2003  © Ole Nørgaard
S
 
 

sa:	South Africa, or South America, or South Australia, or Sociète Anonyme, or Safe Arrivel, subject to approval
s/a: SADT:	Subject to approval Self-Accelerating Decomposition Temperatures
sae:	Stamped and addressed envelope
SAECS: SAGSTRAM:	Southern Africa Europe Container Service Standing Advisory Group on the Safe Transport of Radioactive Materials.
SAJ:	Svend Arne Jørgensen, ejer af entreprenørfartøjer
Sakke:	Skibet bevæger sig langsomt agterefter
SAL:	Schiffssfahrtskontor Altes Land, rederi i Steinkirchen, Elben
Saling:	Se salingshorn
Salingshorn:	Tværstivere af træ eller metal, monterede på masten for at øge vantets vinkel ved mastetop og røstjern. Kommer af ordet: solbænk,  eng.: sole, grundlag, tær.  Dansk: syldskel
Samsonpost:	Opstander på et skibsdæk til støtte for lossebom, er ofte hul og anvendes til ventilation af lastrum. eng.: Samson post, King post
Sandspor:	Render, der tillader vand i skibets bund at løbe til lænsepumpen, se også Lemmergat
Sanse:	Stramme, f.eks surring el. løbestykke.   eng.: Tighten, haul taut
SAR:	Search and Rescue
SARAH:	Search and Rescue And Homing, nødsender system
SART:	Search And Rescue Transponder, automatisk nødsender, se GMDSS
SASAK:	Sammenføjning Af Store Aluminiumskonstruktioner, samarbejde om udvikling af aluminiumsskibsbyggeri.
Satcoms: SATPM:	Sattelite comminications Saturday PM
sb:	Safe berth, or South bound
sbm:	Single buoy mooring, or Soya bean meal
sbp:	Safe berth-port
SBT:	Segregated Ballast Tanks, separate ballast tanke
Scepter:	Opstående støtte, undertiden endende i gaffel hvori der kan lægges et tov. eng.: Stanchion
SCL:	Safmarine Container Line, Sydafrika, købt af A.P.Møller 1999
SE: Seabiscuits: SEFA:	Steam Engine eng. ord for Beskøjter, også kaldet: hard tack = pløk European Syndicate on Steel Drums
Sejlkøje:	Rum til opbevaring af sejl og sejldug
Scandlines:	Nyt navn på tidligere DSB`s rederifunktion, etableret 1996.
SCC:	Ships Control Center, dækskontrolrum
SCC:	Special Service Craft, omfatter alle typer high speed fartøjer.
SCI:	Super Carrier Initiative, samarbejde imellem rederier og de amerikanske myndigheder, om forebyggelse af narkotikasmugling.
SCR:	Selective Catalytic Reduction, katalysatorer fremstillet til rensning af skibsmaskineriers udstødning, såvel hoved- som hjælpemotorer.
sc&s:	Strapped, cored and sealed
Sct.Lawrence-klys:	Klys med lodrette og vandrette ruller, hvor imellem fortøjningen føres. Trossen i et Sct. Lawrence-klys kan vise i alle retninger. Anvendes især i de store slusesystemet på Sct. Lawrence Seaways
sd:	Single deck, or Sight draft, or Short delivery
SD:	SøfartsDirektoratet, norsk
SDA:	Structual Design Assement
sdbl:	Sight draft B/L attached
sdd:	Store door delivery
sdg:	Siding
SDM:	Ship Docking Module, speciel designet slæbebåd, meget bred og med 2 azimutpropeller placeret i hver sin ende af fartøjet, diagonalt, hvorved man får et maksimalt drejemoment.
SDR:	Special Drawing Right = ca. 2,50 D.kr.
SeaBase:	1600 meter lang SeaBase, består af sammenkoblede platforme, kan anvendes som lufthavn, udviklet af Kværner Maritime, Norge
SEATO:	South-East Asian Trety Organization
SEM-SAVE:	Nyudviklet højtrykssprinkleranlæg, til brandbekæmpelse (1996).
See-Bee:	Sea Barge Carrier
Sejlmagerhandske:	Læderrem til at spænde om hånden, på remmen er fastgjort metalstykke, således at man med håndfladen kan presse en kraftig nål, sejlmagernål, gennem sejldugen.
Sejsing:	Utjæret reb, hvormed nedhalede og sammenrullede sejl fastgøres.
Sekstant:       "Selandia"	Instrument til måling af vinkler, f.eks. af solens eller stjernernes højde over horisonten. Herved kan skibets position udregnes, når det nøjagtige tidspunkt kendes. Hertil anvendes tabeller, se kronometr. Første sekstant fremstillet til brug ved sørejse, fremstilles af englænderen Hadley, i år 1731. Verdens første oceangående motorskib, bygget på B&W 1912 til ØK, 2 dieselmotorer på hver 1250 hk., dw: 7500 t.
SELFD: Semafor: Semi-Trailer:	Self Discharging Signalmast for optisk telegrafi, herunder signalflag Usually 12,0 m. flatbed road trailer
SES:	Surface Effect Ship, et fartøj af katamarantypen, hvor luftpude mellem skrogene delvist løfter fartøjet ud af vandet. Luftpuden opretholdes af skørter mellem skrogene for og agter. Længde: 15-45 meter, fart: 27-52 kn., rækkevidde:750 sm. (udviklet i Kina).
SES:	Shanghai Edward Shipyard
Selvlosser:	Massegodsskib, som kan losse sin ladning med eget grej, uden hjælp fra land, også betegnelsen for sten/sandbåde på 1000-3000 tdw.
Selvtrimmende  bulkcarrier:	Lastrummene har skrå tanke mellem skibssiderne og dobbeltbunden, således at lasten løber ind mod den reducerede flade bund som i en tragt, hvorved det er lettere at losse lasten, med f.eks. grabber, og man får et mindre område at skrabe lasten sammen.
SERS:	Ship Emergency Responce Service, frivillig ordning som redere kan abonnere på, mht. hjælp i store havarisager, olieudslip, grundstødninger, mv., systemet drives af Lloyds register i London.
s&fa:	Shipping and forwarding agent
s&p:	Sale and purchase
Semicontainerskib:	Tørlastskib, der kan anvendes til transport af containere og mere traditionelt gods.
sf:	Stowage factor
sfb:	Summer free board
SFDS:	SydFynske DampSkibsselskab
SHAE:	Statshavneadministrationen Esbjerg. Havneadministrationen i Esbjerg omfatter havnene: Thyborøn, Thorsminde, Hvide Sande, Esbjerg Fiskerihavn og Rømø.
SHAF:	Statshavneadministrationen Frederikshavn, havneadministrationen i Frederikshavn omfatter havnene: Helsingør, Frederikshavn, Skagen, Hirtshals, Hanstholm, Anholt og Hammerhavn.
SHAG:	Styrbord Højre Altid Grøn (remse).
Shanghaje:	En person beruses eller bedøves af forhyringsagenten og bringes bevidstløs ombord i et skib, der ikke på lovlig vis har kunnet få fuldtallig besætning.
Shanty:	Opsang, se dette, arbejdssang brugt i store sejlskibe.
SHI:	Samsung Heavy Industries
Sideport:	Adgangsåbninger i skibssiden til brug ved lastning og losning. Sideporte anvendes oftest i forbindelse med palletiseret gods, som håndteres af gaffeltrucks såvel ombord som i land.
Signalstation:	Signalstationerne er oprettet flere steder langs kysterne og ved havne til forskelligt brug. Skibe kunne i ældre tid afsende telegrammer ved anvendelse af signalflag, når man passerede disse signalstationer. Signalstationer anvendes også ved storm, is, faremeldinger for skibsfarten. Kystmeldepost, f.eks. Lloyds Signalstation.
