Vinkelfyret
Det gamle vinkelfyr stod oprindeligt på det nordlige molehoved ved indsejlingen til Karrebæksminde. Fyrets linse var 12 m over havets overflade placeret på en gittermast.
Fyret afgav ét blink hvert 3de sekund, der var synlig i en afstand af 12 sømil ca. 22 km. for de hvide sektioner og 8 sømil for de kulørte sektioner.
Foran lampehuset/lanterne var anbragt farvet glas inddelt i 8 sektioner med hver sin farve henholdsvis rød, grøn og hvid. Disse sektorer skulle lede skibene udenom grundt vand især Kirkegrunde, Venegrunde, Knudshoved og Enø Flak. Når man styrede i den hvide sektor, gik man klar af grundt vand, kom man i rød eller grøn sektor var det med at komme tilbage til den hvide sektor igen for at undgå grundstødning. Grundene var sine steder blot med en ½ meter vand samt store sten.
Vinkelfyret var gasdrevet indtil 1970’erne for at blive elektrisk.
Efter udskiftningen af vinkelfyret forhørte KBM sig hos havnemyndighederne for at erhverve fyret, der efterhånden var blevet meget ramponeret af at ligge på land. Det fik man. Arbejdsholdet renoverede fyret, så det i dag står som nyt på et fundament formet som et molehoved.
Havneudvalgets formand Per Sørensen tændte det renoverede fyr i 2004 (Nørgaard s. 110)
Solventilen
Generelt: Fyrrerne var almindeligvis gasdrevne, blinkede døgnet rundt og var dyre i drift, men den svenske ingeniør Gustav Dalén konstruerede i 1901 en solventil, der slog til, når temperaturen faldt dvs. når det mørknede, da først tændtes et vågeblus foran de farvede glas. Solventilen nedsatte gasforbruget med 60-80 procent.
Solventilen virkede på den måde, at en sort kernestav, sammensat af forskellige mineraler i en koniske glascylinder kunne udvide/trække sig sammen alt efter temperaturen. Når mørket eller tågen satte ind og temperaturen faldt, trak den sorte kernestav sig sammen, og gasventilen åbnede. Herefter tændte vågeblusset, der skulle oplyse de farvede glas.
(Billeder og yderligere materiale i sagsmappe)