Pramfarten

Der findes beskrivelser om pramfart i området, omkring slutningen af 1500-tallet, hvor denne pramfart har foregået findes der ingen beskrivelser af. Der har langt tilbage i tiden været 3 - 4 meter vanddybde, fra Smålandsfarvandet til Næstved.
Susåen ved Næstved har tidligere været anvendt til "losseplads" samtidig med sandflugten fra Åsen også gjorde sit til en formidskelse af Susåens dybde. Endvidere kæmpede man i mange år med sandvandringen langs kysten, fra vest mod øst, med deraf følgende tilstopning af  bl.a. Mindet ved Lungshave/Enø.
Denne passage ved Mindet, var i slutningen af 1700-tallet, aftaget til en dybde på kun ca. 30 cm.

Man forsøgte at opmudre begge steder, men økonomien kunne ikke bære de store udgifter.

Privat prammateriel

I 1667 omtales prammene direkte ved, at prammændene havde pligt til at meddele deres ankomst og afgang til tolderen i Nælstved.
Ejerforholdene til de tidligste pramme er noget uklar, men i 1792 anskaffer købmændeneBuch, Simonsen og Stennecke 3 pramme i forening. Disse pramme anvendtes primært i mellem Karrebæksminde og Næstved.
Købmand Simonsen`s pram hed : "Rytteren"
 I 1794 indgåes der aftaler om lejeprisen på prammene for byens øvrige købmænd.

Den 9. august 1798 mødte borgmester Wulf og købmændene på Raadstuen. Man spurgte pramejerne, om de ville sælge deres pramme til havnekommissionen.
Buch forlangte 500 Rdl., Simonsen 900 Rdl., og Stennecke 300 Rdl.  Men vedtog at købe en pram i Bandholm for 300 Rdl.
Havnekommissionen lånte i 1799 et beløb på 250 Rdl. dertil af Stenneckes svigersøn, løjtnant Kongsted.
Lövenörn foreslog, at man brugte den købte pram til at mudre åen med hjælp af sandspader. Købmændene havde tidligere erklæret, at de selv ville påtage sig oprensningen af åen.

Pramfart til Godserne i området

Man kan ikke afvise, at Saltø gods har anvendt Saltø å til pramfart. Endvidere skulle der have været pramfart på Even, op til det gamle herresæde "Fodbygaard", (lå nord for Slagelsevej, brændt ned for mange år siden).
Gavnø Gods har anvendt pramme, bl.a. fra Brohovedet ved Gavnø Hoved (nordøst Gavnø), her findes stadig rester af brohovedet.
Fælles for pramtrafikken til/fra Godserne, var levering af materialer mv, samt udskibning af landbrugsvarer, via de større skibe der lå i Næstved el. på Reden ved Mindet / Gammelsund.

Prammateriel underlagt "Den Danneskioldske Kanal"

Ved etableringen af Den Danneskioldske kanal, blev der flere steder langs Susåen, bygget små pramme, som sandsynligvis har deltaget i bygningen af sluser, uddybning etc.
Da man skal iværksætte transporten fra Tystrup/Bavelsesøerne, var Kanalselskabet nød til at købe de 3 (store) pramme, som de tre Næsved-købmænd havde indkøbt i 1792, da disse tre købmænd havde fået et kgl. privilegium, angående pramfarten fra Karrebæksminde til Næstved og omvendt.
De tre "købmandspramme" var for store til transport på selve å-systemet, hvorfor man anskaffer en del mindre pramme, som så skal omlade træet i Næstved, til de store pramme som så går til Karrebæksminde, hvor træet bliver losset på kajen for senere udskibning med jagter, galeaser osv., til bl.a. "Commissionen for Staden Københavns Forsyning af brændsel".
Den 26. maj 1812 ankommer der fra Holmen i København, 5 pramme som samlesæt, til Karrebæksminde, hvor de samles. Senere ankom endnu 2 pramme i samlesæt.Disse 2 pramme landes ved Gumperup Klint (Klinteby), da man måske har frygtet den Engelske flåde, som i disse år hærgede de Danske farvande.  Prisen oplyses til 7817 Rdl. 75¾ Skilling (ca. 15.500 kr.) (eller ca. 2200 kr. pr. pram), der ud over skulle der betales for samlingen af prammene, der blev foretaget af udlånte folk fra Holmen, til en pris af 1055 Rdl. 24,33 skilling (ca. 2100 kr.).
I Næstved og Sorø blev der bygget flere pramme, der også blev indsat til brændetransport på åen/kanalen. Enhver kunne indsætte sine egne pramme, blot man betalte de afgifter der var gældende på Danneskiolds kanal.
Nogle af de private ejere var: Bache på Kongskilde og Tilsynsførende kanalbygger (senere havnefoged i Karrebæksminde)
H.C.Møller, stod som ejere af flere pramme.

