Retur

Jernbanen

Jernbanen Næstved – Karrebæksminde – et luftkastel!

I 1870 førte man jernbanen fra Roskilde via Køge til Næstved og videre til Masnedsund.

Omkring 1890 diskuterede man en jernbanestrækning mellem Hillerød og Næstved/Karrebæksminde, kaldet Den Sjællandske Midtbane. Første etape Næstved-Ringsted blev indviet i 1924, efterfulgt af strækningen Ringsted-Frederikssund, som man imidlertid lukkede igen allerede i 1936.

Samtidig overvejede man i Næstved, hvordan man kunne forbedre havneforholdene ved Næstved.

Man diskuterede i årene 1896-1899 tre muligheder:

1. Uddybning af hele sejlløbet fra Næstved til Karrebæksminde (gennemført i 1930’erne).

2. Forlængelse af jernbanen fra Næstved til Karrebæksminde samt modernisering af Karrebæksminde Havn (Midtbane-løsningen).

3. Udvidelse af havnen i Karrebæksminde. Forbedring af havneforholdene i Næstved med uddybning af Susåen mellem Næstved Havn og Gamle Maglemølle Papirfabrik. Anlæg af et bolværk og tilslutning til jernbanesporene ved Gamle Maglemølle Papirfabrik (Lappeløsningen, som blev virkelighed, dermed fortsatte pramfarten frem til 1938).

Mellem 1890 og 1920 skitserede man flere mulige tracéer for jernbanen mellem Næstved og Karrebæksminde. Et hovedproblem lå i at få en ny jernbane passet ind i Næstved – der var hensynet til den eksisterende togtrafik på banegården, og der var hensynet til den øvrige trafik i Næstved. Et andet problem var naturligvis at afgøre, hvilken rute banen skulle følge i det åbne landskab. Her skulle der tages hensyn til terrænkoterne, til vandløbene Susåen, Even og Saltø Å og til det dyrkede land.

Fra januar 1898 stammer en plan, hvor jernbanen – efter at have kontakt med Gamle Maglemølle Papirfabrik - krydser Susåen lige vest for Storebro, fortsætter langs åen over præstegårdsengen, nord om Grimstrup, Stenbæksholm og Skraverup – og derefter øst om Karrebæk og langs kysten og kanalen frem til havnen i Karrebæksminde. Der er markeret 5 stationer efter Næstved Banegård: ved Lille Næstved Præstegård, ved Stenbæksholm, ved Nybro, ved Karrebæk og i Karrebæksminde.

Ligeledes fra 1898? kender vi en plan, der tager udgangspunkt i et herresving nord om Gamle Maglemølle Papirfabrik. Derefter krydser linjeføringen Susåen og skærer gennem Lille Næstved syd for Lundsteins Møller (Herlufsholm Møller), fortsætter ud over Lille Næstveds marker syd om Gedebjerggård, krydser Even, videre mellem Stenbæksholm og Skraverup Huse, gennem Saltø Skov og over Saltø Å, vest om Karrebæk, hvorefter den krydser landevejen og følger kanalens nordside ud til havnen, i alt 11,8 km. Der er 3 stationer: ved Stenbæksholm, Karrebæk og i Karrebæksminde.

Endnu i 1918 tegnede man på jernbanen. Vi viser her en skitse, hvor man lader sporene udgå fra Slagelsebanen mellem Ladby og Herlufsholm og fortsætte syd om Fodby og videre mellem Bidstrup og Saltø Skov. Efter at have krydset Saltø Å ved Syvhøjene og passeret Skælskør Landevej skulle banen forløbe vest om Karrebæk og derefter krydse landevejen to gange for at gå nord om Karrebæksminde og videre ud til havnen, i alt ca. 15 km. Der er 4 stationer: ved Ladby, ved Bidstrup, ved Karrebæk og i Karrebæksminde.

Alle disse skønne spildte kræfter! Man enedes om i stedet at udbygge sejladsen, idet man i 1930’erne gravede Kanalen direkte ind til Næstved. Og på endnu længere sigt endte det jo med, at lastbilerne overtog godstransporten på landevejene.

PBH 2012