Her havde han sin "kahyt" hvor han året rundt opholdt sig mere end på sin bopæl i Ll. Bredstræde 11, endvidere en mindre flagstang med dannebrog,  når flaget gik op/ned nogle gange, betød det at købmanden/skibshandleren i Brandtsgade, skulle leverer nye forsyninger af øl, eller byens drenge kunne tjene 5 øre el. en sejltur i et af hans fartøjer, for afhentning af "de flydende varer".

Følgende beretning er modtaget fra Bent Mortensen, tidligere Lille Bredstræde nr. 1, Næstved:
Vi unger i Bredstræderne var lidt bange for Wollander, nok mest fordi vi tit var på rov i hans frugttræer.
Hans lille sorte hund "Trold" var en arrig krabat som vi også var bange for, men når vi gik tur rundt om Herlufsholm kunne vi møde "Trold" alene ude i skoven, så var den ikke arrig. Min far sagde altid, at så var Frederik blevet for fuld, så ville "Trold" ikke følges med ham.
En gang eller to om året kom Wollander ned gennem gaden, renvasket og pænt klædt. Så skulle han på sygehuset og havde da været oppe hos sin svigerinde og blive vasket og iklædt noget af sin afdøde broders pæne tøj.
Min far fortalte om hans sygehusbesøg, på sygehuset havde sygehuslægen spurgt sygeplejersken, om Wollander havde fået en øl, hvortil hun svarede nej, lægen havde så spurgt hende, om hun var ude på at slå Wollander ihjel ?
Midt i 1950-erne sad jeg ofte og rodede med min motorcykel, Wollander kunne komme gående, standsede nogle få meter før han nåede mig, stod og tænke sig lidt om, så kom han hen og fortalte mig et eller andet - gik videre og vendte sig så omkring og fortalte pointen, hvorefter han gik videre.
Angående motorcyklen fortalte han, at han engang havde købt en motorcykel på afbetaling, men han var blevet arbejdsløs og kunne ikke betalte afdragene. Han ville ikke risikere at forhandleren hentede den, så han skilte den og sænkede den ned forskellige steder i Susåen.
Min far og jeg gik ned til Wollander og hans både. Jeg ville fotografere hans "flåde" (disse billeder er desværre væk), vi havde taget 3 bajere med. Da jeg havde taget en tår øl, vendte jeg ryggen til og gik ud ad broen, såsnart jeg vendte ryggen til tog Wollander sin flaske med kogesprit frem og fyldte sin ølflaske op med sprit (ca. en fjerdedel sprit), det kaldte han en "halv due", han sagde til min far, at det behøver knægten jo ikke at se, jeg var 24 år men for Wollander blev jeg aldrig andet end Aksel Mortensens knægt.
Når vi løb rundt ved Wollanders bådplads kunne han kalde på mig og spørge, om jeg ikke var Aksel Mortensens knægt, for så ville han ha'  os til at hente en af hans både som nogle af hans lejere havde efterladt, f.eks. ude ved Krydsfinerfabrikken og vi vandrede gladelig langt bare for at ro både tilbage, altid med en tur hele havneområdet rundt, det var gratis.
Citat slut

Når Wollander selv gik til købmanden, efter de mere almindelige varer, skete det hos købmanden på Brotorvet, her stod Orla Jakobsen, Skellet, i lære omkring midten af 1930-erne, han beretter følgende:
 

Han kom tit på Brotorvet i den forretning, hvor jeg var i lære. Nogle gange havde han en seddel med hvorpå der stod:

Dosmerseddel
(f.eks)
1 pund sukker, til pandekager
1 pund brun sukker, til tykmælk
Ud for hver vare stod næsten altid, hvad det skulle bruges til.

Selv når han havde fået nogle øller i løbet af dagen, så var han alligevel flink og venlig over for os, og vi var altid glade for en sludder med ham.
Frederik Wollander var ugift og boede alene, ud af pæn familie, og efter sigende en meget dygtig og eftertragtet typograf, men han valgte alligevel det frie liv og sin arbejdsdag i skønneste omgivelser.

Citat slut

Frederik Wollander var uddannet typograf hos det "Bangske officin" ved bogtrykker A.P.Bang i Riddergade 7, Næstved. I sine unge år rejste han rundt i Europa som Naver, hvor han udøvede sit fag. Efter sin hjemkomst fra Naver-livet, arbejdede han atter ved sin profession forskellige steder i Næstved. Omkring 1915 begynder han udlejning af joller, fra en plads for enden af Lille Bredstræde, her havde han ikke langt til sin "flåde" som efterhånden voksede til omkring 25 fartøjer, her opholdt han sig meget af tiden, han havde altid et par joller på land til reparation/vedligeholdelse, bådene var i en ringe stand og uden redningsudstyr.  Nogle talte endda om Wollander's "undervandsbåde". Ofte kunne en båd synke, "med mand og mus", hvor det så gjaldt om at redde sig bedst muligt.

