Karrebæk fjord og tilgrænsende vande Fiskeriforening

Foreningens område: Karrebæksminde, Karrebæk, Skaverup, Appenæs samt Næstved. Stiftet den 7.juni 1903 med fisker P.W.Olsen, Karrebæk, som Formand. Tilsluttet Dansk Fiskeri Forening i 1904 med 25 medlemmer. I 1935 70 medlemmer.
I bestyrelsen Fiskerne: P.Petersen, Formand, Karl Nielsen, Næstformand, Th.H.Christiansen, Bernhardt Hansen, Herluf Hansen, Hvidtfeldt Hansen, Karl Henriksen, Kaj Jensen, Hans Jørgensen, Appenæs, Henry Ditlevsen, Kasserer.
Formanden er tillige Tillidsmand for Ulykkesforsikringsforbundet. Fisker Carl Martens er Vurderingsformand for Fartøjs -
forsikringen "De Sydlige Farvandes gensidige F.f.F."

Den 7. juni 1903 stiftedes ved et møde i Karrebæksminde: Fiskeriforeningen  for  Karrebæk  fjord  og   tilgrænsende
vande.
Den første bestyrelse kom til at bestå af L.J.Jensen, Appenæs, Ole Petersen, Enø, Christiern Ditlevsen, Karrebæk, J.Olsen, Karrebæksminde, Poul Hansen, Appenæs, og P.W.Olsen, Karrebæk, hvilken sidste blev valgt til Formand.

Udplantningen af fiskeyngel i fjorden, der lige fra starten har været et af de vigtigste punkter på Foreningens program, blev begyndt i 1904. Medens der eksisterede en vedtægt for fjorden, fik Foreningen Statstilskud til denne yngels udsættelse. Senere faldt statstilskudet bort; Foreningen måtte da alene tage midlerne fra Kapsejladserne og de i forbindelse hermed stående folkefester.

En mængde betydningsfulde spørgsmål har været behandlet i årenes; Magle mølle`s  "Forurening af åen og fjorden", Fællessalg,
Jernbaneforbindelsen til Næstved og meget andet. Flere gode Foredrag klarlagde mange emner af interesse for fiskerne.
Videre er gennem årene indkøbt materiale i ret stor udstrækning til fælles brug og oprettet en hjælpekasse. Hjælpsomheden er idet hele fremtrædende inden for Fiskeriforeningen.  Af foreningens første bestyrelse deltog endnu ved 25 års jubilæet L.J.Jensen, Appenæs, i arbejdet. Foreningens nuværende formand, Peter Petersen, har ligeledes været med i arbejdet i mange år.
Af andre forgrundsfigurer i ledelsen kan nævnes Søren Sørensen og Carl Martens, der begge har trukket et godt læs i deres tid, iøvrigt har en række af foreningens medlemmer i årenes løb varetaget formandshvervet, således bl.a.: Edv. Sørensen, L.P.Nielsen og Ludvig Jørgensen i den vanskelige periode omkring 1914-20 (Delvis efter D.F. tid 1928).

Karrebæksminde er Næstveds udhavn og ladeplads. Havnen er dannet af en i 1801-07 gravet kanal gennem landtungen (Lungshave), der strækker sig mod syd til "Gammelløb" ved Enø`s  vestende. Havnen er ombygget 1900-02, idet der vest for havnen blev anlagt en ny havn med indløb fra vest, og det tidligere ind til havnen spærredes. Havneindløbet er ca. 50 m. bredt. Dybdeb her er 5,8 m.
De gamle adgange til fjorden gik gennem Gammelløb og Dybsø strøm.
I Karrebæksminde findes ingen fiskerihavn, og der er heller ikke i selve havneanlæget, som udelukkende benyttes til den almindelige skibstrafik, forbeholdt nogen særlig plads for fiskefartøjer.
Som liggeplads for de hjemmehørende fiskefartøjer tjener den mellemste del af havnen (kanalløbet). Men i dette havneafsnit er ikke anlagt bolværk, så fiskerne er - såfremt de ikke foretrækker at opankre deres fartøjer på fjorden - henvist til at fortøje ved anlægsbroer, som de selv må beskoste opført, og af hvilke over 20 findes anbragt udfra siderne af kanalen. Dybden 2,5 m. i havn og kanal. ( kanalen/havnen/dybden ændres radikalt i sidste halvdel af 1930-erne, kanalen har nu 6,0 m. vand).