På grund af Englændernes ran af den Danske flåde, 1807, blev der udstedt forbud mod anvendelse af egetræer, til privat brug, selv ligkister af eg var forbudt, idet man skulle til at masseproducere kanonbåde.
Man må antage, at bøg, lærk og fyr har været de mest foretrukne træsorter, ved fremstillingen af pramme.

De tre store "købmandspramme"  sejles med et sejl og stagning over fjorden, i Susåen trækkes prammene, først af folk som trak langs trækstier, senere ved hjælp af heste på disse trækstier, dette "træk/slæbearbejde" blev kaldt: trælling, man trællede en pram / fartøj.
I 1816 indkøber man tre heste på "markedet" for henholdvis 60, 75 og 96 rdl.

I 1846 dannes et Aktieselskab, der i 1847 indkøber dampbåden "Dragen", til slæbning af prammene, denne form for slæbning ophører atter i 1855, hvor "Dragen" sælges på auktion.
"Dragen" var det første skib fra Baumgarten (senere B&W) med dampmaskine, hr. Baumgarten var med ombord på turen fra Karrebæksminde til Næstved.

Da "Dragen" ikke kunne magte opgaven med prammene, måtte Havnekommissionen finde på andre moderniseringer / for-
bedringer for at få prammene frem og tilbage, i mellem Karrebæksminde - Næstved - Karrebæksminde. Man ville udbygge trækstien langs Susåen:

Ifølge overenskomst af 17.de  August 1858 imellem Næstved Havnekommission og efternævnte Lodsejere i Aaderup for afstaaet jord til en træksti langs Susaaen, tilkommer diverse 110 kr. 97 øre for aaret, nemlig:
 
 

Ovennævnte 110 kr. 97 øre anvises Herved til udbetaling af Næstved Havnekasse.

Næstved Havneudvalg d. 1.ste  April  1858.
 

I 1869 indkøber Frederik Christian Sørensen (grundlæggeren af "Chr. Sørens havn" i Karrebæksminde), en dampbåd fra Sverige, den hed "Hekla". I perioden 1869-70 annonceres der, hvor man tilbyder slæbning af pramme, når vejret tillader dette.
Maskinen var en dampmaskine på blot 4 ihk., endvidere tilbød man lystture fra Næstved til Karrebæksminde.
Da "Hekla" og dens maskinkraft var for lille, til opgaverne med prammene, blev den solgt fra i 1872.

1892 indkøber Næstved havn en dampbugserbåd, s.s. "Susaa", der indsættes i pramtransporten.

1914 indkøber Næstved havn "Enø" (1) en nybygget slæbebåd fra Holland, der også indsættes i pramtransporten.

1979 indkøber Næstved havnevæsen "Enø" (2) nybygget slæbebåd/isbryder, fra Sakskøbing skibsværft.

