v

Maritim ordliste, mm.

2003 © Ole Nørgaard

V

VA: ViceAdmiral

Vage: Flyde let på vandet. Et skib vager godt, ligger let og løfter sig godt i søerne.

Vager: Flydende, men forankret stage som sømærke. En lang kræmmerhusformet pose af flagdug, som hejses på toppen af en mast for at tjene som vejrfløj.

Vagerhus: Depot til afmærkningsmateriel

Vagt: Dæksbesætningen havde to-skiftet vagt, dvs. den var delt i to holds vagter, kaldet styrbords vagt og bagbords vagt. De skiftedes til at være på dækket, dog krævede større manøvre den samlede besætning. De udførtes da så vidt muligt ved vagtskifter.

Vagt: Ombord i et skib inddeler sømanden eetmålet (døgnet) i 6 lige dele, hver deel bestaar altsaa af fire timer, som kaldes vagt. Vagten fra klokken 00-04 kaldes hundevagten, fra o4-o8 dagvagten, fra 08-12 formiddagsvagten, fra 12-16 eftermiddagsvagten, fra 16-20 eftermiddag platfoden, og fra 20-24 første vagt.

Vagt:

Vagtskib:

Vagtskud:
Døgnet inddeles ombord i fem vagter, der normalt falder som følger:
Aftenvagt: 1900-2400, eng.: first watch
Hundevagt: 00-04, eng.: Middle watch
Morgenvagt: 04-08, eng.: morning watch
Formiddagsvagt: 08-13, eng.: Forenoon watch
Eftermiddagsvagt: 13-1900,   eng.: Afternoon watch.
Et skib, som er udlagt ved en orlogshavn for at holde orden paa Reden samt iagttage og komplimentere fremmede orlogsmænd(skibe). I Sundtoldens tid holdt Danmark Vagtskib ved Kronborg, i Storebælt og andre steder.
Kanonskud, som afgives fra orlogsmænd(skibe), der ligger paa et eget lands søterritorium. Det afgives ved revielle- og Tapto-tid. Vagtskud skydes ikke ved København.

Vagtsmand: se Nattevagt

Val: Det samme som: kyst   (egntl. : Vold)

val: Value

Valpe: Indhuggede træstykker i træstammen på et gabgspil (capstan) enderne af hvalpene er indhuggede i spilklamperne og virker således som stræbere.

Vande bolte: Saaledes kalder skibsbyggeren det, naar enkelte bolte maae slaaes ud af et skib nedenfor vandets overflade. Dette arbeide finder dog kun sted i nogle tilfælde med boltene, som holde afløbspuderne, boltene slaaes da først et stykke ud ved hjelp af sæthammere og jagebolte (en slags dorn), og dernæst det øvrige stykke ved hjelp af trænagler, som inddrives i hullerne, og saaledes forhindre vandet at trænge ind.

Vandbåd: Fartøj, som levere ferskvand til skibe.    eng.: Waterbarge

Vandgangen: Det sted på skibssiden, hvortil vandet når med last, som skibet har inde.

Vandhose: gl. udtryk for Skypumpe

Vandkasser: Fiirkantede, runde eller efter skibets facon dannede kasser, forfærdigede af sammennittede tykke jernplader. Paa overkanten have de et laag til at skrue fast og ved bunden have de en metalhane.
Almindeligt holde vandkasserne 1096 potter (ca. 1000 liter).
Vandkasserne ere en stor velgjerning for sømanden. Og siden deres indførelse er helbredstilstanden mærkeligt forbedret.

Vandrespir: Sceptre på lønningen, vandrespir har foroven store øjer hvorigennem rundholter er trukket. Virker som en art "rækværk" ved en lav lønning.

Vandvogn: Sømandsudtryk for et skib der tager meget vand over sig, især om singledækkere og skibe med lavt fribord.

Vant: Tov el. wire, der støtter masterne og stængerne til siden og skråt agterefter. På tredelt mast går vantet fra skibssiden til under mærset, stængevantet fra kanten af mærset til stængesalingen.     eng.: Shroud

Vantskrue: Jernrør med gevind til to øjebolte, hvormed vant og barduner fastgøres og strammes. Erstatter jomfruer og sytov.   eng.: Rigging screw, bottle screw

Varde: Opført af sten el. tømmer, forhøjning, som sømærke

Vardepenge: En skibsafgift til vedligeholdelse af slige varder

Varegods: Reservegods, sejl, rundholter, osv.

Varpanker: Små ankre der bruges til at hale et skib frem efter.

