se også  1815  kort  og  1938  kort

Ved gennemgravningen af Longshave, 1807 - 1814, opstod der en kanal der blev kaldt Pramåen. De søgående skibe skulle ligge til i Karrebæksminde, for at losse/laste der gods til/fra pramme, der kom fra Næstved. Pramåen var godt 2 meter dyb, og i starten af perioden, blev alle prammene staget over fjorden, til Næstved/Tystrup-Bavelse søerne, via Susåen. Var vejret til det blev et mindre sejl benyttet.
På kortet fra 1815 kan man se de 2 molehoveder, det nordlige molehoved hed: Lille havnehoved, hvor eet af 4 vandstands -
brædder var placeret.
På nordsiden af dette molehoved, var det meget lavvandet og efterhånden som byen voksede, havde man brug for en losseplads, den blev så placeret der.

Karrebæksminde havn/kanal blev uddybet flere gange, seneste da man skabte den nye søvej fra Smålandsfarvandet til
Næstved.
Planen var den, at søgående skibe selv kunne sejle til Næstved, og den første gennemgravning af Longshave, havde et for skarpt sving ind i Karrebæk fjord. Derfor gennemgravede man i 1936 en del af Sjælland, med en passende svingdiameter for de større skibe, da opstod der en ø der hvor en del af lossepladsen havde været, og da lossepladser på disse tider var fyldt med rotter, gik der ikke længe før øen i folkemunde hed Rotteøen.
Rottebestanden siges nu, at være nul.
Rotteøen har igennem årene været udsat for hårde vinde og stærk strøm, som har medført at øen er reduceret en del. Næstved
havnevæsen har nu sikret dele af øen, med faskiner.
Man ønsker ikke at øen skal forsvinde, idet den virker skærmende for vind og vejr, især isgang mod havnen.
 

Tilbage til oversigt