3. juli 2002:
Havnechef Leif Egmont Nielsen og formanden for
Karrebæksminde Fiskeri- og Bymuseum, Gitte Rasmussen, holder et telefonmøde
hvor man lægger an til udformning af betingelserne for den videre
afklaring vedr. Materielgaarden´s anvendelse.
15. juli 2002:
Bestyrelsesmøde hvor man drøfter
et brev, ang. overtagelse af Materielgaarden, fra Havnechef Leif Egmont
Nielsen, dateret 8, juli 2002.
Bestyrelsen sender en svarskrivelse til Næstved
havnechef.
16. august 2002:
På Havnebestyrelsens møde d.d.,
er anmodningen fra Karrebæksminde Fiskeri- og Bymuseum, om overtagelse
af "Den Gamle Materielgaard" kvit og frit, blevet behandlet.
23 august 2002
Modtog brev fra Havnebestyrelsen, med følgende
tekst:
Til brug for Havnebestyrelsens stillingstagen
vedtog Havnebestyrelsen at bemyndige Forvaltningen til at optage forhandling
med Dem om vilkårene for Deres overtagelse af bygningen. De bedes
derfor rette henvendelse til administrationschef Jørgen Gerner Hansen,
telefon 55784205, for at aftale tidspunkt for en forhandling.
Underskrevet af: Per Sørensen, Formand
og Jacob Madsen, Teknisk direktør
citat slut
10. september 2002:
Administationschef Jørgen Gerner Hansen,
Næstved Kommune, har inviteret Karrebæksminde Fiskeri- og Bymuseum,
til en videre drøftelse om evnt. overtagelse af "Materielgaarden"
i Karrebæksminde.
3 medlemmer fra bestyrelsen, Gitte Rasmussen,
Ole Nørgaard og Bente Madsen, mødte op kl. 11:00, hvor Foreningen
fremlagde deres ønsker om overtagelse af "Materielgaarden". Jørgen
Gerner Hansen var meget imødekommende og behjælpelig med diverse
spørgsmål, svar etc.
Mødet endte med, at Jørgen Gerner
Hansen udarbejder en skitse / forslag til overtagelse af bygningen, bestyrelsesmedlemmerne
gav udtryk for, at bygningen kunne overtages snarest.
12. december 2002:
Afholdte bestyrelsesmøde. Efter gentagne
henvendelser til Administrationschef Jørgen Gerner Hansen (JGH),
Næstved kommune, om et udkast vedr. Materielgaarden, arealer mv.,
har foreningen nu modtaget en beklagelse fra JGH, at han pga. arbejdspres
ikke kunne udfærdige det materiale han havde stillet os i udsigt,
ved mødet på hans kontor den 10.sept.02.
Vi har nu fået besked fra JGH, at vi selv
må udforme en liste over de betingelser/overtagelse vi måtte
have til Materielgaarden,
udenomsarealer osv., vi skal samtidig udforme
en købs, evnt. lejeoverenskomst på ovennævnte.
Fra bestyrelsens side står man noget uforstående
over denne forhaling / udsættelse af projektet, bestyrelsen udtrykte
stor skuffelse over den behandling vores sag var behandlet på eller
mangel på samme.
Der arbejdes nu på fuld tryk, med udformning
af disse ønsker / betingelser, der så skal forhandles på
plads.
8. januar 2003:
Afholdte bestyrelsesmøde. Siden sidste
bestyrelsesmøde, er der afsendt et referat til underskrivelse af
Jørgen Gerner Hansen, Næstved kommune. Bestyrelsen for Karrebæksminde
fiskeri- og bymuseum har anmodet om en underskrift på dette møde
- referat af JGH, således at vi kunne komme videre med overtagelsesbetingelserne
af "Materielgaarden", man havde anmodet JGH om at signere / returnere dette
referat, inden den, 7 januar 2003.
JGH har på ingen mådet ladet høre
fra sig, hvilket bestyrelsen overfor sine medlemmer skal beklage, på
vores bestyrelsesmøde blev man ening om at henvende sig til Henning
Jensen, Borgmester i Næstved.
Vi skal endnu engang beklage, at kommunens embedsmænd
ikke lever op til Næstved kommunes politik, om at henvendelser skal
besvares inden for 10 arbejdsdage !
