"Basnæs"
 

Skibsnavn:	Basnæs
Hjemsted: Call sign:	København Under Svensk flag:  KDPF  senere ændret til:  SKHU
Skibstype:	3-mastet slettopskonnert
Brt.: Nrt.: dw.:	252,73     (år 1926: 252,72) 198,76     (år 1926: 213,93) 380
Rederi/ejer, 1920 Rederi/ejer, 1921 Rederi/ejer, 1921 Rederi/ejer, 1922 Rederi/ejer, 1925 Rederi/ejer, 1934   Rederi/ejer, 1937       Rederi/ejer, 1947 Rederi/ejer, 1947                   05.01.1948 xx.06.1958   Rederi/ejer, 1959 Rederi/ejer, 1961 Rederi/ejer, 1966 13.09.1968	Dampskibsselskabet "Oregon" a/s, v. Brdr. Bartholdy, København Øxenbjerg skibsværft a/s (Carl Engholm), Svendborg Kaptajn Valdemar Olsson, m.fl. Bergkvara, Sverige (pris: 52500 Dkr.) Kaptajn Valdemar Olsson (105/120) og Sømand Josef Olsson, Hässelö (15/120) Kaptajn Valdemar Olsson, Eneejer efter købet af 15/120 parten, til 3000 Skr. Partrederi i Lysekil, Sverige, v. Bankkassere Harry Lundin (1/7), Styrmand Josef Fridolf Andersson, Grebbestad (1/7),  Konsul Gustaf Karlsson (1/7), Skibsmægler Axel Olsson (1/7) og Skibsmægler Oscar Ferm (1/7), pris ialt: 16.000 Skr. Partrederi med Kaptajn Josef Fridolf Andersson med 3/10 (hovedejer), skibsmægler Axel Frederik Andersson, Härnösand (2/10), Toldopsynsmand Gustaf Olsson, Grebbestad (1/10), Købmand Tage Wiksten, Grebbestad (1/10), Købmand Johan Johansson, Nästegård (1/10), Johan Corneliusson, Havstensund (1/10), Ernst Andersson, Weddö (Bohuslän) (1/10), pris ialt 49.715 Skr. Gustaf Olsson, Grebbestad (ny hovedreder efter Josef Fridolf Anderssons død) Partrederi: Skibsreder Olof Leonard Laurell, Oskarshamn (hovedreder) (5/200), Direktør Nils Kläning, Storängen (47/200), Direktør Gunnar Melin, Mönsteräs (18/200), Disponent Axel Fundin, Tranäs (15/200), Forsikringschef Ivar Landèn, Nässjö (15/200), Disponent Sture Rohmee, Tranäs (15/200), Disponent Torgil Ohlin, Oscarshamn (15/200), Yngve Erlandsson, Figeholm, (10/200), Adolf Svensson, Oscarshamn (10/200), Kaptajn John Gottfrid Olsson, Göteborg (10/200), Købmand Gösta Johansson, Oscarshamn (10/200), Købmand Arthur Svensson, Oscarshamn (7/200), Fru Elna Dacke, Oscarshamn (5/200), Civilingeniør Tage Fleetwood, Päskallavik (5/200), Købmand Herman Elffors, Nässjö (5/200), Lagerchef Roland Olsson, Oscarshamn (5/200), Revisor Lars Nilsson, Jönköping (2/200), Skibsfører Sven August Torsten Svensson, Oscarshamn (1/200). Købspris ialt 200.000 Skr. Nils Kläning sælger 5/200 dele til Kaptajn Nils Gunnar Edvall, Oscarshamn, for 5000 Skr. Rederiet har en gæld på 77.300 Skr., trods en livlig handel med anparter og gode fragtrater.Konsul Laurell en pris for fartøjet: 25.000 Skr. inden en fast dato, handelen går i orden og hver partreder udreder sit underskud. AB  Erik Hagström (O.L.Laurell), Oscarshamn, pris 25.000 Skr. Skipper Robert Saul, Södertälje (S),  pris  6.500 Skr. Per Erik Alfons Johnsson, Malmö,  pris 10.000 Skr. Skibsinspektør Karl Otto Holmberg, Malmö, anmelder, at skibet er ophugget.  Skibet gjorde tjenste i ca. 47 år under Svensk flag.
Byggeår:	1920  (nybyg.nr.: 4)
Byggested:	Næstved Jernbetonskibsbyggeri
Byggematerialer:	Eg
Kilde:	Næstved Tidende 1920, Egnshistorisk museum Næstved og Torsten Hagnéus, Sverige og Gunnar Ståhl. 27.9. 1947, forlist, hævet og istandsat. 1949 Grundstødning lidt nord for Helsingborg, stråkøl beskadiget. Andre navne: 1921: Bleking 1934: Gullmar 1937:Hafsten    (6774 Svensk arkivnummer)