SIGTTO:	Society of International Gas Tankers and Terminal Operators
SIMRAD: SITPRO:	Simonsen Radio, norskejet elektronikfirma Simplification of International Trade Procedures Board
Singmarine: Sinus Codanus:	Anden benævnelse for værftet: Keppel Marine i Singapore. Latinske ord for: Kattegat og dets fortsættelse ud i Østersøen, se også: Kodans bølge.
SHEX:	Sundays and holidays excepted (excluded).
SHF:	Super High frequency, 3.000 Mhz og 30.000 Mhz, bølgelængde 10 cm. og 1 cm., anvendes ved satellittransmission af bl.a. TV.
SHL:	Scandinavian Heavy Lift, dansk selskab (Dansk bjærgning og bugsering).
shinc:	Sundays and holidays included
sshinc:	Saturdays, sundays and holidays included
shmt:	Shipment
shp:	Shaft horse power
Shelterdækker:	Enkeltdækker, der er forsynet med et shelterdæk, over hoveddækket. Må nedlastes til mellemdækket er ca. 3 cm. over vandlinien. eng.: Shelter deck
SI:	Système International d`Unitès, se også ISO
Side 3:	Side 3 indeholder oplysninger om fra/tiltrædelse ombord, en sømand der bliver bedt om at komme op og skrive under på side 3, hentyder til at han er sagt op af kaptajnen.
SIFU:	Sidst ind først ud
SIMEK:	Sigbjørn Iversens Mekaniske Verksted, Flekkefjord, Norge
Singeldækker:	Enkeltdækket skib, der må nedlastes, til dækket er ca. 35 cm. over vandlinien. eng.: Single deck ship
Singles:	En enkeltrejse mellem aftalte destinationer. Betalingen til rederiet aftales enten som et i forvejen aftalt totalbeløb, en "lumpsum" eller en betaling pr. transporteret tons gods. Rederiet må afholde alle udgifter til skibets drift, incl. kanal- og havneudgifter.
SINS:	Ships Inertial Navigations System, inerti-navigering specielt for ubåd, fly og orlogsfartøjer. Stor nøjagtighed.
sid:	Single decker
SIRE:	Ship Inspection Report Programme
sit:	Stopping in transit
SITE:	Skou International Tschudi & Eitzen
SITREP:	Situation Report
si/tw:	Single/tweendeck
SIU:	Seafarers International Union, (USA).
SIW:	Shipping Intelligence Weekly, eng. ugeskrift om fragtrater, udgivet af Skibsmæglerfirmaet Clarkson, UK.
Sjoug:	Meget arbeide
Sjouger:	En mand, der antages og betales for at arbeide dagviis ved et skibs losning, ladning eller eqvipering mm.
Sjov:	At hejse flaget i sjov, at hejse det bundet i knude, et gammelt udtryk for at skibet er i nød.
Sjover:	Daglejer/havnearbejder på dagløn
Sjoverlods:	Hjælpelods
Sjægte:	Spidsgattet jolletype fra Limfjorden
Sjækkel:	Jernbøjle med skruebolt til samling af kæder, wire el. til fastgøring af disse mv. eng.: Shackle
SKA:	SøKortArkivet, under Kort og matrikelstyrelsen i København
Skaffe: Skage:	At spise, i et skib. Skage en talje, er at overhale den, saa afstanden mellem blokkene bliver større. At skage gaardingerne, er at overhale dem gennem deres blokke. Vinden skager sig: drejer sig efterhaanden og jævnt, uden pludselig spring.
Skalke:	Holl.  Sikre en luge mod søvands indtrængen.  eng.: Batten down
Skamfile:	Siges om noget der slides ved gnidning, f.eks. tov mod vant.  eng.: Chafe
Skanseklæder:	Finkenetsbeklædning rundt skandsen. Paa handelsskibe ere de almindelig af træ.
Skandæk:	Bred planke i dækket, der ligger over enderne af spanterne. Inden for skandækket ligger waterbordet. eng.: Plank sheer, covering board, gunwale
Skanseklædning:	Fortsættelse af skibssiden over dæk.   eng.: Bulwark
Skandsenet:	Haves ofte paa handelsskibe istedetfor skandseklæder.
Skansen:	Den agterste del af det øverste dæk, regnet fra stormasten og agterefter. Skansen er ofte hævet over andre dæk.
SKANTI:	Skandinavisk Teleindustri, radio- og satellitudstyr
Skatkammer:	En lærebog i styrmandskunsten, udgivet af Navigationsdirektør Chr. Carl Lous, år 1783.
Skeg:	Rorfinne på rorets forkant, foran rorstammens linie
Skeje ud:	Holde fri fra arbejde om bord.  eng.: knock off work, be off duty
Skib:	Fartøj beregnet til søgående sejlads. Man skelner imellem de forskellige slags skibe, ved at betegne dem efter bevægkraften: sejl, damp, motorskibe.  Krigsskibe, handelsskibe, lystskibe, fyrskibe etc.
Skibladner:	I Nordisk mytologi navnet på et Vidunderfartøj; det kan sejle gennem luft og over hav, har altid medbør, kan rumme alle guderne og dog sammenfoldes, når det ikke bruges. Skibladner er bygget af dværge.
Skibmandsgarn:	Linegods fremstillet af kabelgarn, tjæret el. hvidt.   eng.: Spun yarn.
Skibmand: Skibmanne:	Den underofficer, som forestaar stuvningen af krigsskibets last og har tilsyn med vandbeholdningen. Udbedre rigningen, matrosarbejde
Skibsklaver:	Harmonika, se også sømandsorgel
Skibskost:	Dermed menes fornemmelig ærter, saltkjød og flesk
Skibslys:	Lanterner, de lys, som skibet/fartøjet iflg. internationale søvejsregler, skal føre.
Skibsmægler: Skids:	Mellemmand ved køb, salg og befragtning af skibe.  eng.: Shipbroker En slags strøer af stål el. træ, der friholder en kasse el. fra jorden, således at en gaffeltruck kan gribe an under emnet
Skinkel:	Reb el. wire med en blok el. kovs i den ene ende.
Skipper:	Anfører/leder af handelsskib og den der bringer det fra sted til et andet sted. Af tysk: schep-herr (oversat til: skipper)
Skipper:       Skipperøerne:	Føreren af et handelsskib. Ordet er af holl. oprindelse, men er kommet i miscredit, og fortrængt af det franske ord capitain. Som sprogbrug nu er, saa kaldes kun førerne af kystskib: skipper, hvorimod førerne af alle andre skibe kaldes capitain. (dansk marineordbog 1839). Nu om dage bruges ordene skipper/skibsfører/fører, i flæng. Andet navn for: Samoaøerne
SKIS:	Scandlines I/S, Scandlines Danske selskab ved HH-overfarten, se også SKAB
Skivgat:	Rektangulært hul gennem f.eks. mast el. rå, hvori der er anbragt en skive som i en blok.
Skjelmeri:	Bedrageri
Skjulsejl:	Sejldug udspændt på gelænder for at give læ.
Skot:	holl.  Væg i et skib, adskille et lastrum, osv.   eng.: Bulkhead
Skraller:	Vinden skraller, vinden drejer for efter (modsat rummer). eng.: Haul, scant
Skrolle:	Siges om noget der synes større end i virkeligheden. På gl. fregatter malede man over kanonporte for at skibet skulle syne mindre.
Skonnert:   Skonnertkage:	Skib med 2 til 4 master (undertiden flere). Disse er i egentlige skonnerter delt i to dele, hvis der er to master, er den agterste mast den højeste. Alle master bærer gaffelsejl, den forreste ofte råsejl over gaffelsejlet. Beskøjter/brødkrummer findelt, herefter formet som lagkagebunde, heri lægges masser af smør, tørrede frugter. Normalt fil søfolk ikke kage, kun beregnet for kaptjanen evnt. styrmænd.
Skonrog:	Meget hård rugbrøds tvebak, beskøjt. Sidste del af ordet, er rug. Hører under begrebet: beskøjter. Fra Tyskland: schön + roggen = "smukke rugbrød" Tysk: Hartbroot.     Holl.: Hardbrood, tweebak.