Fra Ugebladet (21.2.1979) er følgende hentet:
Vor hjemmelsmand, der er i forsikringsbranchen, kom med et mindre selskab en dag til Wollander og hyrede en af flådeenhederne. Den hed "Esmaralda", og med den stævnede man så nedad Susåen mod fjorden.
"Esmaralda" var udstyret med sejl og mast, og det blæste lidt den pågældende dag, fortæller vor hjemmelsmand. Særlig sejlkyndige var vi ikke, og "Esmaralda" var næppe heller særlig dygtig  -  sødygtig  -  thi hun gik pludselig ned med mand og mus.
Vi reddede os dog i land, men "Esmaralda" kunne vi ikke få med tilbage til skibsrederiet. Den stod hvor den "stod".
Wollander brummede en hel del i den anledning. Det var et stort tab for ham, og "Esmaralda" var jo en af de allerbedste både, så det ville blive en dyr historie for os, sagde han. Men nu skulle han se, hvad han kunne redde af stumper derude fra forlisningsstedet. Når nu "stormen" havde lagt sig.
Ligervis som "Esmaralda" ikke var nogen luksusliner var ejheller stormen nogen orkan, men nærmest en brise.
Nogle dage efter indfandt man sig hos skibsrederen i hans paulun (idyllisk opholdssted) i Bredstræde, hvor man fik at vide, at nu havde han fået bjerget "Esmaralda", men hun var jo rigtig nok svært invalideret, og hun var kommet på værft.
Værftet var pladsen udenfor Wollanders hus, hvor han f.eks. sømmede blikplader på huller i bådenes skrog, hvorpå de blev syltet godt til med tjære, - så kunne det "ikke ses" !

Enden på historien om "Esmaralda" s  forlis blev en regning fra skibsrederen. Vi offentliggør den hosstående. Den var skrevet på bagsiden af en købmandspose, og dens tekst lyder sådan:
 

Citat slut
 

"Skibsreder" Wollander var en kendt skikkelse i Næstved, især nede ved Susåen.  Her havde han som tidligere nævnt, en større "flåde" af ro / sejlfartøjer, der på time/dagsbasis blev udlejet, til sejlads på Susåen, Karrebæk fjord osv., alle fartøjerne havde eksotiske navne, som: "Hong Kong", "Shanghai", "Rio", "Esmaralda", "Piraten", "Det Borende X"," Montgomery", "Rballen" (Rballen oprindeligt døbt: "Røvballen" men med øvrighedens mellemkomst blev navnet ændret ),  m.fl.  I 1940-erne var lejeprisen for en jolle, 35 øre pr. time. Man skulle være fyldt 16 år for at leje en jolle, hvilket på ingen måde blev kontrolleret, 10-12 årige plaskede ofte rundt i en af hans joller.
Foruden sine faldefærdige joller, havde han også en for tiden moderne opfindelse, een vandcykel, lejede man denne var man helt sikker på at blive våd, kæden faldt alt for ofte af, ingen afskærmning til det roterende "plaskeri" (fremdrivning).
Frederik Wollander kunne godt være lidt brysk / kolerisk i sin optræden, men mange unge Næstved-drenge fik her sin første oplevelse af  livet på / ved vandet.
Havde man lejet en båd for 2 el. 3 timer, ja så kunne tiden jo nemt løbe fra en, derfor blev der opkrævet ekstrabetaling for den ekstra tid der var gået, men ofte kunne man bruge "undskyldningen" at man havde tabt en åre og brugt en del tid på atter at få den bjærget, hvilket afstedkom en "brummen" fra Wollander, og ekstraopkrævningen ofte glemt.
Lejede man jollen for mange timer, eller lidt op ad dagen, da var chancen for ekstrabetaling mindre, byens knægte havde opdaget, at jo længere op ad dagen man kom, jo mere beruset / glemsom kunne "Skibsrederen" være, mht. lejemålet af jollen.
Selv om "Skibsrederen" gav udtryk for sin kærlighed til en øl og en snaps, skal det retfærdigvis tilføjes, at der var dage hvor han kunne være sober.
Betalingen skulle falde promt inden afsejling, da flere unge tidligere blot var sejlet ned ad Susåen, fortøjet eller blot efterladt jollen ved Susåens bred, for herefter at forsvinde ud i den blå luft.

