| Årstal | Begivenhed |
| 1135 | Næstved får købstadsrettigheder |
| 1135 | Peder Bodilsen, Næstved`s grundlægger, anlægger et kloster ved Susaaen, Herlufsholm |
| 1230 (ca.) | Danmarks første "Vippefyr" oprettes ved Kolbacken ved Skanör |
| 1231 | Karrebæk omtales første gang i Kong Valdemars Sejers jordebog fra 1231 |
| 1249 | Sct. Peders kloster i Næstved, bygger Kogger |
| 1259 | Den 14. juni , bibragte Fyrst Jarimar af Rügen, dronning Sprænghests hær af udisciplerede bønder et frygteligt nederlag, hvorved man mener 10.000 bønder kan være dræbt. |
| 1271 | Sankt Peders kirke og det meste af byen, nedbrænder |
| 1275 | Omkring 1275 bygges Karrebæk kirke, på Humlebjerget. se også Kirkeskibe |
| 1280 | Store dele af Næstved nedbrænder |
| 1311 | Danmarks første Sømandspræst udstationers i Gellen, vest af Rügen |
| 1345 | Kong Valdemar Atterdag, stormer fæstningen på Husvolden i Næstved |
| 1402 | Dronning Margrethe I river sørøverborgen Gaunø, ned. Et Dominikanerkloster for Jomfruer af stand opføres. Den nuværende klosterkirke er identisk med den gamle kirke ved Gaunø slot. |
| 1429 | Øresundstolden indføres, fortrinsvis for udenlandske fartøjer. (Danske fartøjer skulle betale Øresundstold når man havde udenlandske last på kølen) Øresundstolden ophæves 1857. |
| 1441 | Næstved havn omtales første gang, i Kristoffer af Bayerens Privilegier 1441, herefter omtales havnen ikke de følgende 150 år. |
| 1447 | Mindegabet ved Lungshave omtales som Hallsminde |
| 1447 | Kong Kristoffer den. 3, udsteder følgende forordning: Vi Kristoffer
..... gør Vitterligt at vi er blevet bekendt med, at nogle
plejer at sejle ulovlige havne- som er Huerlesze (Bisserup), Hallzminde(Mindegabet)
og Dybsminde (Dybsø). Hvilket er vor Købstad Næstved til stor skade er. Thi forbyde vi alle borgere og bønder og alle andre, hvem som helst de er eller tilhøre, at sejle ind i nogen af de førnævnte havne med købmandsskab - uden vore elskelige borgere i Næstved, som må sejle til og fra disse havne, eftersom de har behov - ellers bøde på 40 mark og fortabelse af varerne. |
| 1490-erne | Næstved har en central placering, ang. handek over Lübeck |
| 1492 | Christoffer Columbus ser for første gang sit Indien, den 12.10.1492, han går i land og døber øen San Salvador. |
| 1496 | Eet skib hjemmehørende i Næstved |
| 1536 | Klosteret på Gaunø, lukker. |
| 1593 | Der udsendes et kgl. brev, den 8. februar 1593, om, at borgmestre og Raad i Næstved havde meddelt kongen, at sejladsdybet (Mindegabet) af vinterens hårdhed og vejrlig var blevet fyldt med sten og sand. Kongen meddeler i den anledning, at byskatter, ca. 300 mark pr. år, kunne de næste 3 år anvendes på vedligeholdelse af Mindegabet. |
| 1593 | Den 16. februar 1593 kom et kgl. brev om, at Næstved til vedligeholdelse af sejlløbet, måtte oppebære 4 skilling Dansk (ca. 8 øre) af enhver hest, som blev solgt på markederne der. |
| 1601 | Maren Eriks brændes som heks, uden for Østerport på Galgebakken (Gallemarksvej). |
| 1613 | Borgmestre og Raad klager til Kongen over, at mange understod sig i at ind- og udskibe gods på ulovlige steder, nemlig Dybsø og Hørleshavn (Bisserup), hvorved Kronens og byens told blev formindsket. |
| 1613 | Toldbetjentens hus ved Mindegabet, opføres. Efter anmodning fra Kongen (Chr.IV), den 11.nov.1613 |
| 1620 | Borgmestre og Raad i Næstved fik bevilling til, at der på byens bekostning måtte bygges et hus ved Karrebæksminde til Toldkarlene der. Det var forbudt at holde kro på stedet. |
| 1620 | Ridefogeden på Saltø gods, Claus Sørensen, anviser på vegne af Saltø`s ejer Karen Rostrup, et areal på Lungshave på 16 x 16 favne (ca. 30 x 30 m.) hvorpå der måtte bygges en toldgård. Dette hus kaldes i en årrække Mindehuset. |
| 1621 | Udsendes der et kgl. brev, at der ved Mindet de næste 6 år måtte opkræves ½ skilling eller 1 søsling af hver dalers værdi, som ind/udskibes ved Mindet, til forbedring af af dybet og bolværkerne ved Mindet. Denne afgift blev kaldt Søslingstold. |
| 1634 | Den 13. januar brændes Birgitte Prammands, ved Rakkerbakken, skarpretteren som henrettede hende, fik 3 rdl. (ca. 6 kr.). |
| 1634 | den 6. sept. fornyede Kongen (Chr.IV) atter aftalen om søslingstold, ved Mindet. |
| 1636 | Den 20. okt. bevilgede Kongen (Chr.IV), at Næstved i 5 år fra nævnte dato, skulle have 1 skilling (2 øre) af hver dalers værdi, som ind/udføres ved Mindet, til Mindets vedligeholdelse. |
| 1637 | 25. feb. bevilgede Kongen (Chr.IV) et lån på 2000 rdl. (ca. 4000 kr.) til Mindets reparation. |
| 1657-60 | Næstved besat af Svenske tropper (Svenskekrigen). |
| 1659 | Kort før Mikkels dag ( 29.9), ankommer skibet Den Rejsende Mand,på 2 c.l. og 15 stykker (knapt 5 brt.),ladningen bestod af salt. |
| 1669 | Borgmestre og Raad befalede i april, Mindets forvalter Bertel Lauritsen, at lade nogle pæle slå ned i Mindet "den søfarende til nytte og brug". |
| 1672 | Indbyggertallet i Næstved, ca. 1850 (den 11. største by i Danmark). |
| 1675 | 19. juli kom der en kgl.(Chr.V) befaling til Borgmestre og Raad om straks at lade bro og bolværk ved Mindet reparere på byens bekostning. |
| 1680 | Søslingstolden ved Mindet afskaffes. |
| 1680 | På Kammerkollegiets skrivelse 31. jan. svarede Borgmestre og Raad, den 10. marts: Næstved Minde er i denne haarde krigstid af storm og høj vandflod blevet øde og fordærvet, og byen har ingen midler til at reparere bolværkerne der. |