Kaptajner:
12.05.1922	Valdemar Olsson, Bergkvara (S)
04.04.1927	Per Oskar Petterson, Bergkvara (S)
30.07.1927	Valdemar Olsson, Berghvara (S)
12.06.1928	Per August Carlsson, Gummebo (S). Kapt. Valdemar Olsson fratages kommandoen over skibet, af den Svenske Vicekonsul i Swinemünde (D), pga. af "unøjagtigheder", og mønstres som styrmand.
xx.05.1929	Valdemar Olsson, Bergkvara (S)
29.11.1932	Johan August Gustavsson, Gökalund (S) udnævnt til fører, idet kapt. Valdemar Olsson fik en hjerne blødning / lammelser i venstre side, ført til sygehuset i Helsingør.
09.05.1933	Ragnar Henningsson, Nöbelöv (S)
17.01.1934	Josef Fridolf Andersson, Grebbestad (S)
03.05.1947	S.A.T. Svensson, Oskarshamn (S)
25.05.1949	Otto Wingård, Helsingborg (S)
17.04.1951	Oskar Fernhammar, Karlshamn (S)
06.09.1952	S.A.T. Svensson, Oskarshamn (S)
30.07.1956	Arne Ragnar Nilsson, Bäckebo (S)
18.07.1961	Robert Saul, Södertälje (S)
14.08.1961	Wilipp Uustalu, Norrköping (S)
23.05.1962	Sven Arne Eriksson, Stockholm (S)
05.05.1964	Ernst Georg Henning Johansson, Mörbylänga (S)

Bem.:

