Topsejlskonnert "Abbednæs"
I efteråret 1916 fremkommer der et spørgsmål
om transport af stenmaterialer fra halvøen Fed i Præstø
fjord, til brug for bl.a. Præstø Amts vejvæsen,
blev det af ejeren af stenlejet Baron Otto Reedtz-Thott, taget under
overvejelse at oprette en fast forbindelse ad søvejen mellem
et punkt på vestsiden af Fed, et stykke nord for Fedgaard
og Præstø havn, og da der netop på den tid ret
ofte i bladene blev skrevet om de norske Jernbetonprambygninger,
foreslog jeg (Jensen Løvstrand) Baronen at lade bygge et sådant
fartøj med indlagt motor, tilpasset efter dybdeforholdene i den
del af fjorden, hvor transporten skulle foregå, og lastede indtil
25 tons sten.
Da jeg imidlertid ikke kendte noget skibsbyggeri,
hvor jeg kunne tænke mig sådant et fartøj udført,
blev det nødvendigt først at anlægge et sådant,
hvilket jeg antog bedst kunne gøres i forbindelse et cementstøberi,
hvor der i forvejen fandtes øvede folk, og hvor det nødvendige
grusmateriale forefandtes. Et sådant velegnet sted fandt jeg ved
Susåen,
3 km. syd for Næstved, hvor parcelist
Christoffer Jensen
i mange år havde drevet cementstøberi på sin ejendom,
og hvor der fandtes fortrinligt betongrus.
Med det formåk for øje først
at bygge den omtalte pram til Baron Reedtz-Thott og derefter at udføre
andre lignende opgaver dannedes nu et Interessentskab, bestående
af 5 medlemmer, nemlig Christoffer Jensen og hans søn, gårdejer
Martin
Jensen, Cementvarerfabrikant Nielsen, Faxe Ladeplads, Entreprenør
Christensen,
Nakskov og undertegnede (Løvstrand Jensen).
Det viste sig nu straks, at det ikke var så¨ligetil
at bygge et sådant fartøj eller rettere at opnå Ret
til at sejle med det, hvorfor jeg henvendte mig til Professor Hansen
ved Polyteknisk Læreanstalt og bad ham anvise mig en skibskonstruktør,
der ikke var fremmed for jernbeton.
Professoren foreslog da Fabriksingeniør
i Marinen V.V.Parsøe, der tidligere havde været ved
en lignende opgave, nemlig en
28 tons slæbepram, der for 5 à 6
år siden var bygget af 2. Ingeniørdirektions 3. Bygningsdistrikt
på Kvintus efter beregning
af nu afdøde Kaptajn Møhl.
Ingeniør Parsøe var villig til at påtage sig Konstruktionen
af fartøjet, og for yderligere at være sikker på et
godt resultat anmodede jeg Ingeniør Johs. Møllmann om
at beregne jernbetonskroget.
D`hrr. gik straks igang med arbejdet, og vi fik
da også et efter vor mening tilfredsstillende resultat frem, men
imidlertid var autoriteterne også blevne opmærksomme på
denne nye skibsbygningsmåde, vistnok ved forslag fra anden side,
hvorfor vort projekt måtte til undersøgelse for en kommission,
nedsat af Handelsministeriet, og det viste sig da imod forventning, at
kommissionen krævede forstærkninger på flere forskellige
punkter: navnlig krævedes en minimumspladetykkelse på 8 cm.
( der
dog senere reduceres til 7 cm.) samt en forstærkning
af bundstokkene, således at disse kunne tåle at hele lasten
anbragtes hvilende langs en enkelt linie midtskib, tværs på
bundstokkene. Da vi havde tænkt os en pladetykkelse på 5 cm.
gav navnlig fordringen om de 7 cm. pladetykkelse anledning til, at egenvægten
steg ret betydeligt, hvilket var særlig uheldigt på grund af
det pågældende farvands ringe dybde. Imidlertid opnåedes
dog godkendelse af en konstruktion, således at fartøjet fik
tilladelse til at sejle i Præstø fjord, ligesom Lloyd`s Register
også anerkendte konstruktionen.
( Der bygges nu to jernbeton-pramme, en stor
og en lille).
Imidlertid udvidedes værftet, der hidtil
havde bestået af en 3-løbet afløbsbedding og en mindre
værkstedsbygning, med en betydelig større bygning, med dampmaskineanlæg,
båndsav, svedekasse etc., og på beddingen påbegyndtes
bygningen af en 115 à 120 tons slæbelægter, hvilket
var det højeste man på dette tidspunkt mente at burde gå
til. Denne lægter byggede Interessentskabet for egen regning og allerede
i denne anledning tænkte vi på at søge fremmed kapital
interesseret: men nu begyndte der herhjemme at blive interesse for virkelig
søgående fartøjer af Jernbeton, og for så ikke
at komme i 2.række ved løsningen af denne opgave besluttedes
kapitaludvidelsen, der nu er tilendebragt, idet der er dannet et aktieselskab
med en fuldt indbetalt aktiekapital på 200.000 kr. og hvori de oprindelige
Interessenter og Rederiet Duen i København er hovedaktionær,
idet disse 2 selskaber tilsammen overtog halvdelen af aktiekapitalen.
Værftet bliver istand til at bygge 2 stk.
200 t.dw. og 1 stk. 300 t.dw. fartøjer samtidig, og da bygningen
foregår ret hurtigt, forventes mindst 6 fartøjer at kunne
fuldføres om året. Endvidere har man planer om bygning af
en jernbeton-flydedok.
Foråret 1918 påbegyndtes et 300 t.dw.
sejl- og motorfartøj til rederiet "Duen", og dermed er straks grænsen
nået for størrelsen af kølfartøjer der kan bygges
på værftet, idet der kun er 2,2 m. ( 7 fod) vand i åen.
Man har anset forholdet mellem skibsstørrelsen
og den forholdsvis beskedne aktiekapital for passende og forventer, at
der i en årrække vil blive tilstrækkelig efterspørgsel
efter skibe også af denne størrelse.
Imidlertid har Næstved byraad nylig
vedtaget en bevilling til forundersøgelse i anledning af en påtænkt
større uddybning af Susåen, således at der nu er udsigt
til at få en ret stor vanddybde fra værftet.
Skibsbyggeriet, hvis driftbestyrer er Aage Christensen,
drives stadig sammen cementstøberiet, der som hidtil forestås
af Christoffer Jensen.
Den merkantile ledelse er overdraget Skibsrederen
Brødr. Bartholdy, København.
Aktieselskabets bestyrelse består af overretssagfører
Svenning
Larsen (fmd.) og Rentier Roger Hamann, København, Fabrikant
Nielsen, Faxe Ladeplads, købmand Huus (næstfmd.) og
amtsvejinspektør Jensen Løvstrand, Næstved.
Som selskabets rådgivende Ingeniører
fungere stadig d`hrr. Parsøe og Møllmann, der ved aktieselskabets
dannelse knyttedes fast til selskabet.
Ovennævnte er skrevet af Jensen Løvstrand, i bladet "Ingeniøren" nr. 22, den 18 marts 1918.
Prospekt for værftet i Aaderup
Naar anlæget udvides ved, at endnu en byggebedding
gøres til afløbsbedding, saaledes at man raader over 2 af
disse, kan der præsteres det dobbelte arbejde, idet der saa kan bygges
6 jernbetonfartøjer fra 100 - 300 tons størrelse dw. eller
ialt en tonnage af 1200 tons.
I dette anlæg vil komme til at staa følgende
beløb:
Købesum for Christoffer Jensens ejendom............................................................................
kr. 30.000
Skibsbyggeriet ...................................................................................................................
" 73.625
Bygning af afløbsbedding nr. 2 og forlængelse
af afløbet nr. 1 samt udgravning ....................