Skosse:	Blok af is, drivende i vandet
Skostik:	Andet ord for flagknob , se dette
Skral:	Vinden er skral, dvs. den har skrallet, drejet sig mere forlig; modsætning til rum.
Skrægge: Skræddertalje:	Fire så småt, skrænse, men mere i stød 2 blokke, med et og to skivgatter, ofte med en stjært. Anvendes ved klodshaling af ting mv.
Skrænse:	Fire småt, f.eks. på en tot trosse.    eng.: Ease off
Skuden:	I Vikingetiden var "skuden" en speciel skibstype. Den var et lavt og forholdsvist let krigsfartøj. Skuden blev drevet frem af indtil 30 rorere og kunne gøre en anseelig fart.
SKULD:	Norsk forsikringsselskab, P & I Club, gensidig forsikring. Skuld = Rolf Krakes søster
Skonnerbark:	Betegnelse for Barkentine
Skonnertbrig:	Betegnelse for Brigantine
Skonnertsejlet:	Gaffelsejlet på en skonnerts forreste mast
Skonrogger:	Hårdtbagte, holdbare flade brød af rug, se beskøjter
Skage:	At dreje, at runde langsomt eller småt, vinden skager, navnet Skagen
Skaaltom:	Et skib, der er aldeles tomt
Skeje:	Skeje ud over alt ! er kommando, til at det arbejde folk er i gang med, indstilles, dss. fyraften. se også Udskejning
Skibspræst	se under Skypilot
Skjørbug:	En farlig sygdom, som søfolk paa lange reiser lide af, formedelst mangel paa motion og megen nydelse af salte provisioner; den har i senere aar meget aftaget, siden der sørges for bedre provisioner, vand og reenlighed. Sygdommen yttrer sig ved lamhed i lemmerne, at tænderne løsnes mm.
Skruemoder:	Det samme som møtrik (1856)
Skurpram:	En pram med skur over, for at kunne føre varer, der ei taale fugtighed
Skyde op:	Lægge i bugter. Retslået tovværk skydes op med solen.  eng.: coil
Skydekappe:	Lejder(trappe)nedgang med skydeluge over.
Skylight:	Ovenlysvindue i skibsdæk
Skypilot:	Sømandsudtryk for en missionær/sømandspræst, skypilot=himmellods. Skibspræst.
Skysejl: Skyskraber:	Et 7. sejl sat over de andre råsejl lille råsejl, se: skøjsel.     eng.: skysail
Skæget:     Skæggemænd:	En sammenføjning af forskellige stykker tømmer, der er boltet til stævnen og saaledes i forlængelse af skibets skrog. Skæget danner underbygning for gallionen og paa skæget staar vaterstaget fast. Udtryk fra Fanø, om den cylinderformet stenflaske til Rigabalsam, se dette
Skær:   Skærstok:	Smaaklipper i søen, der er netop over eller under vandets overflade. Kaldes undervands- eller blinde skær, naar de ikke rager op over vandet. Benævnes ogsaa Bue el. Fles og er altid farlige for sejladsen. Bjælke tværs over lastlugen, hvorpå lugerne hviler.  eng.: Hatch beam, shifting beam
Skøde:	Tovende fastgjort til et sejls nederste hjørne(r) og hvormed sejlet stilles i forhold til vindretningen.  eng.: Sheet
Skødebarm: Skødeknægt: Skøjsel:   Skøre:	Det hjørne på sejlet, hvor agterlig og underlig mødes. Stolper udfor masterne med skiver til skøderne. lille raasejl som undertiden føres ovenover røjlen, ogsaa kaldet: Maanerækker, skyskraber. eng.: skysail revne el. sprække
Skåle:	At skåle en mast eller rå er at lægge en skål , en bredere eller smallere liste på for at styrke masten eller råen.
Sladrekompas:	Viser nedad mod kahyt
Slagbedding:   Slagpøs:	Skib bygget på beddingsbjælke, understøttet af træ ved kimmingen.  eng.: bilge way, launching way eller sliding way. Fr.: coitte eller morte.       Ty.: Sclagbetten.  Stor pose af sejldug til ombordhaling af søvand til afvaskning af dæk ol., indhold ca. 6-8- liter, se også under Admiral. eng.: Canvas bucket
Slange:	Skyde en trosse op i slangebugter.  eng.: Fake down a rope
Slapping:	Belægning af ankertovet, for at skåne mod havbund, stens skamfiling. Slapping bestod af gammelt tovværk. Beklædt fra ankeret og nogle favne frem.
Slavehaler:	Skib anvendt til slavetransport, især Guldkysten/Vestindiske øer, slavetransporten blev forbudt af kong Chr. 7, med virkning fra den 1. januar 1803. Der blev dog dispenseret indtil år 1806.
Slejs:	Jernstang til at bryde slaggerne løs med i et dampskibs fyr
Slik: Sling/slæng:	fint ler paa havbunden Flere enheder af lasten samlet i "bundt" og løftet på een gang under lastning/losning.
Slingregrej:	Træramme anbragt på spiseborde. Skal under slingerage forhindre skaffegrej (bordservice) i at falde på dørken. eng.: Fiddles
Slingrekøl:	Finneagtig stålplade der går vinkelret ud fra kimingen, for at mindske et skibs rulninger. er ca. 1/3 del af skibets længde. eng.: Bilge keel
Slingretank:	Specielbygget, delvis fyldt tank i passagerskibe, anbragt for at dæmpe skibets rulninger.
Slip:	Ophalerbedding
Slipperstik:	Knob med beknebet tamp, der hurtigt kan opgås.   eng.: Slip knot
SLO:	Sole Look Out, anvendes ved een mands betjent bro, 24 timer i døgnet
Slopkiste:	se under sloppen
Sloppen:	Lille "butik" ombord med cigaretter, øl, vand, chokolade mmm.
Slot:	Rum der svarer til 20`containere
Slup:	En slup er et fartøj, der drives frem af mange roere. Benævnelsen "slup" er en dansk afstumpning af den franske "chalupe", se også Chalup
Sluttet:	At skibet er sluttet, betyder, at der er indgået en transportaftale for skibet
Slæb: Slæberbom:	Et el. flere bugserede skibe med deres slæbetrosse. En bom, der lægges ud fra en skibsside til fortøjning af skibets fartøjer. Ned fra bommen hænger lejdere til at kravle ned af og liner med kovse til at fastgøre fartøjerne i.
Slæk:	Løst, modsat stiv, tot   eng.: Slck off
Slå under:	Klargøre, f.eks. et flag ved at knobe flaglinen til fald.  eng.: Bend a flag or sail
sm:	Sømil = 1852 meter, d.s.s. nm = nautical mile Eng. sømil: the UK nautical mile = 6080 feet = eet længdesekund af buen ved ækvator, se også International sømil, Distanceminut og kvartmil
Smerte:	se under Smerting
Smerting:	Sejldug, gl. klude el. tovværk, omvikles stag, vanter, tov, e.l. for at undgå slitage.      eng.: Parcel
SM:	Svendborg Maskinmesterskole
SMM:	Shipbuilding/Machinery/Marine; International maritim udstilling
SMM:	Søfartens Messe Mekka, øgenavn til SMM
SMSC:	Svendborg Maskinmesters Simulator Center
Smul:	Ubetydelig sø, smult vande.    eng.: Smooth sea
Smørbrikker:	I krigsskibene, hvor hver mand er tilstaaet et vist qvantum smør, vilde det tage for lang tid at vaie dette, hvorfor der haves smørbrikker af træ, klædte med blik, i hvis huling netop gaaer saa meget smør, som udgjør en mands ranzon for en dag. Smørret i smørbrikken kaldes: en brikke smør
Snesejler:	Sømand (slang) især om folk fra ØK, da de tit kom til Danmark, man mente ikke sneen smeltede på dækket, før de var hjemme igen.
so:	Ships option, Shipping order, Sellers option, Shipsowner
soc: SOF:	Shippers own container Statement of Fact
SOK:	Søværnets Operative Kommando, Århus
sol:	Shipowners liability
SOL:	Svenska Orient Linien
SOLAS:	Safety of Life at sea
Soldaterhullet:	se under Bjørnen
Sole look-out:	Eenmands bemandet kommandobro, under fart, døgnet rundt
Solvent Carrier:	Tankskib til transport af kemikalier, tankene som regel af rustfrit stål og med separate pumpearrangementer.