PS. Yderligere oplysninger om havnens slæbebåde, findes på siden   Slaebebaade
 

Nye tider og større krav til prammene, medførte nye indkøb af pramme til byens købmænd:
 

Pram nr.	Byggeår	Indkøbt	Byggested	Bygmester	Pris
1     se anm.1 1a	1890 1911	1892 -	Kastrup Frederikshavn	Kastrup værft -	7861,41 kr. -
2	1901	1901	Korsør	J.P.Carstensen	4.800 kr
3    se anm. 3	1894 (gl. / lille)	1894	Korsør	J.P.Carstensen	3.100 kr.
4	1900	1900	Korsør	J.P.Carstensen	4.700 kr.
5	1901	1901	Korsør	J.P.Carstensen	4.800 kr.
6	1898	1898	Karrebæksminde	P.G.Hermansen (anm.4)	5.300 kr.
7   se anm.  5	1898	1898	Karrebæksminde	P.G.Hermansen	5.300 kr.
8	1899	1899	Karrebæksminde	P.G.Hermansen	5.000 kr.
9	1900	1900	Korsør	J.P.Cartsensen	5.400 kr.
10	1902	1902	Korsør	J.P.Carstensen	5.020 kr.
11	1902	1902	Korsør	J.P.Carstensen	5.020 kr.
12   se anm. 6	1893	1903	Karrebæksminde	P.G.Hermansen	3.950 kr.
13   se anm. 6	1892	1905	Karrebæksminde	P.G.Hermansen	3.000 kr.
14   se anm. 7	1892	1905	Libau el. Søbro	ukendt	1.500 kr.
15	1904	1905	Karrebæksminde	Erik Magnus Jakobsen	5.150 kr.
16	1905	1907	Karrebæksminde	Erik Magnus Jakobsen	4.750 kr.
17   se anm. 9	1890 (gl. / lille)	1905	ukendt	ukendt	4.705 kr.
18   se anm. 10	1892	1907	ukendt	ukendt	5.250 kr.
19	1908	1908	Frederikshavn	ukendt	5.400 kr.
20	1911	--	Frederikshavn	ukendt	--
21	1912	--	Frederikshavn	ukendt	--
22	1913	--	Nykøbing Falster	Rasmussen/Nielsen	--
23	1914	--	Nykøbing Falster	Rasmussen/Nielsen	--
24	1915	--	Nykøbing Falster	Rasmussen/Nielsen	5.400 kr.
25	1916	--	Nykøbing Falster	Rasmussen/Nielsen	5.400 kr.
26	1916	--	Nykøbing Falster	Rasmussen/Nielsen	8.500 kr.

1 passagerfartøj/inspektion "Norma" (I)bygget/indkøbt i Korsør 1901	J.P.Carstensen, se anm. 8.	1.500 kr
1 passagerfartøj/inspektion "Norma" (II) Bygget 1934/indkøbt i Kbh. okt. 1935	-	5.000 kr

Foruden ovennævnte godspramme/inspektionsfartøj, var Næstved havn også ejer af  forskelligt uddybningsmateriel,
pramme etc., nemlig:

Muddermaskine :  "Karrebæksminde Havn"  Brt.: 13,99   Nrt.: 11,0
Mudderpram:       " Mindet"   Brt.: 9,91
Flåde:                  " Thor"    Brt.: 2,0
Flåde:                  " Vesta"   Brt.: 1,0
Lodsbåd:             " KDL "   Brt.: 2,0
samt 3 spejlgattede både.

I 1920 blev havnens pramme vurderet til:    185.750 kr.
1 stk. passagerfartøj (Norma)............    :           500 kr.
3 spejlgattede både  .........................    :            400 kr.
_________________________________________________
ialt     ............................................           186.650 kr.
 

