Næstved Tidende, Onsdag 11. januar 1922
Fra Karrebæk til Island.

De Islandske fiskere har hidtil kendt meget lidt til brugen af det saakaldte Snurrevod og har kun anvendt dette til lidt Rød -
spættefangst, medens deres betydeligste Fiskeri, Torskefiskeriet, er foregaaet ved hjælp af Kroge og almindelige garn.
Nu har imidlertid en Storkøbmand paa Island, en Mand med en aarlig Vareomsætning paa ca. 4 Millioner Kr., taget sig for at hjælpe de islandske fiskere til at faa udnyttet Torskefiskeriet paa en mere virkningsfuld Maade ved hjælp af Snurrevod, der jo er slaaet godt igennem i vort hjemlige Fiskeri.
Samme Købmand har i den Anledning gennem sine Forbindelser her i Landet formanet den dygtige Fisker, Chr. Jørgensen fra Karrebæk, til som Ekspert at være de islandske Fiskeres Læremester i Brugen af Snurrevoddet.
Chr. Jørgensen har ved en Kontrakt bundet sig for 4 Maaneder og afrejser paa Fredag med Damperen "Bolivia" fra København.
- Jeg er jo ellers Ansøger til Jord af Saltø Gods, siger Jørgensen, "og havde forlængst ventet at faa Besked om, hvorvidt jeg kunne regne med at faa startet mit Husmandsbrug nu til Foraaret; men da det vedbliver at trække ud med Afgørelsen, besluttede jeg mig til at tage mod Tilbudet fra Island. Her hjemme kan man som Fisker kun tjene grumme lidt for Tiden, og selv om det, jeg gaar i Lag med, er noget andet og adskilligt vanskeligere end vort hjemlige Fiskeri, haaber jeg, det skal falde tilfredsstillende ud for saavel Islændere som for mig."
Paa spørgsmaalet om de særlige Vanskeligheder deropppe fortæller Chr. Jørgensen, at der deroppe bliver Tale om Fiskeri paa 30 til 80 Favne Vand, medens vore hjemlige Fiskere sædvanligvis arbejder paa 6 - 7 Favne Vand.
Vi ønsker den driftige Mand, der forlader Hustru og Børn den lange Tid, Held og Lykke paa de dybe Vande under Island og paa Gensyn til Sommer.

Næstved Tidende , Mandag 9. Januar 1922
Nær en alvorlig Ulykke paa Fjorden

Under Aalestangning gaar 2 Mennesker gennem Isen.
De sidste Nætters Frost har dækket Fjoden med et temmelig tykt Islag, men samtidig er der dog saamange "Vindvaager" derude, at man skal være meget forsigtig, naar man færdes dér.
Dette fik 5 Karebækfiskere og en 13-aarig Dreng fra Karebæk at mærke Lørdag eftermiddag.
De 5 Fiskere var gaaet ud for at stange Aal udfor Skraverup Skov, og Drengen, Kaj Larsen, Søn af Fisker Lauritz Larsen, Karebæk, var gaaet ud med dem.
Drengen løb omkring ude paa Isen, men tog sig ikke i Agt for Vaagerne, og Fiskerne saa ham pludselig forsvinde i en "Vindvaage" helt ude i Sejlrenden.
Fiskerne løb straks derud, men pludselig brast Isen under Fisker Alfred Hansen, og han styrtede i det iskolde Vand. Tre af Fiskerne søgte at bjerge ham, medens den fjerde, Ferd. Rasmussen, løb ud til Drengen. Denne var imidlertid saa udmattet, at han ikke kunde holde fast paa Aalejernet, der raktes ud til ham. Han havde allerede været under Vandet 2 Gange, da Rasmussen fik lavet en Hage paa Aalejernet, og da Drengen forsvandt 3.Gang, fik den fat i Drengens Trøje, og han blev trukket op.
Drengen var naturligvis stærkt forkommen af Opholdet i det kolde Vand, og Rasmussen pakkede han ind i nogle af sine egne Klæder.
Imidlertid forsøgte de andre at bjerge Alfred Hansen; Arbejdet vanskeliggjordes stærkt ved , at Isen stadig brast. Efter et langvarigt Arbejde fik de ham dog op; ogsaa han var stærkt forkommen, og Fiskerne gav ham deres tørre Tøj paa, og man satte saa Kursen mod Karebæk.
Efter at være bragt til Sengs og rullet godt ind i varme Tæpper, kom de reddede hurtig til hægterne igen.