Varpe: Hale skibet frem eventuelt ved at sejle ankre ud med robåd. Også brugt om at hale et skib ind eller ud fra havn, el. fra bøje til bøje. Varpe betyder egentlig, at kaste.
eng.: warp

Varsko: At gøre opmærksom på noget, egent. advare imod noget.

Vasen: gl. betegnelse for Skibsbroer, bolværk. f.eks i Skælskør 18. årh. Vasen ved Broen,
Poppelvasen og Spegerborgvasen.

Vasker: Bølge som skyller ind over og langs dækket, især farlig i dybtlastede skibe.

vat: Value added tax

Vaterbord: En planke indenbords i et skib med den ene sideflade gjort fast til spanterne og med underfladen svalet ned over dæksbjælkerne. se også under Skandæk.

Vatercloset: En slags natstol af kobber eller porcelain, med en mechanisme formedelst hvilken man hver gang efter afbenyttelsen kan indlede vand til afskylling, og undlade dette ved afløb forneden. (denne beskrivelse stammer fra 1836).

Vaterskout:
Vaterstag: Mønstringsbestyrer, betegnelsen bruges ikke mere (1912).
Kæde eller i mindre skibe, reb, fra nokken af bovsprydet skråt nedad til forstævnen ved vandlinien.

vc: Valuation Clause

VCM: Vinyl Chloride Momomer

VDR: Voyage Data Recorder, overvågningssystem til skibe, aflæser bl.a. Radar, ekkolod, maskinanlæg, styreanlæg/kurs mv., kan sammenlignes med den "sorte boks" (orange) i flymaskiner.

VDR: Verband Deutscher Reeder

Veder: Andet udtryk for afmærkning: riskoste, halmviske o.l., se også under Prikker

vegoil: Vegetable oil

Vel: Tilstrækkeligt ! Nok ! , vel roet, vel i maskinen. eng.: Well done, finish

Vending:
Verdenshave: Vending gennem vindøjet er en stagvending, at vende for vinden er en kovending.
se under: De syv verdenshave

Vevling: Trædetove el. trin af let linegods i vanterne, se også Vævling

VHF: Very High Frequency, 30 Mhz og 300 Mhz, bølgelængde mellem 10 m. og 1 m.

Vimpel: Det er en meget lang fløj, der vajer horisontalt fra toppen af et skib, den er altid tegn på et orlogsfartøj, da ingen handelsskibe må føre vimpel.

Vimpelmand: Skibschef af så lav grad, at han ikke fører stander pga. sin grad, men pga. sin funktion som fører for en eskadre el. lign. Tegnet er en Vimpel anbragt under orlogsflaget.

Vindebomme:
Vindret: 5-6 alen (ca. 3,3 - 3,8 m.) lange egestokke, stikkes ind i gangspillets huller.
At ligge vindret med et skib er at ligge med stævnen mod vinden, i vindøjet.

Vindsejl: Rør af sejldug, der fører vinden ned i skibet, hvor der trænger til udluftning. Kaldes også Kuldsejl.

Vindøjet: Den retning, hvorfra vinden kommer.     eng.: Wind`s eye

Visitation: Undersøgelse/gennemgang af et skibs last og papirer. Denne visitation gælder på åben sø, kun i krigstid.

V.G.: Forkortelse (Very Good) anført i afmønstrede søfolks papirer, evnt. i søfartsbog, især udenlandske. se også under: L.D.D.

Vrag:

Vrikke:
Resterne af et strandet skib el. et paa søen flydende med vandfyldt skrog. Et saadant vrag kan flyde omkring i lang tid til stor fare for sejladsen, hvorfor orlogsskibe ofte skyder dem i sænk.
En jolle bevæges fremad med en åre. som lægge i et leje i agterspejlet.

VTAN: Vessel Tracking and Navigation, trafikovervågning i Panama

VTMS: Vessel Traffic Management Service

VTS: Vessel Traffic Service, overvågning af skibstrafikken i Stræder, Bælter osv.

VTS: Vessel Tracking System, anvendes af Canadian Coast Guard til at spore/informere om deres ca. 125 fartøjers position, samt andre aflæselige informationer om skibets udstyr, maskineri odsv. Styres via satelitter.

VTS: Vessel Traffic System

viz: Videlicet (namely)

vlcc: Very Large Crude Carrier, verdens største vlcc: "Jahre Viking" på 564.000 tdw.

nlpc: Very large product carrier

VMS.ECDIS: Voyage Management System and Electronic Chart Display and Information System.