18.januar 2003:
Afholdte ekstraordinært møde, hvor
Steen Urstad fremlagde nogle skitser, beregninger på Den Gamle Matrielgaard.
Samtidig drøftede man de manglende besvarelser
på vores henvendelser til Næstved kommune.
Ny skrivelse sendes til Næstved kommune.
12. februar 2003:
Afholdte bestyrelsesmøde, Museumsinspektør
Palle Birk Hansen og Jens Olsen, begge Næstved Museum var inviteret,
for at kaste lys over / give gode råd vedr. museumsdrift etc., desværre
måtte Palle Birk Hansen og Jens Olsen melde afbud i sidste øjeblik.
Endvidere drøftede man Foreningens økonomi
samt sponsoraftaler.
Desværre kan man vist sige, måtte
bestyrelsen atter drøfte samt beklage den manglende besvarelse på
vores korrespondance til Næstved Kommune.
Atter sendes en rykker skrivelse til Næstved
kommune.
12. marts 2003:
Afholdte bestyrelsesmøde, Museumsinspektør
Palle Birk Hansen og Jens Olsen, begge fra Næstved museum, mødte
op og fortalte / besvarede spørgsmål om museumsdrift etc.
Bestyrelsen skal atter beklage den manglende
besavrelse på vores breve, sendt til Næstved kommune.
Man afsender nu et brev til Borgmester Henning
Jensen, hvor man anmoder om en afklaring / besvarelse på vores breve.
2. april 2003:
Afholdte bestyrelsesmøde, endelig ser
det ud til, at der sker noget med hensyn til overtagelse/brug af Materielgaarden.
Formanden for Havnebestyrelsen i Næstved, Per Sørensen har
nu oplyst, at vi meget snart ville få nøglerne til omtalte
bygning udleveret. Samtidig skal man have afklaret ejerforholdet etc.,
men bestyrelsen begynder at se lyset for enden af tunellen !
Igennem længere tid har bestyrelsen haft
kontakt til forskellige museer, med relation til fiskeriet, lokalsamfund
etc., på Bornholm.
Vi har nu planlagt et besøg på flere
af disse museer, medio april 2003, for at hører om opstarten, driften
etc. af disse, samt se lidt på hvad materialer, plancher, genstande
etc., man udstiller dér.
Dansk Folkeferie i Karrebæksminde, har
stillet et af Dansk Folkeferie´s huse til vores rådighed, som
vi naturligvis har takket JA til !
14. april 2003:
Den 12. og 13. april tog 4 bestyrelsesmedlemmer
til Bornholm, (se 2. april 2003), afgang Karrebæksminde lør.
05:30 og retur i Karrebæksminde søn. 22:30, i alt udkørt
600 km.
Vi besøgte Nexø museum, Listed
fiskerimuseum, Hasle røgerierne og Forsvarsmuseet i Rønne.
Alle steder blev vi godt modtaget og vist rundt. Vi fik oplysninger om
opstart, drift etc. omkring disse museer, der tidligere er startet på
næsten samme betingelser/grundlag som Karrebæksminde Fiskeri-
og bymuseum.
Vi fik besvaret mange af vore spørgsmål,
som vil spare os for meget "bøvl" ved etableringen af et museum,
folkene på de Bornholmske museer ønskede os al mulig held
og lykke med vores forehavende. Vi blev overbeviste om, at vores projekt
i Karrebæksminde ikke er utopi, men ved fortsat hårdt arbejde
skulle være inde for rækkevidde.
15. april 2003:
Afholdte et møde med Formand Per Sørensen,
Næstved havn og Jørgen Gerner Hansen, Næstved kommune.
Her drøftede man endnu engang betingelserne for at erhverve "Materielgaarden"
i Karrebæksminde. Vi er nu inde i slutfasen af disse forhandlinger,
vi blev stillet i udsigt at Havnebestyrelsen (ejer af Materielgaarden)
har udfærdiget købspris etc. før vores
generalforsamling den 7. maj kl. 19:00 (i Materielgaarden).
Generalforsamlingen kan derfor tage stilling
til, om betingelserne er inde for de økonomiske rammer som foreningen
kan magte økonomisk.
Bestyrelsen har arbejdet hårdt i snart
et år, for at opnå de bedste betingelser omkring dette museum,
herunder den økonomiske side af sagen.
