Longshave

Longshave eller Lungshave, betyder Lynghave, den lyng der tidligere voksede på Longhave, blev anvendt til afgræsning af
fisker/bøndernes kreaturer fra Karrebæk-området.
Longshave ligger nord og syd for Kanalen i Karrebæksminde, Longshave strækker sig ned til dæmningen der fører over til Enø. Mange tror fejlagtigt, at man først kommer til Longshave efter passage af Karrebæksmindebroen, de ældste huse nord for kanalen ligger på Longhave, det være sig Sparkøbmanden, gl. posthusvej, Kontrollørlodden og størsteparten af Alleen.

Som det fremgår andetsteds, erhvervede Havnekommissionen i Næstved, halvøen Longshave i 1805, sælgeren var Baron Scheel-Plessen på Saltø gods.

Arealet ( ca. 100 tdr. land) blev overtaget på den måde, at Næstved Havnevæsen indtrådte som "arvefæster" under Saltø gods for en årlig arvefæsteafgift på 100 Rdl. ( 200 kr.), men på den betingelse, at havnevæsenet skaffede Saltø gods et andet areal, som godset kunne overlade "de Karrebæk husmænd"  til græsning af deres kreaturer i stedet for.

Denne erstatning blev tilvejebragt ved, at havnevæsenet overtog et areal ved Silkenborghusene som "arvefæster" under Førslevgård, ligeledes for en årlig arvefæsteafgift på 100 rdl. ( 200 kr.).

Disse arvefæsteforhold forblev uforandret, indtil loven af 1921 om ophævelse af arvefæste medførte, at begge godser ønskede
dem afløste.
De 2 gange 100 rdl. var dog blevet ændret til 2 gange 200 kr., da det nuværende møntsystem afløste det gamle i 1874.
Efter loven af 1921 kunne en arvefæster løse sig fra sit arvefæsteforhold ved at betale 25 gange den årlige afgift een gang for alle. Det gjorde havnevæsenet og blev altså i 1921 "selvejer" af Longshave for et beløb af ( 200 kr. + 200 kr) X 25 = 10.000 kr.
Overdragelsen til Næstved havnevæsen, af Longshave, skete iøvrigt ved oprettelsen af et dokument, hvis ordlyd gengives i ekstrakt:

Ved reskript af 24/7 1807 bestemtes, at jorden "Longshave" kaldet, som Havnevæsenet i Næstved har tilforhandlet sig af Saltø gods´ ejer, til en kanals gravning og nogle bygningers opførsel ved Karrebæksminde, skal henhøre under
Næstved Købstads juridsdiktion, dog uden derfor at anses for Næstved Købstads jord eller ind under Næstved Købstad i andre dele henhørende, men den skal fremdeles i alle andre dele forblive under Karrebæk sogn og Sorø Amt.......

Skjøde af 8/12  1809, læst 5/3  1810  ...........
hvori bl.a. bestemmes..........
1. Sælgeren er forbeholdt sig fornøden plads til et magasins opbyggelse, mod at betale afgift lige med andre, som på Longshave opføre bygninger.
2. Sælgeren er forebeholdt forstrands- og fiskerettigheder ligesom hidtil, ligesom fiskerne ere forebeholdt de fornødne
optrækssteder og plads til at opsætte pæle til derpå at tørre deres garn.
3.  ............
4. I arvefæsteafgift betaler Havnekommissionen til Besidderen af Saltø gods aaligt 100 Rdl., at erlægge hvert aars 11 juni ..........
..................
Kammerjunker Scheel-Plessen Approbation på overdragelsen forelå i havnekommissiones møde den 7 juni 1805 .......

Til de 32 Karrebæk husmænd blev som vederlag udlagt den saakaldte "Silkenborg Mark"  af Saltø Hovedgaards jorder - 22 tdr. land - fremdeles tillagdes de Karrebæk husmænd 22 tdr. land af Ole Nielsens lod i Karrebæks Torup, hvorfor godgøres aarlig 5 rdl. for 20 tdr. land = 100 rdl. (200 kr.).

Denne ordning blev godkendt af Justitsraad Neergaard - ejeren af Førslev gods - den 5/4 1805.

Indtil ca. 1840 var der ikke andre bebyggelser ved Karrebæksminde havn end dem der var nødvendige til det personel, som var ansat til betjening af havnen, lodsvæsenet og toldvæsenet.

Fra ca. 1840 begyndte der at blive foretaget udstykninger, og efterhånden opstod så den bydannelse, der i dag bærer navnet
Karrebæksminde. Der er i alt i tidens løb opstået 47 ejendomme som arvefæste, den sidste i 1902.
Disse udstykninger foregik nemlig på den måde, at køberen overtog arealerne som arvefæste under Næstved havnevæsen.

Først efter loven i 1921 om afløsning af arvefæste begyndte nogle - særligt ved ejerskifte - at anmode om afløsning af arvefæsteforholdet.

Da den kanal, der blev færdig i 1814, var sådan beliggende, at havnevæsenet ejede arealer på begge sider af den, blev der med det samme bygget en bro over den, så man kunne færdes fra den ene side af kanalen til den anden, uden at behøve at sejle.

Tilbage til oversigt