| 1680 | En Tolder fra Næstved forflyttes til Toldergaarden (Mindehuset) på Lungshave. |
| ca. 1680 | I anledning af en klage til Rentekammeret fra tolderen i Karrebæksminde over at bolværket der er meget forfaldent og ikke blev holdt ved lige, da samme bolværk engang af ny er bekostet til Næstved bys indvaaners tjeneste og deres handels befordring, pålagde Rentekammeret den 19.10 1686 byens Øvrighed straks at reparere bolværket og i fremtiden holde det ved lige ved hjælp af Accisepenge (told/bytold). Tolderen havde endvidere klaget over, at Pilotmanden ikke var til stede når hans tjeneste behøvedes, og hjalp de søfarende ind og ud ved Mindet. Rentekammeret befalede Øvrigheden at pålægge ham, at gøre sin pligt, så de søfarende ikke for hans forsømmelses skyld skulle lide nogen skade. |
| 1682 | Borgerskabet klager til de kgl. Kommissærer over, at der ingen pæle var blevet nedbukket, og at Mindet ikke blev renset. Raadmændene Oluf Christensen og Christian Gabrielsen svarede Kommissærerne, at Mindets reparation ikke var blevet til noget af mangel på penge. Kommissærerne erklærede, at Mindets penge ikke måtte anvendes til rejser og at kæmner- og Minderegnskabet ikke måtte blandes sammen. |
| 1702 | Borgmestre og Raad skriver atter til Kongen (Frederik IV) om pengemangel vedr. vedligeholdelse af Mindet. |
| 1704 | Der er ikke penge til de store forbedringer ved Mindet, der bliver slået 18 pæle med 7-8 alen (4,7-5,0m.) mellerum, til at fortøje skibene ved. |
| 1710 | Købmand Wilken Hornemann skriver til Borgmestre og Raad, den 21.maj: Min skude paa 500 tdr. sled sig "om vinterens tider" løs, tog pælene, hvortil den var fastgjort, med sig og drev ud af vor havn ved Karrebæksminde formedelst stærk storm og høj flod, og med stor bekostning samt bjergeløn fik jeg den opsøgt i Bæltet og ført til Nyborg, og nu i høst drev min store skude "Den Graa Falk" paa 100 tdr. under vedvarende storm og uvejr fra rheden i land og sloges i stykker, fordi skibsfolkene var til København for at komme i Kongens (Frederik IV) tjeneste, og fordi skibet stak saa dybt, at det kun ved højvande kunne sejle ind i havnen. |
| 1713 | Den 23.9 befalede borgmestre og Raad, Henrik Lafrendtz, der havde oppebærelsen af accisen, at besørge for, at broen ved toldboden i Karrebæksminde og bolværket ved havnen i Næstved blev repareret, da baade tolder Anders Madsen og købmændene havde klaget over, at de var brøstfældige. |
| 1725
1726 |
9 skibe hjemmehørende i Næstved. 18 skibe passeret
Nyborg (Strømtold) med Kbm. som afgangshavn.
Den første skole i Karrebæk oprettes, af grev Plessen af Saltø gods, i Bygaden nr. 9. Nedlagt/flyttet 1830. |
| 1728 | Magistraten omtaler, at byens handel daglig aftog på grund af havnens opfyldning, hvorved sejladsen her til staden hæmmes og ganske bortfalder, saa i stedet for 9 fartøjer, her var til byen før krigens begyndelse, er der nu kun eet. |
| 1736 | Magistraten og købmændene klager igen over, at Mindet bliver mere og mere tilsandet. |
| 1738 | Skibsbroen i Næstved repareres, idet den var aldeles forfalden. |
| 1739 | På Enø tælles 8 gårde og 3 huse, under Gavnø gods. (Enø hørte under Gavnø gods og Lungshave til Saltø). |
| 1747 | Magistraten bliver informeret om, at der i Mindegabet nu kun er 3 fod vand (ca. 0,9 m.), mens der tidligere har været 8-10 fod vand (ca. 2,4-3,0 m.). Ingen skippere vil nu sejle hertil uden man betaler dem højere fragter. |
| 1749 | Den første lods, Poul Eriksen, ansættes ved Mindegabet, hvortil der bygges et lodshus, ved Mindegabet. |
| 1755 | Borgmestre og Raad i Næstved, forbyder svin i gaderne. |
| 1756 | Man ansøger atter Kongen (Frederik V) om midler til havnevæsenet/Mindegabet. |
| 1750 | Karrebæksminde (navnet) kommer i brug. Ingen huse på dette tidspunkt, udover lods- og toldhusene på Lungshave. |
| 1755 | Bakken/Bjerget hvorpå Karrebæk kirke ligger, benævnes: Humlebjerg |
| 1757 | Magistraten, ved J.Stavanger, iværksætter nye undersøgelser vedr. istandsættelse/udbedring af forholdende i Næstved havn og ved Mindegabet. |
| 1768 | Indbyggertallet i Næstved: 1404 |
| 1774 | Stiftamtmanden ønskede en nøjagtig efterretning om havnevæsenet i Næstved. Borgmester Niels Thorup svarede ham følgende, den 26 marts: For 100 aar siden kunde fartøjer paa 10 fods dybde (ca. 3 m.) sejle ind i fjorden, og for 50 aar siden kunde fartøjer paa 5-6 fods dybde (1,5-1,8 m.) sejle op ad aaen til skibsbroen. Men nu maatte smaa skibe, der stak over 3 fod (0,9 m.), ligge paa rheden ved Karrebæksminde 1/8 eller 1/4 mil fra land. (ca. 900 - 1800 m.). |
| 1776 | Generaltoldkammeret lader viceadmiral Lous i foråret 1776 foretage en undersøgelse af Susaaen, Fjorden og Mindet. Hans erklæring lignede de andres undersøgelser, men intet bliver gjort for at ændre forholdene. |
| 1784 | Opføres en lagerbygning mellem Told- og Lodshuset på Lungshave, ca. hvor Enø Kystvej/dæmningen (nordsiden) er placeret. |
| 1791 | 3 huse registreret i Karrebæksminde (Longshave), ved Brandtaxationen, nemlig Toldkontrollørboligen, Toldergaarden og Lodshuset. |
| 1794 | Den 10 okt. oprettes, ved kgl. konfirmation, et pramselskab med i alt
3 pramme, herefter måtte ingen have pramme, hverken for sig selv
eller andre. Betingelsen var, at hver pram/rejse til reden skulle erlægge
4 rdl. (ca. 8 kr.), som skulle anvendes til vedligeholdelse af kanal/havn.