Har du mulighed for det, så mød
op til Generalforsamlingen, Per Sørensen vil svare på spørgsmål
omkring Materiel -
gaardens salgsbetingelser !
30. april 2003:
Afholdte bestyrelsesmøde, hvor den kommende
generalforsamling blev drøftet. Endvidere drøftede vi atter
"sagen" om Materielgaarden, alt tyder nu på, at købet af Materielgaarden
er inden for rækkevidde.
7. maj 2003:
Afholdte ordinær generalforsamling, ca.
30 personer var mødt. Havneudvalgets formand Per Sørensen
og teknisk direktør Jakob Madsen Næstved kommune, var inviteret
og mødte op.
Formanden aflagde beretning for det forløbne
år, der var ikke sket de store fremskridt mht køb af Materielgaarden,
indtil begyndelsen af april d.å., pludselig skete der en hel masse
i løbet af kort tid, takket være en stor indsats fra Per Sørensens
side.
Efter formandens beretning, supplerede Per Sørensen
med at ridse konstruktionen op omkring Næstved kommune og Næstved
havn, samtidig kunne han oplyse, at købsmuligheden af Materielgaarden
lå nu i et notat, hvor der ikke havde været indvendinger til,
indholdet af dette notat skal færdigbehandles på havneudvalgets
møde fredag den 9. maj 2003, alt i alt er vi nu nået til et
punkt, hvor man virkelig tror på sagen, igen.
Grundet særlige omstændigheder/arbejdspres,
havde formanden bedt sig fritaget for formandsposten for et par uger siden,
næstformand Ole Nørgaard blev uden modkandidat valgt til formand
for resten af Gitte Rasmussens periode (eet år), den ledige bestyrelsespost
blev besat af Knud Martens og Gitte Rasmussen modtog valg som best. suppleant.
En stor tak til Gitte for det forløbne
store arbejde hun udførte.
Ellers var der genvalgt på de øvrige
poster.
Kontingentet fortsætter uændret,
nye girokort vil blive udsendt inden længe.
20. maj 2003:
Afholdte møde med advokat H.H. de Lichtenberg, ang. indholdet
af notat / betingelser omkring køb af Materielgaarden, advokaten
mente, at notatet fint kunne danne grundlag for en købsaftale, særlige
betingelser etc.
ultimo maj 2003:
Nu går det stærkt, nu falder
tingene på plads, vi er nu så langt fremme, at nøglerne
til Materielgaarden officielt overdrages til foreningen !
Fredag den 13 juni 2003 kl. 10:30, overdrages
nøglen til Materielgaarden, formanden for Næstved Havnebestyrelsen
Per Sørensen vil officielt overdrage nøgle til Karrebæksminde
Fiskeri- og Bymusem.
Allerede ugen efter, nemlig lørdag den
21 juni d.å. fra 13:00 - 15:00, åbnes dørene
til bygningen, således at foreningens medlemmer endelig ved selvsyn
kan se hvad vi skal igang med, andre interesserede kan naturligvis kigge
med, skulle man blive "tændt" for projektet er vores "arbejdsleder"
klar til indskrivning af arbejdshold, flere har allerede meldt sig, men
der er stadig plads til flere flittige hænder.
Vi ses .................
13. juni 2003:
Denne dag er en mærkedag i Karrebæksminde
Fiskeri- og Bymuseum´s historie, idet foreningen nu har adkomst
/ nøgler til "Den gamle materielgaard".
Havneudvalgets formand Per Sørensen
mødte op kl. 10:30 og nøglerne blev overdraget til foreningens
formand Ole Nørgaard, en del medlemmer var mødt op i dagens
anledning.
Efterfølgende var der kaffe og blødt
brød, alt i alt en herlig dag.
Vi åbner dørene til Materielgaarden,
lørdag den 21 juni 2003 fra 13:00 - 15:00, hvor man
ved selvsyn kan se hvilken opgave der venter forud, vi ses ...............
17. juni 2003:
Afholdte første bestyrelsesmøde i Den Gamle Materielgaard,
på
dagordenen var en lang række punkter omkring museet.
Der forestår en omfattende rengøring, nødtørftig
reparation af vinduer, murværk osv. - Herefter tages
der fat på renoveringen, efterhånden som fondsmidler, legater
er bevilget. Indtil da vil medlemmer / frivillige af vores forening
udfører det arbejde der er muligt. Man bestræber sig
på, at bygningen får en ansigtsløftning udvendig i indeværende
sommer.