Af særlige indretninger, der forefindes for fiskeritrafikken kan nævnes: 2 slæbesteder til brug ved ophaling af mindre fartøjer og hyttefade samt 1 ophalerbedding, der tilhører havnen.
Nær havnens område forefindes desuden: 2 barke- og tjæregryder samt gode tørre- og tjærepladser. Her er også et bådebyggeri.
2 fiskeeksportfirmaer har hvert sit pakrum og isrum ved kanalen.
Bropenge beregnes således:
For fersk fisk ind- eller udført i indenbys fartøjer betales intet. Udenbys både betaler af fersk fisk 1 % af værdien eller 50 øre pr. 100 kg. Af sild og muslinger til brug som agn, betales intet. Fiskeeksportørerne opbevarer fisk til en gros salg henholdvis i kanalen og Karrebæk fjord. Iøvrigt har enkelte fiskere hyttefade liggende ved deres anlægsbro, hvorfra der foregår lidt detailsalg.
Der er adgang til forsyning af proviant, vand, brændstof, m.m.
Havnen ejes af Næstved kommune og administreres af Næstved byråds havneudvalg. Siden 1908 har fiskerikontrollen station her for det Sydsjællandske distrikt.
Som bekendt arbejdes der for tiden på store udvidelser af Næstved havn og i forbindelse hermed foretages der en del forandring af Karrebæksminde havn - derunder opførelsen af nye moler ved indsejlingen.
Såsnart disse arbejder er tilendebragt vil de store skibe, som hidtil har været nødsaget til at losse i Karrebæksminde, gå op til Næstved, og da de derved kommer til at passere det snævre løb, hvor fiskerfartøjerne har liggeplads, er det næppe sandsynligt, at disse vedblivende kan være her. Spørgsmålet om fiskerihavn vil til den tid ganske sikkert blive aktuelt, og dette forhold er havnemyndighederne da også opmærksomme på, idet der i projektet til moleanlæget ved Karrebæksminde indgår en fiskerihavn anlagt ved den østlige mole.

Fiskeriet

I 1935 var der i Karrebæk-distriktet ca. 60 erhvervsfiskere bosiddende, der ejede et fartøjs- og redskabsmateriel til tilsammen
220.000 kr.s  værdi. Af fartøjerne var ca. 40 (større og mindre) motordrevne, ca. 70 småfartøjer.
Redskaberne (ca. 150.000 kr) omfattede navnlig mange bundgarn (ca. 150 stk.) og åleruser (ca. 1500 stk.); disse redskaber
tilsammen repræsenterer alene ca. 120.000 kr.s  værdi. Af andre stående redskaber anvendtes navnlig mange rejeruser (ca. 300 stk.).
Vodene omfatter dels ålevod, dels mange skovlvod (ca. 30), håndvod og enkelte snurrevod. Tillige brugtes navnlig sildegarn, kroge, stangredskaber m.m., altså et stort og mangeartet materiel.
220-270.000 kr. har fiskeriet givet i bruttoindtægt i de seneste år. Blankålen har deraf ydet 140-150.000 kr., gulålen, det vigtigste fjordfiskeri, 35-50.000 kr. Hermed er hovedfiskeriet nævnt. Som nr. 2 kommer rejen med omkring 10.000 kr. i 1932-33 og ca. 46.000 kr. i 1934. Skrubber har givet 10-15.000 kr. de sidste år, rødspættefangsten kun få tusinde kr.
I 1920-26 blev der drevet et indbringende rødspættefiskeri, med udbytte på 20-30.000 kr. og mere årligt, men efter den tid har bestanden været ret ringe. Sildefangsten her - i alt fald siden krigsårene (1.verdenskrig) - ingen videre rolle spillet, heller ikke udbyttet af fjordfiskeriets andre arter er stort, men for fjordfiskerne har det selvsagt nogen værdi, og foreningen har som anført i en lang årrække ofret en del på oprettelse af bestandene.