" 6.000
Overdækning af begge beddinger
.....................................................................................
" 16.000
Forskellig værktøj ............................................................................................................
" 5.217
Yderligere forøgelse af raamateriale lager
..........................................................................
" 35.000
Løbende driftsudgifter og kassebeholdning
........................................................................
" 34.158
Nødvendig kapital .......... kr.200.000
Ved ovennævnte kapitalanbringelse kan antagelig
fortjenes:
1. Overskud paa Christoffer Jensens ejendom:
Rørvæv, rør- og Murstensfabrikation har i de senere
aar givet et netto-overskud af ca. 3500 kr.
2. Produktion af 6 stk 200 tons d.w. regnet som
middeltal, giver følgende tal for et 200 tons fartøj, hvortil
medgaar:
23 tons jern à 600 kr. ......................................................................................................
kr. 18.800
400 sække cement à 10 kr.
............................................................................................
" 4.000
Grus incl. kørsel .............................................................................................................
" 1.200
Træmaterialer ................................................................................................................
" 5.000
Beslag ..........................................................................................................................
" 2.000
Rig og udrustning ...........................................................................................................
" 9.000
Arbejdsløn ....................................................................................................................
" 14.000
Værktøj, forsikring og uforudsete
udgifter ......................................................................
" 1.000
kr. 50.000
eller ca. 250 kr. pr. tons d.w.
Salgsprisen for jernbetonfartøjer uden maskine ligger omkring 335 - 350 kr. pr. tons d.w., der, naar man gaar ud fra laveste salgspris, giver en avance paa 85 kr. pr. tons d.w., altsaa for 1200 tons 102.000 kr.
Overskud paa Christoffer Jensens ejendom i fabrikation
................................................. kr.
3.500
1200 tons d.w. à 85 kr. .................................................................................................
" 102.000
kr.105.500 105.500
Driftsudgifterne sættes til:
6% rente af aktiekapitalen 200.000 kr.
...........................................................................
kr. 12.000
12½% rente af anlægssummen
52,250 ..........................................................................
" 6.250
Lønninger og kontorudgifter ...........................................................................................
" 16.000
Brand- og ulykkesforsikring ...........................................................................................
" 2.000
6% svind og forringelse af raamaterialer
........................................................................
" 3.000
Eventuelt prisfald paa markedet samt mulig tab
ved stigning af arbejdsløn, skatter og
andre udgifter, 20 % af 105.500
...................................................................................
" 21.000
Tantieme til direktører og bestyrelse
ca. .........................................................................
"
6.000
66.250 66.250
39.250
Henlæggelse til reservefond 10%
.....................................................................................................
3.350
kr. ...... 35.900
At udbetale til aktionærerne ca. 17½%
Næstved Jernbeton Skibsbyggeri
Den 30 november 1917 er stiftet et aktieselskab
med følgende formaal:
a) Virksomhed med hensyn til bygning af jernbetonskibe;
b) Virksomhed med hensyn til bygning og reparation
af træskibe
c) Fortsættelse og udvikling af den af
Parcelist Christoffer Jensen hidtil paa ejendommen i Aaderup drevne Virksomhed
med Betonstøberi og
rørvævsfabrik.
Det er hensigten med hensyn til betonskibe at
fremstille 2 eller 3 standardtyper, antagelig en type paa 200 tons og en
type paa 300 tons, og med hensyn til betonstøberiet er det hensigten
at udvikle og udvide dette under moderne former.
De angivne Standartyper kan bygges paa Værftet
i Aaderup, men det er hensigten at søge erhvervet en plads i Karrebæksminde
for eventuelt større opgaver.
Selskabet har antaget som raadgivende Ingeniør
d`hrr. Ingeniørerne ved Orlogsværftet V.V.Parsøe og
Ingeniør cand. polyt. J.Møllmann, henholdsvis som skibskyndig
og jernbetonkyndig Ingeniør.
Selskabets daglige ledelse vil blive forestaaet
af værftets hidtidige leder, hr. Driftsbestyrer Aage Christensen.
Aktieselskabet overtager saavel det nuværende
værft som den paabegyndte Nybygning og har desuden bestilling paa
et 350 ts. sejl- og motorfartøj, der paabegyndes saa snart som muligt.
Af den paatænkte aktiekapital, kr.
200.000, er tegnet kr. 120.000, og resten udbydes i aktier à kr.
1000.
I tilfælde af overtegning forbeholdes reduktion
af det paa denne maade udbudte beløb.
Under henvisning til medfølgende Prospekt
indbydes til tegning, der kan finde sted hos medundertegnede Bestyrelsesmedlemmer
samt paa nedenstaaende blanket inden den 20. december 1918. (skal nok være
1917, o.n.)
Indbetaling sker med Halvdelen den 1.januar 1918
og restbeløbet den 1. marts 1918.
Underskrevet af:
Valdemar Huus
Jensen Løvstrand
N.P.Nielsen
Købmand
Amtsvejinspektør
Fabrikant
Næstved
Næstved
Faxe Ladeplads
Svenning Larsen
Roger Hamann
Overretssagfører
Rentier
København
København
30. november 1917
Den 30. november 1917 er stiftet et Aktieselskab med følgende formaal:
a) Virksomhed med hensyn til bygning af jernbetonskibe;
b) Virksomhed med hensyn til bygning og reparation af træskibe
c) Fortsættelse og udvikling af den Parcelist Christoffer Jensen
hidtil paa ejendommen matr.nr. 10b og 13k m.fl. af Aaderup
drevne virksomhed med betonstøberi og rørvævsfabrik.
Hovedkontor:
Brødrene Bartholdy
Ny Toldbodgade 26, flyttede senere til nr. 11
København
Det er hensigten med hensyn til betonskibe at fremstille 2 eller 3 standardtyper,
antagelig en type paa 200 tons og en type paa 350 tons, om med hensyn til
betonstøberiet er det hensigten at udvikle og udvide dette under
moderne former.
Værftet tilbyder senere følgende typer:
ca. 200/300 tons dw. motorskonnert og motorskibe
ca. 125/300 tons dw. søgaaende lægtere og splitpramme
ca. 20 tons dw. pramme
Værftes ledelse i begyndelsen var driftsbestyrer Aage Christensen,
cementstøberiet drives videre under ledelse af den tidligere ejer,
Christoffer Jensen og dennes søn.
Den merkantile ledelse bestaar af Rederifirmaet Brdr. Bartholdy, Ny
Toldbodgade 11, København, som saaledes bliver værftets hovedkontor.
De angivne standardtyper kan bygges paa værftet i Aaderup, men
det er hensigten at søge at erhverve en plads i Karrebæksminde
for eventuelle større opgaver.
Aktieselskabet overtager saavel det nuværende værft som
den paabegyndte nybygning (lille pram) og har desuden bestilling paa et
350 ts. sejl- og motorfartøj, der paabegyndes saa snart som muligt.
Hovedaktionærerne er interessenterne i det nuværende Interessentsakb
samt Rederiet "Duen" i København.
Af den paatænkte Aktiekapital kr. 200.000 , er tegnet 120.000
kr, og resten udbydes underhaanden i aktier à kr. 1000.
April 1917
Bue & øxeskaft.
Ved udgravningen til værftets beddingsanlæg, findes en
bue, 185 cm. lang og et øxeskaft i mosebredden, ca. 1,5 m. under
jordoverfladen. Genstandende menes at stamme fra jernalderen.
Torsdag 17. juni 1918
Næstved Jernbeton-skibsbyggeri.
Bestyrelsen har konstitueret sig med Overretssagfører Svenning-Larsen,
København som formand og købmand Vald. Huus, Næstved
som næstformand. (Vald.Huus indvalgt i Næstved Diskontobank`s
bestyrelse i 1917).