Anm.
1:  1890 bygget til skibsreder Oscar Petersen, Kastrup, som "Kulpram nr. 1", denne pram udlejes til sukkerfabrikken i
      Sakskøbing, hvor den i 1917 bl.a. sejler med roer fra Fejø/Femø til Sakskøbing, slæbebåden hed "Havkatten".
2:  Solgt til Bådfører Daniel Jensen, Næstved (ejer af turbåden "Svend") pris: 110.- i 1947
3:  Pram nr. 3, kasseret i 1918
4:  P.G.Hermansen = Peter Grønvold Hermansen, Karrebæksminde. (pram no.6 ligger sunket ved Lille Havnehoved, østsiden af
    Rotteøen.
5:  Udlånes gratis, 1947, til Søspejderne i Næstved, placeret i gl. havn.
6:  Pram nr. 12 og 13 købt fra Hans Olsen Birksted, pram 12 = 3.950 kr., pram 13 = 3.000 kr.
7:  Byggested og bygmester unøjagtig, byggested var vanskeligt at læse/tyde, mester ej oplyst.
8:  J.P.Carstensen= Johan Peter Cartensen, værftsejer 1885-1916, 1916 overtager sønnen Johan værftet, 1920 fallit.
    Værftet kaldes nu:  a/s Korsør skibsværft.
9:  Pram nr. 17, ophugget ca. 1930
10: Pram nr. 18, udrangeret, ophugget, ca. 1930

Den 21. marts 1931 blev Næstved Havn`s  pramflåde opgjort til 23 pramme, følgende numre (pramme) var intakte:

1,2,4,5,6,7,8,9,10,11,12,13,14,15,16,19,20,21,22,23,24,25 og 26.

Prammenes lasteevne er oplyst til at være mindst 85 t.dw. Disse pramme lå på ca. 40-50 brt. og er bygget efter de samme tegninger, bortset fra prammene nr. 3, 17 og 18, disse tre pramme blev udrangeret i årene 1915-1920. Een af prammene
havde bl.a. tilhørt købmand Witussen i Næstved, prammens navn var "Rytteren".

Pramdimensioner:

De små pramme:          loa.: 38'' 00'' (ca. 11,8 m.)
                                   br.:   13'05'' (ca. 4,2 m.)
                                   brt./nrt.:  14,21
                                   Midtfyldig stævn, agterskib platgattet, bygget af eg og fyr.
 

De store pramme:       lpp.: 70'00'' (ca. 21,7 m.)
                                  loa.: 71'00'' (ca. 22,0 m.)
                                 dybgang lastet: 5' (ca. 1,57 m.)
                                 dybgang tom :  1' (ca. 31 cm.)
                                 dødvægt: ca. 85 t.
                                 Hoveddækkets spring: 1' (ca. 31 cm.)
                                 Bjælkebugten: 4'' (ca. 10 cm.)
                                 Brt. under hoveddæk: 40,25
                                 Brt./nrt.:  42,40 (incl. fødekasse/lugekarm)
 

Pram nr. 9 blev den 11.10.1900 registreret til 42,40 brt./nrt.

Pram nr. 12 blev den 28.7.1893 registreret til 46,03 brt./nrt.

Pram nr. 3 blev den 8.8.1894 registreret til 41,40 brt./nrt.

Liste over Prammenes Netto-register, opmålt af Skibstilsynet 1932:
 
 

Pram nr.	Brt./Nrt.
1 1a	8,89 45,59
2	41,03
4	40,10
5	42,46
6	42,01
7	40,59
8	37,91
9	39,17
10	40,74
11	40,17
12	45,63
13	40,23
14	40,39
15	47,19
16	45,20
19	45,59
20	45,59
21	44,91
22	41,69
23	46,42
24	39,45
25	43,71
26	43,48

I 1935 brugte "Sukkerfabrikken Nykøbing Limiteret" pramme af samme dimension som de ovennævnte (store) pramme. Sukkerfabrikkens pramme, ialt 26 stk., blev bygget i Nysted (11 stk.) og Nakskov (11 stk.) og Nykøbing Falster (4 stk.).

I årene omkring 1. verdenskrig, stagnerede pramtrafikken. Efter 1922/23 steg trafikken igen, og pramtrafikken blev rationaliseret. Det viste sig nemlig, da der blev indført ugejournaler, at der blev sejlet mange flere ture end strngt nødvendigt.
Der første år, disse journaler var i brug, var gennemsnitslasten pr. pram kun 67 tons - altså kunne der have været gennemsnit-
lig mindst 17 tons mere i hver transporteret pram. Ved at passe nøje på, at prammene blev brugt så rationelt som muligt, blev gennemsnitslasten allerede næste år på ca. 77 tons og senere aldrig under 85 tons, hvilket vil sige, at man sparede at transportere ca. 390 stk. pramme i forhold til en gennemsnitslast på 67 tons pr. pram, hvis den samlede årlige trafikmængde var ca. 90.000 tons om året, en mængde der ret hurtigt blev nået. Ved denne rationalisering sparedes der altså ca. 200 dobbeltture
om året mellem Næstved og Karrebæksminde.

