Bro nr.1 - Svingbro
Da man i perioden fra 1806 - 1812 gennemgravede Lungshave, afbrød/gennemgravede man samtidig Kirkestien der gik fra Toldergaarden til Karrebæk. Ved Toldergaarden var der en anlægsplads for  jollen, der sejlede folk over Mindet el. Gammelsund, fra Enø by.
Toldergaarden lå på sydøst-siden af Lungshave, hvor Dansk Folkeferie i dag har et stort grønt område, Kirkestien gik videre hen over Lungshave (hvor feriehusene i dag ligger) og videre til stedet hvor der i dag ligger en fiskeforretning (Ved Broen 5), herefter op i gennem nuværende Alleen, videre af det vi i dag kender som Karrebækvej. Der hvor husene stopper, på den østlige side af vejen, fortsatte kirkestien i en lige linie op mod den østlige del af Karrebæk Bygade, hvorefter man fulgte denne gade og Kirkebakken til Karrebæk kirke.

I løbet af efteråret 1812 var havn og kanal færdig, herunder bro nr. 1, denne bro blev placeret hvor Kirkestien havde ligget, nemlig fra Svinget i Alleen over til nuværende fiskehandler på Lungshave.
Kanalen eller som den også blev kaldt: Pramåen, var ca. 20 meter bred med en dybde på ca.1,5 - 1,7 m., overgangen bestod af et landfæste på hver side af kanalen, i mellem de to landfæster var der 5,10 m., hvor man etablerede en svingbro, denne svingbro har sikkert kun været af sådan en styrke, at folk og kreaturer har kunnet passere.
 

Bro nr. 2 - Klapbro
I 1834 er Svingbroen i så dårlig forfatning, at reparation ikke kunne betale sig, samtidig havde man erfaret at vandets gennemstrømning i mellem de to landfæster, med en åbning på kun 5,10 meter, forhindrede passage af prammene, indtil strømmen tog af.

Man planlagde derfor en ny bro, med to klapper og en åbning på 8,80 meter samt uddybning til 2,60 m., landfæsterne skulle være udført som 2 pælebroer for at mindske strømmens styrke i midterfaget.
Den nye bro blev bygget på det det sted, hvor den nuværende (bro nr.4) er placeret, nemlig hvor Alleen/Brosvinget og Ved Broen/Enø kystvej krydser hinanden.
Man antog at broen kunne bygges for 1800 Rdl. (ca. 3.600 kr.)
Bro nr. 2 og bro nr. 3 har lignet hinanden, jvnf. oplysninger fra protokollerne, både hvad angår gennemsejlingsbredde, pælebroerne, antal klapper osv.
 
 

Bro nr. 3 - Klapbro
Denne bro er opført i 1870, prisen var 6.200 Rdl. (ca. 12.400 kr.), man finder ikke så meget "skriveri" da denne bro skal opføres, da broen var færdig blev følgende sat i avisen under bekendtgørlser:

Bro nr. 3 gik fra det vi i dag kender som Gl. Brovej, tværs over kanalen til Ved Broen. Kom man fra nord, på vej til Lungshave eller Enø, da skulle man dreje til venstre umiddelbart efter passage af broen og herefter mod møllen derefter til højre.
Svingede man til højre, kom man ud langs det sydlige kajanlæg, her blev en stor del af skibenes trælaster losset, dette træ kom ofte fra Sverige. Denne del af havnen gik under navnet: Svenskersiden.
Denne bro, bro nr. 3, fik en levetid på 66 år, idet den blev nedrevet i 1936, da den nuværende blev taget i brug.
Bro nr. 3 blev konstrueret af hr. Otterstrøm, senere Direktør for Statens Vandbygningsvæsen, tilsynsførende ved broens opførelse, var Arkitekt Martin Nyrop, senere kendt for sine store arbejder, bl.a. opførelsen af Københavns Rådhus.
 

Ny brostrid
(bro. nr. 3)