Kontrolkomitè: Fabrikant L.B.Nielsen, Faxe Ladeplads og Amtsvejinspektør
Løvstrand-Jensen, Næstved.
Efter generalforsamlingen og i løbet af onsdagen tegnedes endnu
en del aktier, saa der kun er en lille rest tilbage.
Fredag 8. februar 1918
Næstved Jernbeton-skibsbyggeri.
Aktiekapitalen 200.000 kr. til Næstved jernbetonskibsværft,
er nu fuldt tegnet, de 50.000 kr. er tegnet i København og resten
150.000 kr. i Næstved og omegn.
Der indløber stadig ny bestillinger og forespørgelser
om bygning af jernbetonskibe saavel fra ind som udland. Selv i en saa stad
som Trieste har man opmærksomheden hæftet paa det ny skibsværft
og har i de sidste dage søgt at komme i forbindelse med det.
Tirsdag 30. juli 1918
Strejken paa værftet.
Paa onsdag afholdes et nyt møde i arbejdsgiverforeningen i København
i anledning af arbejdsmandsstrejken paa Næstved jernbeton-skibsbyggeri.
Fredag 2. august 1918
Strejken paa skibsværftet endt.
Onsdag eftermiddag afholdtes i arbejdsgiverforeningen i København
et møde mellem de interesserede parter angaaende arbejdsmandsstrejken
paa jernbeton-skibsværftet i Aaderup.
Der naaedes ved forhandling til et resultat, hvorefter konflikten bilagdes,
og strejken ophævedes, saaledes at arbejdet genoptages straks paa
nærmere aftalte vilkaar.
Arbejderne ventes at gaa i arbejde fradag morgen.
Onsdag 6.november 1918
Næstved Skibsbyggeri.
Det andet ny skib løber af stabelen, (stor pram).
Onsdag lader Næstved skibsbyggeri fra sit værft ved Susaaen,
sit andet skib løbe af stabelen. Det første var en pram,
der skulle sejle nogle sten fra Fed (Feddet) til Præstø; det
andet er ligeledes en pram, der lader (laster) 120 tons, og som, efter
at den onsdag er gledet ud i sit rette element, foreløbig skal fragte
en ladning sten for Præstø Amts vejvæsen til Præstø.
Det tredie ny fartøj, der bygges paa værftet, bliver en
sejl og motorskonnert, der laster 350 tons. Den er allerede halvfærdig.
Nr. 4 og 5 bliver ligeledes skonnerter af samme type og samme størrelse
som den førnævnte. Alle disse tre skonnerter udføres
paa bestilling af Dampskibsselskabet "Oregon" i København. (reder
brd. Bartholdy).
Der arbejdes med fuld kraft paa værftet; saa snart pram nr. 2
er sat i vandet, vil værftet tage fat paa den anden skonnert, saaledes
at der stadig er et par skibe under bygning.
Fradag 8. november 1918
Næstved jernbeton-skibsbyggeri.
Det er hændt før, at et nyt skib, parat til at løbe
af stabelen, har nægtet at følge det for begivenheden fastsatte
program.
"Niels Juel" som i sommeren inde paa Burmeister & Wain skulle forlade
sit leje paa det tørre, lod Kongen (Chr.X), Dronningen og hele den
festforsamling vente i timevis i en næsten tropisk varme, forinden
den skal i søen for første gang; noget lignende er hændt
tidligere. For saa vidt var der intet bemærkelsesværdigt i,
at Næstveds ny skibsbyggeri`s fartøj nr. 2 i onsdag
saa nogenlunde blev staaende, hvor den stod, uden hensyn til, at den
efter programmet skulle være løbet af stabelen kl 2. Slige
uheld kan ingen assurere sig imod.
Men til trods for den mindre programmæssige stabelafløbning
havde sikkert flere gæster udbytte af besøget paa skibsværftet,
som til daglig er "lukket land", besøgende har ingen adgang uden
særlig tilladelse af værftets ledelse, og desuden er det arbejde,
der udføres her, paa sit omraade noget nyt. Jernbeton, anvendt i
skibsbygningen, er en industri, der har fremtiden for sig. Derom er der
næppe tvivl. Rent umiddelbart studser man ved den kendsgerning, at
en kolos som den, der her stod færdig til at løbe i vandet,
skulle kunne opfylde den lov, der gælder for flydende legemer, sammensvejst
og støbt som den er af jern og beton.
Elegant er en saadan jernbeton-pram just ikke. Der er ikke meget for
øjet. Til gengæld er den solid. Hvad den mangler i den ene
henseende, har den i den anden. Naar træprammene forlængst
har maattet bukke under for regn og raad, stød og slag, vil jernbetonprammen
kunne hæve stillingen i brugbar stand.
Den har desuden den fordel, at den ikke kræver synderlig vedligeholdelse;
usandsynlig er det derfor ikke, at f.eks. Næstved havnevæsen
tid efter anden vil lade sine 85 tons træpramme i bugsertrafikken
erstatte af betonpramme. Vel at mærke, hvis bugsertrafikken bibeholdes.
Viser de grundige undersøgelser, naar de engang er afsluttet, at
kanalplanen kan gennemføres for 3 à 4 mill. kr., saaledes
som enkelte sagkyndige paa forhaande vil mene, bliver forholdet et andet.
Da vil dampere med 20 eller 22 fods dybgaaende gaa direkte til Næstved
havn, losse og lade (laste) ved havnekajen, og da vil bugsertrafikken,
som den nu drives, selvsagt falde bort.
Men forundersøgelserne er ikke afsluttet endnu, og før
de er tilendebragte, tager man ikke endelig stilling til kanalprojektet.
Derfor tilbage til skibsværftet ved Aaderup.
Tæt ved den færdigbyggede pram rager et højt skelet
op, indenfor hvilket man blandt tusinder af jernstænger opdager den
første del af skelettet til den første af de 3 halvfjerde
hundrede tons motorskonnert til selskabet "Oregon".
Man venter, at disse 3 skonnerter, naar de engang bliver færdige,
vil bidrage til at fæstne det ny værfts ry og bringe navnet
"Næstved jernbeton-skibsbyggeri" ud til fjerne strande, der, hvor
den ny pram, som i onsdag stod alt for fast paa sit underlag, aldrig naar
ud.
Fredag 6. december 1918
Næstved Jernbetonskibsværft.
Næstved jernbetonskibsværft afholdte torsdag eftermiddag
paa hotel "Vinhuset" en ekstraordinær generalforsamling til behandling
af et af bestyrelsen stillet forslag om en udvidelse af aktiekapitalen
med kr. 100.000.
Efter en længere diskusion, dels om forholdene paa værftet
og dels om, hvorvidt de ny aktier skulle tegnes som almindelige eller præferenceaktier
vedtages det ensstemmigt at foretage den foreslaaede udvidelse og saa vidt
muligt tegne dem som almindelige aktier, pa generalforsamlingen tegnedes
63.000 kr.
Tirsdag 31. december 1918
Næstved jernbeton-skibsbyggeri.
A/S Næstved Jernbeton- og skibsbyggeri holdt mandag en ekstraordinær
generalforsamling paa "Vinhuset" i Næstved. Formanden overretssagfører
Svenning-Larsen bød velkommen, hvorefter bogtrykker R.B.Christensen
valgtes til ordfører.
Aktiekapitaludvidelsen.
Formanden gjorde derefter kortelig rede for den kort før jul
afholdte generalforsamling, hvor det var vedtaget at udvide selskabets
aktiekapital med 100.000 kr. hvor der straks blev tegnet for 63.000 kr.,
resten af de 100.000 kr. blev imidleretid
ikke tegnet.