Lidt baggrunds historie
Det fremgår af dokumenter fra slutningen af det 16.årh. og af en højesteretsdom godt 100 år senere, at Næstved har haft visse Privilegier m.h.t. fiskeriet såvel i åen som i fjorden: Næstved maa fiske frit paa fjorden og deromkring med 8 vaader og baade som af Arilds tid (1598).
Noget nærmere om fiskeriets art og omfang kendes, såvidt vides, iøvrigt ikke, før vi kommer meget længere ned i tiden.
Omkring 1820 dreves fiskeriet i åen med løse garn og ruser såvel af Næstved-folk som af fiskere af Appenæs, og desuden drev Næstvedboerne endnu på det tidspunkt et ret stort vodfiskeri i fjorden. De trække i land, hvor de ville - som en beretning fra disse år lyder - ved Vejlø skov, paa Enø land ved Karrebæk med fl. steder. De brugte ialt 7-8 vod hertil. Desuden fiskedes bl.a. fra Karrebæk med 4 vod, Saltø med 1; Enøboerne brugte 2 aborrevod foruden 2 sildevod. Næstvedboerne var således ikke enberettigede, men hele fiskeriet synes at have været reguleret.
En indgående beretning fra 1866 viser, at her i løbet af århundredets første halvdel har udviklet sig en ret kraftig fiskeridrift, også som næringsvej. Da beretningen giver god besked om mange forhold, og næppe kendes af mange, har den sin interesse, den lyder:
Neppe vil der i Sjælland findes nogen plads gunstigere beliggende for fiskeri til daglig forbrug, end Næstved byes Lade- og Losseplads, Karrebæksminde, som paa den nordlige side tilstødes af en udtrakt bredning, der optager vand fra den store Næsby aa (Susåen) , og paa den sydlige af den rummelige og dybe Knudshoved Bugt, hvilket paa en strækning af en mil ( 7,538 km.) staaer i forbindelse med nysnævnte Bredning gjennem 4 løb, nemlig mellem Svinø
og Dybsø, mellem denne og Enø, mellem denne Longshave og endelig kanalen, der danner den nuværende havn.
Karrebæksminde har saaledes fordelen af at have baade færsk- og Saltvandsfiskeri i sin umiddelbare nærhed samt en tryg havn, og disse fiskerier have ogsaa i mange aar beskjæftiget mange folk og afgivet en god fortjeneste; det tør vel antages, at den største del Aborre, som faldbydes i Kjøbenhavn, ere derfra.
I begyndelsen af dette aarhundrede (19.), da hovedindløbet til Næstved fjord var Mindegabet, var sildefiskeri om foraaret det eneste salvandsfiskeri, som kjendtes her, og dette dreves med vaad, som droges af de gaardbrugende bønder i Karrebæk og paa Enø med deres tjenestefolk.
I de for fiskeriet bekvemmeste bugtninger af strømmen, navnlig Longkrogen, fiskedes masser af sild og disse regnedes gerne i læssevis. Efter at Kanalen ved det nuværende Karrebæksminde var færdig 1823, forandrede fiskeriet sig noget, idet fjorden fik et andet hovedudløb, og vaadfiskeriet i Longkrogen tog stadig af; derimod begyndte man med bundgarn til søs, og dette sildefiskeri dreves i mange aar med 5 à 6 garn, som tilhørte saavel bønderne som lodserne og fiskerne i kompagni. De, som ikke havde bundgarn, fiskede med næringer, og dette dreves med vekslende held i en temmelig stor maalestok fra omtrent 1820 til ind i de fyrre. I alle disse aaringer var torsken her saa sjælden, at Fynske
fiskere, fornemmelig fra Kjærteminde sejlede hertil om vinteren og foraaret med jolleladninger og solgte dem fordeelagtigt.