Der er tidligere fortalt om, hvordan der i midten af forrige århundrede opstod bitter strid mellem Næstved havnevæsen og beboerne på Enø om trafikmulighederne over Mindegabet og Longshave.
    Det viste sig senere, at der også blev ueninghed om broen i Karrebæksminde i midten af 1920-erne.
    Da kom det nemlig Næstved havnevæsen for øre, at et sognerådsmedlem fra Karrebæk kommune (Karrebæksminde, Lungshave og Enø hørte under Karrebæk Kommune) på et tidspunkt, hvor der blev foretaget en ret omfattende reparation af den daværende bro, havde fremsat en udtalelse om, at det er da godt, at havnevæsenet er så enfoldige, at de holder broforbindelsen i orden for os.
    Da havneudvalget blev bekendt hermed, og da det vitterligt var temmelig meningsløst, at Næstved havnevæsen alene skulle bære de udgifter, der måtte forekomme ved at vedligeholde denne broforbindelse, som jo var et direkte led i den offentlige vejforbindelse til Longshave og Enø, henvendte havneudvalget sig til det daværende sogneråd med en forespørgelse om, hvorvidt man fra Karrebæk Kommunes side kunne tænke sig fremtidig at deltage i disse udgifter. På denne henvendelse svarede sognerådet, at man ikke ønskede hverken at eje eller pleje broen i Karrebæksminde.
    Havneudvalget syntes imidlertid, at man ikke uden videre kunne være tilfreds med dette svar.
     Man skrev derfor til amtmanden i Sorø, at man havde rettet denne henvendelse til Karrebæk sogneråd med det nævnte resultat, og meddelte amtmanden, at man måtte holde for, at det, under hensyn til den udvikling, der var sket i landevejs -
trafikken, måtte anses for aldeles urimeligt, at Næstved havnevæsen alene stadig skulle sørge for opretholdelsen af denne bro -
forbindelse, og tilføjede, at man indtil videre ikke ville påtage sig noget som helst ansvar for, hvad der kunne blive følgen, hvis broen med tiden eventuelt ville blive farlig at passere på grund af manglende vedligeholdelse.
    Amtmanden reagerede på denne henvendelse ved omgående at pålægge politimesteren i Næstved at foretage det videre fornødne, så der ikke opstod nogen fare for folk og fæ, der eventuelt måtte passere broen.
    På denne ordre reagerede politimesteren ved at lade opsætte et skilt, der forbød passage over broen med større belastning end en bruttovægt på indtil 1500 kg.
    Dette forbud medførte temmelig omgående den reaktion fra det før omtalte medlem af Karrebæk sogneråd, at han sammenkaldte kommunes vejudvalg til et møde i Karrebæksminde. Havnefoged Christensen "kom under vejr med", at dette møde skulle finde sted og hvornår, hvorefter han foreslog haveningeniøren at gøre sig et ærinde til Karrebæksminde til det samme tidspunkt, "da det jo måske kunne blive meget morsomt eventuelt at høre, hvad forhandlingerne ville komme til at dreje sig om".
    Da mødet "var sat", var det ikke vanskeligt for havnefoged og havneingeniør at gøre sig ærinde til et sådant sted, at de ikke kunne undgå at høre, at udvalget faktisk forhandlede om, hvor de skulle placere en bro, som de forudsatte, at Karrebæk kommune sikkert ville blive nødt til at bygge over kanalen, "da forholdene jo ikke var tilfredsstillende efter den holdning, Næstved havnevæsen nu indtog".
    De to tjenestemænd  mente herefter, at det vist måtte være naturligt at "blande" sig i forhandlingerne og gøre udvalget opmærksom på, at de måtte huske, at arealerne på begge sider af kanalen var Næstved havnevæsens ejendom på hele strækningen fra bugten til fjorden, at man derfor ikke sådan uden videre ville kunne komme og give sig til at bygge en bro over kanalen uden samtykke fra Næstved havnevæsen, og at det jo sikkert under de foreliggende omstændigheder ikke ville blive let at få dette nødvendige samtykke.
    Man hørte ferefter ikke mere tale om at bygge en ny bro, men til gengæld kom der en hel del "skriveri" i gang. Sagen døde dog ganske stille hen, og broen klarede faktisk sin opgave helt godt til trods for, at det ovennævnte forbud mod bruttovægt over 1500 kg. stadig stod ved magt.
    Den eneste gang, der har været nogen nervøsitet for, hvordan et læs ville klare sig fri over broen med større vægt, forekom engang, da et fremmed transportselskab skulle transportere en gammel Københavnsk sporvogn over på Longshave, hvor den skulle anvendes som sommerhus.  --  Havnefoged Christensen, der ikke vidste noget om en sådan transport, kom ud af sin dør, hvorfra han kunne se broen, netop da denne mærkelige transport var midt på broen, der gav sig meget stærkt, så havnefogeden havde allerede belavet sig på at måtte i redningsaktion, men før han fik foretaget sig noget som helst, var blokvogn og sporvogn "landet" i god behold på Longshave.
    Da man bagefter prøvede at regne ud, hvad denne transport egentlig havde vejet ialt, kom man til det resultat, at den samlede vægt af det havde været ca. 9.000 kg. Det vil altså sige, at broen ved denne lejlighed klarede en vægt, der var 6 gange den tilladte, men det kneb jo imidlertid også ganske gevaldigt. Bagefter kunne man fra havnevæsenets side kun være glade for denne "prøvebelastning", og tage det hele "lidt mere roligt". Efterhånden nåede man såvidt, at man i foråret 1935 kunne gå igang med de store nye havneanlæg, som havde været under overvejelse og behandling lige siden arkitekt Beldring som før nævnt foreslog at anføre et beløb på havenebudgettet for året 1918/19.