Endvidere fremgår: at hvis prammændene tiltalte købmændene eller skipperne med grove eller fornærmelige ord, kostede det en bøde til havnekassen. |
| 1796 | Susåen ved Næstved, delvis tilsandet. Sandfygning fra Åsen samtidig med at åen blev anvendt til losseplads |
| 1796 | Alle vegne fra høres klager over, at en kilde til de små købstæders vanmagt og den indenlandske handels liden levenhed ligger i tilmudrede havne, i tilspærring af indsejling til købstæderne, i usejlbar, men letteligen sejlelig blivende aaer, og i mangel af "Skibsbroer" - passer derfor saa godt paa Næstved som paa noget andet sted. |
| 1796 | Næstved får sin første gadebelysning, 4 stk.: een ved Brønden (Hjultorvet), een ved Brøns gaard i Ringstedgade, een ved Broporten (ved Brogade) og een ved Sct. Mortens kirkegaardsmur. |
| 1797 | Man er indstillet på, at lade Mindegabet sande til, man anslår at en gennemgravning af Lungshave samt en lille havn og oprensning af Susåen, vil koste 50.000 rdl. (ca. 100.000 kr.) |
| 1798 | Borgmester Wulff sender oplysningerne til Stiftamtmanden om 2 nyligt afholdte møder: Deres excellence kan ikke forestille sig, hvilken glæde det har foraarsaget alle retskafne mænd her, at denne sag er kommet under betragtning og hvor oplivende det er for den tanke, at denne by, der om faa aar ville miste al søhandel og blive en landkøbstad, nu vil faa en god havn, men vi tror, at kommer dette ikke nu til fuldkommenhed, sker det aldrig. Havnen kan ikke nytte, uden at aaen opmudres. |
| 1801 | 3 huse ved Mindegabet, med 20 indbyggere. En lods og to strandlodsbetjente med deres familier. |
| 1801 | Den Kongelige kreditkasse giver tilsagn om et lån på 40.000 rdl. (ca. 80.000 kr.) til et kommende kanal/havnebyggeri ved Lungshave. |
| 1801 | Karrebæk bibliotek, oprettes af sognepræsten i Karrebæk, bestående af 60 bøger. Nedlagt i 1936. |
| 1804 | Ved kgl. resolution af 21. november udnævnes følgende mænd til medlemmer af havnekommissionen: Justitsraad Neergaard til Gunderslevholm, Konsuminspektør (vareafgiftinspektør) Eggeris i Næstved, Konsumtionskasserer Bugge i Næstved, Proprietær Christen Grønbech til Grevensvænge, Branddirektør Knudsen til Vejløgaard samt to eligerede borgere, Vinhandler Sorterup og Chr. Mørch. Borgmerster Wulff var "født" medlem af havnekommissionen. Det blev disse mænds opgave at skaffe Næstved en god forbindelse til Smålandsfarvandet. |
| 1805 | Udgifter til kanal og havn anslåes til 60.000 rdl. ( 120.000 kr.) |
| 1805 | Lövenörn, major Recke og Halkiers plan om kanal/havn vedtages. |
| 1805 | Lungshave arvefæstes til Næstved havnekommission fra Saltø gods, se også Salgsdokument |
| 1806 | Major Diedrich von der Recke (1755-1816) antages til at føre opsyn med havneanlægget og kanalgravningen. Der indgåes aftale med fiskerne i Hornbæk og Gilleleje om at føre sten til havnen. Et matrielhus opføres. |
| 1806 | Den 1. juli begynder man at nedramme pæle til havneanlægget i Karrebæksminde. |
| 1807-08 | Arbejdet med havn/kanalbyggeri lå stille, p.g.a. krigen med England. |
| 1807-14
1814 |
Kanalen gennem Lungshave gennemgraves. Herefter kom der en del huse
til. Ved åbningen af den nye havn/kanal, var udgifterne løbet
op i ca. 55.000 rdl. (ca. 110.000 kr.), dybden i havnen/kanal var 5 fod
(ca. 1,55 m.).
Ved freden i Kiel (Napoleonskrigene), afstår Danmark Norge. |
| 1809-10 | Arbejdskommandoer på henholdsvis 100 og 50 mand af 1. jydske infanteriregiment deltager i kanalgravningen i Karrebæksminde. |
| 1810 | Den 21. marts ansættes Major Recke`s søn, søløjtnant Johan Adolph von der Recke (1787-1861), til at assistere faderen ved havne/kanalbyggeriet. Sønnen var herefter de næste 25 år tilknyttet den Danneskioldske kanal. |
| 1811 | De første skibe kan efter den 1. december, anløbe havnen, med en dybgang på 7,5 fod (ca. 2,3 m). Pramme og mindre skibe kunne sejle igennem kanalen. |
| 1812 | Den 1. januar 1812 opkræver man den fulde havneafgift, idet havnen var så godt som færdig, byggeprisen blev: 106.000 rdl. (212.000 kr.). |
| 1812 | Den 26. maj ankommer der fra Holmen, 5 pramme som samlesæt, de
landes ved Gumperup Klint (Klinteby) hvor de samles. Senere ankom endnu
2 pramme i samlesæt. Prisen oplyses til 7817 rdl. og 75¾
skilling for prammene og 1055 rdl. 24 ¼ skilling for de udlånte håndværkere fra Holmen, til samling af prammene. |
| 1812 | Næsbyholm kanal, Den Danneskioldske kanal står færdig, officiel åbning fredag den 11.september 1812. |
| 1813 | Udskibning af brænde i pramme fra Danneskioldske kanal til Karrebæksminde påbegyndes. |
| 1814 | Toldstationen ved Mindegabet nedlægges |
| 1814 | Sejladsen med pramme gennem Mindet/gammelsund, ophører |
| 1815 | Toldbygning på havnepladsen i Karrebæksminde opføres (pandekagehuset). |
| 1817 | Præstø amts sygehus opføres ved Ringstedgade (Ringstedvej) |
| 1824 | 17 januar: I henhold til kgl. resolution blev 2 pantsatte godser Næsbyholm og Bavelse, samt kanalen med fartøjer, indretninger og inventar og alle indtægter heraf, solgt og overtaget for kongelig regning for 500.000 rdl. (den Danneskioldske kanal var gået fallit). Kanalen ændrede navn til: Den kgl. Næsbyholmske kanal, Johan Adolph von der Recke blev ansat som bestyrer af kanalen og brændetransporten, og H.C.Møller blev havnefoged i Karrebæksminde (efter tidligere at have ført tilsyn ved havnen i Karrebæksminde). |
| 1824 | 7415 favne (16.505 kubikmeter) brænde omlades i Karrebæksminde |
| 1828 | 4616 favne (10.275 kubikmeter) brænde omlades i Karrebæksminde |
| 1828 | 37.000 tønder korn udskibes (ca. 37 tons). |
| 1835 | Hjuldamperen Løven går i rutefart: Karrebæksminde-Kiel, via Nakskov |
| 1837 | Frederik VI reskript af 31. oktober, der blev udstedt for at ophjælpe den lokale skibsfart og handel. Det tillodes købmændene fra Næstved, i magasiner i Karrebæksminde, at oplægge tømmer, mur- og teglsten, kalk, stenkul, jern. tjære og salt og at sælge disse varer en gros. |
| 1837 | Den nordlige stenmole i Karrebæksminde forlænges, idet vestlige storme fyldte havnen med sand og tang. |
| 1838
1839 |
Havnekommissionen i Næstved lod arkitekt J.G.Kortez udarbejde
et kort over den del af Longshaugen, som ansees skikket til bebyggelse
og afsætte pladser til magasiner og andre bygninger. Det drejede
om sydsiden af kanalen, havneområdet og "gaden" (Alleen).