Forholdet er derefter det, at der fra København er lovet tegnet
60.000 kr. preferenceaktier, mod at der tegnes 40.000 kr. i Næstved,
ligeledes som præferenceaktier.
Dette menes at være sikret, og man ønsker nu lovene ændret
i overensstemmelse hermed.
Udvidelsen af aktiekapitalen med 100.000 kr. præferenceaktier
vedtoges enstemmigt.
Bestyrelsen stillede forslag om, at indehaverne af præferenceaktier
faar dobbelt stemmeret og forlods 7% udbytte, medens resten af overskuddet,
- 15 % til tantieme ændres til udtrækning af præferenceaktierne.
1/5 hvert aar, til kurs 105, inden der udbetales udbytte til de alm. aktier.
Dette forslag vedtoges enstemmigt.
Lovændringen.
Desuden vedtoges en række ændringer i selskabets vedtægter
for at bringe det i overensstemmelse med den nye aktielov.
Den tekniske ledelse.
Glarmester F.A.Pedersen kritiserede selskabets tekniske ledelse og
ønskede nærmere oplysninger herom. Formanden oplyste, at fra
selskabets start havde ingeniørerne Parsøe og Møllmann
haft den tekniske ledelse, men dette ophører til 1. januar 1919
efter venskabelig overenskomst. De har sikkert gjort deres bedste,
men opgaverne har været større end de havde tænkt, og
arbejdet har derfor varet længere end beregnet og var ikke forløbet
til selskabets tilfredshed.
F.A.Pedersen kritiserede yderligere den tekniske ledelse og beklagede,
at man med en saadan ledelse havde turdet paabegynde saa store arbejder.
I fremtiden burde man ikke paatage sig større opgaver, end man kunne
løfte. Det var et ordsprog paa egnen, hvorledes der lavedes om og
om igen paa værftet. Man skulle have nøjedes med at bygge
pramme foreløbig.
Skibsreder Bartholdy gav Pedersen ret i meget, men hævdede, at
det ikke for tiden kunne betale sig at bygge pramme.
Derefter sluttede generalforsamlingen.
Lørdag 29.marts 1919
Næstved jernbeton-skibsbyggeri.
Ude paa skibsværftet ved Susaaen er arbejdet fortsat vinteren
igennem uden afbrydelse. En styrke paa ca. 30 mand er dagligt i arbejde
og snart vil værftets tredie baad kunne løbe af stabelen.
Hele jernkonstruktionen er paa det nærmeste færdig. Om en halv
snes dage begynder støbningen og hen i maj venter man at kunne søsætte
den 350 tond store baad, hvis navn bliver Abbednæs
fra beddingen ud i Susaaen og derfra videre til dens ny ejer, Dampskibsselskabet
"Oregon" i København.
Vi havde i torsdag lejlighed til paa nært hold at se den ny interessante
virksomhed, som i løbet af det sidste aars tid er vokset op ude
paa Kristoffer Jensens mark i Aaderup, umiddelbart ved Susaaen. Ledelsen
af denne virksomhed er for 5 maaneder siden overtaget af ingeniør
Rostgaard, som i 23 aar har haft lejlighed til at uddanne sig i sit fag
paa store værfter i udlandet, han har haft ansættelse ved,
saavel i Amerika som Frankrig, Tyskland og Skotland.
Alt tyder paa, at Næstved jern- og betonskibsbyggeri i Kr. Rostgaard
har faaet en driftleder, der med sin betydelige indsigt og erfaring i dette
specielle fag - han er indehaver af 10 danske patenter vedrørende
jernbetonskibsbygning - vil være i stand til at føre det ny
værft ud over de "børnesygdomme" der uundgaaeligt melder sig
overalt, hvor der skal brydes nye veje - ikke alene ud over begyndervanskelighederne,
men ogsaa frem til den pl
ads i solen, som et velfunderet og velledet foretagende har krav paa.
Vi entre den mere end halvfærdige "Abbednæs", i hvis skrog
der er anbragt ca. 52 tons jernstænger bøjede og sammensvejste
til et eneste stort net, der danner det samlede skelet, omkring hvilket
betonen i nær fremtid skal støbes. Naar "Abbednæs" er
færdig fra værftet, gaar den videre til Nordhavnsværftet
i København, hvor den skal monteres, bl.a. med en motor paa 80 hestes
kraft.
Naar "Abbednæs" hen i maj maaned er færdig til at afgaa
til værftet, tager man for alvor fat paa det næste skib, et
træskib paa 350 tons, hvis navn bliver Basnæs og kølen
er allerede lagt og stævnen til "Basnæs" rejst. Den skal være
af den saakaldte "Svendborg-type" med tre master og en 80 hk. motor. Ligesom
"Abbednæs" er "Basnæs" bestilt af Dampskibsselskabet "Oregon".
Den skal løbe af stabelen hen i august maaned, siger Kr. Rostgaard.
Endelig har "Oregon" bestilt en tredie baad, der ligesom "Abbednæs"
skal være en 350 tons jernbetonbaad og forventes at kunne løbe
af stabelen til nytaar.
Som det fremgaar heraf, er det meningen, at der skal være fart
i arbejdet i det kommende foraar, sommeren og efteraaret, og desuden har
man planer om betydelige udvidelser af driften; bl.a. skal værftet
i nær fremtid have sit eget savværk, som foruden værftets
eget arbejde skal save alt det tømmer, et par Københavnske
trælastfirmaer henter hjem fra sydsjælland. I forvejen har
værftet sit eget smedeværksted, et cementstøberi, et
rørvæveri, eget vandværk etc.
Naar de tre baade til "Oregon" er færdige, har vi i ordre 10
fiskebaade paa 40 - 60 tons til Island, oplyser driftbestyrer Rostgaard,
saa man forstaar, at foreløbig vil værftet ikke mangle arbejde.
Der er tegn paa, at det ny værft allerede er rask paa vej henimod
sin plads i solen.
Tirsdag 1. april 1919
Næstved jernbeton-skibsbyggeri.
Næstved jernbeton-skibsbyggeri afholdte mandag generalforsamling
under ledelse af bogtrykker R.B.Christensen. Skibsreder Bartholdy aflagde
beretning og fremlagde regnskabet, der viste et underskud paa 94.000 kr.,
væsentlig fremkommet ved underskud paa første betonskib og
prisfald paa materialer.
Til medlem af bedriften genvalgtes Amtsvejinspektør Jensen-Løvstrand
og overretssagfører Svenning-Larsen, og til stedfortræende
Sogneraadsformand Hansen, Øverup, og købmand L.B.Olsen.
Nærmere referat i næste nr.
30.september 1919
"Abbednæs" løb af stabelen.
Endelig i søndags lykkedes det at faa det store jernbetonskib
af stabelen paa skibsværftet i Aaderup. Begivenheden fandt sted ved
7-tiden og forløb uden mindste uheld (*).
Kolossen ligger fint paa vandet. Som bekendt er fartøjet bygget
for regning for rederiaktieselskabet "Oregon" i København. Det er
paa 350 tons og bærer navnet "Abbednæs".
(*)
Fra et maritimt fagblad er følgende oplyst:
Skibet led ved afløbningen et meget
alvorligt havari, idet beddingen sank, hvorved skibet halvvejs kæntrede
og blev hængende i mosen ved aaens bred. Herved borede 5-6 pæle
sig op i skibsbunden; til alt held gik de dog kun gennem dobbeltbundens
nederste bundplade; beskadigelserne viste sig endda at være af ganske
lokal natur, idet stødets kraft var blevet opfanget af armeringsjernene,
hvilket som det var at vente, havde bøjet sig uden at knække.