Efter 1840 blev torsken mere og mere almindelig, og i samme forhold tog sildefangsten af; tilsidst blev sildefiskeriet saa simpelt tilsøes, at fiskerne flyttede deres garn ind i fjorden, hvor torsken ikke kom i mængde. Her fisker man vel endeel sild endnu i 12 à 14 bundgarn om foraaret, men dog ikke i den grad som i fortiden.
I aaret 1840 blev her anlgt et Sildesalteri af Grosserer I.Petersen i Kjøbenhavn; men det var kun i virksomhed i to foraar, da sildefangsten ei var tilstrækkelig til at forsyne det, og det heller ikke lønnede sig for entrepeneuren (væsentligst paa grund af afsætningens ophør i Vestindien); silden er i reglen mager. For høstsild have bundgarn været udsatte et par gange mellem 1820 og 30, men efteraarsstorme ødelagde garnene; fangsten var ei heller lønnende, og saa blev man kjed deraf.
Naar sildefiskeriet ophører hen i mai, kommer hornfisken, men denne fiskeart har aldrig vundet nogen betydning her.
Omtrent 1830 opdagede nogle fiskere en bakke midtvejs mellem Knudshoved oh Havnen, som var meget rig paa sletter (plædere); denne bakke har man siden stadig besøgt, og i de sidste 8 à 10 aar har man ogsaa fundet rødspætter som synes at udbrede sig temmelig stærkt. Fisken er meget stor, men ellers udmærket.
Aaleruser, som blev udsat langs med Knudshoved sydside herfra Karrebæksminde i aarene mellem 1830 og 40, anbringes endnu der af fisker Henning Dibbert; men det er ikke hvert aar, at disse lønne sig, da fiskeriet er afhængig af vinden.
Marsvinsfiskeriet med garn har ogsaa været drevet herfra, navnlig inderst i bugten under Svinø, som netop skulde bære navn af de der jævnlig forekommende marsvin, men uden synderlig held, saa at det er ganske ophørt.
I de sidste aaringer har makrelen viist sig her paa bugten, og navnlig ifjor i en saadan mængde, at havnen flere gange fyldtes af stimer; men man forstaaer endnu ikke at fange den, da denne fiskeart ei har været set før.
Torskefiskeriet drives nu hele aaret rundt med kroge. I sommermaanederne er torsken meget mager, men saa rigelig tilstæde, at man kan pilke den op fra havnehovedet og ude paa bugten næsten til enhver tid.
Med hensyn til Fjordens Brakvandsfiskeri, da synes dette at have været bedre før end nu; dog gælder dette kun aborren, hvilken efter gamle fiskeres udsagn fangedes i langt større mængde i fortiden, end nu.
Gedden er temmelig rigelig forhaanden endnu og naar en størrelse af indtil 24 pd.; den fiskes især i september og oktober maaned, og dette sker ved at sejle at "sejle den op", som man kalder det, idet man efter en sejljolle slæber en stor krog med en messing eller tinplade paa, hvilken fisken snapper efter. Den tredie fiskeart i fjorden, som har betydning, og maaske er den største, er aalen. Denne stanges op med lystre pa enhver aarstid, om sommeren især ved blus, og om efteraaret "paa grav", som det hedder, naar den ved frostens komme borer sig ned i dynd, ligesom der i sommermaanederne fiskes en mængde paa kroge.
Tiltrods for, at silden, hvis fangst var hovedsagen ved begyndelsen af dette aarhundrede, er aftaget, ernærer fiskeriet i det hele taget flere familier nu, end før. Silden er rigelig blevet erstattet af andre fiskearter. Bønderne var forhen de egentlige fiskere, idet denne syssel bragte dem en god bifortjeneste, medens agerbruget blev forsømt. Nu derimod befatter bonden sig ikke med fiskeriet, men dette er gaaet over til husmænd og indsiddere som næringsvej, og nogle af dem ere temmelig velstaaende folk.