Saltø gods udstykker ( i arvefæste) 5 lodder på Karrebæk mark, fra matr. 21. De fem lodder får matr.nr.21b. 21c, 21d, 21e,og 21f. Lods Lars Sørensens familie sætter sig på 4 lodder og Skibsmægler Jens Jørgen Hornbegh på 21b. Lodderne er idag udstykket i lidt over 100 parceller, omkring Fjordlodden, Fiskerlodden, Skipperlodden og Bryggerlodden. |
| 1840 | Opføres det første og største magasin i Karrebæksminde, af købmand C.M.Witussen fra Næstved. (nævnte kornmagasin blev senere omdannet til skibshandel og i dag indrettet som restaurant "Kabyssen"). |
| 1842 | Sildefiskeren Dibbern kommer til Karrebæksminde, hvor han bosætter sig, efterfølges af to andre brødre, de kom alle tre fra Eckernförde. Brødrene bosatte sig i Karrebæksminde, da de ikke ville i tysk militærtjeneste. De fordanskede senere deres navne til Dibbert, gik senere tilbage til det oprindelige efternavn. De sikrede sig som de første, rettigheder til ålegårdsrettigheder ved Knudshoved, efter aftale med Rosenfeldt gods ved Vordingborg. Dibbern-husene havde "afvalmet" gavle. Den sidste Dibbern hed Christian Dibbern, omkom pga. iltmangel i et fiskefartøj, petroleumslampen var tændt natten over i et lille lukaf. Dibbern opførte møllen på Lungshave. |
| 1845 | Tilsandingen af Mindegabet/gammelsund er så fremskredet, at man ved almindelig lavvande kan køre fra Longshave til Enø, dog med besvær. |
| 1846 | Dannes Enø oldermandslaug. Ejere af Enø overdrev. |
| 1846 | Af havnekommissionens protokol fremgår det, at Enø-beboerne var begyndt på en uautoriseret bygning af en dæmning fra Enø til Lungshave. |
| 1847 | "Dragen", første maskindrevet bugserfartøj (damp) anvendt i pramfarten, ankommer den 6. august 1847. |
| 1848 | Ved dom den 12.6, bliver Enøboerne dømt, til at fjerne den ulovligt opførte dæmning, dommen appeleres. |
| 1848-50 | Treårskrigen raser. |
| 1848 | Næstved Avis, udkommer for første gang (upolitisk). |
| 1849
1849 |
Danmarks Grundlov, underskrevet/ikraftræder den 5. juni 1849
Apellen vedr. fjernelse af dæmningen ved Mindegabet, stadfæstes den 12.12.1849 |
| ca. 1850 | Fattighus opføres i Karrebæk |
| 1850 | Sejlløbet Karrebæksminde - Næstved skibsbro, ca. 4 fod dyb (ca. 1,25 m.) |
| 1850 | Karrebæksminde Kro opføres, tidligere navne: Gæstgivergaarden, Badehotellet og Strandhotellet. I 1988 indrettes hele bygningen til andelsboliger. |
| 1851 | Næstveds 4 byporte nedlægges: Ringstedport, Østerport, Broporten og Mølleporten. |
| 1851
1853 |
Enø og Lungshave forbindes af en dæmning og pælebro,
over det gamle sejlløb som benævnes:Mindegabet eller Gammelsund.
Havnefoged, Lodsbolig (Alleen 36) opføres. Senere anvendt til Vægterbolig, fængsel, turistkontor etc. |
| 1854 | Fra Karrebæksmindes erhvervsliv kan følgende personer nævnes: Gæstgiver Sørensen (Karrebæksminde kro), kaptajn Witussen, kaptajn Friis, havnefoged Nielsen, lods Niels Sørensen, magasinbestyrer P.Olsen, kaptajn Pedersen, kornhandler M.Pedersen, kaptajn Eriksen, møller og bager Chr. Bönnelycke, skibsbygger Laurids Hansen (Karrebæksminde skibsbyggeri) købmand J.H.Mogensen og kaptajn Adoplh Sørensen |
| 1854 | Kornmagasin opføres af saltø gods, placeret tæt ved broen på nordsiden af kanalen. (ca. 1948 fremstilles der i bygningen kludesko, 1953 fremstiller man kakao, idag ombygget til butil og 3 lejligheder, i folkemunde kaldes bygningen stadig for Kakaofabrikken) |
| 1855 | s/s "Dragen" sælges på auktion, den tidligere stagning af prammen genoptages. "Dragen" havde ikke meget maskinkraft, hvorfor den ikke magtede de tunge pramme. |
| 1855 | Magasinet , nabo til Kakaofabrikken opføres af købmand Hans Jacobsen. 1995 ejes bygningen af fisker Valdemar Ditlevsen, Lodsvej, Karrebæksminde |
| 1855 | I løbet af året afik 120 fartøjer til udlandet, 87 fartøjer ankommer fra udlandet. 319 fartøjer ankommer fra andre indenrigske havne. 297 fartøjer afgår til andre indenrigske havne. |
| 1856 | Pramåen i Karrebæksminde (kanalen), uddybes til ca. 7,5 fod (ca. 2,5 m.). |
| 1856 | 110.000 tønder korn udskibes fra Karrebæksminde, ca. 1.100 tons. |
| 1857 | Øresundstolden ophæves, indført 1429. |
| 1857 | Badeliv i Karrebæksminde omtales. |
| 1857-60 | Sejlløbet Karrebæksminde-Næstved, uddybes til ca. 7,5 fod (ca. 2,5 m.), bundbredden i fjorden blev på 50 fod (ca. 15,5 m.) og i åen 40 fod (ca. 12,5 m.), pris: 25.000 rdl. (50.000 kr.) |
| 1857-60 | Omkring 15 sejlskibe (skonnerter og jagter) er hjemmehørende i Karrebæksminde. |
| 1857-60 | Der anlægges en træksti fra Næstved til Appenæs, langs Susåen |
| 1857 | Oprettes Privat Realskole, ved nordgrænsen af Gl. Posthusvej. |
| 1858 | Karrebæk mølle bygges på Humlebjerget, tæt ved Karrebæk kirke (Møllen er stadig intakt 1999). |
| 1860 | Uddybes kanalen og sejlløbet rettes ud ved Appenæs, således at man fra land kunne trække prammene, fra Appenæs til Næstved og omvendt. |
| 1860 | Ved "Chr. Sørens havn" lå et bådebyggeri |
| 1862 | Gasværket i Næstved, etableres af Næstved Kommune |
| 1863 | Der klages over vægteren i Karrebæksminde, at han i stedet
for at våge over den offentlige sikkerhed, forstyrrede beboernes
nattero ved f.eks. at krybe på alle fire i en sådan ophedet
tilstand, at han må afkøles med flere spande koldt vand.