Kilde: Næstved Havn, i fortid, nutid og fremtid.

Avisen skrev følgende om brostriden:
Torsdag 28. august 1924
Færdslen over Karebæksmindebroen
Generende Indgreb i Trafikken over til Enø

Den oftere omtalte Strid mellem Næstved Byraad og Karebæk Sogneraad om Vedligeholdelsepligten for Broen over Kanalen i Karebæksminde er nu tilspidset saadan, at en eller anden Ordning hurtigt maa træffes. Politiet har nemlig nu gjort Alvor af det bebudede Forbud mod, at Vogne og andre Genstande over en vis Vægt befarer Broen, og Grænsen er blevet sat saa lavt som 1500 kg.  Hvad der vejer derover maa ikke befordres over Broen. Forbudet blev udstedt i Begyndelsen af Ugen, og det er selvsagt til den største Gène for Beborene paa begge Sider af Broen. Mange er allerede blevet noteret, og flere vil blive det, hvis der ikke træffes en Ordning.
Vi har spurgt Formanden for Karebæk Sogneraad, Forpagter Chr. Olsen, Gumperup, hvad han mener om Forbudet.
- Ja, vi holder et Sogneraadsmøde om Sagen i Aften, lyder Svaret. De, vi regner for sagkyndige, mener, at Broen er god nok.
Under den store Møllebrand hernede i Sommer talte jeg 600 Mennesker (ca. 35-40 tons, red.) paa Broen, og denne vældige Vægt kunde den saa udmærket bære. Foreløbig maa vi naturligvis indrette os efter Politiets Paabud, selv om jeg tror, der i Begyndelsen vil blive set noget gennem Fingre med Overtræderne.
- Det siges, at Spørgsmaalet om, hvem der skal vedligeholde Broen, nu kun kan løses ved et Sagsanlæg. Vil Karebæk Kommune anlægge Sagen ?
- Vi vil helst være fri. Men det er muligt, at en af Beboerne anlægger Sagen.
- Og Vejstykket ?
- Ja, det har vi jo tidligere tilbudt at vedligeholde, saafremt Næstved vil tage sig af Broen.
---
Vi har endvidere forhørt os om, hvordan Politiet ser paa Sagen.
Der vil blive taget saa lempeligt som muligt paa denne Sag, svarer man os.
- Er det efter Henstilling fra Amtet, at Forbudet nu udstedes ?
- Amtet har henledt Opmærksomheden paa Broens faldefærdige Tilstand.
- Er der saa galt ?
- Ja, det menes der.
- Der var dog 600 mennesker paa den ved Møllebranden. ( Karrebæksminde-møllen brændt af til en filmoptagelse, red.)
- Det var ogsaa forfærdeligt. Men husk paa, at de kom til lidt efter lidt. Det er noget andet, naar en tungt lastet Bil paa èn Gang ruller op over den.
- Paa Egnen er der megen Utilfredshed med Forbudet.
- Vi vèd det. Men en Afgørelse skal der jo fremkaldes

Fredag den 29. august 1924
Karebæksmindebroen
Man vil forsøge en Forhandling med Politimesteren.
I Aftes holdtes i Karebæksminde et Møde mellem Medlemmerne af Sogneraadet og Enøboerne angaaende Forbudet mod at befærde Broen over Kanalen med Vogn eller andre samlede Genstande med en vægt af over 1500 kg.
Paa Mødet drøftedes Spørgsmaalet i al Almindelighed, og der nedsattes et Udvalg af Enøboere, som skal forsøge en Forhandling med Politimesteren, før videre foretages.
Udvalget kom til at bestaa af Gdr.ne Hans Jørgensen og Anton Clausen, Enø, samt Vognmand Bagger. Godsforvalter Clasen, Saltø, er Udvalgets juridiske Konsulent.
Somt omtalt har et Udvalg haft foretræde hos Amtmand Bille Brahe ang. Sagen. Efter forlydende udtalte Amtmanden, at Sagen maatte gaa sin Gang og Bøderne foreløbig betales.
Forbudet kunde ikke nu tages tilbage.
Enøboerne kører foreløbig over Broen trods Forbudet og noteres næsten alle. 1500 kg. er jo ikke stort mere end hvad en tom Vogn og et Par Heste vejer.
Stillingen er i virkeligheden uholdbar, og det maa alvorligt haabes, at en Ordning snarest kan naas.

