Forside         Organisation          Medlem/Bruger          Arrangementer          Karrebæksmindes Historie          "Lodsen"

   Dobbelthusene                

Dobbelthusene i Karrebæksminde

Palle Birk Hansen

Karrebæksminde ligger mellem Karrebæksminde Bugt, som er en del af Smålandshavet, og Karrebæk Fjord. Byen ligger på en strandvold ved navn Lungshave fra den gang, da området var græsning for husmændene i Karrebæk By under Saltø Gods. Lyngen gav navn til haven, et indhegnet græsningsareal. Lungshave ender ved det gamle Hals Minde, senere kaldet Karrebæksminde eller Mindegabet (dobbeltkonfekt, minde betyder mund, det samme som gab). Andre eksempler er Kerteminde, Thorsminde, Nymindegab og Travemünde.

Mindegabet var fra de tidligste tider adgangsvejen til fjorden, fra yngre jernalder til byen og staden Næstved. Men området ligger under for naturkræfterne i det fænomen, vi kalder udligningskysten. Naturen forsøger konstant at skabe én lang lige kyst ved at høvle af fremspring og lægge til i åbninger som Mindegabet. Man havde i århundreder forsøgt at sikre gennemsejlingen, senest i 16- og 1700-årene ved at anlægge pælerækker og stenkar til beskyttelse af åbningen. Men alt forgæves. Den endelige løsning på problemet blev etableringen af en helt ny kanal med moler. Kanalen blev gravet i årene 1806-12 som en lang, lige og forholdsvis smal kanal, oprindelig kaldet Pramåen, idet den var en funktionel fortsættelse af Susåen i sit gamle løb op til Næstved.

I forbindelse med kanalbyggeriet var der behov for et hus til materiel og opsynsmand. Huset blev tegnet i 1806, og i 1809 var det færdigt og blev takseret til 120 rdl. pr. fag. Af dem var der 15, og huset stod derfor i 1800 rdl. Materielhuset blev opført i bindingsværk med stråtag, afsluttet med to rækker tagtegl ved tagdryppet. Huset er opgjort til at måle 26 alen i længden og 13 alen i bredden, hvilket svarer ret præcist til 16 x 8 m, ikke noget lille hus (Nørgaard 2009).

Saltøs godsejer, kaptajn Plessen, fik nu bygget et hus ved landevejen, i dag Alleen 11, som dateres til 1811. Dette hus byttede toldvæsenet sig til i 1832, så man her kunne installere toldkontrolløren, der hidtil havde boet ved Mindegabet. Samme toldvæsen stod for det næste byggeri, nemlig toldbygningen (Pandekagehuset), som i 1815 afløste den gamle toldstation ved Mindegabet.

Endnu i 1834 var der kun 5 huse i Karrebæksminde. I 1837 gav Frederik 6. en kongelig reskript, der bl.a. medførte, at Næstveds købmænd måtte begynde at oplægge visse varegrupper ved Kanalen i stedet for at føre alle varer ind til byen.

I 1839 oprettede man de nye kommunalbestyrelser, som afløste de gamle byråd. På dette tidspunkt vedtog Næstveds havnekommission at lade udfærdige en generalplan for, hvordan en fremtidig bebyggelse kunne skabes langs kanalen. Man engagerede arkitekt Johan Georg Kretz (1810-1857) til at tegne. Han skulle skitsere et system af gader og udstikke grundstykker, som kunne rumme en kommende by for skippere og fiskere. Resultatet blev på nordsiden af Kanalen Gaden eller Alléen med to række grunde, på sydsiden af Kanalen gaden Ved Broen med en enkelt række grunde. De to gader blev forbundet med en bro over kanalen, som gik ca. der, hvor Græshoppebroen ligger i dag.

Gaden tog udgangspunkt i den gamle landevej over Longshave, der førte ned til Mindegabet og videre til Enø. Men Gaden fik nu et knæk, så den forløb parallelt med Kanalen mod vest til broen og derefter tilbage langs sydsiden af Kanalen til den gamle landevej.

Det første byggeri stod købmand C. M. Wittusen for. Han investerede i et toetagers pakhus med gavlen ud til Kanalens nordside, så hans skibe kunne laste og losse direkte via hejseværk og lemme i gavlen. Pakhuset er dateret 1840. Mange kalder det i dag for Kabyssen med navn efter en tidligere restaurant i huset.

Befolkningstilvæksten kan belyses gennem folketællingerne (Michelsen 1987):

1834                        5 huse                             36 indbyggere

1840                        7 huse                             47 indbyggere

1845                      13 huse                             72 indbyggere

1855                      27 huse                           184 indbyggere

1860                      38 huse                           241 indbyggere

1870                      52 huse                           335 indbyggere

Som det fremgår, næsten tidobledes befolkningstallet i løbet af 3 årtier.

Bebyggelsen langs de nye gader skød op i løbet af få år. Blandt de første ses Alleen 40-42 og ved Broen 2-4. Begge disse huse rummer to boliger. Det første omfatter to lejligheder med fælles gadedør. Det andet har to lejligheder med hver sin hoveddør, som er placeret i enderne af huset. Med det sidste hus er vi inde på det særlige fænomen, som jeg kalder Karrebæksmindes dobbelthuse.

