Skibsbygningen i Danmark har i tidernes
morgen, foregået der hvor råmaterialet var, nemlig på
stranden og tæt på skovene.
Det var ikke det store udstyr man havde, en økse,
sav, bor, hamre, drivjern og nogle simple måleredskaber, så
var man i stand til at bygge skibe. Skibene blev ikke bygget efter tegninger,
men på klamp.
Man strakte en køl af en kendt længde,
som regel efter erfaring fra tidligere bygget fartøj, herefter rejste
man midtspantet, derefter de følgende spanter. Indvending holdes
det hele sammen med klamperne, herefter hugger man med øksen,
de mange planker til. Heraf navnet klamphugger, hvilket betyder,
at noget er hugget til efterhånden som det skal tilpasses, en form
for erfaring/øjemål anvendt i praksis.
Det var først omkring 1840 man begynder
med tegninger, der angiver skibets form og størrelse.
Som det fremgår tidligere, anlagde man ikke
faste steder for skibsbygning, bortset fra Kongen der havde orlogsværfter
på
Slotø ved Nakskov og i København.
På grund af diverse krige, forbyder kongen,
at der sælges civile skibe til udlandet, med mindre de er over 6-10
år gamle.
Endvidere ønskede kongen at have mere
styr på skibsbygningen i Danmark, da man opkrævede afgifter
for nybygget tonnage.
Kongen forbyder derfor senere, at skibsbygning
kun må foregå på steder, i og ved havne hvor der kan
holdes opsyn.
Enhver kunne bygge sig et skib/fartøj,
blot der udstedes et Bilbrev (attest der angiver fartøjets
dimension, byggested, osv.), men ikke alle havde den fornødne viden
om dette arbejde, derfor rejste flere skibsbygmestre rundt i landet, ofte
med sine egne svende, for at bygge skibe til de lokale købmænd
m.fl.
Efter Napoleonskrigene 1807-1814 kommer der et
opsving i Europa, fra Danmark udskibes der store mængder korn, især
til Norge og England.
Værfterne i Karrebæksminde - ca. 100 år
I Karrebæksminde har man netop åbnet
den nye havn (1812), omsætningen af korn, brænde, teglsten
mmm øges igennem årene. Flere familier slår sig ned
i Karrebæk/Karrebæksminde og Enø. I midten af 1800-tallet
har man kendskab til de første skibe bygget i Karrebæksminde.
Skibene blev sandsynligvis bygget (de første)
ved det man i dag kender som "Christian Sørens havn" og senere i
havnen/kanalen i Karrebæksminde, også kaldet "Pramåen".
Ved "Chr. Sørens havn", har der nok været
noget, der kunne ligne et værft/skibsbyggeri af permanent karakter,
idet man var uden for havnens område/areal, derimod blev Karrebæksminde
havns arealer lejet af den pågældende skibsbygger, når
en kontrakt var underskrevet. Skibsbyggeren lejede så et areal
på havnen, for en kortere el. længere periode, afhængig
af fartøjet størrelse, antal, pramreparationens varighed
mm. Skibsbygning på Karrebæksminde havn, foregik der hvor Kvindeligt
Arbejderforbund har deres kursusejendom, arealet blev så brugt
til oplagsplads af tømmer, begkogeri, svedekasse samt selve pladsen
for opbygningen af fartøjet. Fartøjerne blev så senere
søsat, umiddelbart vest af restaurant "Kabyssen", der dengang virkede
som kornmagasin for købmand/skibsreder C.M. Witussen i Næstved.
Fra havnens Takstblad fra 1874, fremgår
det: For fartøjers bygning paa havnepladsen pr. tons, afgift:
33 øre.
I 1918 indgår skibsbygger E.M.Jacobsen
en lejeaftale med Næstved havn, her fremgår bl.a. følgende:
Lejemaalet
vedvarer i et aar fra den dag at regne, da pladsen saaledes tages i brug,
dog senest den 15. Maj 1918. Lejeafgiften er sat til 320 kr. for dette
aar. Er skibet ikke fuldendt inden da, regnes lejen pr. rate 1/365, Lejemaalet
ophører dog i hvert fald den 1. September 1919. Skibet som E.M.Jacobsen
her skulle bygge, blev galeasen "Gaunø" med en lasteevne på
ca. 120 ts.
I 1992 er skibet stadig registreret under navnet:
"Gaunø", ejer: T.Hedegaard, København.
Man har bygget søgående skibe i
ca. 75 år, (fra ca. 1850-1925) man har kendskab til ca. 50 lastfartøjer,
7 pramme til Næstved havnevæsen samt en del quaser,fiskefartøjer
og joller.
Da nybyggeriet ophører, fortsætter
den sidste skibsbygger (Erik Magnus Jacobsen) med vedligeholdelse af havnens
pramme, fiskefartøjer mv. Da Jacobsen dør i 1945, ophører
de sidste tegn på træskibsbyggeri/reparation af skibe/fartøjer.
Der har været en del skibsbyggere i Karrebæksminde, flere på kortvarig visit, men den mest produktive skibsbygger i Karrebæksminde, kom fra Nyborg, nemlig Lars Hansen.