Sonar:	Sound Navigation and Ranging, tidligere kaldet: ASDIC
Sorte flaske: Sorte jakobber:	Sømænd frygtede at få af den sorte flaske, dvs. blive forgivet, på visse landes hospitaler, når deres skib var afsejlet. slang / øgenavn for:  rugbeskøjter
SOS:	Internationalt nødsignal (Save Our Souls, or Save Our Ship), i morsealfabetet står bogstaver for: . . .  - - -  . . .  S O S
sp:	Safe port
Spandholt:	Tværtræ i bunden af en robåd, hvorpå fødderne kan finde støtte
Spante:	holl.  Afstivningsbjælke anbragt tværskibs; udgør skelettet i et fartøj og går fra kølen og op efter.   eng.: Frame
spd:	Steamer pays dues
SPDI:	Singapore Dalian Port Investment
Speilbugt:	Den horisontale bugt, som speilets bagflade har, hvilken i almindelighed kun angives paa speilets brede imellem gilligstræerne i borde.
Spidsgatter:	Kravelbygget båd med spids agterende
Spidering:   Spidstønde:	Is the internal strengthening of circular tanks for transport, this prevents the tanks becoming warped. The tanks are strengthened with steel or wood crossbeams giving a "spider" appearance. Flydende sømærke, der over vandlinien er spidst tilløbende
Spilkop:	Cylinder på spil, smallest på midten. Anvendes ved haling på trosser, der lægges nogle omgange om spilkoppen for at friktionen kan optage en del af kraften, så en enkelt mand kan styre trossetrækket. eng.:  Warping head
Spirtønde:	Vintersømærke, formet så den ikke knuses af isens tryk
Splejse:	At sætte to stykker tovværk sammen ved at flette kordelerne
Splitved:	Affaldstræ fra et savværk
spm:	Saturday p.m, or Single point mooring
Sponson-tank:	Ekstra påbygget sidetanke udenbords, især på ro-ro/paxskibe, for at øge skibets stabilitet
Spotmarked:	Dagens marked, hvor prisniveauet/rateniveauet afgøres af udbud og efterspørgsel for prompt levering el. befragtning.
S.P.-Radio:	Maritime radioanlæg, opkaldt efter grundlæggeren: Simon Petersen
Spring:	Dæksplanets kurve set fra siden
Spring:	For og agterspring, fortøjning, sættes ud fra sideklys.  eng.: spring line At ankre med spring, er at stikke en fortøjning fra agterskibet fast på kæden.
Springflod:	Det særlige kraftige højvande (ved ebbe og flod) indtræffer ved ny og fuldmåne.
Springe læk:	Vandfylde, efter at en nagle/svejsning er sprunget under vandlinien.   eng.: Spring a leak
Spørg mågerne:	Når man i det Danske søværn får stillet et spørgsmål, som man ikke kan eller vil svare på, benytter man sig ofte af sætningen "spørg mågerne". Underforstået: De kommer så langt omkring.
Spryd:	Træstang
Spygat:	Åbninger der virker som afløb fra dæk el. bundstokke, sandspor. eng.:Scupper
Spunds:	Træklods stemmet ind i planke for at dække et hul, kaldes undertiden: lus
Spændebjørn:	Kæde med krog, der anvendes ved surring at containere, trucks etc.
SRBL: SRC:	Signing and releasing Bill of Lading Certifikat til betjening af maritime VHF-anlæg
SSHEX: SSHINC: SSRS:	Saturday, Sundays, Holidays excluded Saturday, Sundays, Holidays included Ship Survey Reporting System, anvendes af Lloyds register
ST:	Steam Turbine
Stabilisator:	Hydraulisk styrede sidefinner, der kan mindske rulninger fra 20° og ned til 2°.
Stafford-hunde:                             Stag:	"China-dogs", (kinesiske Fo-hunde) porcelænshunde, fremstillet i Stafford,Trent og Stoke-området, i England blev meget efterspurgt omkring 1700-tallet. Meget eftertragtet af søfolk, der købte dem parvis. Hundene skulle have hovederne mod hinanden. Den vestre hund kaldtes "hjertehunden" og havde til opgave at skærme kone og hjem og minde om fatter, indtil han kom hjem fra langfart. Historier omkring hundene: Man fortæller f.eks., at de blev solgt til sømændene i engelske havnebyer af uartige piger, som ikke måtte tage betaling for deres velvillighed, men nok måtte sælge figurene til overpris som dækning for ydede tjenester. Det berettes som bekendt også, at sømandshustruerne, der fik dem af deres mænd, havde dem stående i vinduet, og når manden var hjemme, vendte hustruen dem med ryggen udad, så den eventuelle elsker var advaret mod at komme på besøg så længe. (Kilde: H&S, årbog 1968 side 106 og H&S, årbog 1969, side 130). Tov el. wire, der støtter master/rig fremefter, vigtigeste støtte til masterne, springer et stag, går masten gerne overbord.   eng.:Stay
Stagvende:	Vende med sejlskib gennem vindretningen.   eng.: Tack, go about
Stambesætning:   Stampestag:	For hurtig at kunne blive krigsberedt ligger ikke udkommanderede krigsskibe oftest med Stambesætning, der er saa mange uddannede mænd ombord, at alle de vigtige organer altid og straks kan blive betjent. En gie, der sættes fra fokkemasten til top af forstævnen el. sprydet, for at støtte masten i høj sø.
Stander: Standkøje:	Aflangt flag på et skib. Fast sengested i et lukaf.
STEM: Stevedore:	Subject to enough Merchandise (Availability of cargo). Person der forestår et skibs lastning/losning. Ordet kommer fra spansk, via engelsk, estivador, estivar betyder : at stuve
Stik:       Stikbjælke: Stik ud:	Maaden hvorpaa et tov fastgøres om en pæl el. lign. eller hvorved det forenes med et andet tov, saaledes at det let kan kastes los, hvorimod et knob sandes fast. Der findes forskellige Stik, f.eks. pælestik, halvstik, tømmerstik, osv.   Korte dæksbjælker ved dækslugerne. Fir los     eng.: Pay away
Stikkøje:	se Hundekøje
Stirrids:	(eng.)  Steerage, styregrejer, plads hvorfra skibet styres. Foran kahytten i hvis forrum der opbevaredes madvarer, rum ombord til proviant og service. se under: Stikkeriet
Stiv:	Udtryk for store (begyndelses) stabilitet, hvor skibet først ved en stor kraftpåvirkning krænger.    eng.: Stiff
Stjert:	Kort tovende, fastgjort til kovs, blok el. anden tovende.   eng.: tail
Streep-pumpe:	Pumpen, der tager den sidste rest i tanken
Stores:	Forsyninger, forbrugsgods, til skibets drift
Stormlejder:	Rebstige anvendes under hårdt vejr til entring. Forfærdiges af klædt wire med trætrin.Også kaldet: Jakobsstige.   eng.: Rope ladder.