Næstved Tidende, 2. februar 1922
Isen ved Karebæksminde
strækker sig nu et par sømil til havs. Paa fjorden har isen en tykkelse af 13-14 tommer, saa isøkserne snart ikke kan gaa igennem.
Med aalestangningens udbytte er det stadig smaat bevendt. Det er sjældent der stanges mere end 2-3 kr. pr. dag.  Aalene holder sig paa havbunden endnu. Naar vi engang faar tøbrud, venter fiskerne god fangst, da aalene saa venteligt vil komme op.

Næstved Tidende, 8. april 1922
Karebæksminde-Fiskerne har sløje Tider.
Foraarssilden udeblevet.

Efter den lange og haarde Vinter saa Fiskerne i Karebæk og Karebæksminde med Længsel hen til Genoptagelsen af Fiskeriet. De økonomiske Forhold har jo ikke været gode de sidste Aar, da Priserne paa det hjemlige Marked har svigtet og Eksporten til Tyskland har været stoppet. Alle baadene har været ude den sidste Tid; de har faaet en del Rødspætter og Torsk, men Silden har fuldstændig svigtet.
Forholdet er nu det, siger Bestyrer Petersen, Fiskernes Fællessalg, at det knap kan betale sig at tage ud. Tiderne er meget sløje. Det Tyske Marked kan ikke tage Fisken; tværtimod kan vi vel nu vente, at de Tyske Trawlere kommer herop med deres fangst.
Vesterhavsfiskerne sender ogsaa største Delen af deres Fangst herover, og mærkværdigvis opretholdes endnu blandt Køberne den Forestilling, at Vesterhavsfisk er bedre end den Fisk, vi fanger. Og det er ganske urigtigt.
Priserne er, som alle ved, meget lave som Følge af Kødpriserne saa vi kan ikke faa noget Overskud til Afdrag o.lign.
- Kulden har vel  sat Aalefiskeriet tilbage ?
  Ja netop. For 14 Dage siden havde vi meget godt Aalefiskeri; men nu er det standset. Vi skal nu have bygget Røgeri hernede, saa vi kan røge den gode Fjord-Aal. Den egner sig fortræffelig dertil.

Næstved Tidende, 7. juni 1922
Ulovligt fiskeri
En mand i Egnen syd for Næstved og 5 unge mennesker samme steds, der havde gjort sig skyldig i ulovligt fiskeri ved at stange "remter" og gedder med aalejern i en aa - gedderne tillige i fredningstiden  -  har herfor maattet vedtage bøder, til Vejlø Sogns hjælpekasse af henholdsvis, 40 kr., 3 hver 20 kr. og 2 hver 10 kr.

Næstved Tidende, 12. juli 1922
Fiskeriet ved Karebæksminde, er stadig sløjt. En del fiskere, der har gjort det nu afsluttede Rødspættefiskeri med fra Esbjerg, vender idag hjem.
Efter sigende har fangsterne været gode, men afsætningsforholdene sløje.
 

Næstved Tidende, Mandag 15. januar 1923
Lukning af Karebæk Fjord
Paa Karebæksminde Badehotel holdtes Lørdag Eftermiddag et Møde, hvor Fiskerne afgav Stemme om, hvorvidt man ønskede oprettet en Vedtægt for Fiskeriet i Fjorden. Hensigten med en saadan Vedtægt er at frede Fiskebestanden, bl.a. ved at det forbydes at trække Vaad i Fjorden.
Afstemningen er endnu ikke afsluttet, da ogsaa Fiskerne i Vejlø og Køng Kommuner, som berøres af en saadan Vedtægt, skal have Adgang til at stemme.
Naar spørgsmaalet har været til Godkendelse i de interesserede Kommunalbestyrelser, vil Vedtægterne blive endelig udformede.
Citat slut
-
Næstved Tidende, onsdag 9. januar 1924
I Drift paa Isflagerne
3 Karebæksminde-Fiskere i Livsfare

I Gaar Morges drog 3 Karebæksminde-Fiskere: Hans Jensen, Bernhardt Hansen og dennes 17-aarige Søn, over Isen ud paa "Rønnen" for at stange Aal.
De blev paa Isen hele Dagen, trods Snestormen, og først ved 4-Tiden begav de sig hjemad. Pludselig opdagede de, at Isen var i Drift, og nu skyndte de sig mod land. Isflagen var da allerede et Stykke fra Kysten, og der var ikke andet at gøre end springe i Vandet. De 3 Mænd vadede saa den ret lange Vej gennem Vandet, som sine Steder gik dem til midt paa Livet, ind til Stubbene paa Enø. De var da ret forkomne. Hele Vejen hjem til Karebæksminde løb de for at faa lidt Varme i Kroppen.
Et Held var det, at de 3 Fiskere begav sig hjemad paa nævnte Tidspunkt. Hvis de havde ventet blot et Kvarter til, havde det været for sent.
Citat slut
-

Næstved  Tidende,  Onsdag den 17. Juni 1936:
Højesteretsdom i Fiskerisagen.
Fisker R. Martens maa bøde 2224 kr.