Efter med noget besvær at være blevet bragt flot, blev skibet
slæbt til København og sat i dok paa "Flydedokken". Her blev
bundskaderne repareret, idet den beskadigede beton fjernedes, armeringsjernene
blev rettede ud og ny beton indstøbt. Reparationstiden varede inklusive
hærdningstiden, 8 dage og kostede efter ejerens opgivelse ca. 3.000
kr., dokleje indbefattet. Rederen, hr. kaptajn Bartholdy, har overfor mig
udtalt, at et jernskib, dersom det havde faaet den medfart, betonskibet
led, ville have krævet langt mere omfattende og kostbare reparationer,
idet bundstokkene ville være blevet bøjet og have krævet
fornyelse.
Tilfældet er ligesom de tidligere nævnte
eksempler fra Norge et bevis paa betonskibes større modstandskraft
imod beskadigelser, og det godtgør endvidere, at det er berettiget
at paastaa, at reparationer paa betonskibe let og billigt lader sig udføre.
citat slut.
Tirsdag 21. oktober 1919
Betonskibet paa grund i kanalen ved Karrebæksminde,
Pramtrafikken standset.
Det ny betonskib "Abbednæs" der nylig er
blevet færdig fra betonskibsværftet, benyttede i lørdags
et rigeligt højvande til at komme ud gennem Karrebæk-fjorden.
Under normal vandstand vil den nemlig have vanskeligt herved, da den stikker
9¾ fod og der i kanalen ud gennem fjorden ikke kan regnes med at
være mere end 7 fod. (ca. 2,1 m.).
Det gik godt, lige til man naaede broen i Karrebæksminde.
Lige ovenfor broen gik betonbaaden paa grund lørdag aften og har
ikke siden været til at faa af.
Dampbaaden "Enø" og "Særimner" fra
Masnedsund, der skulle have slæbt betonskibet til København,
har forsøgt at hale det af grunden, men hidtil uden held.
Man har laant en del materiel fra Svitzers bjergningsselskab,
men enden paa det bliver maaske, at man kommer til at faa en af dette selskabs
bjergningsdampere til at tage affære.
Ret længe skulle denne grundstødning
være, kanalen er nemlig stoppet for al pramtrafik herved, og dette
er saa meget uheldigere, som man netop for tiden losser kul baade til gasværket
og Maglemølle.
Onsdag 22. oktober 1919
Gennem broen.
Mandag nat lykkedes det ved højvande og
fortsat hivning at faa betonskibet halet igennem broen ved Karrebæksminde.
Men ogsaa paa den anden siden af broen tager
den bunden i kanalen og stod tirsdag middag fast ca. 100 m. fra broen.
Her er havnen imidlertid saa bred, saa trafikken
er genoptaget, og foriøvrigt er det nu kun et tidsspørgsmaal,
naar "Abbednæs" kommer helt ud i havnen og paa dybt vand.
("Abbenæs" blev leveret sent, da der om
sommeren var 3 måneders strejke hos jernarbejderne).
Torsdag 23. oktober 1919
Betonskibet "Abbednæs" kom onsdag flot
og blev slæbt ind i Karrebæksminde havn, hvorfra turen nu gaar
til København.
Onsdag 17. marts 1920
A/S Næstved JernbetonSkibsværft.
A/S Næstved JernbetonSkibsværft holder
generalforsamling d. 30 ds. paa hotel "Vinhuset".
Onsdag 31. marts 1920
Næstved Jernbeton-Skibsbyggeri.
Næstved Jernbeton-skibsbyggeri holdt tirsdag
generalforsamling paa "Vinhuset". Amtsvejsinspektør Løvstrand
aflagde beretning, og oplyste bl.a., at et cementskib nu var færdigbygget.
("Abbednæs").
Paa grund af forskellige forhold blev regnskabsaflæggelsen
og valg af bestyrelse udsat til senere, dog ikke senere end 1.august.
Til revisor nyvalgtes bogholder Christiansen,
Købstædernes Brandforsikring.
Udenfor dagsordenen behandles et af glarmester
J.A.Pedersen stillet forslag, om at undersøgelse af den mod Dampskibsselskabet
"Oregon" afsluttede kontrakt om bygning af et betonskib og et træskib.
Et udvalg til at undersøge sagen nedsattes
og kom til at bestaa af glarmester J.A.Petersen, bogtrykker Christensen,
Riddergade og købmand Tang Koch.
Tirsdag 12. oktober 1920
Næstved jernbeton-skibsbyggeri.
Næstved jernbeton-skibsbyggeri holdt tirsdag
ekstraordinær generalforsamling paa hotel "Vinhuset". Der var mødt
godt en snes aktionærer.
Formanden, overretssagfører Svenning-Larsen,
København, bød velkommen.
Gaardejer Rs. Petersen, Sipperup Østergaard,
valgtes til ordstyrer, takkede for valget og konstaterede generalforsamlingen
lovlige indvarsel.
Formanden redegjorde for generalforsamlingen
i marts. Regnskabet var den gang udarbejdet meget forhastet, og vi fik
da udsættelse med dets aflæggelse.
Der foreligger nu et ændret driftsregnskab
og statusopgørelse pr. 1. januar 1920, udarbejdet af Forvaltnings-
og Revisionsinstituttet.
Regnskab.
Regnskabet udviser derefter følgende hovedposter:
Udgifter: Saldo fra forrige aar 94.102
kr., udgifter paa beton II 281 kr., diverse driftudgifter 13.968
kr., administration
34.543 kr., tab paa tørvemosen 440 kr., tab paa nybygning III ("Abbednæs")
35.767 kr., materialelageret 3.930 kr.,
afskrevet paa startkonto 1.816 kr.
Indtægter:
Cementstøberiet driftkonto 9.710 kr., rørvæveriet
3.049 kr., grusgraven 21 kr., avance ved reparation 1.627 kr.,
forhøjelse af diverse bygningers bogførte værdi 90.696
kr., underskud 91.183 kr.
Formanden fortsætter: Paa sidste generalforsamling
nedsattes et tre-mandsudvalg som skulle undersøge mellemværendet
mellem "Oregon" og selskabet vedrørende nybygning nr. 3 ("Abbenæs").
Denne stod værftet i 221.000 kr., mens den kontraherende pris kun
var 105.000 kr. Ved forhandling med "Oregon" var det lykkedes at faa dette
til at forøge prisen, saa tabet paa nybygning III kun blev ca. 35.000
kr. og det var endda ikke givet, det blev til noget virkelig tab. Pengene
blev foreløbig staaende og skulle forrentes med 5%.
Glarmester J.A.Pedersen, Næstved: Naar
vi er kommet til dette udmærkede resultat, skyldes det ikke mindst
imødekommenhed fra bestyrelsen, ved den sidste generalforsamling
bad jeg bestyrelsen at gaa. Det beklager jeg nu. Bestyrelsen har intet
at bebrejde sig. Bliver regnskabet nu forkastet, falder "Oregon"s tilbud
bort. Vi har udsigt til ogsaa at bygge de sidste 35.000 kr. af. Jeg anbefaler
regnskabets godkendelse.
Regnskabet godkendtes derefter enstemmigt.
Om bestyrelsesvalg og selskabets udsigter førtes
en længere forhandling, der kl 4¾ endte med, at den nuværende
bestyrelse
fungere sammen med 3-mandsudvalget til 1. januar
1921.
Onsdag aften 13. oktober 1920
Jernbeton-Skibsværftets generalforsamling.
Jernbeton-skibsværftets generalforsamling
paa hotel "Vinhuset" tirsdag eftermiddag havde som sidste punkt paa dagsordenen
bestyrelsesvalg. Det viste sig imidlertid, at dette gav anledning til en
længere forhandling, under hvilken der oplystes adskilligt af interesse
om selskabets fremtidudsigter.