STORNO:	Maritime VHF-anlæg:  STORE-NORDISKE
Stowaways:	"Blinde passagere"
Streg:	Gammeldags inddeling af kompasset.  Èn streg = 11¼°.  Kompasset er inddelt i 360 ° = 32 streger.   eng.:  Point of compass
Stringer:	Langsgående stiver i skibsskrog, forbinder spanterne.   eng.: Stringer
Strø: Strømme bøien:   Strømflasker:	Tømmer, lagt tværskibs som fundamenter for maskinen, m.m. Er at undersøge, om en bøie er tæt, ved at kaste den ud i søen og see om den trækker vand. En art "flaskepost", udsat af hydrografiske Institutter, brugt først gang i 1802 for at udforske Golfstrømmens løb, og Belcher udgav 1843 det første strømkort. Ved Dansk meteor.instituts undersøgelser brugtes champagneflasker, som efter at pergamentsedlen var lagt i, blev tilproppet og vandtæt lukket med Guttaperka. Sedlen var paatrykt en anmodning i 3 sprog om at indsende sedlen. Flaskerne ligger horisontalt i vandet med saa lidt over vandet, at der ikke bliver angrebsflade for vinden, og ca. 15 %  bliver fundet. Efterretninger om strømflasker fremkommer aarligt i "Annalen der Hydrographie".             se også under: Flaskepost.
Stykgodsladning: Styrbord:	Gods med emballeret varer (tønder, kasser, sække osv.)  eng.: General cargo Højre side af skibet, når man ser fremover. Ordet "styrbord" kommer fra vikingetiden, hvor man på højre side af skibet havde en styreåre. Da styreåren var fastgjort til et specielt beslag, på styrbord side, kunne derfor ikke ligge til kaj med stb.-siden, derfor blev denne side af skibet kaldt: bagbord (bordet bag styresiden), på eng. Port side (havnesiden).
Sump:	Det dybeste sted i båden, hvor bundvand samler sig.
Stuve:	Pakke tæt sammen
Stående rig:	Faste vant og stag til at støtte masten(r)
Svinebinde:	At fastgøre noget, så det ikke kan røre sig. Fortøje et skib med 4 ankre
Svineryg:	Træstykke oven på lønningen op mod forstævnen
s/r:	Signing / releasing
SRR:	Search and Rescue Region
SRF:	Sveriges RederiForening
ss:	Shipside, Special, Steamship, Self-sustained or Screw steamer
ssw:	Summer salt water
STAB 90:	Internationale krav om Ro/Ro- og passagerskibes lækstabilitet
st: "Stavangeræg":	Short ton, 2000 lb. avoirpois  (907,1848 kg.) Fiskeboller (slang)
stb(d):	Starboard
s.t.c.: STCW:	Said to contain Standard, Training and Certification for Watchkeeping
stds:	Standards, mål for træ i bundter
Stem:	Cargo availability, subject to enough merchandise
Stikkeriet:	Øgenavn på Stirrids (se dette) ombord på skoleskibet "Danmark"
Stilling:	Sammensætning af brædder til arbejdsplatform, der hænges udenbords.
STIM:	Sociedad Transport Insulane Maritime, rederi i Papeete, Fransk Polynesien, har indkøbt adskillige danske coaster til den lokale ø-fart.
stof:	Statement of fact
Stjært:	Kort strop fastgjort til blok, denne stjært kan flyttes / fastgøres efter behov, hvor det især hurtigt er påkrævet.
str:	Steamer, Strait
Styrbord:	Skibets højre side, grøn lanterneføring.   eng.: Starboard
Styrestreg:	Mærke på kompasset placeret således, at en linie gennem kompassets midte og styrestregen er parallel med skibets længderetning.   eng.: Lubber line
Styrlastighed:	Forskellen i dybgang for og agter.   eng.: Trim
Strymands-examen:	Examen til at kunne faae tilladelse at fare som styrmand; hos os bestaaer den af to dele: Breddeexamen og Længdeexamen. Den første giver, tilligemed visse gjorte reiser, Ret til at fare som styrmand; den sidste fordres ikke, skjøndt den vistnok var nødvendig, især for de længere reiser.
Styrmandskunst:	Navigations-Videnskab
Styrmandspatent:	Styrmandseksamen, se dette
Stubbolt: Stutgarn:	Kraftig bolt, som ikke klinkes. Gamle kabelgarn, der kun have liden styrke, hvorfor de ogsaa bruges til at beslaae et seil med, som man ønsker at lade falde, uden at mandskabet behøver at være paa raaen, men kun at hale saaledes i skjøder og bugliner, at garnene springer; denne maade at beslaae et seil paa kaldes at beslaae med Stutgarn.
Stævnrør: Stød:	Rør hvori skrueakselen føres ud gennem skibssiden, agter.   eng.: Stern tube Stedet, hvor planker eller tømmer mødes.
SUM:	Sundets marinedistrikt (Hjemsted: Stevnsfortet).
SUNAMAM:	Brasiliansk skibsfartsorganisation, under staten.
Supercargo:	(Cargadeur) Den mand, som ladningseieren sender med skibet, for at varetage sin interesse ved salg af ladningen, indkjøb af retourladning osv.
"Suppehønen":	Øgenavn for Ø-færgen "William Jørgensen", tilhørende Havnsø-Sejerø overfarten, Vestsjællands Amtskommune, bygget i 1966.
SUR:	Seafarers Union of Russia
Surre:	Binde, Bændsle.   eng.:  Lash, Seize
Svaj:   Svalehale:	Ligge på svaj, dvs. at skibet ligger til ankers el. fortøjet i bøje, uden agterfortøjning.    eng.: Swing at anchor Tømmersamling.
SVK:	SøVærnsKommandoen
Svaber:	Lang kost fremstillet af gammelt tovværk, anvendes til rengøring af dæk samt optørring af væske.
Svaber-kaptajn:	Dette kaldes den mand der er sat til at bevogte svaberne, at tørre dem og gøre dem rene når de er brugte, denne bestilling i et skib er undergivet en slags foragt, da svaberkaptajnen også må holde gallionen og vandhusene (nødtørfthuset) rene, derfor bruges  dertil een som ikke er nyttig til noget andet, hvor ingen bestemt haves til dette arbeide i et skib, er det en straf for de forsømmelige, der må da gøre dette urene arbejde.
Svandsmester:	Formanden for sjougerne paa et værft
Svanehalse:	Mindre luftrør til en tank el. rum under dækket. Forbindelsesled mellem bom og mast.    eng.: Goose neck
Sværd:	Sænkekøl til fladbundet fartøjer. Sænkekølen skal mindske afdriften
SW:	Short wave, radiobølge
STUFT:	Ship Taken Up From Trade, handelsskib udtaget til militær transport
stw:	Said to weigh
stwg:	Stowing cbm/feet
STWC:	Standards of Training and Watchkeeping
stwge:	Stowage
Styrtgods:	Uemballeret gods, f.eks. korn, malm, kunstgødning mv.
Støt:	Stadig fast, støt med roret, kommando om at standse skibets drejning og holde en ny kurs.
sub:	Subject to
sucl:	Set up carload
sulcl:	Set up in less than carload
sv:	Sailing vessel
Svedekiste:	En indretning, opsat paa et skibsværft, hvor planker og brædder krummes ved damp.
swad:	Salt water arrivel draft
swl:	Safe working load, Statutory water level
Sy:	Sammenholde to parter f.eks. øjet i to wirer ved en smækker ende at lægge flere slag gennem begge øjer (naje sammen).   eng.: Lash
Sygekost:	Havregryn, viin og andre finere provisioner, der medgives til syges forpleining
S&P:	Sales & Purchase, term brugt ved køb & salg i den maritime sektor
Skægget, på et skib:	Udbygningen over "krigen" ved gallionsfiguren
Skærpe:	Under sejlads at brase ræerne så meget forefter som muligt, for at kunne gå tættere op til vinden.
Skærstok:	Stokken el. stangen midt i en luge, på hvilken lugerne hviler.