Da rederiet "Oregon" indstiller sine betalinger, efteråret 1919, indleder værftets bestyrelsen med en plan om at sælge skroget af "Basnæs", til anden side. Den 14 feb.1920 sælges skroget af "Basnæs" til træskibsværftet Øxenbjerg Skibsværft a/s( Carl Engholm), Svendborg. Dette værft havde til hensigt at færdigbygge/sælge skibet, men inden det var færdigbygget, blev det solgt til Valdemar Olsson, Bergkvara, Blekinge Len, Sverige. Pris: 52.500 Dkr. Med masterne, noget af riggen, mm. liggende på dækket/ombord, blev skroget i juli 1921, slæbt fra Svendborg til Bergkvara (S), via Grønsund, af slæbebåden "Bugser" af Odense (ex. "Korsør") med kapt.  Christian Aaberg ombord. Læs i slutningen af denne side: Erindringer fra Christian Aaberg. Skibet bliver i Bergkvara bygget færdigt og får navnet: "Bleking", efter det Len hjemmehavnen ligger i. Ved ejerskiftet i 1934, til Harry Lundin m.fl., bliver der lagt en 130 hk. Skandia semi-diesel, 2 cyl., 2-takt, 320x370 mm., i skibet, samtidig skifter skibet navn til: "Gullmar". I 1937 sælges skibet til Josef Fridolf Andersson m.fl. Grebbestad, navnet ændres nu til: "Haftsen". Ved J.F.Anderssons død i 1946 blev Gustaf E. Olsson ny reder. I 1947 sælges skibet igen, denne gang til Olof L. Laurell  m. fl., Oskarshamn.  Maskinen udskiftes i året efter, med en 210 hk. Skandia semi-diesel, 2 cyl., 2-takt, boring 380x400 mm. I årene 1957-59 er skibet oplagt i Oskarshamn, senere i 1959 forhalet til Øregrund (S). I 1961 sælges "Hafsten" til AB Erik Hagström, Oskarshamn som straks videresælger skibet til skipper Robert Saul, Södertälje (S), fartøjet hjemsted forbliver Oskarshamn. I 1961, i Södertalje, udskiftes hovedmotoren med en 180 hk. Skandia Semi-diesel, 2 cyl., 2-takt (motoren var fra 1946, ilandtaget fra "Venus" af Panama, dette fratøjet var også ejet af Robert Saul). "Hafsten" var herefter i fri fart, hovedsageligt i træfarten i mellem Finland-Danmark, lå ofte som vinddriver i Helsingborg 1961-62, indtil sommeren 1965 hvor skibet lægges op i Södertälje. Her virker skibet som "husbåd" for et par etniske familier. I sommeren 1966 sælges "Hafsten" atter, denne gang til Entreprenør Per Erik Alfons Jonsson, Malmö, skibets hjemsted: Malmö. Han ville anvende skibet til lægtringsopgaver. I sommeren 1967 anvendes "Haftsen" på en lægtringsopgave, ved det tyske skib "Saga", der stod hårdt på grunden ved Falsterbo Denne opgave var dog mere end "Hafsten"  kunne klare, hvorfor hun atter oplægges i 1967 i Malmö. Skibet blev herefter nedrigget, rigning/master/opstående bliver fjernet. I foråret 1968 anvendes "Hafsten" til en brandøvelse, for Malmö brandvæsen, resterne flyttes senere ud foran bølgebryderen ved Malmö industrihavn, maj 1968. Efter en omtumlet tilværelse, frasolgt et fallitbo, sunket/hævet, mange ejerskift, fik gamle "Basnæs" alligevel en periode på ca. 47 år, i Skandinavisk nærfart. Dagbogsafskrift "Hafsten"  -  1961: Lå for reparation sommeren 1961 i Norrköping og forlod værftet den 30 aug. 1961 med skroget af "Venus" på slæb. Kaptajnen var N. Ustalu, Bedstemand R. Saul, maskinist B. Saul, matros M. Remmelz og kok fru L. Saul. Skibet fik lods ved Landsort og 31 aug. fortøjes ved Igelsta Savværks kajanlæg, der blev der ordnet en kajplads for "Venus". Lastorder kom 1. sept. 1961 for lastning i Munksund, og fartøjet afgik samme dag. Man ankrede op kl. 18:45 på Nynäshamns red, med bagbord anker. Man lettede næste dag kl. 05:00 og hen på eftermiddagen anløbes bunkerskajen i Blidösund for bunkring og rejsen fortsattes derefter. Man mødte en del modvind og den 3. sept.  kl. 02:45 vente man om og kl. 07:45 ankredes i Kullbo- daviken. Ankeret blev lettet den 5. sept., og alle sejl, bortset fra mesanen, sattes. Onsdag den 6 passeredes Nordvalen. Man sagtnede farten den 7. sept, for at afvente daglys. Lodsen kom ombord. og kl. 08:00 var fartøjet agterfortøjet. Martin på Næsset. Erindringer fra Christian Aaberg  -  "Bugser"  af Odense Et Mæglerfirma oprettet under krigen ( 1.verdenskrig ) af min broder, overtog slæbedamperen og færdigmonterede den (1921) på egen regning. Denne slæbedamper der var bygget af eg og havde en Vølund motor på 120 hestekræfter og hed "Bugser" blev jeg fører af på basis af en vis andel af bruttoindtægten. Den var bygget efter speciel tegning og var et godt søskib efter sin størrelse og manøvrerede uden sidestykke. Jeg slæbte sommeren igennem (1921) med lægtere og alt forefaldende i de danske farvande og det var utænkeligt hvad rederne mente, at vi sagtens kunne klare med de 1½20 hestekræfter som slæbebåden besad. Det værste vi var ude for var en temmelig stor nybygning ("Basnæs") vi skulle slæbe fra Svendborg til ned midt på Öland til en mindre havn der. Nybygningen var bestemt til at være 4.mastet skonnert, men den havde endnu ikke fået masterne rigget op. De lå på dækket sammen med det meste af rigningen der hørte til. Det hele var var købt en af Svensk/Amerikaner der havde købt den billigt og selv ville gøre den færdig sammen med en tømmermand. Han havde kun 2 mand der var fra Svendborg med sig, så der var kun een mand på dækket ad gangen, da de skulle skiftes til at styre og sove. Vi sejlede fra Svendborg med den tidlig om morgenen og om eftermiddagen slæbte vi gennem den nye rende i Grønsund. Der kneb det med at holde renden, da vinden kom tværs på renden og slæbebåden ikke stærk nok til at slæbe skonnerten med nødvendig fart, for at holde kurs midt i renden. Den kom derfor mere sidelæns end den burde, men vi klarede grunden uden at røre den. Ud på natten friskede det op til hård med sø og vind ret agterind. Det var ingen behagelig nat for os med den høje sø og det store skrog tårnede sig op over vor agterende. Ved 4-tiden om morgenen havde det nær gået galt med os, for ombord i skonnerten løb den mand der styrede, fra roret, for at løbe ud og vække sin afløser der sov i forlasten, i stedet for at kalde på kaptajnen der var gået til hvile agter i hytten under dækket. Skibet tog en svær gire ud til den ene side, så hvis det ikke havde været at min rorsmand ikke havde været så agtpågivende som hab var og "Bugser" så nem at manøvrere, så var der sket en katastrofe. Til alt held havde den svenske kaptajn hørt manden løbe hen over dækket og var klar over den var gal og skyndte sig med at komme til rors og få skibet rettet op igen. Næste dags eftermiddag nåede vi vort bestemmelsessted før det blev mørkt. Det blæste da en stormende kuling, så vi forblev i havnen til næste morgen det blev dag. Da vi forlod Öland var det stadig hård kuling og modvind, så "Bugser" stampede hårdt i søen, på tider så meget at kompasset blev ved at snurre rundt, så vi ikke kunne rette os efter det..... Citat fra dagbog slut Kilde: HSM, Kronborg, Torsten Hagnèus, og Gunnar Ståhl

Tilbage til oversigten    el.    Bygget  handelsskibe