Af bestyrelsen afgik efter tur købmand
Vald. Huus, Næstved, og rentier Roger Hamann, København. Formanden
ville foreslaa, at de tidligere omtale 3-mandsudvalg, bogtrykker Christensen,
glarmester Pedersen og isenkræmmer Tang Koch, indtraadte i bestyrelsen.
Han ville saa selv afgaa sammen med de tidligere nævnte herrer. -
Det var bedst, at lokalkendte folk nu kom til.
Bogtrykker Christensen ville ikke. I løbet
af ganske kort tid maa vi holde inde. Det behøves der ikke en ny
bestyrelse til.
Glarmester Pedersen sluttede sig hertil.
Formanden var lidt forbavset over denne skarpe
afvisning. Han havde haft det indtryk af, at d`hrr., ikke var saa helt
uvillige.
Christensen: Sker der ikke et lille mirakel,
kan vi ikke klare det længere end til december termin. Ingen kan
fortænke os i, at vi vægre os under disse forhold.
Generalforsamlingen blev nu udsat i tre kvarter,
i hvilken der forhandledes privat. Enighed blev der dog ikke opnået.
3-mandsudvalget krævede som betingelse for at indtræde, at
der fra de to Københavnske herres side skulle stilles 10.000 kr.
til raadighed. Formanden og hr. Roger Hamann ville ikke gøre dette
ubetinget. Dog nok mod, at der fra Næstved blev tegnet aktier i et
partsrederi, som skulle lade bygge et mindre skib til besørgelse
af trælastfarten etc. paa Næstved og Vordingborg.
Bogtrykker Christensen: Det er ganske ejendommeligt,
at et værft, der staar os i henved ½ mill. kr., skal gaa i
staa, fordi der mangler 10.000 kr. i driftkapital. - Vi kan imidlertid
ikke gaa paa hovedet i vandet med aabne øjne.
Ordstyren: Vil overretssagføreren svarer?
Overretssagfører Svenning-Larsen: Ja,
jeg ved knapt, hvad der, skal svares. - Kan generalforsamlingen ikke rette
en indtrængende henstilling til de tre herrer om at tage fat ?
Ordstyren: Ret megen indsigt har jeg ikke i det,
men jeg vil betragte det som et lyspunkt, om vi faar bestrelsen hermed.
Glarmester Pedersen: Kan ikke udvalget og den
nuværende bestyrelse fungere sammen til 1. januar 1921 ?
Overretssagfører Svenning-Larsen: Det
er jo altid en udvej, men ikke den bedste.
Skibsreder Bartholdy, København: Kan vi
ikke tegne de penge her ? Jeg vil tegne mig for 2.000 kr. af de 9.000 kr.
præferenceaktier.
Overretssagfører Svenning-Larsen: Inklusive
hr. Bartholdy`s tegning kan vi i København strække os til
at tegne 4.500 kr.
Restsummen lod sig ikke tegne, og efter endnu
nogen tids forhandling enedes man om at lade den nuværende bestyrelse
og udvalget fungere til 1. januar 1921, saaledes at det bliver udvalget,
der faar det daglige tilsyn med driften.
Dermed sluttede generalforsamlingen.
Fredag 10. december 1920
Næstved skibsværft standser arbejdet.
Næstved Jernbeton-skibsværft har
for tiden et skib under bygning til Rhederiselskabet "Oregon", men da "Oregon"
i disse dage har meddelt, at det ser sig nødsaget til at standse
sine udbetalinger, har Næstved skibsværft fra fredag maatte
indstille arbejdet paa "Oregon"s nye skib ("Basnæs") og indtil videre
afskedige de arbejdere, henved en snes, der var beskæftiget ved skibsbygningen.
Hvornaar værftet atter vil genoptage arbejdet, vides der intet om.
Et forlydende vil iøvrigt vide, at samtlige
værfter i landet vil blive nødsaget til straks ind i det nye
aar at standse arbejdet. Forhaabentlig vil dette forlydende vise sig ikke
at være rigtigt.
Lørdag aften 11. december 1920
Næstved skibsværft og "Oregon".
Et dementi.
"Ritzaus Bureau" havde udsendt en meddelse om
at arbejdet paa Næstved Jernbeton-skibsbyggeri er, saaledes som vi
meddelte i forr.nr., standset, og at aarsagen til standsningen var den,
at selskabet "Oregon", der har bestilt det skibsværftet for tiden
har under bygning, havde standset sine udbetalinger.
Bureauet har derefter lørdag morgen udsendt
følgende:
Dementi
Bestyrelsen for dampskibsselskabet "Oregon" dementere
kategorisk, at der - som nævnt i meddelsen om afskedigelserne ved
Næstved jernbeton-skibsbyggeri - er indtraadt betalingsstandsning
ved dampskibsselskabet "Oregon".
Vi har spurgt en af Næstved skibsbyggeri
ledende mænd, hvorledes det forholder sig med denne meddelse og dementiet,
og vedkommende svarer: at skibsværftet, som meddelt, har standset
arbejdet, og at aarsagen til denne standsning var den, at "Oregon", paa
hvis skib der arbejdes, havde standset sine udbetalinger til værftet.
Det er en kendsgerning, tilføjer vor hjemmels
mand, som ikke lader sig bortforklarer.
Senere meddelse.
Lørdag middag har "Oregon" udsendt følgende
nærmere oplysninger:
Bestyrelsen for Dampskibsselskabet "Oregon" erklærer,
at de om selskabets udspredte meddelser hidrører fra, at selskabet
har standset udbetalingerne til en i Aaderup iøvrigt næsten
færdig nybygning, et 4000 tons træskib, (skal være 400
tons).
Udbetalingen standsede, fordi der, allerede paa
grund af konjunkturforholdene var udbetalt væsentlig udover den vedtagne
kontraktsum.
Selskabet har, bortset fra ovennævnte,
ingen nybygningskontrakter.
Tirsdag 29. marts 1921
Næstved Jernbeton-skibsbyggeri.
Næstved jernbeton-skibsbyggeri holdt tirsdag
eftermiddag generalforsamling paa hotel "Vinhuset". Fabrikant Nielsen,
Faxe Ladeplads, aflagde beretning, omtalte standsningen i december og meddelte,
at cementstøberiet for 1921 var lejet ud.
Amtsvejinspektør Jensen-Løvstrand
aflagde regnskabet.
Af bestyrelsen afgik købmand Huus, Næstved,
rentier Hamann og overretssagfører Svenning-Larsen, begge København.
Efter en længere forhandling genvalgtes Købm. Huus og nyvalgtes
glarmester J.A.Pedersen og bogtrykker Christensen, Næstved.
Nærmere referat imorgen.
Onsdag aften 30. marts 1921
Næstved jernbeton-skibsbyggeri.
Næstved jernbeton-skibsbyggeri holdt, som
kort omtalt, tirsdag eftermiddag generalforsamling paa hotel "Vinhuset".
Der var mødt 14 aktionærer.
Grd. Rs. Petersen, Sipperup Østergaard,
valgtes til ordstyrer. Fabrikant Nielsen, Faxe Ladeplads aflagde beretning:
Grunden til standsningen december f.A. (forrige
Anno) var, som bekendt, at der ikke af rederiet sendtes os flere penge.
Vi forsøgte at forpagte skibsværftet ud og fik ogsaa en del
billetter, men nogen overenskomst er ikke sluttet.
Glarmester J.A.Pedersen, Næstved, har lejet
cementstøberiet og rørvæveriet for 1921. Hr. Pedersen
bød en saadan leje, at vi ikke kunne forsvare at sige nej.
I løbet af det sidste aar er der paa skibsbyggeriets
omraade indtraadt en svingning af et omfang, som vist aldrig er set tidligere,
fra svimlende højkonjunktur til en bølgedal, hvis dybde ingen
havde kunnet ane.