Ser vi på tilsvarende byggerier i København fra samme tid, så er det karakteristisk, at de ny arbejderboliger i Københavns udkant opføres som længehuse eller rækkehuse. En del af dem samles omkring hoveddøre, så 2 eller 4 lejligheder deles om en fælles hoveddør, altså lidt som Alleen 40-42. Skal det være bedre, så får hver lejlighed sin egen hoveddør. Endnu bedre er det, når embedsmænd og lignende får ikke blot egen hoveddør, men en dobbelt hoveddør, gerne med vinduesparti over døren. Der er status i hoveddøre!

Dermed er vi inde på begrebet dobbelthuse i Karrebæksminde. Disse huse er bygget til skippere og fiskere. Husene har dobbelte hoveddøre med vinduespartier over.

Dobbelthusene i Karrebæksminde er kendetegnet ved, at de ikke bare er to huse, der er bygget sammen for at spare byggematerialerne til en gavl. Men der er tale om huse, hvor de to halvdele er spejlvendt, således at hoveddørene ligger i hver sin ende af det enkelte dobbelthus. Dermed er de to boliger også spejlvendte. Hvert dobbelthus er forsynet med to skorstene, som er sat efter korshussystemet, dvs. at skorstenen står centralt i boligen, så de fire kvarte husdele kan kobles til samme skorsten.

En optælling viser i Karrebæksminde 7 dobbelthuse af den klassiske type som her beskrevet. Alle husene er opført i midten af 1800-årene efter ca. 1840. De 7 dobbelthuse har henholdsvis 2 x 4 og 2 x 5 fag vinduer mellem hoveddørene.

Den første gruppe med 2 x 4 vinduer omfatter følgende adresser:

1. Alleen 8-10                    2 boliger,

nr. 8 står i oprindelig udformning, nr. 10 er ombygget i facaden fra 4 til 2 fag vinduer,

men de oprindelige vinduesstik ses stadig.

 2. Alleen 20-22                  2 boliger

Nr. 20 står som oprindelig

Nr. 22 er ombygget som slagterforretning

boligen til venstre er forlænget med et fag, facaden har fået pyntefelter mellem vinduerne

3. Alleen 24                        oprindelig 2 boliger

tidligt slået sammen til ét gadenummer

Den anden gruppe med 2 x 5 vinduer omfatter

4. Alleen 26-28                  2 boliger

Begge boliger står velbevaret i facaden

Der foreligger en opmåling af Alleen nr. 28 i 1970 som viser, at boligen da omfattede forstue og 2 stuer mod gaden, køkken, soveværelse og kammer til gården med bryggers tilbygget i vest. I forstuen var trappen til loftet og bag den et depot/fadebur med underliggende kælder, et træk, som også kendes fra enkelthuset Gl. Posthusvej 3 i 1970.

5. Ved Broen 2-4                2 boliger, den vestre med senere tilbygget fag

På det ældste billede er forreste bolig dækket af vildvin, men trappen afslører hoveddøren

På det andet billede fornemmer man, at der senere er tilføjet et fag i forreste/vestre ende af huset uden vindue i facaden.

Og så er der de særlige:

6. Alleen 30-32                  Kroen fra 1850

med 9 fag vinduer og 2 hoveddøre, asymmetrisk indrettet, øverste etage med 11 fag vinduer.

Huset oprindeligt delt mellem kro og købmandsforretning med samme ejer, hoveddørene sad oprindelig i hver ende af huset som i dobbelthusene, senere fik huset en fælles hoveddør midt i huset.

7. Alleen 41-43                  pakhus fra 1855

oprindelig pakhus med dør og lemme i gavlen,

senere opdelt med skillemur i to halvdele med to gadedøre a la dobbelthus

Hvor kommer disse dobbelthuse fra? Med deres harmoniske opbygning og gennemtænkte opbygning ligner de noget, en arkitekt har ansvar for.

Kan det tænkes, at Johan Georg Kretz (1810-1857) i forbindelse med sin planlægning af bebyggelsen også har leveret en grundtegning til dobbelthusene? De rummer jo som almindelige længehuse den fordel, at de sparer en hel gavl for hver to huse. De er faktisk at betragte som rækkehuse, men det særlige ved de ægte dobbelthuse er, at de to boliger er spejlvendte.

Den gang, da der var en fælles bygningskultur i en by som Karrebæksminde, var der ikke problemer med at holde enheden i hvert hus. Men i dag, da individualismen fejrer dyrekøbte triumfer, er der kun et af dobbelthusene, nemlig Alleen 24, der endnu fremtræder uspoleret som dobbelthus.

Nu er der peget på det særegne ved husene. Måske det kan anspore husenes beboere til at afstemme deres boliger, så præget af dobbelthus skinner tydeligere igennem. Karrebæksminde rummer en herlighed i disse smukke huse. Men det er i sidste øjeblik, hvis de skal bevares som et særpræget og smukt træk i gadebilledet i Karrebæksminde.

PBH 2022