VOC: Volatile Organic Compounds. Flygtige gasser som opstår ved lastning/losning af crudeoil, disse gasser anvendes til skibenes fremdrivningsmaskinerier, ved at køle kondensatet ned og opbevare det under atmosfærisk tryk, kan der spares over 50% bunkers, forsøget iværksættes på en nybygning i 1999.

Void space: Bund/sidetank på skibe, som skal sikre skibe samt miljø ved en grundstødning el. kollission, se også OPA

Volumen: Rummål

VOèr: se VO-officer

VO-officer:
VPD:
Vagt officer, bestrider 1. og 2. styrmandsopgaver, på alle skibe. Eller kaptajn/overstyrmand på skibe op til 1600 BT.
Vessel Pays dues

Viskositet: Betegnelse for væskes flydeegenskaber.

VLT: Very Large Tug

VMS: Voyage Management System

VMT: Vessel Management and Tracking, farvandsovervågning

VP: Variable Pitch (vendbar skrueblade)

VRP: Vessel Response Plans, skibes beredskabsplan

VSA: Vessel Sharing Agreement, aftale i mellem linie/containerrederier

vsl: Vessel

VUET: Vessel Underwater Escape Training, simulatortræning i Esbjerg, se også HUET

Vuling:
VUMS: Den svære surring som holder bovsprydet ned mod skægget.
Vickers Ulstein Marine System.

Vurst: Aflange pølser, tykkest på midten, klædte med læder, der have øine i enderne, hvormed de naies paa det sted, hvor de skulle staae. Vursterne forfærdiges af gammelt toug og naies flere steder, for at forhindre takkelagens skamfiling.

Væderskib:

Vægere:
Værk:
Panserskibes forstævn er i reglen formet saaledes, at den løber ud i en spids, Sporen, under vandet. Med denne spore kan man ramme sin modstanders skibssider under Panserbæltet, hvorved frembringes saa stort hul, at det vædrede skib faar en betydelig læk. Denne kampmaade kan være farlig for det vædrende skib.

Bånd af tykkere planker i inderklædningen.
Optrævlet tovværk, i reglen hamp. Bruges til tætning af nådden i skibsdæk/skibssider og bund.    eng.: Oakum

Vævling: Trædetov af tovværk, udspændt i mellem sejlskibs vant el. under bovspryd.. ca. 30 cm. fra hver vævling/trin.

v.v: Vice Versa (conversely).