Her følger en liste over skibsbygmesterne
samt fartøjerne de byggede, sidste rubrik indeholder skibe hvor
skibbygmesterns navn er ukendt. Skulle du ønske yderligere oplysninger
om skibenes dimensioner, ejerforhold, hjemsted osv. kan du kontakte mig
via e-mail. (Jeg har begrænset plads til min hjemmeside !!!!!!!).
| Skibsbygmester Lars Hansen | Byggeperiode: 1847 - 1876 | |
| År | Skibstype | Skibsnavn |
| 1847 | Topsejlskonnert | Herluf Trolle |
| 1848 | Skonnert | Dannebrog |
| 1850 | Skonnert | Peter Johansen |
| 1851 | Skonnert | Nestved |
| 1853 | Skonnert | Christian Martin Wittusen |
| 1857 | Skonnert | Hertha |
| 1858 | Skonnert | De To Søstre |
| 1858 | Skonnertbrig | Isis |
| 1859 | Jagt | Johanne Camilla |
| 1863 | Skonnert | Prindsesse Alexandra |
| 1865 | Brig | Peter |
| 1867 | Skonnert | Lauritz |
| 1869 | Skonnertbrig | Katrine |
| 1876 | Skonnert | Saltø |
| Skibsbygmester J.C.Sørensen | Byggeperiode: 1867 - 1877 | |
| År | Skibstype | Skibsnavn |
| 1867 | 2-mastet bramsejlsskonnert | Arengott & Thora |
| 1868 | 2-mastet bramsejlsskonnert | Alexia |
| 1877 | 2-mastet bramsejlsskonnert | Karrebæk |
| Skibsbygmester Frederik Christian Sørensen | Byggeperiode: 1875 - | |
| År | Skibstype | Skibsnavn |
| 1875 | 2-mastet fore and aftskonnert | Birgitte Gøye |
| Skibsbygmester Hans Jacobsen | Byggeperiode: 1879 - | |
| År | Skibstype | Skibsnavn |
| 1879 | Skonnert | De To Søstre |
| Skibsbygmester Peter Grønvold Hermansen | Byggeperiode: 1891 - 1899 | |
| År | Skibstype | Skibsnavn |
| 1891 | Galease | Fut |
| 1892 | Pram | Nr. 13 |
| 1893 | Pram | Nr. 12 |
| 1897 | Galease | Ellen |
| 1898 | Pram | Nr. 7 |
| 1898 | Pram | Nr. 6 |
| 1899 | Pram | Nr. 8 |
| Skibsbygmester Erik Magnus Jacobsen | Byggeperiode: 1904 - 1923 | |
| År | Skibstype | Skibsnavn |
| 1904 | Pram | Nr. 15 |
| 1905 | Pram | Nr. 16 |
| 1908 | Quase | Minerva |
| 1910 | Smakke | Anna |
| 1919 | Galease | Gaunø |
| 1922 | Fiskefartøj | Lindholm |
| 1923
1932 (ca.) 1943 (ca.) |
--
Fiskefartøj hyttefad (til Martens) |
Dagmar
Knudskov ("prammen") |
| Ukendte skibsbygmestre | Byggeperiode: 1830 - 1895 | |
| År | Skibstype | Skibsnavn |
| 1830 | Brig | Henriette Marie |
| 1833 | Jagt | Caroline |
| 1840 | Skonnert | Bien |
| 1843 | Galease | Emilie |
| 1846 | Quase | Birthe Marie |
| 1846 | Skonnert | Reetz-Thott |
| 1857 | Jagt | Cathrine |
| 1857 | Skonnert | De Tre Løver |
| 1858 | Skonnert | Helge |
| 1858 | Skonnert | Pauline |
| 1859 | Jagt | Olga |
| 1861 | Quase | Trefoldigheden |
| 1866 | Skonnert (bygmester Jørgen Ring Andersen ?) | Petrine |
| 1867 | Skonnert | Sophie |
| 1868 | Skonnert | Anna Kirstine |
| 1868 | -- | Havfruen |
| 1868 | Skonnert | Charlotta |
| 1868 | Skonnert | Charlotte |
| 1891 | Galease | Georg |
| 1891 | Jagt | Valkyrien |
| 1893 | Galease | Kvik |
| 1895 | Skonnert | Activ |
Over en periode på knapt 100 år, er der nybygget mindst 56 skibe/fartøjer, i Karrebæksminde. Endvidere er der bygget flere større el. mindre fiskefartøjer/joller, især til de lokale fiskere.
Det sidste større skib der blev bygget i Karrebæksminde, blev galeasen "Gaunø" i 1919.
Foruden nybyggeri kom en del udenbys redere/skippere til Karrebæksminde,
hvor flere skibe blev ombygget, endvidere havde man en del renoveringarbejde
med havnens pramme. Ved åbningen af Næstved havn, faldt vedligeholdelsesarbejdet
med havnens pramme bort. Den sidste aktive skibbygger i Karrebæksminde,
Erik Magnus Jacobsen, døde i 1945.
Tilbage til oversigt