29. juli 2003:
Afholdte bestyrelsesmøde, i Materielgaarden hvor de første
fag af sv-væggen er nedbrudt og dermed igang med den store istandsættelse.
Kassereren kunne meddele, at vi nu var 181 medlemmer i foreningen.
Man drøftede fremtidens arbejder, indkøbt af materialer
etc., arkitekt Steen Urstad ridsede kort op omkring det igangværende
arbejde.
Efter sommerferien ønsker man nu en afklaring omkring det juridiske
ejerforhold, skøde etc., da disse ting skal være på
plads før evt. ansøgninger til fonde, legater etc. kan sendes
afsted. Man er noget overrasket over den langsommelige proces omkring udfærdigelse
af disse dokumenter.
Ved åben hus arrangementet kun der gives forslag til div. rum
i bygningen, disse forslag blev behandlet og godkendt.
Det store rum i den vestlige del af bygningen hedder fremover: von
Recke`s stue (den tilsynsførende person under havne- og kanalbyggeriet
i Karrebæksminde / Danneskjoldske kanal 1806-1812), det store rum
i den østlige del (nu garrage) hedder fremover: Scheel-Plessens
stue, idet han varetog fiskernes interesser da Lungshave gik i arvefæste
til Næstved havnekommission. Yderligere bibeholder værkstedet
sit navn: Værkstedet, nuværende vaskehus (østlige del)
indrettes med tiden til toilet og the-køkken.
Der er oprettet en idé-bank som er under stadig udbygning, utallige
"gode" forslag til senere brug er allerede noteret op.
24.oktober 2003:
Den 23. oktober besøgte 4 repræsentanter
fra bestyrelsen, Greve Museum, for at indhente oplysninger, inspiration
etc., idet Greve museum blev oprettet i sin nuværende form, for ca.
15 år siden.
Greve museum råder over en fire-længet
gård, flot istandsat. Bygninger bruges til lokalmuseum samt egnshistorisk
samling, der er indrettet cafè, bogsalg etc., det årlige budget
ligger på 4 mill. kroner, museet er Statsanerkendt, med de forpligtigelser
der hermed følger med.
Repræsentanterne fra Karrebæksminde
Fiskeri- og Bymuseum var noget misundelige over det projekt som Greve kommune
havde fået op at stå, samt den årlige donation af økonomiske
midler, der betød at der ikke var nogen form for entre, altså
gratis adgang for alle. Et virkelig flot projekt som Greve kommune kan
være stolt af, det skal bemærkes at Greve kommune er på
samme størrelse som Næstved kommune (Greve komm. indb. 48.000).
Efter nogle hyggelige timer på Greve Museum,
drog vi atter mod Karrebæksminde, efter en berigende eftermiddag,
sammen med museets leder og forvalter, der bidrog med mange positive og
nyttige oplysninger, der vil være til gavn for "vores" projekt.
28. december 2003:
Året 2003 er ved at være slut, vi nåede ikke så
langt som håbet, men vi klør på. Det vi primært
venter på, er at skødet bliver udstedt så vi kan søge
fonde og legater om midler til vores projekt. Så længe ejendommen
stadig er i kommunalt regi, er det vanskeligt at få støtte
til "en kommunal ejendom". Arealerne er målt op af landmåleren,
teksten til skødet er udarbejdet i samarbejde med advokaten, vi
venter nu på at de sidste brikker falder på plads, bl.a. skal
det opmålte godkendes af matrikelstyrelsen.
I forbindelse med årets udgang, er sendt sendt en skriftlig meddelse
samt girokort ud til vores medlemmer, der samtidig blev inviteret til "åbne
døre" arrangement i "Materielgaarden" den 28.dec. 2003, for at vise
hvor langt vi er nået med istandsættelsen.
På trods af vedvarende regn var der mange der benyttede lejligheden
til at kigge forbi, nye vigtige kontakter blev etableret i forbindelse
med istandsættesle af vinkelfyret samt renovering/flytning af "tjærekogeren".
28. januar 2004:
Afholdte bestyrelsesmøde, beklageligt
at vi endnu ikke har fået skøde og matrikelkort på ejendommen,
forklaringen er den, at gamle skel skal afklares, nye afsættes og
"lokalaftaler" skal justeres på plads. Først derefter kan
"vores" sag sendes til matrikkelstyrelsen, hvor der også er en vis
ekspeditionstid.
