aabningstider

Kanalen

	Billeder 1
	2
	Havnen, Longshave 1918, bemærk skolebygning (1914-1924) 3
	Forrest i billedet ses et norsk sejlskib med høj rejsning på besøg i 1918 4
	5
	Man kan af billedet danne sig et indtryk af det travle liv, som udfoldedes ombord og på kajerne, når skibene lossede eller lastede. Der kunne ofte være mange flere skibe liggende i havnen, mens de ventede på losning eller lastning, eller ventede på rigtigt vejr og vind. En række af bygningerne ved havnen er let genkendelige. Det store pakhus og kroen f. eks. Skibenes laster af varer blev omladet i Karrebæksminde og med pramme sejlet til Næstved. Denne transport foregik ved stagning, håndkraft. Først i 1891 blev der stillet foreslag om, at byrådet erhvervede en bugserdampbåd. Foreslaget blev vedtaget og man købte damperen "Suså", men omladning i Karrebæksminde var stadig nødvendig her i 1908-1910. Omladningen gav arbejde til mange i Karrebæksminde, og trafikken var fra århundredeskiftet i stærk vækst. I 1900 befordredes der f. eks. 28.00 tons, men dette tal var i 1920 steget til 105.000 tons. Den besværlige omladning og pramfart forsvandt med indvielsen af kanalen til Næstved i 1938 6
	7
	8
	9
	På dette billede fra havnen i Karrebæksminde i 1909 dominerer sejlskibene, mens damperen losser kul med i prammen. 10
	11
	12
	13
	Sjællandssiden havnen, Kbm 14
	Sjællandsside, trælastning i pram 15
	Fiskekuttere, Ålekvaser i Kbm. Toldkontoret 16
	Kluddekogeren og Pramme trækkes igennem kanalen ca. 1906 16a
	Båd søsætning 1891 17
	18
	19
	20
	21
	22
	Dragoner i kanalen, ved kakaofabrikken 23
	Havnen med slæbebåden Suså 24

	Dette billede fra 1918 viser, at der var stor travlhed i Karrebæksminde. Adskillige dampere ligger på reden og venter på at losse, sådan som det sker med det forreste skib, S/S Queen Alexandra der losser sin last ad slidsker i to pramme. 25
	Gammel kanal og Martens lade med møllen i baggrunden 26
	Betty på tværs 1950 og lossearbejde 27
	Betty på tværs 1950 og lossearbejde 28
	Havnen ca. 1930. Der losses varer over i pramme, som skal bugseres til Næstved. Denne trafik ophørte efter anlæggelsen af kanalhavnen i 1930'erne 29
	30
	To dampere har lagt til ved bolværket i Karrebæksminde 1906 31
	32
	Torpedobådene i Karrebæksminde 1912 33
	34
	35
	36
	Pramdragerne blev i sin tid afløst af slæbebåde. I stedet for at arbejdsmænd stagede prammene ind til Næstved, blev arbejdet overtaget af slæbebåde. Også den gang kostede teknologisk udvikling arbejdspladser 37
	38
	39
	40
	41
	42
	43
	44
	45
	46
	47
	48
	49
	50
	Skibsbyggeri, skib Knudsskov 1932 51
	Ca. 1905 52
	53
	54
	55
	56
	57
	58
	59
	60
	61
	62
	63
	Pramme med papirmasse 1935-1938 64
	Slæbebåden Suså 65
	Maleri af Essendrop ved Svenskerkajen 66
	Tjærelad Tjæreladet var et nødvendigt redskab for bundgarnsfiskerne, når bundgarnene skulle tjæres mod råd og svamp. Selve tjæringen foregik i en stor gryde indmuret over en nedgravet ovn. Man hentede den tykke stenkulstjære på gasværket og varmede den op i tjæregryden, så den blev letflydende. For at få de tjæretunge garn, især de store vod og bundgarn op på tjæreladet brugte man en håndtrukken garnvinde, der var anbragt over tjæreladet - en lang skråtstillet tremmebakke af træ. Herfra løb den overskydende tjære så tilbage i gryden. Efter afdrypning blev garnene kørt til stejlepladsen og hængt op eller bredt ud på engen eller en stubmark. Det var et slidsomt arbejde at tjære garn – ofte uden handsker. Man brugte sæltran for at få tjæren af huden. 67

	billeder 68
	69
	70
	71
	72
	73
	74
	75
	76
	77
	78
	79
	80
	81
	82
	83
	84
	85
	86
	87
	88
	89
	90
	91
	Fiskekuttere i Kbm 92
	93
	94

	Billeder 95
	96
	97
	98
	99
	100
	101
	102
	103
	104

	Billeder 105
	106
	107
	108
	109
	110
	111
	112
	113
	114
	115
	116
	117
	118
	119
	120
	121
	122
	123
	124
	125
	126
	127
	128

	Billeder 129
	130
	131
	132
	133
	134
	135
	136
	137
	138
	139
	140
	141
	142
	143
	144
	145
	146

	Hyttefade placeret på engen ved De Høje Træer 1997 147
	148
	149

	Billeder 150
	14.11.1956 skrev Næstved Tidende: En af Nordeuropas største ålekvaser Pieta Gertruiede . Skibsfører Jan Bondema (kaldet Hollænder Jan ) Opkøber ål i Karrebæksminde til eksport fra før 2. verdenskrig og sluttede sidst 1950'erne Ålene eksporteredes til Middelhavet 151
	152
	Skoleskibet "Danmark" 153
	154
	155
	156
	157
	158
	159

	Billeder 160
	161
	162
	163
	164
	165
	166
	167
	168
	Havnen omkring 1952-1953. Bil i lodsgården er Frede Knudsens DKW 169
	170
	171
	172
	173
	174
	Havnen med badeanstalt 175
	176
	177
	178
	179
	180
	181
	Kanalen ved Karrebaeksminde ca. 1899 182
	Søndag formiddag ved Karrebæksminde ladeplads ved broen over kanalen. 183
	Stejler ved kanalen 184
	Kanalen med Rotteøen i baggrunden 185
	Ophalerpladsen ved broen 186
	Kanalen med Den grønne plads i baggrunden 187
	Ophalerpladsen ved broen 188
	Ophalerpladsen ved broen Ca. 1980 189
	190

Retur

Kanalen

Kanalen