I de følgende år udviklede navnlig ålefiskeriet i fjorden sig stærkt. Ved ca. 1900, da statistikken begyndte, var der ca. 50 erhvervsfiskere bosatte i egnen.
Det kostbare materiel var de talrige åleruser, ca. 1600 stk., medens der på det tidspunkt endnu kun var få bundgarn i brug.
I øvrigt anvendtes en snes ålevod, adskillige torskeruser, sildegarn, nogle snurrevod, mange kroge m.m.
I tiden siden har udviklingen videre frem gennemløbet de samme faser som i naboområderne, d.v.s. ålebundgarn og større ruser har afløst småredskaberne, skovlvodet er indført, mekaniseringen gennemført o.s.v., og et intensivt blankålsfiskeri på kysten omkring Knudshoved er taget op.
I denne periode, altså i de sidste ca. 30 år, er materiellets værdi 4-5 doblet ligesom fangstværdierne. Det er navnlig udviklingen af blankålfiskeriet, den største udbyttefremgang skyldes.
 

For hele fjordområdet oprettedes i 1890 en Fiskerivedtægt. Denne ophævedes 1917, men i 1932-33 var der påny flertal for at få vedtægt, og den nye stadfæstedes i 1933.

Ved vedtægtsrevisionen i 1933 var de stemmeberettigede fiskere bosiddende således
 

Kilde: Dansk Fiskeristal
 

Ved udgangen af 1997, var nedstående fartøjer optaget i Fiskeriårbogen for 1997, under Næstved Tolddistrikt:
 

