Vandrutchebanen  i  Karrebæksminde
 

På Sjælland blev der i 1930-erne, opført flere vandrutchebaner, bl.a. ved Karlstrup strand, ved Tryllevælde badehotel umiddelbart nord for Solrød Strand og en ved stranden i Karrebækminde. Dem der stod bag disse nye tiltag var: A/S Vandrutchebanerne, København. Ingen af banerne havde større succes, efter få år blev de atter fjernet.
Vandrutchebanen ved Karlstrup strand, hed: Codan, den i Karrebæksminde var navnløs.

©
Karrebæksminde                                                               Karlstrup Strand
 

I april måned 1935, anmoder a/s Vandrutchebanerne om tilladelse til paa stranden ved Karrebæksminde at opstille en vandrutchebane.
Næstved Havnekommission der stod som ejer af stranden på Lungshave, giver i maj 1935 tilladelse til deres andragende, mod en afgift på 10% af bruttoindtægten ved Vandrutchebanen.
Vandrutchebanen bygges op og indvies søndag den, 14 juli 1935. Banen lå tæt på det store sømærke og afholdsrestauranten "Ta´den med ro", (ca. 100 m. syd for Karrebæksmindebroen).  Man indgik en aftale med "Ta`den med ro" om at sælge billetter, hver tur kostede 10 øre, Næstved havnekommission tjente altså een øre pr. tur !

Når man skulle have en tur med vandrutchebanen, foregik det på den måde, at man for 10 øre fik udleveret en polet, den skulle afleveres ved foden af rutchebanen, en slæde blev så udleveret. Herefter skulle slæden slæbes op til toppen af banen, selve tårnet var ca. 15 m. højt, var man ikke for stor kunne 2 tage plads på slæden. Inden turen startede ned, fik banens faste spor med gummiagtig belægning en "snaps" af sæbevand, så slædens meder bedre kunne glide.
Banen havde dobbeltspor så to slæder kunne køre ned samtidig, umiddelbart før man ramte vandet, kørte man på en vifteformet platform der var hængslet til selve tårnet og resten flød i vandet, i forbindelse med høj og lavvande osv.
Kom man helskindet ned, med et ordentlig plask som afslutning, gjaldt det om at fange sin slæde, der skulle leveres tilbage, samt undgå andre slæder der var på vej ned.

Den første sommer (1935) skete der flere alvorlige uheld på vandrutchebanen,  politiet optog flere rapporter. Bl.a. fik en ung mand sit ben flænset ret voldsomt af et søm der stak frem og en anden brækkede en arm.
For enden af rutchebanen, ude i vandet, var der banket nogle pæle ned, disse skabte en del uro ved hvert bølgeslag, de hvirvler der opstod skabte en del ujævnheder/huller i sandbunden, der ofte bragte folk i fare.
Nyhedens interesse lagde sig hurtigt, rutchebanen skifter ejer flere gange og ligger uden opsyn store dele af årene. Børnene bruger "tårnet" som klatrestativ, et par brædder skulle blot fjernes for at få adgang til slæderne og "gratisturene".
I 1937 sender Politimesteren en skrivelse til Næstved havnekommission, hvori de anmoder, at der etableres et tilsyn eller afspærring af Rutchebanen, samtidig anmoder Politimesteren om 2.- kr.  i refussion for udlæg af en hængelås.

Rutchebanens tilstand bliver ringere for hvert år, ingen vedligeholdelse samt isgangens skader bliver ikke udbedret, ejerforholdet til rutchebanen begynder at forsvinder i tågerne. I 1937 ses en Bygmester Olsen, Ringsted som ejer, senere en Salgsleder Oluf Andersen, Ndr. Farimagsvej 41, Næstved står som ejer.
På grund af en del uklarhed om banens ejerforhold, besluttede Næstved havnekommission  at give Oluf Andersen 400.- kr. for at fjerne vandrutchebanen, det skete i 1939.
 

Tilbage til  oversigten