I København ses der ikke som hos kollegerne i Altona, at være gjort forsøg på at få oprettet et svendelaug. Fagets virkeforhold organiseredes på anden måde. Det skete ved en anordning af den 11. november 1757, der fastsatte regler for såvel mestre som svende. Den indlededes med at fastslå bestemmelserne i Havneforordningen af 1744 om, at alt skibsbygningsarbejde skulle finde sted på de egentlige værfter og ikke ved stranden eller i kanalerne.
Til gengæld stilledes der krav til værfterne
og deres indretning. Der skulle på værfterne være det
fornødne materiel, f.eks. i henseende til gode kraner og ophalingstøj
(gieblokke, taljer, gangspil etc.), stærke og let flydende flåder,
pumperender, svajbomme, skråstøtter m.v. Der fordredes desuden
brandjern til bøjning af planker, hvorimod svedekister ( i Kiel
betegnet som plankekogerier) endnu ikke nævnes. Sådanne iagttog
søofficererne Fr. M.Krabbe og Fr. Chr. Kaas i Holland under deres
studierejse i 1750-erne, og denne opfindelse kunne af gode grunde endnu
ikke være nået til København.
Der krævedes indmurede begkedler af forskellig
størrelser: store, mådelige og mindre. Allerede i 1755 var
de løse begkedler afskaffet. I dette år havde en kommission
arbejdet med spørgsmålet om sikkerhedsforanstaltningerne i
København.
Kommissionen havde sendt Københavns brandmajor
og hans officianter rundt på skibsværfterne for at finde ud
af, hvad der måtte forlanges af nyanskaffelser og hvad der skulle
rettes inden 3 måneder. Resultatet blev et reskript af 4. juli 1755,
der ud over bestemmelserne om de indmurede begkedler på hvert værft
krævede opstilling af en af de svære pumper som anvendtes forskellige
steder i byen.
Af værfternes beddinger fastsættes pladslejen efter fire forskellige skibsstørrelser fra over 100 fods køllængde (2 Mk. 8 sk. pr. døgn) ned til fartøjer under 60 fod ( 1 Mk. pr. døgn). Ved kølhaling, der jo ikke krævede beddingsplads betaltes disse takster ikke, hvorimod der i dette tilfælde afkrævedes leje for udlån af flåden, gier, mv. Bygherren var dog ikke forpligtiget til at anvende værftets materiel, hvis han ønskede at benytte sit eget, men var da til gengæld ansvarlig for den skade, hans eventuelle mangelfulde materiel forvoldte.
Arbejdstiden
Arbejdstiden var om sommeren (april - september, incl.) kl. 5 til 18 med en times middagspause kl. 11-12, i stærk sommervarme dog 11 - 13. Om vinteren mødte folkene så tidligt at de kunne se og fortsatte, indtil det ikke længere var lyst nok til arbejdet. Vinterens middagspause var ligeledes på een time.
Lønningerne
Lønningerne var naturligvis ikke som i
vore dage et resultat af forhandlinger mellem arbejdere og arbejdsgivere,
men fastsat i anordningen. Dog blev der utivlsomt hyppigt aftalt akkord.
Var dette ikke tilfældet var sommerlønnen for en dygtig svend
2 Mk. 8 skilling dagligt, en dreng i sidste læreår, som kunde
udføre svendearbejde fik 2 Mk. 2 skilling pr. dag, en dreng der
havde været over et år i lære 1 Mk. 4 sk., under et års
læretid, 1 mk.
I vintertiden 1.oktober - 31. marts, betaltes
der ikke dagløn, men timeløn og kun for de timer, i hvilket
der arbejdes. Ved reparationsarbejde fik en dygtig svend 4 sk. i timen,
en ældre lærling 3½ sk. Drenge med kortere læretid
fik ikke timeløn, men
1 mk. i dagløn.
Nybygningsarbejde havde lidt lavere takster: en
dygtig svend 3½ sk., en dreng i sidste læreår 2½
sk., andre drenge daglig 1 mk.
Overarbejde, som folkene var pligtige til, betaltes
sommer som vinter ved nybygning som ved gammelt arbejde med 4 sk. mere
i timen. Det opfattes ikke som overarbejde, hvis det var nødvendigt
at arbejde på et skib, der under kølhaling var læk,
så at det ikke kunne ligge i middagspausen. Ved dette som ved andet
fagligt arbejde, som ikke tålte ophold, var folkene forpligtiget
til at arbejde i middagspausen, som da kunne tages efter, at det presserende
arbejde var udført.
Det vil være naturligt her at påpege,
at sommerlønnen for en svend i Flensburg i 1751 var 1 mk. 5 sk.,
så i Hertugdømmerne
byggedes altså billigere end i hovedstaden.
Byggeomkostninger
| By/værft | Udgift pr. kommerce-læst |
| Korsør | 150 rdl. |
| Skelskør | 250 rdl. |
| Stege | 115 rdl. |
| Svendborg | 100 rdl. |
| Fanø | 200-210 rdl. |
| Aalborg | 100 rdl. |
| Nykøbing Mors | 133 rdl. |
| Randers | 130-140 rdl. |
| Horsens | 120 rdl. |
| Helsingør | 200-300 rdl. |
| Marstal | 100 rdl. |
| Apenrade (Åbenrå) | 80 rdl. |
| Sønderborg | 175 180 rdl. |
| Flensburg | 160 rdl. |
| Kappel | 140 rdl. |
| Kiel | 80 100 rdl. |
| Altona | 350 mark pr. cl. |
Tilbage til oversigt