Skøjsel:	Lille råsejl som undertiden føres oven over røjlen el. boven-bramsejlet. Også kaldet: månerækker, Skyskraber.  eng.: Skysail
Skøre: Skaale:	Revne, sprække, er revnet, har fået en sprække en bredere el. smallere liste paa siden af masten el. raaen for at styrke den.
sl:	Salvage loss
SL:	Skibsteknisk Laboratorium, Lundtofte
Slagside:	Et skib siges at have slagside, når det på grund af ulige fordeling af vægt inden bords, ligger over på den ene side.
sl&c:	Shippers load and count
sl&t:	Shippers load and tally
sld:	Sailed
Slik:	Fint ler på havbunden
sls&c:	Shippers load, stow and count
slsd:	Stowed, lashed, secured, dunnaged
Slup:	Skroget af en "slup" ligner jagtens, men har mere af en kutter, er lavere og har mindre spring. Sluppen har een mast med stang og saling. Ordet kommer til os og til england fra holland sloep  og afledes af tysk slupen, som betyder glide, smyge, og betyder altså som så mange andre nordiske skibsbetegnelser, fartøjet glider gennem vandet.
s/n:	Shipping note
Smart Solas Suit II:	Kombineret overlevelse, flyde, arbejdsdragt og redningsvest, godkendt efter SOLAS II - reglerne.
SMB:	Single buoy mooring, bøje som regel beliggende på dybt vand, hvortil tankskibe kan fortøje for lastning el. losning gennem undersøiske rørledninger.
SMC:	Safety Management Certificate
SMS:	Ship management system
SKAB:	Scandlines A/B, Scandlines Svenske HH-overfart, se også under SKIS.
Skaffe:	Spise
Skalke lastluge:	Plankerne, der lægges over hullet (lugen), dækkes med presenning, der fastholdes med træbjælker, som kiles udvendig på lugekarmen.
Skamfile:	Rigningen skamfiles, slides, ved at de enkelte dele gnider mod hinanden, fortøjninger skamfiles i klys.
Skibmanne:	Udbedre rigningen, matrosarbejde
Skibmandsgarn:	Hampegarn snoet af to eller tre tråde.
Skinkel:	Reb el. wire med en blok el. kovs i den ene ende
Skipperpatent:	Et patent (sønæringsbevis), som berettiger til at føre handelsskib.
Skrue i dyse:	Skibets skrue arbejder i en tunnel, der koncentrer vandstrømmen, og derved forøger skruens effekt, ses ofte på bugser- og supplyskibe.
Skvære råer, square, firkant:	Sætte ræerne paralelt og vinkelret på skibets længderetning, et tegn på sirlighed, når skibet ligger tikl ankers el. i havn.
Skværrigget:	Skib rigget med råsejl
Skære:	Føre reb gennem blok el. anden åbning
Skysejl:	Et 7. sejl sat over de andre råsejl
Sladrekompas:	Viser nedad mod kahytten, normalt til kaptajnens kahyt
SLAG:	Det stykke et skib sejler mellem to vendinger under krydsning mod vinden.
Slettopper:	Slettoppet skonnert, uden råsejl
Slingreribber:	Sættes på bordene, når der er høj sø, for at beskytte servicet mod at falde på dørken (gulvet).
Slingreskot:	Skillerum der opsættes til inddeling af lastrum, når der lastes korn el. andre bevægelige fragter.
Slipper:	Kædestopper med udløsningsmekanisme
SMCO:	Scandinavian Maritime Claims Office (samarbejde jvnf. OPA-loven i USA, se OPA).
SMQI:	Scandinavian Marine Qualified Individual. (samarbejde jvnf. OPA-loven i USA, se OPA).
Spotladning:	Direkte anbringelse af lasten på det sted om bord i skibet, hvor lasten skal forblive under transporten. Udtrykket anvendes for at understrege, at horisontale bevægelser af ladningen ombord er unødvendig. Bruges også om fragter/laster der pludselig er til rådighed/tilbydes i det åbne marked.
Skraa:	Egentlig et stykke skin el. pergament; i middelalderen betegnelsen for en skreven lov el. vedtægt. I Danmark almindeligvis brugt om gildes- eller laugsvedtægter, herunder søfartslove/regler.
Skvætbord:	Forhøjning af essingen på joller, for at mindske søsprøjt/vand i fartøjet
Slå:	Et skib, et dæk, se kalfatre
Slå glas:	se Glas
Slå sejl under:	Fæste sejlene til master, bomme, gafler, ræer og stag. Slå sejl fra betyder det modsatte.
Slør:	Rum vind, deraf sløre,,, dss. at lænse. Slør betyder også spillerum, i f.eks. mellem en aksel og dens lejer.
Smakke: SMM:	Et rundgattet, fladbundet  mindre fartøj med 2 master. Shipbuilding, Machinery & Marine Technology, forum for udstilling/fremvisning af maritimt udstyr.
SMS:	Sakskøbing Maskinfabrik & Skibsværft
SOMS:	Suez Odense Marine Service, værftsamarbejde i Suez med bl.a. flydedok, mellem Lindø værft og de Egyptiske myndigheder.
Spage: Spanske orlogsmænd:	Håndspage, jernspage, stang hvormed man drejer spil el. løfter tunge genstande. se under: Bidevindsejlere
Spejlbygget skib:	Har agter en større eller mindre plan flade, hvorpå navnebrædder og eventuelt ornamenter er anbragt. Mindre danske skibe havde ofte et karakteristisk hjerteformet spejl, der i nogen udstrækning blev efterlignet af svenske og tyske skibsbyggere. Udsmykningen kunne bl.a. være, engle eller fredsduer, hvilket normalt betød, at kaptajnen var missionsk. Skibe med f.eks. hjemstedets byvåben, kunne kaptajnen godt være noget mere fri, mht. til spiritus, osv.
Splejse:	To stykker tovværk splejses sammen, ved at tovværkets enkelte dele (kordeler) føres over og under det andet tovværksstykkes kordeler. Wire splejses også, men på en anden måde end tovværkssplejsning.
Splejse storbrase:	Betegnelse til traktement efter hårdt arbejde.
Spout:	Kulspout, tragt/rør hvorigennem kul/korn o.l.  hældes ned i skibets last.
s/t:	Steam tankers
SSC:	Special Service Craft (SSC-rules) regelsæt gældene for alle hurtigsejlende fartøjer, over 24 m. o.a.
Stage:	Stage en jolle, skyde den frem ved at sætte fra på bunden af vandet med en stage. En åre kan, men bør ikke bruges hertil.
Stage:	Stage en mast, ændre mastens hældning ved hjælp af stagene.
Stagsejl:	Som regel trekantede sejl hejst på stag mellem masterne eller mellem mast og bovspryd med klyver og jagerbom.
Stagvende:	Gå over stag, vende et skib op mod vinden, så den kommer til at blæse ind på den anden side. Skibet kan også vende med vinden, se halse, kovende. En råsejler havde ofte svært ved at stagvende, pga. ræerne.
Steward:	Tjener, kok, hovmester. Det engelske ord betyder egentlig: Hyrde.
Stik:	En sløjfe, løkke på et tov, eller en forbindelse af to tove
Stikke sammen:	At binde sammen
Stikbout:	Korte reb, hvormed et råsejls yderhjørner surres fast ved rebning
Stikke:	Give efter på kæde eller tov, slække
Stivning:	Midlertidig ballast, som indtages under losning af sejlskib, for at hindre, at det kæntre i havnen.
Stopanker: Stopper:	Mindre anker, bruges til at stoppe sejlskibe i havn, i gl. tid. En sejsning, som slynges saaledes om et tov, hvori den hales, at den bekniber sig selv og stopper tovet for hvert tag der hales.
Straitrep:	Strait report, IMO-godkendt overvågning/rapportering for alle skibe over 300 BT, i Mallaca strædet. Aftalt bl.a. Singapore, Malaysia, og Indonesien
Strandsel:	Kaldes folk der alene lever af, ved arbejde på havnen, toldsteder, lodshuse. Kaldes også for toldbod-gris
Stryge:	Tage ned, stryge flaget, stængerne, bramræerne osv.