    Højesteret har i Dag afsagt Dom i en Sag, som af Fisker H.P.Frølich, Masnedsund, var anlagt mod Fisker Robert Martens, Karrebæksminde.  I Sagen, som var forberedt ved Retten i Vordingborg, krævedes Martens dømt efter Loven om Saltvands -
fiskeri for forsætlig Overtrædelse af Loven. Frølich krævede sin Modpart dømt til at betale en Erstatning paa 2400 kr., subsidiært et mindre Beløb efter Rettens skøn.
    Fisker Frølich hævdede, at han havde lidt Tab ved, at Martens havde anbragt sine Garn for tæt ved hans Bundgarn.
    Østre Landsret gav Frølich Medhold og dømte Martens til at betale en Bøde paa 200 kr. og at betale Frølich 1500 kr. og Sagens Omkostninger med 200 kr.
    Fisker Martens appellerede til Højesteret, som stadfæstede Landsrettens Dom og desuden dømte ham til at betale Sagens Omkostninger ved Højesteret og Godtgørelse, 324 kr., til HRS. Bruun.
 

citat slut

Næstved  Tidende, 3. August 1936:

Fiskeriet ligger stille.
    Fiskeriet paa Karrebæksmindebugten har den sidste Tid været sløjt, og efterhaanden har de fleste Fiskere indstillet, da hver eneste Tur gav mindre Fangst end Driften af Baadmotorer m.v. kostede. Mange af Fiskerne har i Stedet taget Arbejde paa "Gymp" (*), der nu arbejder med 3-Holds Skift.
    De enkelte Fiskere, som fortsætter Fiskeriet, fisker hovedsagelig skrubber.

citat slut

(*)
"Gymp" var en hollandsk Spandgraver (uddybningsmaskine) der udgravede sejløbet / kanalen, i 1936-37.
 

 Fisker-familien Dibbern

    I 1840 flytter de første af Dibbert-slægten til Karrebæksminde, det er Mølleren Carl Frederik Dibbert og hans hustru Kirstine Dibbert, de får arvefæste (lejemål) på arealet: Ved Broen 6 (Karrebæksminde bageri) og Ved Broen 5 (fiskehuset Enø), hvor han opfører henholdsvis et bageri og en vejrmølle. Mølleren må have fortalt sin familie, om de muligheder der var på stedet.
    I 1848 kom endnu en Slesviger til Karrebæksminde, det var den 22 årige fiskeskipper Henning Ditlev Ernst Dibbert, idet han ikke ønskede at deltage i den truende 3 årskrig (1848-50) i mellem Slesvig-Holsten/Preussen og Danmark. Senere fulgte mere af Dibbert-slægten til byen.
    Henning Dibbert "fordanskede" sit efternavn til: Dibbern, han kom fra den lille fiskeflække, Eckernförde i Slesvig, han var dygtig og fremsynet mand. Straks han kom til Karrebæksminde, lejede han fiskeretten på store arealer, hvor han brugte sine moderne fiskeredskaber.
    De lokale husmænd fra Karrebæk, der også drev et mindre fiskeri især med ruser, lærte hurtigt kunsten af Dibbern, som må anses for at være den første der drev fiskeriet til noget stort.
    I 1851 får han fæste (lejemål) på matr. nr. 298, det vi i dag kender som Ved Broen nr. 2a ( is/grill-bar), her bygger han et større hus, samt indretter et røgeri. Det går godt for Dibbern, han har en del folk i arbjde. De røgede fisk, hovedsageligt sild, eksporteres bl.a. til de Dansk Vestindiske øer og nedsaltede fisk til Spanien.

    Henning Dibbern lejede en stor del af Longshave, hvor jorden bl.a. blev gødet med fisk, idet fangsterne ind imellem var større end hvad der kunne afsættes. Hvad der ikke kunne eksporteres, blev solgt lokalt eller på markedet i de større Købstæder, herunder Næstved.

    Dibbern-familien spillede en større og større rolle i bysamfundet, de stod bag byggeriet af stadig eksisterende huse, alle opført i Flensburger-sten og let kendelige på deres halvt afvalmede tagrykke.

    Der findes ikke flere efterkommere af Dibbern-slægten, den sidste Dibbert døde engang i 1930-erne, en frøken !
 

Tilbage til  Fiskeriforeningen