På et tidspunkt blev det overvejet om man skulle anskaffe nye pramme. Det viste sig da, at en pram, som før krigen - 1.verdenskrig - havde kostet 5.600 kr., i 1916 var prisen 7.000 kr., nu ville koste 15-16.000 kr.

Man anmodede da daværende skibsbygger Jacobsen i Karrebæksminde, om at tage en af de ældste og dårligeste pramme på bedding og ganske brutalt fjerne alt, hvad han mente var dårligt i denne pram.
Det gjorde han, idet det dog ganske tydeligt fremgik af hans reaktion på denne ordre, at "det forstod han ikke et muk af". Det skal dog indrømmes, at der ikke var meget tilbage af denne pram, da den havde gennemført denne "operation". Havde han ikke været forbavset før, så blev han det i hvert fald, da han nu blev spurgt, hvad han troede, det ville koste at lave resterne til en pram igen. Han mente nok det ville kunne udføres for 10-11.000 kr. Allermest forbløffet blev han dog, da han nogle dage senere fik besked på at foretage denne store operation.
Det viste sig imidlertid, at dette medførte, at Havnevæsenet ikke mere behøvede at lade nye pramme bygge, idet man herefter
hvert følgende år lod en eller måske to pramme få "en sådan omgang".
Et andet forhold, der var stærkt medvirkende til,  at pramtrafikken fik så stor kapacitet, som tilfældet blev, var den omstændighed, at flere af havnens kunder i Næstved fik forbedret deres forhold, så der kunne losses væsentlig hurtigere end før.
Således fik Næstved Gasværk ved den fuldstændige ombygning, der fandt sted i tiden 1920-24, sin egen kaj, så prammene med kul til gasværket kunne losses der ved hjælp af en kran med grab. Losningen af gaskul havde ellers fundet sted ved "Gl.Havn", hvor kullene blev læsset på hestekøretøjer og kørt til gasværkets gamle kulhus, hvor de blev læsset af helt ved håndkraft. Det hele var en meget besværlig og langvarig historie, der beslaglagde en store del af havnevæsenets pramme i temmelig lang tid, når der var skib med gaskul i havnen.
Firmaet Hans Olsen Birksted (Tømmerhandel) fik også opstillet en mindre kran på pladsen ved firmaets eget bolværk, der var bygget samtidig med uddybningen af Suså på strækningen mellem gl. havn og gl. maglemølle. Anskaffelsen af denne kran medførte, at også dette firma kunne losse sine pramme hurtigere end før.

Endelig blev de første kraner, der var opført ved gl. Maglemølle, erstattet med en moderne kran med grab, som havde betydelig større ydeevne end de to første tilsammen. På et endnu tidligere tidspunkt var der opstillet en svingkran, der blev brugt til losning af træmasse og cellulose.

Ved hjælp af alt dette materiel - havnevæsenets to bugserbåde; "Susaa" og "Enø", dets 23 stk. à 85 tons pramme og kundernes forbedring og losseforholdene i Næstved - kunne man på tålelig måde klare transporten af varer mellem Karrebæksminde og Næstved til trods for, at trafikmængden steg til 95-100.000 tons om året.
Alligevel var det en meget utilfredsstillende ordning. Den var både tidsspillende og dyr. Foruden de direkte udgifter ved omladningen af varer i Karrebæksminde, transporten til Næstved og losningen der, var den jo stadig også langsom, hvilket betød højere fragter, fordi skibene måtte beregne længere tid til losningen end andre steder.