Til trods for ovenstående, da er planlægningen
igang med hensyn til placering af diverse på arealerne omkring museumsbygningen,
det være sig vinkelfyr, tjærelad, fiskefartøj etc.
Gruppen der udformer / afsender ansøgninger,
klør på, vores sponsorer er vi glade for, Næstved Ejendomsselskab
har overført 25.000 kr. til foreningen.
10. Marts 2004:
Afholdte bestyrelsesmøde, en firemandsgruppe
var på "inspirations-tur" til Nymindegab, hvor man har en lokalhistorie
næsten magen til vores, nemlig sandvandring der afstedkom afspærring
af Ringkøbing fjord, her har initiativrige folk skrabet 12 mill.
kroner sammen, man har oprettet et hvalmuseum og et nyt museum skal
opføres i år 2004, vi så deres lokale museumsskib, fiskefartøjet
V6
"æ Gab", vi besøgte Fiskeriets Hus i Hvide Sande,
en tur der virkelig gav inspiration til etableringen af vores forehavende.
Fra Direktør Jens Mølby, Nordea
banken i Næstved, har vi fået tilsagn om, at Nordea Danmark
Fonden yder et tilskud på 25.000 kr. til vores museum, Jens Mølby
var nede for at besigtige vores projekt og var begejstret over det arbejde
der var lagt for dagen, samt det store antal medlemmer støttede
op omkring "Museumsprojektet". BG bank i Næstved har givet tilsagn
om 10.000 kr., alt i alt er vi på rette vej, til at få nyt
stråtag på den sydlige del af bygningen, store dele af det
nuværende stråtag er i en slet forfatning.
Siden sidste bestyrelsesmøde, er vinkelfyret
adskilt og sendt ud til A.J. Coating, Kornbuen, Næstved. Dette firma
har tilbudt at overhale vinkelfyret, uden beregning. Planerne omkring vinkelfyret
er, at det skal placeres som blikfang på plænen, øst
for "Materielgaarden".
12. april 2004: (2.påskedag)
Afholdte bestyrelsesmøde, kun med eet punkt på dagsordenen:
underskrivet
skødet.
5. maj 2004:
Afholdte bestyrelsesmøde. Efter at skødet
er underskrevet af begge parter, har bestyrelsen indhentet tilbud på
forskellige arbejder på Materielgaarden. Luftledningen (elkabel)
på østgavlen bliver nu lagt i jorden, flere vinduer pilles
ud for overhaling / udskiftning. Stråtaget på sydsiden af bygningen
er i slet forfatning, ligeså er vores pengebeholdning men vi råder
over et beløb således at ca. 2/3 del af taget kan udskiftes
i år, primært den vestlige del af taget, der pt. er utæt.
Vinkelfyret er kommet retur, resultatet efter
afrensningen er exellent, nu skal det så samles og opsættes
udendørs.
18. maj 2004:
Afholdte foreningens 3. ordinærer generalforsamling,
i Materielgaarden. Havneudvalgets formand, Per Sørensen, var til
stede for at modtaget købesummen på ejendommen (een krone)
mod behørig kvittering, samtidig overbragte Per Sørensen
en gave til foreningen, nemlig sidelanternerne fra s.s. Enø, disse
lanterner er fra 1914, og i god stand.
Formanden aflagde sin årlige beretning,
kontingentet fortsætter uændret nemlig 100.- pr. år /
person el. 175.- for en husstand.
Klik her
og se sammensætningen af bestyrelsen.
10. november 2004:
I løbet af sommeren er halvdelen af sydmuren udskiftet, så
at sige er alt bindingsværk fornyet, gamle Flenborg-sten er pillet
ned og renset / genbrugt. 2 porte i sydfacaden er fjernet, nye Flenborg-sten
mures op.
Torsdag d. 4. 11 kom tækkemanden, udskiftning af hele sydsiden
blev påbegyndt, arbejdet forventes at tage ca. 3 uger.
Samtidig har man rest vinkelfyret, resultatet har afstedkommet mange
positive tilkendegivelser. Dette vinkelfyr bliver indviet / tændes
tirsdag d. 16.11 kl. 16:00, af havneudvalgets formand Per Sørensen.
Tilbage til museumsoversigten