Tilbage til maritim ordliste

VA:	ViceAdmiral
Vage:	Flyde let på vandet. Et skib vager godt, ligger let og løfter sig godt i søerne.
Vager:	Flydende, men forankret stage som sømærke. En lang kræmmerhusformet pose af flagdug, som hejses på toppen af en mast for at tjene som vejrfløj.
Vagerhus:	Depot til afmærkningsmateriel
Vagt:	Dæksbesætningen havde to-skiftet vagt, dvs. den var delt i to holds vagter, kaldet styrbords vagt og bagbords vagt. De skiftedes til at være på dækket, dog krævede større manøvre den samlede besætning. De udførtes da så vidt muligt ved vagtskifter.
Vagt:	Ombord i et skib inddeler sømanden eetmålet (døgnet) i 6 lige dele, hver deel bestaar altsaa af fire timer, som kaldes vagt. Vagten fra klokken 00-04 kaldes hundevagten, fra o4-o8 dagvagten, fra 08-12 formiddagsvagten, fra 12-16 eftermiddagsvagten, fra 16-20 eftermiddag platfoden, og fra 20-24 første vagt.
Vagt: Vagtskib: Vagtskud:	Døgnet inddeles ombord i fem vagter, der normalt falder som følger: Aftenvagt: 1900-2400, eng.: first watch Hundevagt: 00-04, eng.: Middle watch Morgenvagt: 04-08, eng.: morning watch Formiddagsvagt: 08-13, eng.: Forenoon watch Eftermiddagsvagt: 13-1900, eng.: Afternoon watch. Et skib, som er udlagt ved en orlogshavn for at holde orden paa Reden samt iagttage og komplimentere fremmede orlogsmænd(skibe). I Sundtoldens tid holdt Danmark Vagtskib ved Kronborg, i Storebælt og andre steder. Kanonskud, som afgives fra orlogsmænd(skibe), der ligger paa et eget lands søterritorium. Det afgives ved revielle- og Tapto-tid. Vagtskud skydes ikke ved København.
Vagtsmand:	se Nattevagt
Val:	Det samme som: kyst (egntl. : Vold)
val:	Value
Valpe:	Indhuggede træstykker i træstammen på et gabgspil (capstan) enderne af hvalpene er indhuggede i spilklamperne og virker således som stræbere.
Vande bolte:	Saaledes kalder skibsbyggeren det, naar enkelte bolte maae slaaes ud af et skib nedenfor vandets overflade. Dette arbeide finder dog kun sted i nogle tilfælde med boltene, som holde afløbspuderne, boltene slaaes da først et stykke ud ved hjelp af sæthammere og jagebolte (en slags dorn), og dernæst det øvrige stykke ved hjelp af trænagler, som inddrives i hullerne, og saaledes forhindre vandet at trænge ind.
Vandbåd:	Fartøj, som levere ferskvand til skibe. eng.: Waterbarge
Vandgangen:	Det sted på skibssiden, hvortil vandet når med last, som skibet har inde.
Vandhose:	gl. udtryk for Skypumpe
Vandkasser:	Fiirkantede, runde eller efter skibets facon dannede kasser, forfærdigede af sammennittede tykke jernplader. Paa overkanten have de et laag til at skrue fast og ved bunden have de en metalhane. Almindeligt holde vandkasserne 1096 potter (ca. 1000 liter). Vandkasserne ere en stor velgjerning for sømanden. Og siden deres indførelse er helbredstilstanden mærkeligt forbedret.
Vandrespir:	Sceptre på lønningen, vandrespir har foroven store øjer hvorigennem rundholter er trukket. Virker som en art "rækværk" ved en lav lønning.
Vandvogn:	Sømandsudtryk for et skib der tager meget vand over sig, især om singledækkere og skibe med lavt fribord.
Vant:	Tov el. wire, der støtter masterne og stængerne til siden og skråt agterefter. På tredelt mast går vantet fra skibssiden til under mærset, stængevantet fra kanten af mærset til stængesalingen. eng.: Shroud
Vantskrue:	Jernrør med gevind til to øjebolte, hvormed vant og barduner fastgøres og strammes. Erstatter jomfruer og sytov. eng.: Rigging screw, bottle screw
Varde:	Opført af sten el. tømmer, forhøjning, som sømærke
Vardepenge:	En skibsafgift til vedligeholdelse af slige varder
Varegods:	Reservegods, sejl, rundholter, osv.
Varpanker:	Små ankre der bruges til at hale et skib frem efter.
Varpe:	Hale skibet frem eventuelt ved at sejle ankre ud med robåd. Også brugt om at hale et skib ind eller ud fra havn, el. fra bøje til bøje. Varpe betyder egentlig, at kaste. eng.: warp
Varsko:	At gøre opmærksom på noget, egent. advare imod noget.
Vasen:	gl. betegnelse for Skibsbroer, bolværk. f.eks i Skælskør 18. årh. Vasen ved Broen, Poppelvasen og Spegerborgvasen.
Vasker:	Bølge som skyller ind over og langs dækket, især farlig i dybtlastede skibe.
vat:	Value added tax
Vaterbord:	En planke indenbords i et skib med den ene sideflade gjort fast til spanterne og med underfladen svalet ned over dæksbjælkerne. se også under Skandæk.
Vatercloset:	En slags natstol af kobber eller porcelain, med en mechanisme formedelst hvilken man hver gang efter afbenyttelsen kan indlede vand til afskylling, og undlade dette ved afløb forneden. (denne beskrivelse stammer fra 1836).
Vaterskout: Vaterstag:	Mønstringsbestyrer, betegnelsen bruges ikke mere (1912). Kæde eller i mindre skibe, reb, fra nokken af bovsprydet skråt nedad til forstævnen ved vandlinien.