Stråkøl:	En eller en række planker, der spigres på underkanten af kølen for at denne ikke skal blive beskadiget ved grundstødning. se også Sålen. Den forhøjes undertiden for at give skibet bedre sejlegenskaber, enkelte får en jernbaneskinne monteret for at øge stabiliteten
Stræktov:	Udspændes over dækket i høj sø til støtte for mandskabet og passagere, ved passage f.eks. over høj dækslast.
Strøm:	I havet findes faste strømretninger, som løber til stadighed. Der er også periodiske strømme, f.eks. ved ebbe og fold. Disse to arter af strøm kan kaptajnen få oplysning om i håndbøger, medens der er større problemer med de vekslende strømme, der f.eks. skyldes vinden.
Strømanker:	Mindre anker, som et skib, der ligger til ankers i strømfarvand, sætter ud for at holde klart anker ved vind og strømændring.
Strømkæntring:	Strømmen skifter retning, f.eks. ved overgang fra ebbe til flod
Strømmen:	Betegnelsen for midten af et farvand, nemlig hvor strømmen løber. Strømmen er stærkest, hvor vandet er dybest. Ved at se på strømhvirvlerne kan man skelne den dybeste rende gennem et løb. Undertiden sejler man bevidst på kanten af dette for at undgå en kraftig modstrøm, man kan måske endda få lidt medstrøm = idevand.
Strømret:	I strømfarvand ligger skibet enten strømret og stævnen mod strømmen eller mellem vind og strøm, se vindret.
Strømsætning:	Strømmen fører skibet med sig, således at føreren ikke ved, hvor hans efter kompasset styrede kurs bringer ham hen, medmindre han kender strømmens retning og fart. Mange strandinger skyldes uforudset strømsætning, se også afdrift.
Strømsø:	Løber strømmen mod bølgernes retning, vil diss bremses, hvorved de topper og besværliggør sejladsen.
STSWIN: Stutflag:	Ship To Shore Windows, integreret kommunikations, skib-land firkantet flag, i modsætning til splitflag.  stunt=kort
Styrbord:       Styrhat:	Højre side af skibet, set mod forstævnen. I den side sad tidligere styreåren, der førtes med højre hånd. Bagen vendte da mod bagbord.  Styrbord er skibets finere side, især i orlogsskibe. Grøn lanterne. se også under: bagbord et mærke paa land eller i luften at styre efter under svære giringer.
Styrbords-vagt:	Ledes af kaptajnen, eller hvis der er to styrmænd, da af andenstyrmand under kaptajnens opsyn.
Styrhat:	Et mærke på land eller i luften at styre efter under svære giringer.
Styrlastighed:	Et skib er styrlastigt, når det stikker dybere agter end for. Forskellen klades styrlastigheden, plus el. minus. se amning.
Styrmand:	Befalingsmand ombord, af oldnordisk stornarmadr, mand som har styret over noget, kommando over noget. Styrmand styrer ikke skibet over søen, men hører til dem der har styret.
Stykpramme:   Styrte: Styrtesø:	Brugtes tidligere til havneforsvar. Flade pramme, der paa dækket førte op til 20 kanoner, havde 3 master med gaffel- og topsejl samt udlægger med stagfok og klyver. Under sejlads brugtes sværd. Hælde. Svær sø, som voldsomt kaster sig mod skibet og bryder over dækket.
Stumptønde:	Søafmærkning, uden topbetegnelse
Stutflag:	Et firkantet(rektangel) flag i modsætning til et splitflag.  Stunt = kort
Stænger: Støt:	En tredelt mast består af undermast og to stænger, der i reglen betegnes efter de sejl, som de bærer. Stadig fast, Støt med roret, kommando om at standes skibets drejning og holde den ny kurs.
Stå:	Det samme som, hold op, stop - stå hale eller vast(fast) hale, dss. hold op at hale/hive.
Stående rig:	Den faste del, f.eks. vant og stag, modsat den løbende, dvs. den bevægelige del.
Sumnerlinien:   Sundhedspas:         Sundtolden:	Grafisk metode til stedbestemmelse ved astronomiske observationer, opkaldt efter den amerikanske koffardikaptajn Thomas H. Sumner, der i december 1837 iagttog denne metode til stedbestemmelse. Intet skib, som kommer fra udlandet, maa have forbindelse med land (Praktika) uden myndighedernes tilladelse. Lempelser heri meddeles Orlogsskibe, Ruteskibe o.a. Tilladelsen gives straks, hvis skibet medbringer Legitimation for, at der ikke  i afgangshavnen findes  pestagtig sygdom. Findes denne, underkastes skibet lægevisititation, desinficering og lægges muligvis i karantæne. se under Øresundstraktaten
Svigte:	At svigte en mesan er at formindske den ved at lægge sejsinger om sejlet og gaffelen, hvorved den får en trekantet figur. Ordet står i forbindelse med at svøbe
SUB: Suez-max: Supercargo:   Suppekager:	Subject (to) Den maksimale størrelse for et skib, der kan passere Suez-kanalen, skibe på 120.000 - 200.000 tdw. Person employed by a ship owner, shipping company, charterer of a ship or shipper of goods to supervise cargohandling operations. Often called Port captain. Bouillonterninger, fremstillet omkring 1750-60 (eng.: portable soups)
Svedeklud:	Tørklæde, som fyrbøderne tørrede ansigtet/kroppen med under arbejdet ved/på fyrpladsen. Senere anvendes svedeklud af alle, især kabyspersonalet.
Svigte sejl, svigge:           Svinebinde:	Sammensnøring af et i forvejen rebet sejl, således at det kun trækker med den ene ende af sejlet. Svigtede sejl bruges, når skibet ligger underdrejet i høj sø. Det svigtede sejl, især undermærssejlet, får skibet til at krænge, således at der bliver læ på dækket, og det kommer til at ligge mere roligt i søen. Også barduner kan svigtes, bindes sammen, således at de står strammere i hårdt vejr. Svinebinde et skib er at fortøje det med 2 ankre til hver side for og 2 til hver side agter, saaledes at det ikke kan svaje.
SVU:	Secure Vessel Unit, GPS-modtager/Inmarsat-C-transponder afgiver signaler til kontrolcentre i land, der automatisk opdatere enhedens position.
Sværd:	Sænkekøl til fladbundede fartøjer. De er hængt på begge sider af skibet, og kun det læ sværd er sænket ned. På mindre skibe kan sværdet være indfældet i kølen. Sænkekølen skal formindske afdriften.
SWAD: SWDD: SWATH:	Salt water arrival draft Salt water departure draft Et fartøj af katamarantypen, hvor det meste af opdriften skabes af nedsænkede, torpedo-formede skrog. Kommandobro, motorrum og passagerkabiner er opbygget på en platform, der med slanke piller er forbundet med skrogene under vandet. Længde: 25-45 meter, fart: 18-40 kn, rækkevidde: 450 sm. swath= small water area twin hull
SWL:	Safe Working Load
SWP:	Saskatchewan Wheat Pool, Canada
Syledis:     Synge:	Fransk opfundet navigeringssystem, baseret på samme princip som Decca, Syledis-systemet har meget stor nøjagtighed, indenfor een meter. Anvendes i kystnære områder, havne, floder etc. Et skib siges at synge op for sit anker, naar det, efter at dette har faaet hold i bunden, svajer op med hele sin vægt for ankerkæden og faar kæden til lydelig at dirre, idet den stivner.
Sytov:	Reb, som trækkes, syes, gennem to øjer eller kovse for at forbinde disse. Bruges bl.a. til fastgøring af vant og barduner på mindre fartøjer.
Sætte:	Sætte i søen - hugge eller duve, bevægelse omkring en tværskibsakse.   eng.: Pitch
Sætteskipper:	En person som sættes istedet for en anden. Oprindelig hollandsk. Når skippere og købmænd gik iland, efter en længere rejse, kunne man sætte en skipper ind istedet for den faste skipper. En sætteskipper er begrænset i at føre skibe over en vis størrelse, tidligere også begrænsning i fartsområde. Uddannelsen er kortere en vanlig, derfor begrænsningen. Ordningen var ikraft før den permanente Sætteskipperordning blev indført 1803. En sætteskipper kan idag (1998) føre et skib på 1599 BT, i world wide fart, et sådant skib kan laste ca. 4500 tdw.