Vi haaber med tiden at kunne faa værftet
i gang igen som reparationsværft. Vore forpligtigelser hviler jo
paa en enkel haand og vil næppe for øjeblikket blive gjort
effektive. Aktiekapitalen maa i dette øjeblik uværgelig siges
at være tabt. Men vi mener alligevel ikke at kunne anbefale likvidation,
der blot vil medføre yderligere omkostninger uden at medføre
fordele.
Regnskabet.
Amtsvejinspektør Jensen-Løvstrand
aflagde regnskabet.
Paa driftregnskabets udgiftsside var de største
poster: 50 % afskrivning paa værftets ejendele m.v. 135.449 kr.,
administr-
tionsudgifter 20.537 kr., afskrevet paa startkonto
1.816 kr., udgifter ved nybygning IV ("Basnæs") 276.200 kr., tab
paa
materialelageret 50.154 kr., tab ved cementstøberiets
drift 8.063 kr.
Indtægter:
Indbetalt paa nybygning IV ("Basnæs") 180.000
kr., rørvæveriets drift 1.690 kr., underskud 414.186 kr.
Status udviser, at værftes ejendele og
anlæg efter nedskrivning, vurderes til 150.058 kr., aktiekapitalen
er 290.000 kr., deraf 90.000 kr. præferenceaktier.
I Diskontobanken haves en kassekredit paa 81.731
kr. og mod laan og kaution er optaget et laan paa 40.000 kr.
Hr. J.L.(Løvstrand-Jensen) omtalte de
vanskeligheder, som selskabet har haft med at faa en revisor, og som var
skyld i, at regnskabet var blevet saa sent færdig.
Fabrikant Nielsen, Faxe Ladeplads, var glad for
den betydelige nedskrivning. Den er endda for lille. Glarmester J.A.Pedersen,
Næstved: Hvor meget materiale kan "Oregon" disponere over til skibets
færdiggørelse. Hvor længe maa nybygningen blive staaende
?
Overretssagfører Svenning-Larsen, København:
Skibet maa blive liggende til 1. april, efter den tid er vi berettiget
til at tage pladsleje.
Fabrikant Nielsen, Faxe Ladeplads, redegjorde
for overenskomsten med "Oregon" med hensyn til skibets færdiggørelse.
Ordstyreren: Hvor meget giver glarmester Petersen
i leje ? Fabrikant Nielsen, Faxe Ladeplads: 5.000 kr. for 1921. Jeg
tror ikke, hr. Pedersen spinder guld ved den kontrakt. Vi kunne ikke faa
mere ud af den historie.
Sogneraadsformand Anders Hansen, Øverup:
Hvordan vil det hele stille sig, hvis vi likviderer ?
Glarmester Pedersen, Næstved: Det hører
en mulig fremtid til.
Af bestyrelsen afgik: Rentier Hamann, København,
købmand V.Huus, Næstved og overretssagfører Svenning-Larsen,
København. Isenkræmmer Tang Koch, Næstved, foreslog,
at den gamle bestyrelse fortsatte. Den hæfter for den kassekredit,
vi her, og en ny bestyrelse ville derfor kun komme til at arbejde for den
gamle.
Fabrikant Nielsen, Faxe Ladeplads, gjorde rede
for forholdet til "Oregon". Dette selskab staar nu selv overfor vanskeligheder,
og vi vil ikke gaa for stærkt i rette med det, men vi har hernede
været prøveklud og har været mærket heraf. - Jeg
vil tiltræde hr. Tang Koch`s forslag. Vi 5 bestyrelsesmedlemmer er
jo dem, der først og fremmest er interesserede.
Der førtes derefter en længere forhandling
om bestyrelsens stilling. Der stilles fra aktionærside ved bogtrykker
Christensen, Næstved, et forslag sigtende til at gøre ogsaa
aktionærerne interesserede i at arbejde med paa afviklingen af gælden.
Den nuværende bestyrelse mente ikke at kunne gaa med hertil, uden
at i hvert fald renterne af kassekreditten paa 80.000 kr. (8%) forud var
sikret.
Glarmester Pedersen blev opfordret til at
indtræde i bestyrelsen, men ville kun gøre dette mod at hans
forpagtningskontrakt blev ophævet. Han ville ikke udsætte sig
for at komme i en skæv stilling, ved baade at være lejer og
bestyrelsesmedlem.
Overretssagfører Svenning-Larsen syntes
ikke, bestyrelsen kunne løse hr. P.
Ordstyreren udtrykte sin forbavelse over, at
bestyrelsen havde lejet cementstøberiet ud, holdt aktionærerne,
holdt aktionærerne osv., uden at spørge aktionærerne.
Men NAAR det var sket - og tal. fandt at kontrakten var gunstig for selskabet
- saa maatte bestyrelsen ogsaa, navnlig naar den faar generalforsamlingens
billigelse, kunne løse hr. P.
Efter yderligere drøftelse naaede man
til enighed om en ordning, hvorefter kassekredittens renter forlods udredes
af det ev. overskud, og glarmester P. løses fra sin kontrakt mod
at drive støberiet for værftets regning.
Paa basis af denne ordning indvilgede d`hrr.
glarmester Pedersen og bogtrykker Christensen i at indtræde i bestyrelsen.
De nyvalgtes derefter. Genvalgt blev kbm. Huus, til suppleanter valgtes
Fabrikant Jeppesen og isenkræmmer Tang Koch og til revisor Lærer
Nielsen, Menstrup.
Derefter hævedes generalforsamlingen.
Alle daterede afsnit, ovenfor, er afskrift
fra Næstved`s Aviser.
Her følger citat fra jubilæumsbogen Næstved Diskontobank 1946 :
Citat
Selskabet (værftet) likvideres 1925, var konstateret et tab paa 250.000 kr., udover aktiekapitalen, banken led ingen tab, idet bestyrelsen var i stand til at indfri deres forpligtigelser, omend der gik adskillige år før den endelige afvikling.
Værftet opnåede en kassekredit på 80.000 kr. kautioneret af værftets bestyrelse. Senere kom en prioritetsgæld på 40.000 kr.
Første regnskabsår:
1918 Underskud på .................................................................
94.000 kr.
1919 Mindre overskud ......................
1920 Underskud på ................................................................
323.000 kr.
1921 Første 2 mdr. voksede underskuddet med 34.000 kr., hvorfefter
værftet lukkede.
Citat slut.
Nybygninger fra Næstved jernbeton-skibsbyggeri:
| Bygg.nr. | Skibsnavn | Byggeår | Type | Materiale | Lastevne | Reder |
| 1.* | "Beton I" | 1917 | Pram m. motor | jernbeton | 22 tons | Otto Reedtz-Thott |
| 2.** | "Beton II" | 1918 | Pram u. motor | jernbeton | 120 tons | Værftet/"Oregon" |
| 3.*** | "Abbednæs" | 1919 | Skonnert m. 80 hk. motor | jernbeton | 260 tons | "Oregon" København |
| 4.**** | "Basnæs" | 1921 | Skonnert m. 80 hk. motor | Eg | 380 tons | "Oregon" København |
| 5. | ej bygget | - | - | - | - | "Oregon" København |
Dimensioner:
| Byggenr. | Længde | Bredde | Dybde | Dybgang | brt. | nrt. | Lastevne | Motor |
| 1. | 14,5 m. | 4,33 m. | 1,57 m. | 1,00 m. | - | - | 22 t.dw. | ja |
| 2. | 24,0 m. | 6,00 m. | 2,45 m. | 1,85 m. | 88 | 88 | ca. 120 t. dw. | nej |
| 3. | 37,06 m.o.a. | 7,54 m. | 4,34 m. | 3,38 m. | 235,0 | 150,0 | 260 t. dw. | 80 hk. Bolinder (6 kn.) |
| 4. | 34,5 m. | 7,6 m. | 4,2 m. | ca. 3,2 m. | 253,05 | 224,75 | 380 t. dw. | 80 hk. Bolinder (6 kn.) |
*) Pram nr. 1 kan i dag ses grundstød og
forladt/afrigget, ca. 200 m. nord for Fed havn, Præstø fjord
nordlige del.
