Næstved Tidende, onsdag 26. Februar 1936:
Dødsfald
Havnevægter H.Fr.Carlsen, Karrebæksminde,
er i Middags død paa Rigshospitalet, hvor han var indlagt for at
blive behandlet for en underlivslidelse.
Hans Carlsen hørte til de kendte Skikkelser
i Karrebæksminde og hans Stoute skikkelse vil blive savnet dernede
i "Mindet".
I sin ungdom sejlede Carlsen paa de store have,
og han kunde fortælle livsfuldt og interessant om sine oplevelser,
men siden vendte han tilbage til Karrebæksminde, hvor han for 20
Aar siden overtog Stillingen som Havnevægter og Reservelods.
Desuden var han Reservefører paa Havnens
Bugserbaad "Susaa".
Havnevægter Carlsen, der blev 62 Aar gl.,
var en pligtopfyldende og Trofast Mand, som man overalt Respekterede og
satte pris Paa.
Han efterlader Hustru og 4 voksne Børn.
Næstved Tidende, Fredag 28. Februar 1936:
Det bekendtgøres herved, at min Elskede mand, vor Kærlige fader og Søn Havnevægter
gik bort fra os Onsdag den 26. Febr. Paa Familiens og egne Vegne: Hansigne Carlsen
Begravelsen foregaar fra Karrebæk
Kirke
Salmebogen benyttes |
Næstved Tidende, 2. Marts 1936:
Jordefærd
Fra Karrebæk Kirke Jordfæstedes i Eftermiddag under stor
Deltagelse Havnevægter Hans F. Carlsen, Karrebæksminde.
Ved Baaren var henlagt en Mængde Kranse og Dekorationer, deriblandt signerede fra Havnevæsenet, Lossearbejderne i Næstved, Arbejderforeningen for Karrebæksminde m.fl.
Pastor Poulsen Talte ved Baaren
Social-Demokraten, 3.Marts 1936:
Jordefærd
Mandag Eftermiddag blev Havnevægter Hans Carlsen, Karrebæksminde,
begravet fra Karrebæk Kirke under Stor Deltagelse.
Kirken var smukt pyntet, og ved Kisten Paraderede Fanerne fra Socialdemokratisk
Forening og Sygekassen, medens et Væld
af Kranse dækkede gulvet fra Kisten til Kirkedøren.
Pastor Poulsen Talte smukt over afdøde ud fra Hebræerbrevets ord om "de kristnes Haab som sjælens anker, Forankret i Troens Samfund med Vor Herre og Frelser".
Efter Salmen "Befal du dine veje" blev Kisten baaret til Graven, hvor Lærer Andersen, Enø, paa Familiens vegne Takkede for Deltagelsen.
Næstved Tidende, 4. Marts 1936
Herved bringer vi alle, der viste os Deltagelse ved Vor Kære Mand og Fader, Havnevægter Hans Fr. Carlsens sygdom, Død og Begravelse, Vor oprigtige Tak. Hansigne Carlsen og Børn
|
Tilbage til havnevægter Carlsen