En pram med 400 td. (ca. 80 ts.) sæd, sunket på Karrebæk fjord. |
| 1865 | Brevsamlingssted oprettes i Karrebæksminde |
| ca. 1866 | Pramsejladsen med brænde via Næsbyholmkanalen, indstilles. |
| 1866 | Næstved Tidende udkommer for første gang. Forenede Venstre. |
| 1866 | Industri og Sparekassen for Nestved og Omegn, oprettes. |
| 1866 | Skibsbygger la. Hansens badehuse er til afbenyttelse for herre og damer, sæsonabonnement kan tegnes. |
| 1867 | Skonnert "Clara Cathinka" af Karrebæksminde, på rejse til England bliver kaptajn Johan Winkler dræbt da bommen faldt ned, kaptajnen efterlod sig kone og fem børn. Rederen C.M.Witussen startede en indsamling for at sikre familien. Skibet forliste senere, ved Reval (Tallin) den 7.11.1889. |
| 1867 | Det Forenede DampskibsSelskab (DFDS) opretter rutesejlads i mellem Karrebæksminde og København, via Vordingborg og Stege. |
| 1868 | Loven om købstadsstyre i Danmark, som var en viderførelse af loven fra 1860, om folkevalgte bystyrer træder i kraft. Borgmesteren er udnævnt af kongen (Chr.IX), borgmester siden 1856 var Westy Martin Petræus. |
| 1868 | Havnefogeden i Karrebæksminde aflønnes med: Fri bolig plus 250 rdl. (500 kr.) pr. år. |
| 1868 | Præstegåden i Karrebæk bygges |
| 1868 | Dampslæberen "Pioneer" ankommer til Karrebæksminde med 2 pramme fyldt med arbejdsmateriel/jern - baneskinner., til den midtsjællandske jernbane. |
| 1869 | I Næstved er registreret 22 fartøjer over 2 c.l. ( ca. 4 brt.) på ialt 744,75 commercelæster (ca.1500 brt.). Heraf ejede købmand Witussen 4 skibe: 3 skonnerter og en jagt, på ialt 197 c.l. (ca. 400 brt.), hvilket svarer til 30 % af byens flåde. |
| 1869 | I Mercantilcalender for 1869, omtales under industrivirksomheder i Næstved et kalkbrænderi, der lå i Karrebæksminde, og kalkbrænder F.C.Sørensen reklamerede med friskbrændt Fakse steenkalk. |
| 1869 | Annonce: Dampskibet "Hekla", udgang fra Næstved til Karrebæksminde, hvis vejret tillader det, hver tirsdag, torsdag og søndag, eftermiddag kl. 3. Lysttouren til Karrebæksminde bortfalder i tilfælde af ugunstigt veir. |
| 1870 | Obelisken/mindesmærket for Frederik den VII, rejses på Axeltorv, ca. 90 år senere flyttes mindesmærket ned til Krumport/Teatergade, ved den gl. Amtmandsbolig/kontor. |
| 1870 | Den Midtsjællandske jernbane åbner, Roskilde-Masnedsund, via Næstved. Samtidig var Sandbjerget, nu Jernbanegade, blevet gennemgravet med adgang fra byen til den nyopførte jernbanestation, pris: 30.000 kr. |
| 1870 | Indbyggertal i Næstved: 4267 personer, 2286 mænd, 1979 kvinder, hertil boede 382 personer i Aaderup og Grimstrup. |
| 1870 | I Karrebæksminde er der 52 huse, med 335 indbyggere, bestående af fiskere, lodser, havnearbejdere, toldere og søfolk. |
| 1870 | Mange fartøjer er hjemmehørende i Karrebæksminde, bl.a. skonnert, topsejlskonnert, jagt, slup og kvaser. Man træffer på navne som: "Dannebrog", "De Ti Søskende", "Trefoldigheden", "Prindsesse Alexandra", "Margrethe" og "C.M.Witussen". |
| 1870 ca. | Gaden i Karrebæksminde tilplantes med en allè af Elmetræer, disse træer går ud/dør af elmesyge i slutningen af 1990-erne. Der sættes en ny allè af Lindtræer som erstatning for elmetræerne. |
| 1870 | Bro nr. 3 opføres og er i brug frem til 1936. Bro nr. 3 gik ud fra Gl.brovej til Lungshave. |
| 1870 | Importerede varer over Næstved havn: Salt, kaffe, the, vin, rom,
fremmed brændevin, humle, sukker, tobaksblade, bomuld, uld og silkevarer,
trælast og stenkul.
Der udføres over 111.000 tønder korn og ca. 1100 tons frøvarer. |
| 1870 | Skibsfarten på udlandet: 197 udgående til udlandet og 191
indgående fra udlandet.
Skibsfarten på indlandet: 174 udgående og 156 indgående. |
| 1870 | Dampslæberen "Hekla" tilbyder slæbning af pramme, prisen er en skilling ( 2 øre ) pr. tønde sæd (100 kg), såfremt vejret og strømmen tillader det. |
| 1871 | I Næstved er nu registreret 26 fartøjer på ialt 434 c.l. (ca. 850 brt.), herud over er registreret: en aaben dampbaad af 4 hestes kraft, 3¾ c.l. drægtighed. (s.s "Hekla"). |
| 1871 | Diskonto- Laane- og Sparekassen for Nestved og Omegn, oprettes. |
| 1873 | Karrebæk brugsforening stiftes, som en af de første i
Danmark, den første blev startet i Thisted 1866. Den første
brugs i Karrebæk havde udsalgssted fra Møllegaardens bagerbygning,
indtil 1890.