Da Susåen i midten af 1930-erne, skulle ændres til den nuværende havn samt rørlægning af åen (disse "rør" løber under Havnegade, parallelt med nuværende "frilagte Suså") da fandt man en ny plads til Wollander's flåde, Wollander fik anvist en ny plads, på den anden side af Susåen, hvor Næstved Roklub tidligere havde haft deres plads, pga. det nye havnebyggeri var roklubben flyttet ud til Kanalvej, hvor de stadig har deres lokaler.

Wollanders båd på langfart - juli 1946

En 18-årig ung mand lejer een af Wollanders fartøjer for en dag, han giver udtryk for at sejle ned ad Susåen og ud på Karrebæk fjord, hvilket var normalt sejlområde for sejljollerne.
De fjerne horisonter, palmebeklædte tropeøer med piger i bastskørter, har åbenbart trukket mere i den 18-årige, end Wollanders anløbsbro i Næstved.
Efter 4 dages forløb, hvor den unge mand med sejljollen ikke har vist sig, anmelder Wollander sagen til Politiet.
Båden blev fundet ved Ore strand, vest for Vordingborg, i havareret tilstand og den unge mand, fandt man i Sakskøbing, hvor han var på løst arbejde.
Sigtede forklarede, at båden var sprunget læk da han nåede Svinø strand, her reparerede han på båden og fortsatte sydpå, hvor båden atter blev usødygtig ved Ore strand.
Den unge mand, der ikke havde nogen fast bopæl, blev fængslet. Sagfører Mygind, Næstved blev beskikket som hans forsvarer. Bådtyven blev idømt 60 dages fængsel. Senere kom det frem, at han havde haft en medskyldig med på turen mod de fjerne horisonter, han blev senere anholdt i Ringsted og fængslet.
Sejljollens skæbne kendes ikke, Wollander ville nok betragte fartøjet som det bedste, smukkeste og mest velsejlende fartøj i hele hans "flåde", fartøjet blev bortført/stjålet i højsæsonen, hvilket har medført en nedgang i lejeindtægterne, jo hans tab har nok været store og smertelige, hvis regningen skulle udskrives !
 

I "Skatte- og Adresse-bogen for Næstved Købstad" står følgende:
1945-46: Ll. Bredstræde 11, Fr. Wollander, Aldersrentenyder, skat i alt 2 kr.
1946-47: Lille Bredstræde 11, Fr. Wollander, Aldersrentenyder, skat i alt 2 kr.
1947-48: Lille Bredstræde 11, Frederik Wollander, Aldersrentenyder, skat i alt 10 kr.
 
 
 

Frederik Wollander lagde ikke skjul på, at han godt kunne lide en øl og en dram, hvilket kunne afstedkomme nogle morsomme episoder, f.eks fra en annonce i Næstved Tidende:

Efterlysning
En brun læderhåndtaske, indeholdende 4 pilsnere og en pandekage med sukker på, er af skibsreder F. Wollander
( på sin 66 års fødselsdag) som følge af solstik glemt på strandbredden ved Karrebæksminde. For tilvejebringelse udloves en dusør bestående i en sejltur i et af mine fartøjer.

Denne annonce har måske været en påmindelse til vennerne, der havde glemt at begave ham med en opmærksomhed på fødselsdagen.
Pandekager var, som man vil forstå, Wollanders livret, og fire år efter, ved 70 års fødselsdagen, synes han ikke have haft grund til at klage. Dagen efter hed det nemlig i en annonce i Næstved Tidende:

Hjertelig tak for udvist opmærksomhed på min 70 års fødselsdag. En særlig tak for blomster, øl, snaps og whisky samt pandekager med sukker på.
F.Wollander og hans hund "Trold".
Wollanders hund "Trold" var en foxterrier-type, arrig af sind og ikke nem at komme til, sikkert en god "vagthund" når Wollander skulle have en lille lur, "armadaen" var under bevogtning.

Frederik Wollander skulle på et tidspunkt have indgået et væddemål, der gik ud på, at han kunne gå over Susåen uden at hatten gled ham af hovedet. Han har nok tabt dette væddemål, idet hans hat skulle være landet på Knuds-hoved !
( Knud kan tænkes at have tilhørt  Wollanders vennelag).