Onsdag den 10. September 1924
Brosagen ved Karebæksminde.
Karebæk Sogneraad
holdt Møde Tirsdag. Godsforvalter Clasen (Saltø, red.) var til Stede og referere, hvad der hidtil var sket vedrørende Karebæksmindebroen. Politimesteren havde overfor det af Sognraadet nedsatte Broudvalg velvilligt og forstaaende gjort midlertidige Indrømmelser med Hensyn til Kørselen over Broen og den paa Forbudsskiltene foreskrevne Vægtbegrænsning; men han nægtede paa derom fremsat Ønske at foranledige Broen istandsat og at føre Sagen frem til Domsstolenes Afgørelse af, hvem der ejer den, idet noget saadant maatte blive Amtets Sag  -  eventuelt Karebæk Kommune. Ved en derpaa stedfunden Forhandling med Sorø Amt havde det paagældende Udvalg endnu intet positivt Resultat naaet.
Sogneraadet nedsatte derefter et Udvalg bestaaende af Formanden og Anton Clausen, Enø, der videre skal varetage Sagen og gennem fortsat Forhandling med Amtet søge udvirket, at det bliver Amtet og ikke Karebæk Kommune, der fører Brosagen til endelig Afslutning.
Amtet ønskede Raadets Stilling til et Andragende fra Danmarks Sognefogedforening om, at der ydes et kommunalt Tilskud paa 10 øre pr. Indbygger til Dækning af de med borgerlige Vielser forbundne Udgifter. Det vedtoges at svare, at de, der ønsker borgerlig Vielse, formentlig selv bør betale, hvad en saadan koster.
Folkeregistret, der skal føres efter Folketællingen den 5. Novbr., vil i Karebæk Kommune blive ført efter Kartoteksystemet.
 
 
 

-------------------------------------------------------
Bro nr. 4 - Klapbro
Denne bro ligger på ca. samme sted som bro nr. 2, nemlig fra Alleen/Brosvinget (tidligere Karrebæksvej) til Enø Kystvej/Ved Broen. Kom man fra Alleen og skulle til Lungshave/Enø, da skulle man straks efter broen svinge til venstre, ad Ved Broen for at komme videre ud på Lungshave/Enø. Vejen langs stranden er opført senere.
Denne bro er opbygget på to sænkekasser hvortil landfæsterne er ført frem. Disse sænkekasser blev støbt på tørt land, hvorefter man indvendig gravede jordmaterialerne bort og bropillen satte sig efterhånden som man gravede ned efter, senere blev bropillerne gravet fri, således at man fik vandet til at strømme på begge sider af bropillerne, med det formål at mindske tidevandets pres i midterfaget/gennemsejlingen, som blev på 23,30 meter, senere er nyt fenderværk monteret med en fri gennemsejling på 22 meter. Den fri gennemsejlings højde, ved normal vandstand, er 2,5 m., med broen helt oppe er den fri gennemsejlingsbredde 20 meter, idet broen ikke er lodret i åben tilstand men hælder en smule ud over gennemsejlingen.

Skrev man ikke noget eller meget lidt om de første tre broer, så var det i hvertfald ændret ved opførelsen af bro nr. 4, her nogle artikler der beskriver "de nye tider" fra Næstved Tidende  -  Sydsjællands Folkeblad:

Næstved Tidende 14.6.1935:
Klapbroen i Karrebæksminde
Ingeniør Chr. Gottfred Jensen, Hellerup, der har Klapbroen over Kanalen i Karrebæksminde i Entrèprice, har tilsendt os et Fotografi af en Tegning af den nye Bro. Dennes Kontravægt kommer til at ligge oppe over Brobanen, og den bliver naturligvis af ret betydelige Dimensioner, idet den skal løfte den 23,5 m. lange Broklap over Gennemsejlingen. Ingeniøren bekendt er der ikke her i Landet tidligere udført større Broarbejder efter det Fundamenteringsprincip, der anvendes ved Karrebæksminde.
Strømpillerne udføres som bekendt som Sænkebrønde, der efter at være gravet ned indvendig fra til 7 meter under daglig vandstand Funderes paa Træpæle of fyldes med beton.
Pillen paa Longshavesiden bliver naturligvis den kraftigste, fordi den skal bære hele Klappen, naar denne er hævet.
Broarbejdet skulde have været afsluttet til Oktober, men bliver det næppe, da Valutasitiationen har lagt sig hindrende i Vejen.