På B & W bygges 2 roterende pladejerns glober til Maglemølle papirfabrik. (1843-1865 Baumgarten og Burmeister, fra 1865 Burmeister & Wain) |
| 1874 | Maglemølle papirfabrik starter sin produktion af papirvarer. (ved slusehuset/kanoudlejning). |
| 1875 | Fattighuset "Silkenborg" istandsættes for 137 kr. (Silkenborg hus lå ved Saltøvej tæt ved Syvhøjgård, nedrevet i trediverne. |
| 1875 | Rigsdaleren (rdl.) afløses af kronen, i forholdet een rdl. = 2 kroner. |
| 1877 | Industribygningen opføres ved Jernbanevejen (Jernbanegade) hvor Kvikly i dag har hjemme i nyere bygningerne. |
| 1880 | "Fattiggården" opføres, senere brugt som Sognegård og dd. som plejehjem. |
| 1880 | Fisker Martens fra Gristow i Tyskland, bosætter sig i Karrebæksminde. Martens gifter sig ind i Bønnelycke-familien. |
| 1880 | Christian Bønnelycke, søn af bager/møller Bønnelycke, udvandre til Samoa.Død 1898, Chr. ældre broder var skibskaptajn. |
| 1882 | Havnefogedbolig/havnekontor opføres. (Alleen 38) |
| 1884-87 | Der foretages detaljerede undersøgelser med hensyn til tilvejebringelse af et sejlløb til Næstved for søgående skibe. En uddybning af den eksisterende sejlrende/løb vil koste 661.000 kr., medens en gennemgravning af Ydernæs ved Pouls Vig, vil koste 801.000 kr. |
| 1886 | Topsejlskonnert "Aurora" af Marstal, bygget på Thurø 1860, 98 brt. ankommer til Karrebæksminde med 155 tons kul, fra St.Davis i Skotland. |
| 1887 | Der opføres et mejeri i Karrebækstorp, nedlagt 1963. Herefter snedkeri, senere privat bolig. |
| 1890 | Karantænehuset / Epidemihuset (sejlklubbens cafeteria) opføres. |
| 1890 | Sortebrødre mølle nedrives, Næstved. |
| 1890 | Karrebæk brugsforening opfører sin første butik/udsalgssted, Kirkebakken 19 i Karrebæk. |
| 1891 | Under festen den 2. august får Karrebæksminde besøg af Sønderjyder ombord på s.s. Svendborgsund. |
| 1892 | Næstved havnekommissionen indkøber nybygget bugserbås s.s. "Susaa", fra Gøteborg, pris 21.000 kr. |
| 1893 | Skolen på Lungshave tages i brug, var opført hvor Dansk Folkeferie har hjemme. Skolen ophørte som kommuneskole i 1939. 1942-44 Karrebæk friskole. 1978 nedrevet. |
| 1897 | Skibsbygmester P.G.Hermansen søsætter nybygningen "Ellen", i Karrebæksminde |
| 1899 | Der indgåes en overenskomst mellem Maglemølle papirfabrik og Næstved Havnekommission. Denne overenskomst er uopsigelig i 20 år, hvorefter den løber uforandret i 5 år ad gangen. |
| 1900 | Der tales om etablering af en jernbaneforbindelse til Karrebæksminde. Det bliver dog aldrig til noget. |
| 1900 | Bugserbåden "Susaa" sejler turister mellem Næstved/Karrebæksminde i sommermånederne, ruten er meget populær. |
| 1900 | Maleren L.A.Ring bebor et mindre hus på Enø, under Gerbredgaard. Han var ikke anerkendt som maler og var fattig. Betalte sine leverandører med nogle af sine malerier. |
| 1901 | Under isbrydning i januar, knækker "Susaa" et skrueblad. |
| 1900-02 | Efter en 20-årig aftale med Maglemølle papirfabrik og Næstved havnevæsen, ændres havnedybderne i svajebassinet til 18,5 fod (ca. 5,8 m.) og ved bolværket 15,5 fod (ca. 4,8 m.) og ved Maglemølle 6 fod (ca. 1,9 m.). |
| 1902 | Indtil dette år skulle alle skibe trækkes baglæns ud af Karrebæksminde havn (for smal til at vende). |
| 1903 | Karrebæk fiskeriforening etableres den 7. juni, første formand Fisker P.V.Olsen, Karrebæk. |
| 1905 | Dæmningen fra Lungshave til Enø etableres |
| 1908 | Telefoncentral oprettes i Karrebæksminde, 5 abonnementer tilsluttes fra starten. |
| 1908 | Ålekvasen "Minerva" bygges i Karrebæksminde , af bådebygger Erik Magnus Jakobsen, til Carl Robert Johan Martens og Robert Christian Ferdinand Martens. "Minerva" er stadig i Karrebæksminde og i familen Martens eje. (1999). |
| 1909 | Kuglekogeren ligger på land ved Karrebæksminde bådebyggeri. |
| 1910 | Karrebæk brugsforening udvider sit udsalgssted. |
| 1911 | "Nora Mortensens Minde" opføres på Lungshave, feriekoloni for fattige pigebørn. |
| 1912 | Karrebæk vandværk etableres. |
| 1912-17 | Trafikken på Karrebæksminde havn stiger fra 28.000 ts. til ca. 80.000 ts. |
| 1913 | Damperen "Næstved" anløber Næstved for første gang, 30. juni, går i parketfart mellem Næstved og København. Ruten kunne ikke drives økonomisk og stoppede efter kort tid. |
| 1914 | Bugserbåden "Enø" indkøbes som ny fra Holland. |
| 1914 | Afholdsrestauranten "Tá den med ro" opføres på Lungshave. |
| 1915-20 | 3 af de ældste pramme udrangeres |
| 1915 | Leder af pramfarten, kommuneingniør Rasmus Frandsen, ansættes. |
| 1915-16 | De sidste pramme i en serie på 26 stk. leveres, hvoraf de 23 kunne laste mindst 85 ts. |
| 1915-16 | Susåen er stærkt forurenet pga. Maglemølle papirfabrik, slam udledes fra møllen. En oprensning er påkrævet. Der indkøbes en muddermaskine samt 2 selvlossende pramme. |
| 1916 | Der oprettes et Elværk i Karrebæksminde, Karrebækvej 961 (jævnstrøm). Nedlægges i 1939 da elselskabet SEAS overtager strømforsyningen, strømmen ændres til vekselstrøm. |
| 1917 | Nåletræsplantagen på Lungshave, plantes, nuværende campingplads. |
| 1918-21 | Jernbetonskibsværft ved Susåen, tæt ved Dyrnæsvej i Åderup. se også Næstved Jernbetonskibsbyggeri |
| 1918-19 | Der indledes undersøgelser om muligheden for at få søgående skibe ind til Næstved. |
| 1918 | s.s." Queen Alexander" losser kul til pramme i Karrebæksminde. Skibet tilhører Alfred Christensen & Søn. Skibet ophugges i Belgien 1965, 59 år gammel. Bygget i Helsingør 1906. |
| 1918 | Møllen på Lungshave (hvor fiskehuset er placeret dd.) producere strøm under 1.verdenskrig. |
| 1919 | Vognmand Bagger, Karrebæksminde, opretter busruten: Karrebæksminde-Næstved. |
| 1919
1919 |
A.M.Kristensen bliver valgt, som den første folkevalgte borgmester,
i Næstved
galeasen "Gaunø" søsat, sidste fragtskib bygget i Karrebæksminde. Bygmester E.M. Jacobsen. |
| 1920
1920 |
Første kran på Næstved havn etableres.