Fartøjets nr.	Navn	Call sign	Brt	Byggeår	Hk	Ejerens navn og hjemsted
KR 27	Jytte	--	5,57	1945	18	Carl Erik Martens Karrebæksminde
KR 122	Anne Marie	XP 2020	7,69	1964	88	Poul Erik Ditlevsen Karrebæksminde
KR 862	Minerva	5QNY	14,97	1908	30	Anna Martens Karrebæksminde
ND 46	Ydun	OU7876	5,10	1999	84	Thomas Hvidtfeldt Hansen Karrebæksminde (Formand for Karrebæksminde fiskeriforening)
ND 66	Charlotte	XP 5140	6,59	1981	60	Tommy Hartmann Ditlevsen Karrebæksminde
ND 76	Maja	XP 3474	9,83	1977	102	Kurt Gerhard Hansen Karrebæksminde
ND 89	Martha	XP 8749	7,51	1976	70	Sigurd Anders Jensen Appenæs, 4700 Næstved
ND 96	Sevedø I	--	5,07	1970	30	Henning Flindt Ditlevsen Karrebæksminde
ND 110	Ternen	XP 2200	6,06	1963	50	Arne Hvidtfeldt Hansen Karrebæksminde
ND 111	Tove	XPB 6877	8,10	1979	99	Sten Hartvig Hansen Karrebæksminde
ND 397	Rikke	XPB 5186	6,36	1968	21	Carl Erik Martens Karrebæksminde
ND 34	Musse	--	0,6	--	--	Ove Henriksen Karrebæksminde
ND 36	Sille	--	0,1	1974	--	Ove Henriksen Karrebæksminde
ND 46	Emma	XPC 3924	4,1	1991	50	Partrederiet "Emma" Karrebæksminde
ND 49	Falken  II	XPB 6761	1,8	1986	40	Kenneth Rosenbeck Karrebæksminde
ND 57	Havet	--	3,46	1964	45	Kurt Gerhard Hansen Karrebæksminde
ND 59	Odin	--	2,5	1977	--	Svend Flindt Ditlevsen Karrebæksminde
ND 63	Tanja	--	2,9	1980	80	Svend Flindt Ditlevsen Karrebæksminde
ND 64	Lange Maren	--	1,9	1977	--	Arne Hansen Karrebæksminde
ND 123	Louise	--	0,8	1982	10	Svend Flindt Ditlevsen Karrebæksminde
ND 124	Trine	--	0,3	1980	5	Svend Flindt Ditlevsen Karrebæksminde
ND 125	Knold	--	0,2	1979	14	Partrederiet Karrebæksminde
ND 126	Tot	--	0,2	1982	14	Partrederiet Karrebæksminde
ND 131	Rud	XPB 9214	4,96	1982	16	Carl Erik Martens Karrebæksminde
ND 155	Merete	XPA 2657	4,43	1945	56	Henrik Martens Petersen Karrebæksminde
ND 188	Svanen	XPB 5934	1,5	1985	30	Knud Birger Rasmussen Karrebæksminde
ND 218	Pioner III	--	0,3	1980	--	Poul Erik Ditlevsen Karrebæksminde
ND 219	Pioner II	--	0,3	1980	--	Poul Erik Ditlevsen Karrebæksminde
ND 220	Pioner I	--	0,3	1980	--	Poul Erik Ditlevsen Karrebæksminde
ND 221	Rejen	--	0,6	1976	--	Poul Erik Ditlevsen Karrebæksminde
ND 242	Chip	--	0,4	1986	6	Sten Hartvig Hansen Karrebæksminde
ND 230	Mona	--	0,9	1964	8	Sten Hartvig Hansen Karrebæksminde
ND 274	Elna	--	1,0	1979	10	Henning Gunner Petersen Karrebæksminde
ND 291	Ran	--	0,3	1973	4	Carl Erik Martens Karrebæksminde
ND 292	Ægir	--	0,3	1973	4	Carl Erik Martens Karrebæksminde
ND 307	Ebba	--	0,1	1974	6	Harry Ditlevsen Karrebæk
ND 313	Kis	--	1,84	1974	--	Poul Erik Ditlevsen Karrebæksminde
ND 321	Eva	--	4,20	1974	22	Harry Ditlevsen Karrebæk
ND 332	Leo	--	0,1	--	--	Finn Ditlevsen Karrebæksminde
ND 333	Inga	--	0,3	--	6	Finn Ditlevsen Karrebæksminde
ND 334	Susanne	--	1,2	1976	10	Finn Ditlevsen Karrebæksminde
ND 335	Rejen	--	0,3	1985	5	Kurt Gerhardt Hansen Karrebæksminde
ND 336	Maria	--	0,4	1976	--	Tommy Hartmann Ditlevsen Karrebæksminde
ND 337	Marie	--	0,5	1950	--	Tommy Hartmann Ditlevsen Karrebæksminde
ND 352	Anne	--	0,3	1974	5	Erland Johannes Hansen Næstved
ND 353	Rie	--	0,4	1975	4	Preben Erik Larsen Karrebæk
ND 365	Bob	--	0,7	1965	--	Henrik Martens Petersen Karrebæksminde
ND 367	Tante Ellen	--	1,4	1960	10	Søren Eyser Overgaard Henriksen Karrebæksminde
ND 368	Dorthe	--	0,8	1973	--	Knud Birger Rasmussen Karrebæksminde
ND 372	Stine	--	0,1	1985	10	Hans Peter Rasmussen Karrebæksminde
ND 373	Camilla	--	1,0	1973	10	Hans Peter Rasmussen Karrebæksminde
ND 378	Thor	--	2,57	1971	44	Partrederiet "Thor" Karrebæksminde
ND 379	Max	--	1,7	1945	--	Henrik Martens Petersen Karrebæksminde
ND 381	Malene	--	3,66	1979	33	Poul Erik Ditlevsen Karrebæksminde
ND 384	Karina	--	2,1	1977	22	Tommy Hartmann Ditlevsen Karrebæksminde
ND 387	Gytte	--	0,5	1970	8	Knud Birger Rasmussen Karrebæksminde
ND 392	Alice	--	0,7	1972	10	Harry Hansen Karrebæksminde

 

Antal fartøjer:	Brutto tonnage:	Flådens gennemsnitsalder:
58	162,06	23,47 år

I alt 58 fiskefartøjer tilhørende personer fra Karrebæksminde/Næstved området.

Tilbage til oversigt