Fredag den 1. maj 1936:
HAVNEVÆSENETS  PERSONALE UNDER DE NY HAVNEFORHOLD.
Den første Stilling opslaaet ledig.

    Naar Havnesagen er gennemført, vil der naturligvis ske forskellige Ændringer og Udvidelse af Havnevæsenets Personale. Det ventes saaledes, at Havnefogedstillingen vil blive flyttet fra Karrebæksminde til Næstved, og at Indskrænkningen i Bugsertrafikken vil medføre, at Havnevæsenet kun faar Brug for en fast Skibsfører.
    Til Gengæld vil betjeningen af af den ny Bro i Karrebæksminde kræve Døgntjeneste, saaledes at der sikkert skal ansættes 2 Personer i Karrebæksminde til Brotjenesten og det almindelige Havneopsyn.
    Den første af disse Stillinger er nu opslaaet ledig og kan søges af Mænd i Alderen indtil 40 Aar. Ansøgninger skal indsendes til Havneingeniøren senest Tirsdag den 26. Maj.

(annonce fra samme dags avis):
Offentligt
    Under forbehold af Næstved Byraads og Ministeriet for offentlige Arbejders Godkendelse bliver en Stilling som,
Havneopsynsmand i Karrebæksminde, at besætte snarest.
Stillingen, der kan søges af Mænd i Alderen indtil 40 Aar, lønnes efter den for Næstved Kommunes Lønregulativs Lønklasse gældende Grundløn ( 3000 kr., stigende hvert 2. Aar med 150 kr. til 3600 kr.) samt Reguleringstillæg - for Tiden 600 kr. for en gift, 200 kr. for en ugift. I Grundlønnen med Alderstillæg fradrages 5 pct. til Næstved Kommunes Pensionsfond.
    Oplysninger Stillingen vedrørende meddeles iøvrigt ved Henvendelse til Havneingeniøren i Næstved, Hverdage mellem kl. 11½ og 12½.
    Ansøgninger, stilet til Næstved Havneudvalg, indsendes til Havneingeniøren senest Tirsdag den 26. Maj d.aA.
                                                                                                                                      Næstved Havneudvalg.
 

3. Maj 1936:

Den ny Bro i Karrebæksminde
    I Aftes kl. 7 lukkedes af for al Sejlads gennem Kanalen i Karrebæksminde, og samtidig begyndte Arbejdet med at skyde Broklappen paa Plads. Denne Del af Arbejdet blev afsluttet i Løbet af Lørdagen, hvorefter Nitterne tog fat paa deres Arbejde. Man regner med, at Prøvekørslerne kan paabegyndes i Morgen, saaledes at Kanalen kan aabnes for Sejlads Mandag Morgen kl. 8.
    Den egentlige Indvielse af Broen finder Sted om en Ugestid
 
 

Mandag den 4. Maj 1936:

Den ny Karrebæksminde-Bro aabnet for Sejladsen
Mange Tilskuere til det afsluttende Arbejde

Der var livlig Trafik paa Vejen til Karrebæksminde i Gaar. Næstvederne og iøvrigt mange bilister fra andre Egne benyttede det gode vejr til at se paa de afsluttende Arbejder ved Broarbejdet i Karrebæksminde.
    Under Ledelse af Broens Konstruktør og Bygmester, Ingeniør C.G.Jensen, Hellerup, samt Ingeniørerne Bjerregaard og Thorborg er der de sidste Døgn arbejdet uopholdelig for at faa Brofaget ført frem og nittet sammen med "Løfteværket" paa Enøsiden.   Ved 9-Tiden Søndag Formiddag var Broklappen paa Plads, og man kunde begynde Nedbrydning af Støttemaster og Stilladser ved de bærende Konstruktioner og Maskinanlæget.