2-mastet skonnertbrig "IRES" forliser på Venegrunden. |
| 1920-24 | Næstved gasværk ombygges fuldstændig, ny kaj etableres, også med egen kran. |
| 1921 | Næstved Jernbetonskibsbyggeri, går konkurs. Værftet nåede kun at bygge 2 betonpramme, et beton sejl- skib og et træsejlskib, henholdsvis "Abbednæs" og "Basnæs". |
| 1924 | Møllen på Lungshave, brændes ned, i forbindelse med en Fy & Bi film: "Ole opfinders offer". Højen hvorpå møllen stod, kaldtes herefter "Møllehøjen" |
| 1925 | Witussens kornmagasin, (Kabyssen) ændres til skibshandel. |
| 1930 | Byrådet i Næstved vedtager det store havne/kanalbyggeri. |
| 1930 | "Sølyst" bygges af bager Petersen, servering af kaffe og brød i lokalerne, nuværende del af "Showboat". |
| 1930 ca. | Campingpladsen åbner, plads til ca. 300 telte. |
| 1932-41 | Der køres Dirttrack-motorløb på Lungshave, ved Dansk Folkeferie. |
| 1932 | 1134 favne brænde omlades i Karrebæksminde. |
| 1932 | Præstegården i Lille Næstved, nedbrænder, 8. september. |
| 1933 | Karrebæk brugsforening udbygges for tredie gang |
| 1934 | Næstved sejlklub bliver grundlagt, den 13 februar. |
| 1935 | Næstved by holder 800 års jubilæum |
| 1935
1935 |
Gravearbejdet på den nye havn/kanal påbegyndes, første
spadestik tages af borgmester A.M.Kristensen, ved Stenbæksholm, den
9 april. Susåen lægges i betonrør(kasser) og overdækkes,
fra Fønixkrydset til
havnebassinet. Vandrutchebanen opføres, ejer: "Vandrutchebanerne" a/s, København |
| 1936 | Den nye bro i Karrebæksminde (nr. 4), tages i brug den 5.juni. Nedrivning af den gamle bro (nr.3) på - begyndes, herefter fjener den hollandske spandgraver "Gymp" landfæsterne. |
| 1937 | etableringen af havn/kanal tilendebragt. |
| 1938 | Arne Kristensen ("Den store lods" el." Mombasa") ansættes som lods ved Næstved/Karrebæksminde, han var søn af byens borgmester A.M.Kristensen. |
| 1938 | Karrebæksminde mister sin betydning som ladeplads. |
| 1938 | Næstved havn/kanal indvies officiel, ved "Dannebrogs" ankomst til byen, den 21. maj, med hele konge - familien ombord. Havnen blev åbnet af Kong Christian d. X. |
| 1938 | Stillingen som vægter i Karrebæksminde, nedlægges. |
| 1938 | I juni måned besøger U-bådsmoderskibet "Henrik Gerner" samt 5 ubåde, Næstved havn/by.Byens første flådebesøg. |
| 1938 | Skoleskibet "Danmark" besøger Næstved havn/by |
| 1938 | Bugserbåden "Susaa" sælges, da skibene nu selv sejler op til Næstved havn, prammene dage er talte. |
| 1939
1939 |
"Tømmerkajen" ved Meding i Næstved, bygges.
Vandrutchebanen rives ned, var ikke den store succes. |
| 1940 | Stenværket ved Vesterhave-stranden i Karrebæksminde, ophører sin produktion. |
| 1942 | "Feriebyen" Næstved strandhuse, også kaldet "Den Blaa ferieby", indviet. Startet af Dansk folkeferie. |
| 1943 | Mølleren Oluf Olsen sælger sin mølle i Karrebæk, for 4200 kr. til "Kommiteen til Karrebæk mølles bevarelse". |
| 1945-46
1947 |
Omkring 1000 flygtninge fra Tyskland, bor i feriebyens 57 små
huse.
Minigolfbanen opføres af Snedker Jensen fra Næstved, ibrugtaget 1948. |
| 1948 | Karrebæk mølle maler for sidste gang. |
| 1948 | Bådfarten: Næstved-Karrebæksminde, ejes af: Vilh.Christensen, Godthåbsalle 13, Næstved tlf. 2140. |
| 1949
1949 |
Minigolfbane i Karrebæksminde, anlægges.
Svensk skonnert "Ida" grundstøder, pvt. Næstved, NØ af Chr. Sørens havn, i det gl. sejlløb. Galeasen "L.B.Friis" af Femø, kommer til undsætning/lempning dagen efter, hvorefter "Ida" kan fortsætte til Næstved. |
| 1952 | 703 indgående skibe med 218.063 ts. gods, heraf 378 skibe fra udlandet med 166.127 ts. og 703 udgående skibe med 11.113 ts gods, heraf 342 til udlandet med 9.133 ts. |
| 1953 | Dampmaskinen på "Enø" udskiftes med en ny Alpha diesel motor på ca. 400 hk. |
| 1956 | En auguststorm påførte nordlige molehoved store skader. Kajen ved købmand Kæstel (kabyssen) buler meget ud, samt store tæreskader på spunsen. |
| 1956 | "Gøyernes Gaard" nedtages og pakkes i kasser. Detr hele sendes til "Den Gamle By" i Århus. For at blive genopbygget der, i 1978. Næstved by måtte betale 800.000 kr. ud af de 1,5 mill. som projektet kostede. |
| 1958 | Karrebæksmindebroen påsejles af m.s. "Lillian Dan", for udgående. Dampstyremaskinen satte sig fast ved 5 gr. styrbord ror, skibet fik få skader, broen en del skade, reparationen kostede 40.000 kr. som blev betalt af rederiets forsikring. "Lillian Dan" var på 1366 brt. og 737 nrt. |
| 1959 | Næstved sejlklub, etablere en træbro i Karrebæksminde Inderhavn. |
| 1960 | I februar påsejles den NØ-lige duc dàlbe af s.s. "Finse", duc dàlben redder broen for skader. |
| 1961 | Der konstateres skader på Karrebæksmindebroens kontravægt, broen bliver repareret i perioden fra den 5.9. - 6.11. 1961, broen er i denne periode helt åben (surret med wirer), trafikken over kanalen foregik med fiskefartøjer og bugserbåden "Enø". Broreparationen kostede 127.554,64 kr. og der var "færgeudgifter" på 22.502 kr. |
| 1961 | Den yderste del af kajen/molen er ved at skride sammen, man beslutter at fjerne de yderste 90 meter. |
| 1964 | Toldvæsenet ophører med at bruge/eje det lille toldhus på molen, er i dag indrettet som isbod. |
| 1967 | "Skum" og "Sprøjt" sejler fjordsejlads, Næstved-Gavnø-Karrebæksminde, ejer: Erik Drejfald |
| 1968-72 | Der klappes (dumpes) 120.000 kub.meter slam i Karrebæksmindebugten. |
| 1969
1969 |
Karrebæk kommunekontor nedlægges, omdannes til plejehjem,
Karrebæk/Karrebæksminde lægges sammen med Næstved
kommune ved kommunesammenlægningen, den 1. april 1969. Den sidste
sognerådsformand
var N.E.Wissing.
