Om øen Lindholm i Karrebæk fjord

I Karrebæk fjord, vest for Gaunø land, ligger øen LINDHOLM, den har et areal på ca. 50 tdr. med 2 tdr. 3 Skpr. 1 Fdk. Hartkorn efter matriklen af 1844. Denne ø er et godt eksempel på Hartkorns nedgang, idet den efter Matr. af 1664 havde 12 Tdr. hartkorn, svarende til 1 td. smørs landgilde, medens den i 1668 Landmålingsmatriklen kun fik 4 tdr. 1 Fdk. 1½ Alb.
Øen omtales i Kronens skøde 1584 til Hans Johansen Lindenow " at have ligget til og været brugt under Gaunø fra Arilds tid mod den sædvanlige afgift af 1 tdr. smør til Maribo kloster".
Da dette oprettedes 1417, har afgiften herfra været svaret fra omtrent denne tid. Øen nævnes i Skifterne 1643 og 1662 som hørende under Gaunø, men må allerede 1663 være frakommet Gaunø, da den ikke nævnes i Godsets jordebog af 1664, vistnok pantsat til ejeren af Saltø, hvorfra den erhvervedes tilbage af Geheimeraad Knud Thott ved dennes køb af Saltø 1681. Senere har den uafbrudt hørt til Gavnø.
Ved Engtakseringen 1682 må øen have haft en fortrinlig høavl, da den takseredes til 42 hølæs godt hø, medens Dybsø, som var 4 gange større, kun takseredes til 36 læs, af de udmeldte taksationsmænd.
Øen brugtes da også i foregående århundrede til høslet og til eftergræsning for Hovedgårdens kreaturer, indtil en ulykkelig tildragelse fandt sted den 22 juli 1745, efter hvilken tid den vistnok kun benyttedes til græsning. - Da denne tildragelse er den eneste os bekendte historiske begivenhed, der knytter sig til øen, gengives denne kortelig efter Gaunø tingbog:

Det var onsdagen den 22 juli 1745, at Vejlø og Rettestrup-Basnæs Tredinger under deres Tredingsfogder Michel Pedersen i Vejlø og Ebbe Olsen i Rettestrup vare tilsagde til at høste fra Lindholm.
2 store baade fra Enø, hvoraf hver kunde rumme 30 mand og var bemandet med 4 søvante mænd fra øen, vare tilsagde til at sejle høet over til Gaunø land, hvor det læssedes paa vogne og kørtes til gaarden. Overskibningen skete paa den maade, at baadene ved lange tov fastgjorte over en tridse, som var anbragt paa stærke pæle saavel ved Gaunø som Lindholm-siden, droges frem og tilbage. Der blæste temmelig stærkt, dog ikke saa stærkt som dagen tilforn, da Lou og Svinø Tredinger havde høstet hø herfra; maaske paa grund af blæsten begyndte arbejdet denne dag først kl. 8 om formiddagen. Dette gik rask fra haanden, da Ladefoged Rasmus Skaaning med godsforvalter Bruns Minde havde lovet Hovningsfolkene fyraften med dans i Ladegaardens lo, naar de var færdige med høbjergningen, saa mellem 3 og 4 eftermiddag hentedes det sidste hø. Baadene kunde hver føre 2 læs, og da der kun var ca. 1 læs paa baaden, vilde 18 mennesker - alle unge, undtagen en husmand fra Basnæs - over med baaden, tilskyndet af en ung karl fra Rettestrup, Hans Kristensen, der vækkede en anden ung Karl fra Rettestrup og formaaede ham til ogsaa at føre sit køretøj ud til baaden, hvor begge vognene med hestene anbtagtes svømmende, fastbunden til baaden. Ladefogeden forbød vel saa mange mennesker at tage med, og baadføreren Anders Jensen fra Enø jog flere af dem tilbage og bad dem vente til den anden baad, der aflæssedes ovre ved Gaunøsiden, var færdig og kunde hente dem - men forgæves; ja selv Tredingsfogeden Ebbe Olsen havde draget sine sko af og vilde været med, da han dog paa Ladefogedens indstændige anmodning lod være. De 18 unge i baaden raabte imidlertid til de mænd, som fra Gaunøsiden trak baaden over strømmen: " Lad gaa" og de trak af alle kræfter; men midtvejs begyndte baaden at synke agter. Vidnerne paastaa, at det var vognene og de mange mennesker bag i baaden, som forvoldte ulykken. Da baadføreren, Anders Jensen, som stod midt i baaden, mærker faren, raaber han: " hal ud, hal af alle kræfter !" - Men pludselig sank baaden, "og høet med de mange mennesker flød paa strømmen".
2 karle, som sad paa vognene, sejlede afsted i dem og var saa heldig at redde 2 af hestene ved at skære linen, som bandt dem til den synkende baad, samt ved at skære skaglerne, saa de blev fri og reddede sig tilbage til Lindholm; men de 2 andre heste druknede tilligemed med en mand, som vilde redde sig op paa vognen. Da de 2 karle, som besørgede aflæsningen ovre ved Gaunø, saa ulykken, stred de høet i søen og blev af de paa Lindholm værende mænd ved "Lindhiolmslinien" dragne ud til den synkende baad, hvor baadfører Anders Jensen, omarmet af 4 skrigende piger, stod i vand til midt paa livet. Disse 5 vare de første, som reddedes; derpaa reddedes de 2 karle paa den svømmende vogn, men da de øvrige vare førte noget bort af strømmen, og da baaden ikke var forsynet med aarer, maatte den trækkes over til Lindholm for at faa de 2 der beroende aarer. Men, hvor hurtigt dette end er sket, varede det dog for længe, thi da baaden kom tilbage, var allerede de 8 af de med bølgerne kæmpende mennesker druknede, og kun 3 blev reddede.
De druknede vare karlen Hans Kristensen fra Rettesrtup, som ved sin iver for at komme til Dansen i Ladegaarden lo forlokkede saa mange mennesker til at ville med og derved nærmest var skyld i ulykken, husmanden fra Basnæs samt 6 piger, hvoraf 1 fra Vejlø, 2 fra Basnæs og 3 fra Rettestrup. Denne ulykke opvakte naturligvis stor sorg og bestyrtelse i Sognet; men der vidnes paa tinge, at saaledes vare høbjergningen fra Lindholm foregaaet i over 50 aar, og mange af de reddede vidner ogsaa, at de har været med at høste hø paa denne maade 7 - 8 aar.
Vejlø  kirkebog oplyser, at fredagen den 21.7 begravedes Hans Kristensen fra Rettestrup, "omkommen med efterfølgende i vaade ved høbjergningen paa en baad mellem Lindholm og Gaunø".
Om lørdagen begravedes de 5 piger, og 9. søndag efter Trinitatis, den 26.7, begravedes Husmanden og 1 pige, begge fra Basnæs.
Hvorvidt det var sidste gang, der høstedes hø paa denne maade fra Lindholm, vides ikke sikkert, men det er højst rimeligt; i det mindste vides øen fra 1759 i en aarrække alene, at være benyttet til græsning for Forpagterens stude paa Gaunø.
Den grufulde begivenhed ses tydeligt - gennem den gamle Tingboms beretning herom - at have dybt rystet baade Herskabet og de hoverigørende, saa det er rimeligt, at øen fremtidig kun benyttes til græsning. I helee Grev Thotts tid fra 1759 anvendes den saaledes, og fra 1805-11 var den lejet til græsning af Enø-bønder; senere har vi af Jordebøgerne set, at øen benyttedes paa samme maade, snart af Forpagteren af Gaunø, snart af Herskabet selv, og saaledes anvendes den ogsaa endnu, hvor der paa østsiden af øen paa det saakaldte "Vibenæs" er indrettet en kreaturfold for kvæget.
I dag (1999) anvendes en katamaran-lignende pram, naar man skifter en snes kreaturer, der afgræsser hele øen fra ca. marts til december.
Lindholm hører i dag under Gaunø hovedgård, matr. nr. 1b, Vejlø sogn.
 

Retur til forsiden