Næstved Tidende, 11. juni 1957:
80 Aar
Den lokale baadudlejer, populært kaldet "Skibsrederen" F. Wollander, fylder idag 80 Aar.
Wollander var i sin tid Typograf, men "etablerede" sig saa i Næstved havn, hvor han efterhaanden har samlet sig en større "Flaade" af Robaade, som han lejer ud til det unge Næstved, som han kommer godt ud af det med.
Desværre er Fr. Wollander syg for Tiden og ligger paa Elisabeth Søstrenes Hospital, men hans Venner og bekendte har dog sikkert glædet ham paa forskellig Maade.

Frederik Wollander var født i Næstved, den 11 juni 1877 og døde den 29. Nov. 1960, 83 år gammel. De sidste leveår var han syg og svagelig, indlagt flere gange på Elisabeth Søstrenes hospital, Præstøvej, hvor han også døde.
Til trods for alderdom / svækkelse, havde han altid en spøjs bemærkning, ved een af sine indlæggelser på hospitalet, skulle følgende være passeret: sygeplejerne ville vaske Wollander, da man nåede til hans maveregion bad han sygeplejerne om at være forsigtige med "vaskeriet", især omkring hans navle, da han der havde en spyflue der lå på æg !

"Skibsreder" Wollander var en kendt personlighed, i 1947 optræder han i det satiriske årshæfte, SPYFLUEN,

citat

Citat slut
 
 

Næstved Tidende, Man. 5.dec. 1960:

Ved en smuk højtidelighed blev den gamle Næstveder, fhv. typograf Frederik Wollander, Bredstræde, i gaar eftermiddags
begravet fra kapellet paa Næstved kirkegaard.
Der var sendt smukke kranse, og foruden slægtninge til afdøde var mødt talrige af Wollanders venner og bekendte, deriblandt repræsentanter for hans gamle haandværkerfag.
Efter salmen "Under dine vingers skygge" talte provst V. Joensen udfra et ord hos profeten Esajas: "Se, til fred blev mig det bitre, thi du kastede alle mine synder bag din ryg".
Provsten talte trøstende ord om dødens bitterhed og livets bitterhed set i lyset af evangeliet og mindedes Fr. Wollander som et særpræget menneske med sin egen livsform og sit eget livsmønster, men ogsaa som et menneske, der havde betydet meget for sine nære slægtning, hos hvem han havde et kærligt tilholdssted.
Efter talen sang man "Som dug paa slagne enge", og ved graven, hvor provst Joensen forrettede jordpaakastelsen, "Saa rejse vi vil til fædreland".
En slægtning, lærer Aksel Hansen, Bavelse, takkede følget for deltagelsen.

citat slut

Frederik Wollander var ugift, men kom ofte i sin broders hjem, Sct. Peders Kirkeplads nr. 8, hvor hans yngre broder (født:  11. oktober 1879) Malermester Carl Laurits Viggo Wollander, hans kone Anna og datter Antonia boede.
De to brødre var sønner af Tobaksbindersvend Christian Theodor Wollander og hustru Maren Sophie Jensen, Sct. Peders sogn, Næstved.
Frederik Wollander var født i Lille Bredstræde nr. 11, huset overtog han efter forældrenes død. Husene i / ved Bredstræderne: Bredstræde og Lille Bredstræde hørte langt fra til i den mondæne klasse, til trods for beliggenheden, tvært imod hørte området til i den laveste klasse, på alle områder. Til trods herfor kaldte Frederik Wollander sin ejendom for "Det Gule Palæ", med henvisning til nabobygningen til Amalienborg i København.
 

I 1970 skænker handelsgartner N.O.Paulsen og kunstmaler J.P.Teestrup Frederiksen, et maleri af Frederik Wollander, til Centralbiblioteket i Næstved Kommune. Maleriet er i dag (mar. 2001) i depot hos Næstved Museum.
Kunstmaler Teestrup Frederiksen enke, Ellen Teestrup Frederiksen, idag 95 år (mar. 2001) oplyser følgende:
Maleriet af Wollander er malet i 1958, Wollander blev ikke malet i sin egen stue i Ll. Bredstræde, da der i stuen var for mørkt, mørklægningsgardinerne var endnu ikke taget ned, maleriet blev derfor malet hos naboen, nemlig i Malermester Brauts Malerværksted.
Før maleriet blev skænket til Næstved centralbibliotek, havde kunstmaleren haft det på talrige udstillinger.

citat slut
 

Museumsleder Palle Birk Hansen, Næstved museum oplyser, at Portrættet i dag står i deres magasin.
 

Indsamlet / redigeret ( 2003) af:

Ole Nørgaard
Karrebæksminde

Tilbage til  oversigten