Børnenes Vel opsiger sin lejekontrakt, af Epidemihuset i Karrebæksminde, pr. 31.3.1969. Næstved sejlklub overtager herefter lejemålet af epidemihuset. |
| 1970 | Indbyggertal i Næstved kommune: ca. 25.000 personer. |
| 1970 | "Kommiteen til Karrebæk mølles bevarelse", overdrager møllen til Næstved Kommune, kommunen over- tager samtidig en gæld på 2000 kr. Kommunen havde tidligere betalt et par hundrede kroner årligt, for møllens funktion som sømærke- iflg. en gammel tradition. |
| 1971 | Bugserbåden "Enø" gennemgår en større ombygning, hos Ring Andersen i Svendborg. |
| 1972 | Næstved havn/kanal oprenses for ca. 60.000 kub.meter slam. |
| 1972 | Det gamle kornmagasin/skibshandel, ændres til spiserestaurant "Kabyssen", af Wilhelm Schiller |
| 1974 | Indpumpning af havneslam ved Even, ophører. Indpumpning af havneslam sker nu ved Pouls vig. |
| 1974 | Det sydlige molehoved falder sammen. |
| 1975 | Det sydlige molehoved genopbygges, bl.a. af Basralocuspæle |
| 1975 | Næstved sejlklub udvider med bådebro i Karrebæksminde yderhavn |
| 1975
1975 |
Det "gl." havnmesterbolg/fængsel, indrettes til Turistkontor
i den ene ende og souvenirbutik "Ting" i den anden del af huset, denne
butik ejes af Leif Poulsen. (Alleen 36).
"Kuglekogeren" er placeret på hjørnet af Alleen/Brosvinget. |
| 1975-88 | Kanalkanten sikres over en strækning af 4600 lbm., med 5800 pæle, fra 17 km. jernbaneskinner. |
| 1977 | "Kuglekogeren"s ene anker, placeres nord for turistkontoret. se også Kuglekogeren |
| 1977 | Der støbes en betonmur, bag spunsen ved "bagerkajen". |
| 1977 | Alle husene/hytterne ved Dansk Folkeferie, jævnes med jorden. De var utidssvarende/nedslidte. |
| 1977 | m.s. "Morild" sejler fjordsejlads. |
| 1977 | Hotel "Smålandshavet" bygget af Bøje Nielsen, indvies den 9. dec. |
| 1977 | "Sodabroen" ved mellemkajen, opføres, bygget af basralocustræ som pæle, det øvrige af azobetræ, træsorter der ikke angribes af pæleorm. |
| 1978 | Skolen på Lungshave, ved Dansk folkeferie, nedrives. |
| 1979 | Kongeskibet "Dannebrog" med familie ombord, besøger Næstved. Lods Peter Kilde Hansen |
| 1979 | Dansk folkeferie indvier sit nye feriecenter på Lungshave |
| 1979 | Næstved havnevæsen modtager nybygget bugserbåd "Enø"(I)(II), fra Sakskøbing værft Foto af "Enø" |
| 1980 | Den fri gennemsejlingsbredde i Karrebæksmindebroen, ændres fra 23,5 m. til 22,0 m., pga. af nyt afviserværk/fenderlister. |
| 1981 | s.s. "Soldek" sidste dampskib i Næstved. Polsk kuldamper, nu indrettet som museum i Polen. |
| 1982 | Hotel "Smålandshavet" overtaget/købt af Kvindeligt arbejderforbund i Danmark. |
| 1983 | Oliebroen i Næstved påsejlet/ødelagt af engelsk tankbåd "Ulla Balling". |
| 1985 | Kongeskibet besøger Næstved, ved byens 850 års jubilæum |
| 1986 | Karrebæksmindebroens strømpiller, renoveres under vandspejlet. |
| 1987 | Der udføres gravearbejde nord for rotteøen, ca. 2500 kub.meter sand/ler fjernes. |
| 1988 | Den 21. maj indvier Næstved havn, en ny kaj på 200 m. længde, hvor den gamle oliepier lå. Kajstykket indvies af Dronning Ingrid, der også var med til havnens åbning i 1938. Det nye kajstykke kostede 6 mill. til sammenligning med havn/kanalen i 1938 kostede 4 mill. kr. |
| 1988 | Karrebæksmindebroens friholderværk/fenderliste, beskadiges voldsomt af russisk tankbåd "Keku", 28.11 |
| 1988
1988 1989
|
Karrebæksminde Kro, indrettes til andelslejligheder.
Karrebæksmindebroen skal forskønnes, kunstneren Tommy Hofmann, laver udkast til broens forskønnelse: motivet bliver en Græshoppe. Malerfirmaet Ole Iversen, Næstved stiller med maleren Ove Overbech, der skal udføre det praktiske malerarbejde, arbejdet påbegyndt maj md. - forventes at tage en måned. "Græshoppen" sandblæses, opmales på ny. Der tilbydes/opsættes reklameskilte, under karrebæksminde-broen. Pladslejen ligger på 1150.- til 1500.- pr. kvadratmeter skilteplads. |
| 1994 | Kanalbunden mellem Karrebæksmindebroens strømpiller, sikres med store "stenpuder", da strømmen ellers vil øge dybden mellem strømpillerne, med fare for udskridning/kollaps af broen. |
| 1995 | Trafikminister Jan Trøjborg, tager det første spadestik, ved Ålestokgården, til den nye omfartsvej |
| 1996 | "Rotteøen" sikres med pæle/net, for at mindske strømmen/vejrets nedslidning af øen. |
| 1996 | Den polske slæbebåd "Cyklop" ankommer med den nye Svingbro, fra Polen, på en stor pram "Bolle 8" |
| 1997 | Næstved havnevæsen modtager sin første mobilkran, løfteevne: 40 ts. pris: 3 mill. kr. |
| 1997 | Første spadestik til den nye lystbådhavn, ved kanalens åbning (sydsiden), havnen tages i brug 12.9.97 |
| 1997 | Kongeskibet "Dannebrog" springer snoren ved den nye Svingbro, som Dronningen herved erklærer for åben, broen navngives: "Svingbroen", den 3.9.97 |
| 1998 | Der åbnes for natsejlads til Næstved og omvendt, for visse skibe. Sejlløbet er delvist markeret med lysbøjer. |
| 1998 | Turbåden "Friheden" (2) ankommer som nybygning, fra byggeværftet i Dragør. |
| 1999
1999
2001 |
21.9.99 påbegyndes arbejdet med nedrivning af Bredstrædeparkeringen
(opført 1967) samt frilægning af Susåen langs Havnegade.
31.12. 1999 nedlægges Marinehjemmeværnets station i Karrebæksminde. Lør. 15.01.2000 kl. 0900, MHV 63 "Cassiopeia" forlader Karrebæksminde, forsejles til Stege for afrigning/salg. Fredag den 21. september, officiel åbning af den "frilagte" Suså, ca. 250 m. langs havnegade. |
| 2002 | 1. oktober, restaurant "Brohjørnet" slår dørene op for første gang (Alleen 36) |
Tilbage til oversigt