Magle Mølle papirfabriks prammateriel

Magle Mølle papirfabrik, har været ejer af en pram:
 

Skibsnavn	"Magle Mølle"
Hjemsted	Næstved
Call sign	NDCF
Type	Maskindrevet lægter
Kontrol nr.	H 1
Brt.	95
Nrt.	42
Dødvægt	80 ts.
Reder/ejer	a/s De Forenede Papirfabrikker, v./ T.Zahle, København
Kaptajn, (1925)	H.F.Karlsen
Byggeår	1921
Byggested	Frederikssund
Byggemateriale	eg og fyr
længde	83,7 fod, ca. 26,2 m.
bredde	20,9 fod, ca. 6,35 m.
dybde	6,8 fod, ca. 2,0 m. (lastet)
Maskineri	45 ihk.
Anm.:	Under målingsdæk: 95 brt., fradrag egter Br.rule 50 reg. til maskinrum og 3 reg.t. for besætning. 5. feb. 1921 udstedes Maalingsbevis 26. feb. 1921 udstedes Maalebrev

Hvor forsvandt prammene hen

Omkring 1937 begyndte man at tage skibene direkte fra Smålandsfarvandet, op til de nye kajanlæg i Næstved, via den nye kanal/rende, og da havnen officielt åbnes i 1938, ophører den tidligere pramfart, kort tid efter.
Der var omkring 23 pramme i drift, da kanalen/havnen åbnes, hvor alle disse pramme har endt deres dage, fortaber sig lidt i tågerne.
Nogle mener, at et antal pramme blev indkøbt af det firma der stod for bygningen af Dronning Alexandrines bro, i mellem Kalvehave og Møn, over Ulvsund. Prammene skulle anvendes som flydende pontoner der skulle bære formen til broens buer, for derefter at bliver fjernet efter hærdningen. Der findes en del sort/hvide billeder på Egnshistorisk museum i Næstved.
Broen blev bygget 1939-43.

En enkelt pram blev anvendt til forefaldende arbejde ved havnen i Karrebæksminde, herunder malearbejde under Karrebæks-
mindebroen.

2 andre pramme lå fortøjet/grundsat på østsiden af Rotteøen, ved lavvande ses endnu spanterne fra den ene pram.

En anden pram ligger sunket i Karrebæksminde Yderhavn, halvdelen under "læmolen" til lystbådshavnen og den anden halvdel inde i lystbådehavnens basin.

Den 8. januar 1947 sælges pram nr. 2, til Daniel Jensen, Brestræde, Næstved, pris: 110.-, Daniel Jensen var ejer af turistbådene "Svend" og "Gerda".

Pram "Nr.6", blev gennem årene efter den nye havn i Næstved, anvendt som arbejdspram af havnens folk, specielt i Karrebæksminde, bl.a. ved malearbejdet under Karrebæksmindebroen. Prammen lå gennem mange år fortøjet ved østsiden af Rotteøen, manglende læsning og vedligehold bevirkede at prammen sank ved det såkaldte: Lille havnehoved, ved ekstrem lavvande kan spanter etc. stadig ses.

Tilbud paa Pram nr. 7, 115.-, fra baadfører Vilh. Christensen, Gartnervej 7, Næstved.

Søspejderne i Næstved, byder 150.- kr. for pram nr. 7, men ansøger samtidig om at prammen gives som gave til Søspejdertroppen SJØ, Næstved, med det formål at indrette den til samlingslokale for Næstved Søspedertrop. Ansøgt af Tropskasserer, Bankbogholder i Haandværkerbanken Næstved, hr. E.Pedersen.
Den 8. januar 1947 udlejse pram nr. 7, gratis, til Søspejdertroppen i Næstved, prammen ligger i Gl. havn i Næstved.

Resten af prammenes skæbnes fortaber sig, har du oplysninger om disse pramme, hører jeg gerne fra dig.

Tidligere findes der beskrivelse af andre prammes skæbne:
24.12.1863: En pram med 400 tønder sæd, sunket på Karrebæk fjord.

1015-20:  3 af de ældste pramme, udrengeres.

Tilbage til oversigt