Pram nr. 1 sejlede stenmaterialer
(kugleflint) fra Fed havn til Præstø havn, kugleflinten blev
eksporteret til mange lande hvor
det bl.a. blev anvendt i roterende
maskiner, hvori emner var placeret for afrensning af kugleflinten der roterede
rundt med
emnerne. Da man opfandt
rustfri stålkugler, blev kugleflinten udskiftet og eksporten ophørte
efterhånden.
Fed havn blev oprindelig anlagt
for udskibning af brænde, til Præstø. Se fotos af pram
nr. 1, ved slutningen af denne side !
**) Call sign: NWHP - Kontrol nr. : M 38, Rederi: a/s Brødrene Bartholdy, København (Danmarks Skibsliste: 1923).
***) 1921 solgt til Sverige,
1925 afrigget/ændret til værkstedspram.
Topsejlskonnert "Abbednæs"
****) 12.1.1920 Nyregistreret, ejer: "Oregon",
solgt på beddingen 14.2.1920 til a/s Øxenbjerg skibsværft
(ved Carl Engholm) i Svendborg. Dette værft sælger den 22.7.1921
fartøjet til Sverige, som " ikke fuldendt skibsskrog uden rigning
og motor", til den Svenske kaptajn Valdemar Olsson og hans broder Josef,
der bor i Bergkvara, Sverige. Prisen var 52.500 D.kr.
Valdemar Olsson ejer 105/120 dele og broderen Josef de sidste 15/120 dele.
(Josef sælger sine 15/120 dele til Valdemar, da Josef Olsson rejste
til Amerika i 1925. Da skibet kom til Sverige fik det nyt navn: "Bleking".
Den 9 jan. 1934 sælges fartøjet
til 7 partredere i Lysekil, med Bankkasserer Henry Lundin som hovedreder,
skibet får navnet: "Gullmar", samtidig bliver den første motor
installeret, en 130 hk. Skandia råoliemotor, 2 cyl./2-takt.
Den 11. marts 1937 sælges fartøjet
(pris 49.715 kr.) til 7 partredere i Grebbestad, navnet ændres til
"Hafsten". Hovedreder blev Førstestyrmand Josef Fridolf Andersson.
Den 8 maj 1947 sælges fartøjet igen,
denne gang til et partrederi i Oskarshamn, med Skibsmægler Olof Leonard
Laurell, som
hovedreder.
I 1948 bliver hovedmotoren udskiftet med en:
210 hk. Skandia råoliemotor, 2 cyl./ 2-takt.
I august 1961 sælges "Hafsten"
til skipper Robert Saul i Sødertalje for blot 6.500 kr.
I oktober 1966 købes fartøjet af
Entreprenør Alfons Jonsson, Malmø, pris 10.000 kr.
I 1968 slettet fra det Svenske skibsregister,
efter at Malmø brandvæsen havde brugt skibet til brandøvelser.
Det skulle stadig være muligt at se rester
fra "Basnæs", i Malmø industrihavn !
Under Svensk flag havde "Basnæs" følgende
dimensioner:
| Call sign | KDPF, senere ændret til : SKHU |
| Brt. | 252,72 |
| Nrt. | 213,93 |
| loa | 34,97 m. |
| br. | 8,44 m. |
| dbg. | 3,43 m. |
| Dw. | 365 på 13`9`` |
| grain | 19.000 cub.ft. |
| Lastluger, 2 | a 16`x 12` |
| Motor (1934)
Motor (1948) Motor (1961) |
130 hk. Skandia Diesel, 2 cyl.
210 hk. Skandia Diesel, 2 cyl. 180 hk. Skandia Diesel, 2 cyl. (brugt fra 1946 "Venus"). |
Værftet og rederiet "Oregon" gik begge i betalingsstandsning i 1921. Værftet likvideret 1925.
Verdens første jernbeton-skib:
Lille lægter (pram) bygget i året
1854, i Lambot, Frankrig. Lægteren blev vist samme år på
verdensudstillingen i Paris.
Endnu i året 1914 var lægteren i
brug.
I Danmark blev der bygget jernbetonskibe flere steder, bl.a. København, Køge og Aaderup ved Næstved.
København`s flydedok:
s.s. "Bartels" bygget 1920, dødvægt:
1800 t., brutto: 1249, netto: 760, egenvægt: 1140 t., længde:
70,63 m., bredde: 11,15 m., sidehøjde: 4,45 m. , byggepris: 1.711.187
kr.
Maskine: T-3-cyl., 550 ihp
Reder/ejer: (1920): a7s D/S Patria, v. T.Nielsen,
København.
Skibet er bygget som lastfartøj, senere
oplagt og ændret til hotelskib og værkstedspram.
Oplagt ved Söder Mälerstrand i Stockholm
siden 1982 som værkstedspram. 1994 solgt til Larvik i Norge.
Umiddelbart efter afg. fra Stockholm, juni 1994,
sprang slæbetrossen og prammen tog grunden, en dykkerundersøgelse
viste ingen lækager, bugseringen fortsatte, den 30 juni begyndte
prammen at tage vand ind og sank på 18 meter vand, tæt ved
den gule bøje ved Ölands norra udde (S).
"Bartel" som hotelskib i Stockholm
Codan værftet i Køge:
m.s. "Triton" bygget 1920, dødvægt:
1250 t.. "Triton" forliser allerede i 1921.
Næstved Jernbeton-skibsbyggeri:
1 lille pram
1 stor pram
1 skonnert "Abbednæs"
1 skonnert "Basnæs"
Herudover blev der bygget betonskibe i Aalborg og Frederikshavn.
Som nævnt tidligere, startede man betonskibsbyggeri i Frankrig, herefter fulgte Tyskland, England, Danmark, Norge og USA.
Følgende skibe har tilhørt rederiet "Oregon" / "Duen", (listen er ikke komplet !):
NHLG "Ane", 3.m.skonnert, brt/nrt:153/131, bygget Thurø 1895. (Rederiet "Duen")
NMDP "Najaden" 3.m.skonnert, brt/nrt: 179/150, bygget Svendborg 1903 (Rederiet "Duen")
"Abbednæs" se yderligere oplysninger ovenfor. (Rederiet "Oregon")
NRKM "Asnæs" ex. "H.C.Jensen" (bygget Thurøbund 1909, 217 brt., forlist ved Island 1918), (Rederiet "Oregon").
"Basnæs" se yderligere oplysninger ovenfor. (Rederiet "Oregon")
NVFS "Fornæs" ex. "Usken", "Oregon", "Uller", "Samer".
(bygget i UK 1890, brt. 729, forlist 1921, nær Cape Lopez),
(Rederiet "Oregon").
"Grenaa" ex. "Helsingborg" (DFDS) ( Lindholmens, Sverige 1884, brt. 179, pass.fart i Øresund)1923 ophugget i Kiel. (Rederiet "Oregon")
NVQJ "Lynæs" ex. "Yrsa" (bygget i Svendborg, Øxenbjerg,
1917, brt.: 324, forlist i Atlanten 1923) 600 tdw, brt.324.
(Rederiet "Oregon").
Pram nr. 1, Præstø fjord, maj 1999
Pram nr.1, Præstø fjord, agterenden er nærmest.
Pram nr. 1, Præstø fjord, lastrum, fordæk med nedgangsluge
til
Pram nr. 1, lastrum og maskinrum agter.
storesrum.
Se også tegning af jernbetonpram
nr. 1.
Tilbage til oversigt