Kontravægt vejer 140,000 Kilo
Broklappen er 26 meter høj
    Nogen Pryd for Landskabet er den ny Bro ikke med sin mægtige a-formede Jernbetongalge og det røde Jernværk. Men, siger Ingeniør C.G.Jensen, den er da i Smag med Tidens Krav om "Funkis", og iøvrigt bliver Indtrykket ikke saa slemt, naar Broen først bliver malet.
-    Hvor stor Kontravægt er anvendt ved Broen ?
-    70 Tons paa hver side, altsaa ialt en samlet vægt paa 140 Tons. Da hele Systemet jo skal passes ind paa millimeter, har vi desuden fremstillet en Del smaa Cementblokke, fyldt med Hestesko, som anvendes til Finregulering.
-    Er Broen nu let at manøvrere ?
-    Ja, det gaar ganske nemt. I Manøvrehuset ved Foden af Broen drejer man bare paa et Haandsving, omtrent som i en Sporvogn, og Broklappen løftes saa paa et Minut op i sin fulde højde. Sænkningen gennemføres paa samme Tidsrum. Til Driften anvendes en 20 H.K. Vekselstrømsmotor.
-    Og Belægningen ?
-    Det bliver Træ, som De kan se. Paa en mindre Del af Broen er Belægningen allerede færdig og arbejdet hermed fortsætter i den kommende Tid. Broens Kørebane bliver 5 m. bred og paa begge Sider af Kørebanen anlægges 1 m. brede Fortove, lidt forhøjet i forhold til Kørebanen.
-    Hvornaar kan Broen afleveres ?
-    Det er ikke til at sige endnu. Vi venter paa Hollænderen, som skal grave ud ved Hovedpillen, før vi kan bygge Friholderværkerne, saa før i Juni bliver det næppe. Men i Forvejen er vi jo ogsaa lidt forsinkede, slutter Ingeniør Jensen med et smil. Valutavanskelighederne og nu sidst Lockouten sinkede os i ikke mindre end 7 maaneder.
 

    I aftes ved 8-Tiden var man saa vidt færdige med den resterende Del af Arbejdet, at Broklappen kunde hæves for første gang (søndag 3. maj 1936), og fra i Morges er Trafikken gennem Kanalen blevet genoptaget.
    Foruden Ingeniør C.G.Jensens Firma har Firmaerne Thrige i Odense og Kemp & Lauridsen, København, udført Arbejdet med den ny Bro.
    Den gamle Klapbro, som vistnok er den ældste Bro af denne Type her i Landet, vil blive brudt ned i Løbet af Juni Maaned.
Efter Afslutningen af Arbejdet i Aftes samledes Lederne med Arbejderne til et Glas Vin.
    I dag er Entreprenør Laur. Andersen gaaet i Gang med at bygge Tilkørselsramperne til Broen.
 

Lørdag den 16. Mai 1936:

Arbejdet med at gøre den ny Klapbro i Karrebæksminde klar til Brug skrider nu rask fremad. Paa begge Sider af Kanalen er Entreprenør Laur. Andersens Arbejdere i fuld Gang med Opførelsen af Tilkørselsramperne, saaledes som det es pa øverste Billede, hvor man ser Tilkørselsrampen paa Karrebæksmindesiden.
    Billedet til venstre viser den 26 m. lange Broklap hejst op for et skib, som skal passere ender Broen. (!)
-    Tidspunktet for den ny Bro`s officielle Indvielse er endnu ikke fastsat, men da det næppe sker, før Kanalbredden under Broen er gravet væk af den store hollandske Gravemaskine "Gymp", finder Indvielsen næppe Sted før i Juni Maaned.
    Broen er som bekendt konstrueret og bygget af Ingeniør C.G.Jensen, Hellerup.
 

Tirsdag den 16. Juni 1936:

Den gamle Bro i Karrebæksminde forsvinder.
Om et Par Dage vil Gymp være naaet frem til den nye Bro.

Den ny Karrebæksmindebro taget i brug.

I Lørdags kom fra Ministeriet den endelige Godkendelse paa det ny Broanlæg i Karrebæksminde, og Broen dernede er nu ogsaa parat til at blive taget i Brug. Opkørselsramperne er færdige og indhegnede (det brændende Spørgsmaal er bare, hvordan de vil komme til at virke i Vejtrafikken) og den store Klapbro gennemprøves hver Dag. Med sin samlede Vægt af 200 Tons gør den et imponerende Indtryk, og det synes, som Broen nu - efter at være malet - præsenterer sig bedre og knap saa skæmmende i Landskabet som før. Om et par Dage vil den hollandske Gravemaskine "Gymp" være naaet frem til den nye Bro, og man tager saa fat paa Nedbrydningen af den henved 60 Aar gl. Træbro.
    Vaadgravningen skrider iøvrigt planmæssigt frem, "Gymp" arbejder sikkert og støt paa Uddybningen, men endnu kan den ikke udnyttes fuldt ud, fordi der kun er en Pram til Bugsering af de store Fyldmasser, der fyldes ud i Smaalandshavet.
    I Løbet af 2 - 3 Dage kommer der imidlertid en ny Slæbedamper og 2 ny pramme.

