Siden vikingetiden har man udvundet salt fra Lüneburg Heide, i nordtyskland. Efterhånden blev folk omkring Balticum, hvad det "hvide guld" kunne gøre for menneskeheden, både godt og ondt.
Saltet blev især brugt til saltning af kød og fisk, alle ville have fat i "vidundermidlet", saltet blev transporteret med kærre og småpramme op til Østersøkysten, især Lübeck blev kendt som stedet man købt salt, de store saltvarehuse ses stadig i Lübeck.

Fra Lübeck blev saltet så sejlet til de forskellige destinationer, bl.a. Skanör sildemarked, København og Vrangstrup syd for Ringsted.
Man har overleveringer om, at der ved den helsebringende kilde i Vrangstrup, hvor Stavkirken og den senere (nuværende) kirke er opført, har været en form for "saltmarked".
Vrangstrup har været endestationen for søværts transport, i ovennævnte tilfælde er saltet fragtet op fra saltminerne i Lüneburg, med kærre el. småpramme, herefter lastet i mindre søgående fartøjer, muligvis en kogge, herefter er turen gået til Næstved via Karrebæksminde. I Næstved er saltet så omlastet til mindre pramme, der så blev trukket/staget op ad Susåen, Tystrup - Bavelse søerne, videre op ad Susåen til Vrangstrup, hvor Susåen og Ringsted å løber sammen.
Her er saltet losset og lagt i depot i Vrangstrup Kirke, et centralt sted, ved helsekilden og kirkelige handlinger foregik.
Nuværende Vrangstrup kirke er bygget omkring årene 1225, senere er tilbygninger kommet til.
 

xx
Vrangstrup Kirke, juli 2001                                                         Vrangstrup Kirke, juli  2001
 

Tilbage til  oversigten