Søbagge:	En muddermaskine, der arbeider med heste
Søben:	Gummistøvler
Søbonde:	Dårlig sømand, slang
Sødygtighed:	Vikingerne havde deres egne søfartslove. Den såkaldte Gulatings lov definerede begrebet sødygtighed således: Hvis en enkelt mand på langfart kan holde vandet ude ved øsning, da er skibet helt sødygtigt.
Søe syge:	En slags qvalme med brækninger som landfolk almindelig faar naar de kommer paa søen og havet er oprørt, da de ikke kan taale bevægelsen af skibet.
Søfarendes øer:	Samoa-øerne
Søfartens Bibliotek:	Oprettet i 1939 på initiativ af rederiet J.Lauritzen, udlåner bøger til danske besætninger.
Søfartsbog:	Bog, som enhver søfarende sømand skal besidde; heri indføres oplysninger om hans værnepligtsforhold, på og afmønstringer, tjenesteforhold ombord o.lign. Indført ved i år 1861, afløste de såkaldte "søpatent" der redegjorde for den opsamlede sejltid.
Søfartsministeriet:	Dansk ministerium i 1929-35, derefter Handelsministeriet, hører idag under Industriministeriet (1995).
Søfitter:	Revner i hænderne af at arbejde med saltvandsvædet tovværk.
Søforhør:	Et forhør, afholdt under retslige former i forbindelse med en søforklering, især når der er grund til at formode, at strafansvar er pådraget ved begivenheden under søfart.
Søforklaring:	Afgives af kaptajnen for retten, såfremt noget er hændt på rejsen, f.eks. kollission, hvori reder, ladningsejer, assurandør har interesse, endvidere ved ulykkestilfælde med død til følge. eng.: (captain`s) Protest, extension of protest
Søkadet:	Elev på søværnets officersskole, har rang af sergent
Søkort:	Afbilding af et sø/havområde, indeholdene forskellige oplysninger om områdets beskaffenhed.
Søloven:	Lov nr. 56 af 1. april 1892 med senere ændringer, se nu lovbekendtgørelse nr. 163 af 12. maj 1967.  Indeholder regler om skibes adgang til at sejle under dansk flag og om rederi, om skibsførernes pligter, om befragtning, havari og skade ved sammenstød, bjærgning, rederansvar, søpanteret, skibsbøger, søforklaring samt om straf for forseelser og påtale deraf.
Sømandsfajance:	Fajance hjembragt fra england i 1800-tallet, kander, skåle, krus med lustrede farver. Porcelænshundene forekommer altid parvis. Et par porcelænshunde i vindueskarmen, kunne markere om den søfarende var hjemme eller ude at sejle, ved at de vendte hovedet mod gaden el. stuen !
Sømandsmission:	Evangeliserede hjælpearbejde, blandt søfolk - institutionen Den Danske Sømandsmission, stiftet 1867, virker i danske og udenlandske havne, bl.a. gennem præster og ved oprettelse af sømandshjem og kirker.
Sømandsskat:	Særlig skat, der i henhold til lov nr. 83 af 31. mar. 1958 om sømandsskat svares af enhver sømand, der gør tjeneste på dansk skib i udenrigs (blå ringbind)- eller nærfart (gule ringbind). Opkrævning af sømandsskat påbegyndtes pr. 1. januar 1959. Sømandsskatten ophævet ved lov nr. 361 af 1.juli 1988 og erstattet af lov om særlige fradrag til sømænd m.v. lov nr. 362 af 1. juli 1988. Disse skatteregler ændres/justeres, jvnf. lov nr. 364 af 1.juli 1988, da DIS  (Dansk International Skibsregister) trådte i kraft den 23. august 1988.
Sømandsorgel:	Harmonika
Sømandspik:	Medisterpølse, slang
Sømil  :	International sømil (the International nautical mil) pr. 1. juli 1954 : 6.076,1 feet (ca. 1.852 meter),eet minut af jorden storcikel, svarende til 0,99936 af en engelsk sømil. Engelsk sømil ( the UK nautical mile) = 6.080 feet, svarende til et længde - sekund  af buen ved ækvator. se også: Portolanmil
Sømandens bøn:	Oh, du som har skabt og regere himmel, jord og hav og alt hvad det rummer. Vi takker dig, fordi du har skærmet dette skib og os, der er her ombord. Bevar os imod storm, uvejr, tåge, påsejling, grundstødning og alle farer. Lad vor rejse lykkelig fortsætte, vær også med os, når vi kommer i havn og vogt os for landjordens farer og fristelser. Bevar os fra synd, strid, trætte og al dårlig tale. Giv os at gøre vor pligt som sømænd, omend vi skulle sætte livet til derved. Vi betror os med liv og velfærd, skib, passagerer og gods i dine hænder. Lad din skytsengel værne om os, som er på havet, så vi ikke falder i unåde.
Sømus:	Søpindsvin
Sønæringsbevis:	Bevis, der giver ret til at gøre tjeneste i visse funktioner på et skib.
Sønæringslov:	Lov af 1916 om sønæring m.m.; senere afløst af lov af 1958 om skibes bemanding, se nu lovbekendtgørelse nr. 114 af 2.april 1965. Indeholder bl.a. regler om bemanding af lastskibe, passagerskibe og fiskefartøjer samt om sønæringsbeviser.
Søpatent:	se under Søfartsbog
Søpoliti:	En tidligere afdeling af Københavns politi, oprettet 1941 og nedlagt i 1954, hvis opgave var at føre tilsyn med byens havneområde. Siden 1954 sortere havneområdet under de respektive politistationer.
Sørøveri:	Retsstride voldshandlinger inden for den maritme sektor
Søstøvle: Søsæk:	Træskostøvle med lange skafter. Olietøjets bukseben surres fast uden på skafterne. Andet ord for Køjesæk, se dette.
Søterritorium:	Territorialfarvand; den del af havet, som ligger nærmest et lands kyster og dets nationale vande ( fjorde, bugter, havne) og hvorover staten udøver højhedsret, alene begrænset af passage-retten for andre staters skibe. Fra gammel tid gjorde de førende sømagter fordring på højhedsret over store dele af det åbne hav, men 1702 opstillede nederlænderen C. Bynkershoek, den regel, at søterritoriet ender, hvor våbenes magt ender, dvs. skudvidden fra land, og denne afstand blev fikseret til 3 sømil, svarende til ca. 5,6 km. De 3 sømil var længe anerkendt både som grænse for søterriroriet og som fiskerigrænse, men tendensen går i retning af at udstrække fiskerigrænsen. Efter 1945 har bl.a. Sovjet og Polen hævdet en fiskerigrænse på 12 sm, og denne grænse er blevet mere almindelig. Fra 1959 gælder for Færøerne og fra 1963 for Grønland en fiskerigrænse på 12 sømil. Efter saltvandsfiskeriloven nr. 195 af 26. maj 1965, omfatter dansk fiskeri- søterritorium (uden Færøerne og Grønland) foruden de indre farvande, tillige et farvandsområde langs de danske kyster, afgrænset af en linie (fiskerigrænsen), der i nordsøen, Skagerrak og Kattegat er 12 sømil og for de øvrige Danske kyststrækninger 3 sømil. Hvor afstanden til den Svenske el. Tyske kyst er forholdsvis kort, f.eks. ved Flensburg fjord, kan fiskerigrænsen dog ikke overskride den linje, der følger af overenskomst om, hvor højheds- grænsen går.
Søventil:	Aflukningshane på et gennemføringsbeslag i skroget, regulerer vandindtag el. - udslip.   eng.: sea valve
Sålen:	Det samme som Stråkøl, se dette

Tilbage til maritim ordliste