vc:	Valuation Clause
VCM:	Vinyl Chloride Momomer
VDR:	Voyage Data Recorder, overvågningssystem til skibe, aflæser bl.a. Radar, ekkolod, maskinanlæg, styreanlæg/kurs mv., kan sammenlignes med den "sorte boks" (orange) i flymaskiner.
VDR:	Verband Deutscher Reeder
Veder:	Andet udtryk for afmærkning: riskoste, halmviske o.l., se også under Prikker
vegoil:	Vegetable oil
Vel:	Tilstrækkeligt ! Nok ! , vel roet, vel i maskinen. eng.: Well done, finish
Vending: Verdenshave:	Vending gennem vindøjet er en stagvending, at vende for vinden er en kovending. se under: De syv verdenshave
Vevling:	Trædetove el. trin af let linegods i vanterne, se også Vævling
VHF:	Very High Frequency, 30 Mhz og 300 Mhz, bølgelængde mellem 10 m. og 1 m.
Vimpel:	Det er en meget lang fløj, der vajer horisontalt fra toppen af et skib, den er altid tegn på et orlogsfartøj, da ingen handelsskibe må føre vimpel.
Vimpelmand:	Skibschef af så lav grad, at han ikke fører stander pga. sin grad, men pga. sin funktion som fører for en eskadre el. lign. Tegnet er en Vimpel anbragt under orlogsflaget.
Vindebomme: Vindret:	5-6 alen (ca. 3,3 - 3,8 m.) lange egestokke, stikkes ind i gangspillets huller. At ligge vindret med et skib er at ligge med stævnen mod vinden, i vindøjet.
Vindsejl:	Rør af sejldug, der fører vinden ned i skibet, hvor der trænger til udluftning. Kaldes også Kuldsejl.
Vindøjet:	Den retning, hvorfra vinden kommer. eng.: Wind`s eye
Visitation:	Undersøgelse/gennemgang af et skibs last og papirer. Denne visitation gælder på åben sø, kun i krigstid.
V.G.:	Forkortelse (Very Good) anført i afmønstrede søfolks papirer, evnt. i søfartsbog, især udenlandske. se også under: L.D.D.
Vrag: Vrikke:	Resterne af et strandet skib el. et paa søen flydende med vandfyldt skrog. Et saadant vrag kan flyde omkring i lang tid til stor fare for sejladsen, hvorfor orlogsskibe ofte skyder dem i sænk. En jolle bevæges fremad med en åre. som lægge i et leje i agterspejlet.
VTAN:	Vessel Tracking and Navigation, trafikovervågning i Panama
VTMS:	Vessel Traffic Management Service
VTS:	Vessel Traffic Service, overvågning af skibstrafikken i Stræder, Bælter osv.
VTS:	Vessel Tracking System, anvendes af Canadian Coast Guard til at spore/informere om deres ca. 125 fartøjers position, samt andre aflæselige informationer om skibets udstyr, maskineri odsv. Styres via satelitter.
VTS:	Vessel Traffic System
viz:	Videlicet (namely)
vlcc:	Very Large Crude Carrier, verdens største vlcc: "Jahre Viking" på 564.000 tdw.
nlpc:	Very large product carrier
VMS.ECDIS:	Voyage Management System and Electronic Chart Display and Information System.
VOC:	Volatile Organic Compounds. Flygtige gasser som opstår ved lastning/losning af crudeoil, disse gasser anvendes til skibenes fremdrivningsmaskinerier, ved at køle kondensatet ned og opbevare det under atmosfærisk tryk, kan der spares over 50% bunkers, forsøget iværksættes på en nybygning i 1999.
Void space:	Bund/sidetank på skibe, som skal sikre skibe samt miljø ved en grundstødning el. kollission, se også OPA
Volumen:	Rummål
VOèr:	se VO-officer
VO-officer: VPD:	Vagt officer, bestrider 1. og 2. styrmandsopgaver, på alle skibe. Eller kaptajn/overstyrmand på skibe op til 1600 BT. Vessel Pays dues
Viskositet:	Betegnelse for væskes flydeegenskaber.
VLT:	Very Large Tug
VMS:	Voyage Management System
VMT:	Vessel Management and Tracking, farvandsovervågning
VP:	Variable Pitch (vendbar skrueblade)
VRP:	Vessel Response Plans, skibes beredskabsplan
VSA:	Vessel Sharing Agreement, aftale i mellem linie/containerrederier
vsl:	Vessel
VUET:	Vessel Underwater Escape Training, simulatortræning i Esbjerg, se også HUET
Vuling: VUMS:	Den svære surring som holder bovsprydet ned mod skægget. Vickers Ulstein Marine System.
Vurst:	Aflange pølser, tykkest på midten, klædte med læder, der have øine i enderne, hvormed de naies paa det sted, hvor de skulle staae. Vursterne forfærdiges af gammelt toug og naies flere steder, for at forhindre takkelagens skamfiling.
Væderskib: Vægere: Værk:	Panserskibes forstævn er i reglen formet saaledes, at den løber ud i en spids, Sporen, under vandet. Med denne spore kan man ramme sin modstanders skibssider under Panserbæltet, hvorved frembringes saa stort hul, at det vædrede skib faar en betydelig læk. Denne kampmaade kan være farlig for det vædrende skib. Bånd af tykkere planker i inderklædningen. Optrævlet tovværk, i reglen hamp. Bruges til tætning af nådden i skibsdæk/skibssider og bund. eng.: Oakum
Vævling:	Trædetov af tovværk, udspændt i mellem sejlskibs vant el. under bovspryd.. ca. 30 cm. fra hver vævling/trin.
v.v:	Vice Versa (conversely).