    Nedbrydningen af den gl. søndre Mole i Karrebæksminde og Opførelsen af den ny skrider saa rask fremad, at det Tidspunkt nu kan forudses, da Arbejdet her kan afsluttes og den gl. Indsejling lukkes. Entreprisen omfatter Flytning af 70.000 kbm. sten, Ral og Træ, og heraf er de 55.000 kbm. lagt paa Plads.
    Af Jordarbejdet er ved Vaadgravningen flyttet 150.000 kbm. Jord, hvilket er betydeligt mindre, end vi havde regnet med, men det hollandske Ingeniørfirma Den Brejen erklærer, at Terminerne nok skal blive holdt.
    Af Tørgravningsarbejdet er i Kanalløbet flyttet 250.000 kbm. Jord og paa Arbejdspladsen ved Havnen 270.000 kbm. saaledes at der ialt er flyttet 670.000 kbm. Jord.

    Stadsingeniørens Redegørelse, der fulgtes med stor Opmærksomhed, viste, at Arbejdet med de store Anlæg paa alle felter skrider stærkt fremad, saaledes at Havnen vil staa færdig næste Aar i Juni.
 

Lørdag den 27. Juni 1936:

Den hollandske Gravemaskine "Gymp", der arbejder i Karrebæksminde, er nu naaet frem til den nye Bro, og inden længe vil den gamle, "hollandske Bro", som i henved 80 Aar har forbundet Sjælland og Enø, forsvinde, for at Gravemaskinen kan arbejde sig videre frem ind mod Fjorden.
 

Lørdag den. 4. Juli 1936:

Den gamle Karrebæksminde Bros Saga endt.
Nedbrydningen begynder Mandag Morgen.

    Den gamle hollandske Bro, som siden 1870 har forbundet Enø med Sjælland, forsvinder nu. Det var hensigten, at Haandværkerne allerede i Dag skulde gaa i gang med Nedbrydningen, men af praktiske Grunde er Nedbrydningsarbejdets Paabegyndelse udsat til Mandag Morgen.
    I Løbet af Dagen i Gaar blev Telefonkablerne og Vandledningerne ført frem til Enø, og i Nat foretoges Belastningsprøver med den nye Bro. Man prøvede Broen med Belastninger op til 36 Tons, og Prøverne forløb glat, saa den nye Bro altsaa staar klar til at blive taget i Brug fra Mandag morgen. (6. juli 1936).
    Gravemaskinen "Gymp" er nu rykket frem til knap 20 m. fra den gamle Bro, og saasnart den gamle Bro er fjernet, rykker Gravemaskinen ind i Fjorden, hvor dens Lillebror "Hydra" i Øjeblikket arbejder med Opgravningen ved den ny Dæmning.
 

Mandag den. 6. Juli 1936:

Den gamle Bro fjernes
I Morgen passere Gymp gennem Broløbet.

    Der var Tusinder af Gæster i Karrebæksminde i Gaar, baade Sydsjællændere og Gæster langvejs fra, og mange af Gæsterne benyttede Lejligheden til for sidste Gang at kigge paa den gamle, dekorative Bro. I Morges tidlig begyndte Entreprenør Carl Jensen Nedbrydningen af Broen, og ved Middagstid var Gelændere m.n. fjernet, medens selve Brofaget og Pillerne formentlig allerede i Eftermiddag vil forsvinde, saaledes at Gymp i Morgen kan grave sig gennem det gamle Broløb.
 

Ulykke under Broarbejdet.
2 Mand kommet til Skade.

    Da Entreprenør Carl Jensens Arbejdere i Eftermiddag ved 2-Tiden var ved at hale Broklappen paa den gamle Træbro i Karrebæksminde i Land, sprang en af de svære Staalwirer, som anvendtes under Arbejdet.
Wiren ramte Arbm. Carl Christiansen, Karrebæk, over Skulder og Hals, saa han blev slynget til Jorden, og Arbm. Carl Jonassen over den ene Arm.
    Der tilkaldtes straks Lægehjælp, og Falcks Ambulance suste til Karrebæksminde. Jonassen, der kun var let saaret, kunde selv gaa ind i Ambulancen, medens Christiansen, der iøvrigt i Dag havde sin første Arbejdsdag hos Entreprenør Jensen, paa baare maatte bæres ind i Ambulancen, som straks kørte de tilskadekomne til Amtssygehuset.
    Efter hvad det oplyses, er Jonassen kommet forholdsvis let fra Uheldet, og han kan formentlig allerede i Eftermiddag forlade Sygehuset. Christiansen har derimod faaet Skulderen alvorligt forslaaet og maa sikkert blive paa Sygehuset nogle dage.

