Istandsætelse af "Den Gamle Materielgaard"

Her bringes en løbende orientering om bygningens istandsættelse.
 

Tirsdag 8 juli 2003:
Foreningens konsulent / arkitekt Steen Urstad og Best. medlem Jørgen Bertelsen har indkaldt til et orienteringsmøde om bygningens istandsættelse, en del medlemmer og andre frivillige mødte op. Steen Urstad havde en rundering af bygningen, hvor der blev oplyst om fremgangsmetoderne samt hvilke nødvendige arbejder der skulle udføres.
Hele bygningen blev taget i øjesyn, såvel inde, ude og på lofterne.
Der blev etableret forskellige arbejdsgrupper der skulle tage sig af de forskellige opgaver, det være sig murer, tømrer, blikkenslagere, rengøringshold etc., alt i alt et godt møde der startede kl. 19:00 og sluttede ved 21:30-tiden.

J
Arkitekt Steen Urstad orientere om de forestående arbejder

J
"Den Gamle Materielgaard"  vises frem, arkitekt Urstad foræller om planlægningen, rækkefølgen af de forestående arbejder,

Lørdag 26 juli 2003:
Igennem et stykke tid har der været en del oprydning, rengøring, efter fremskaffelse af egetræ, remme og stolper, er man nu så langt frem, at det "rigtige" arbejde kan gå igang: nedbrydning og genopbygning hvor det er nødvendig, bygningen er opført i 1808-09 og meget arbejde venter os forude.
J
De første fag af Flensborg-sten er taget ud                                            Atter må kvinderne tage den hårde tørn, flensborgstene skal
                                                                                                                        rengøres for mørtel, kalk osv.

November 2003:

J
Ny fodrem af eg lagt på syltstenene.                                                       En del af sydvest hjørnet er ved at være opmuret.

September 2004:
I den forløbne periode, er der udført arbejder på det gamle vinkelfyr, vi forventer dette fyr er på plads inden vinteren sætter ind.
En del skillevægge inde i bygningen er fjernet, endnu mere oprydning inde i bygningen er udført, 10 ture med en stor trailer, til genbrugspladsen, er det indtil nu blevet til.
Igen er gammel murværk brudt ned og Flenborg-stenene er afrenset. Gammelt bindingsværk er udskiftet med nyt.


Nyt bindingsværk, afrensede Flenborgsten th.                                Omfattende arbejder pågår
 

Oktober 2005:

I november 2004 blev det gamle stråtag på sydsiden revet ned, spær, lægtere etc. er fornyet hvor det var nødvendig, resultatet kan ses på nedenstående foto, virkelig et flot tag !
Hen over foråret / sommeren er sydsidens facade istandsat, en del bindingsværk er udskiftet med lagret egetræ og gamle / nye Flensburgsten er isat tavlerne. Foråret 2006, efter nødvendig tørring af facaden, bliver denne filset og kalket.
Et andet større projekt er barkgryden, der begynder at tage form.

J
Oktober 2005, nyt stråtag - renoveret facade                                                                      Barkgryden er ved at tage form