    Paa Sygehuset oplyser man i Eftermiddag paa vor Forespørgsel, at den ene af de tilskadekomne er kørt til sit Hjem, medens den anden, Carl Christiansen, er blevet saa alvorligt medtaget af Ulykken, at han stadig maa blive paa Sygehuset. Han har bl.a. faaet en Hjernerystelse og muligvis ogsaa et Brud paa Kraniet, og endvidere nogle ret slemme Hudafskrabninger paa venstre Overarm.
 

Tirsdag den. 14. Juli 1936:

Færdselsforholdene ved Karrebæksmindebroen.
Politimesteren henvender sig til Sorø Amt om Forholdene.

    Spørgsmaalene om Færdselsforholdene ved Karrebæksmindebroen synes nu at glide ind i en ny fase, idet Politimesteren dels har krævet det andet Færdselsskilt ved Broens venstre Side fjernet i Dag, dels har indbragt Spørgsmaalet om Færdsels-
forholdene i det hele taget for Sorø Amt.
    Om den ny Situation hedder det bl.a. i den Meddelelse, som Politifuldmægtig Jacobsen i Dag gav Pressen:  Politimesteren har anmodet Havnevæsenet om at fjerne det andet paa Enøsiden ved Karrebæksmindebroen anbragte Skilt senest i Løbet af Dagen i Dag. Hvis Skiltet, der virker meget forvirrende for Færdselen, ikke bliver fjernet i Dag, vil det blive fjernet ved Politiets Foranstaltning.
    Da det ikke synes, som Havnevæsenet eller Byraadet har særlig Hast med Ordningen af de nuværende daarlige Færdselsforhold i Karrebæksminde og paa Enø, har Politimesteren nu sendt en Skrivelse desang. til Sorø Amt.

    Saavidt Politimesteren.

    - Hvad selve det paagældende Skilt, der staar paa Broens venstre Side angaar, var det ikke fjernet ved 3-Tiden, og fra Havnevæsenets Side er man vist ikke sindet at fjerne Skiltet indenfor den givne Frist.
 

Den ny Havneopsynsmand

    I Byraadets lukkede Møde i Aftes, vedtoges det at ansætte Styrmand Svarre Nielsen, søn af Kaptajn Nielsen, Næstved, som Havneopsynsmand i Karrebæksminde.
    Til Stillingen havde, som nævnt, meldt sig 146 Ansøgere, saa Valget var vanskeligt, navnlig da der blandt Ansøgerne var mange fuldtud kvalificerede, bl.a. 2 Skibsførere, 27 Styrmænd, 10 Sætteskippere og 17 fuldbefarne Sømænd.
 

Onsdag den. 15. Juli 1936:

Jorden skred ud.
Skiltesagen i Karrebæksminde løst paa overraskende maade.

    Endnu inden den Frist, Politimesteren havde givet Havnevæsenet til at fjerne Skiltet ved den ny Bro, var udløbet, indtraf der en hændelse, som med et Slag løste hele Trafikspørgsmaalet ved Broen. Under Gymps Udgravninger i Kanalen skete der nemlig langs den offentlige Vej (forbi Bagermester Petersens Ejendom) et større Jordskred, og da der var Grund til at befrygte yderligere Skred, saaledes at selve Vejen blev truet, greb Havnefoged Christensen ind og fik hele den offentlige Vej spærret.

    Da Vejforbindelsen til Stranden og Enø naturligvis maatte opretholdes, fjernede Havnefogeden det omstridte Færdsels-
skilt, og fra i Aftes foregaar al Kørsel til og fra Longshave og Enø over Næstved Havnevæsens Strandgrunde ret ud for den ny Bro. I Aftes havde Havnefogeden travlt med at opsætte ny Skilte dernede til Vejledning for de bilkørende.
    Den offentlige Vej vil antagelig blive spærret et par maaneder.
    I Middags besaa Politimesteren, ledsaget af Fuldmægtig Jacobsen og Overbetjent Ernst L.G. Petersen Færdselsforholdene dernede.

citat slut

Den nuværende bro, bro nr. 4, kaldes ind i mellem for: Græshoppen (verdens største) et malerfirma i Næstved, har malet broen i farver der matcher en græshoppe !

-----------------------------

Til sidst skal blot nævnes, at Mindet el. Gammelsund i slutningen af 1700-årene, var så tilsandet at man med forsigtighed kunne komme over den tidligere indsejling til Næstved. Efter en drukneulykke ved passage af det tidligere Gammelsund, byggede Enø-boerne en dæmning, ulovligt. Den blev fjernet (Dom ved Østre Flakkebjerg Herred 12.6.1848) og anden dæmning incl. en bro blev etableret (1851), senere ændret til en ren dæmning med rørgennemføring (1905).
 

---------------------------

Tilbage til  oversigten