Kommercelæst, oprindelse i Fransk: commerciel,
fra
latinsk com'mercium = handel, ret til at drive handel.
Udtales: kom-mer-ce-læst.
Kommercelæsten
Enheden anført i målebrevet var
kommercelæsten, her omtalt som kmcl. eller blot læst.
Skønt der var tale om en veldefineret størrelse på
5200 Hollandske pund, nåede man frem til denne "vægtangivelse"
ved en art rumfangsberegning,
hvilket har skabet megen forvirring for eftertiden.
I realiteten må man betegne kommercelæsten
som en art hybrid , et forsøg på med en og samme måleenhed
at tage højde både
for vægt og rumfang.
Historisk set opstod den som et resultat af forhandlinger
med Nederlandene omkring trælasttolden i Norge i 1660-erne.
Resultatet blev her en trælastlæst
på 4000 pd. for skibe, der hentede tømmer.
Den tilgrundliggende formel gengives her i den enklest mulige udgave, nemlig for et skib med eet dæk:
L x (B1 + B2 + B3) x (D1 + D2 + D3)
242½ x 3 x 3 se
anm.
En såre enkel formel, blot en multiplikation
af længde, gennemsnitlig dybde og bredde - det hele divideret med
242½. Sidst-
nævnte divisor var selvfølgelig
altafgørende for resultatet. Målene for bredde og dybde blev
taget på midten og yderligere
halvvejs mod for- og agterstævn. Mere kompliceret
bliver det, når man gør sig klart, at samtlige mål af
traktatmæssige grunde
skulle tages i Amsterdamfod og tommer, dvs. med
11 tommer pr. fod. I praksis vil det altid være nødvendigt
at regne om i tommer, hvorfor divisoren også skal ændres til
et tal ikke mindre end 322767.
Samtidige regneeksempler bliver derfor ganske
frygtindgydende indviklede. Men ikke nok med det, resultatet af beregningerne
var en størrelse af enheden trælastlæst
, men til brug i Danmark og til fødevarer fandtes denne ikke
særlig egnet. Man regnede med, at der til en traditionel dansk ruglæst
svarede 24 tønder og dermed en vægt på 5200 pund. Altså
regnede man
om til den velkendte danske læst ved
at multiplicere med 4000 og dividere med 5200 og nåede derved frem
til et mere tilvant
mål for skibes størrelse.
Men hertil kom ved metodens indførelse
i Danmark i 1672, et ønske om at favorisere den indenlandske skibstrafik.
Man lavede derfor et svært diskriminatorisk og yderst hemmelig regel
om at trække en sjettedel af læsttallet fra og kun indføre
5/6-del af det reelt målte i fartøjets
målebrev.
Af diskretionsmæssige grunde blev denne
regel kun meddelt skibsmåleren i København, som derfor var
den eneste, der måtte
kende og bruge den formel, som i virkeligheden
blev anvendt:
L x (B1 + B2 + B3) x (D1 + D2 + D3) x 4000 x 5
242½ x 3 x 3 x 5200 x 6
Når det var skibsmåleren i København,
som indviedes i hemmeligheden, var det sikkert også udtryk for ønsket
om en central kontrol med målebrevene. I resten af landet måtte
Toldere eller and Taksere, som de bedst kunne, før eller
siden, mente man,
ville ethvert skib alligevel komme til hovedstaden,
hvor de var pligtige at lade sig eftermåle , hvorved
de - uden nærmere
oplysning herom, forståe - også ville
komme til at nyde godt af den hemmelige regel, senere kendt som "Sjettedelsmoderationen".
Hvor godt den centrale kontrol i det lange løb
virkede er et åbent spørgsmål, ligesom det også
forekommer mindre sandsynligt,
at man ikke på et eller andet tidspunkt
rundt omkring gennemskuede den "geheime" praksis ved skibsmåling
i København.
Hvorom alting er, så blev tilstandene hen
i 1720-erne - sikkert som følge af krig, mv. - sådan, at en
reform var tiltrængt. Forudsætningen om, at alle fartøjer
før eller siden kom til København har næppe heller
holdt stik, slet ikke for skibe hjemme-
hørende på Vestkysten. Derfor satte
man nu samtlige toldbetjente til at kontrollere målebreve og eftermåle,
hvad der kom artige ting ud af.
For det første måtte dog hemmeligheden
stadig bevares, så tolderne fik kun formlen for trælastlæsten
suppleret
med omregningen til kommercelæst. Ikke eet ord om sjettedelsmoderationen.
Rent administrativt ordnedes det på den
måde, at indkøb af målestokke og brændejern -
herunder både tal og et kronet
monogram F4 - skulle betales ved udlæg
fra tolderen selv, som så efterhånden skulle have refusion
af indtægterne ved skibs-
målingen. Taksten for målingen havde
hele tiden været fastsat til 6 skilling pr. læst, så
der skulle måles en 60-70 læster, for at tolderen kunne have
de godt 4 Rdl. hjemme, som målestokke og brændejern typisk
kostede.
Da reformen sattes i værk 1726 - et følgefænomen
til forordningen om de 4 species (de 4 regningsarter) - var der derfor
mange miligheder for problemer og misforståelser. Nogle toldere på
steder med meget få skibe og ringe besejling betragtede disse udgifter
som ganske uoverkommelige, sine steder hævdede man også, at
det ville være umuligt at få lokale håndværkere
til at
forfærdige det "instrumentarium". Mest
pikant måtte det naturligvis vise sig, når resultaterne uundgåeligt
var forskellige i provinsen og i København.
En dybt såret tolder i Aalborg spurgte
forundret, hvad der dog var galt med hans sidste resultat en del af
de som her fra er ekspederet med slige passer har højfornemme Ven
forefundet det at være for højt sat.
Hvad den højfornemme ven, skibsmåleren
i København, Peder Nielsen svarede, vides ikke, men det har sikkert
været beroligende, for endnu et brev kom fra Aalborg med tak for
given efterretning, og hvad angik de begærede 2 td. sild, så
var de blevet udvalgt af de bedste, der var at bekomme det år og
ville forhåbentlig være efter behag. En lille kommission sikkert
til glæde for begge parter.
Det er heller ikke uden interesse at se de lister
over kontrolmålte skibe, som i 1726 og følgende år sendtes
til København.
I Aalborg konstateredes, at af 30 fartøjer
havde kun 11 et Københavnsk målebrev, 7 et Norsk, om 10 forklaredes
udtrykkeligt, at de intet brændebrev har , mens 2 var
på en længere færd til Østersøen og er
derfor uoplyst.
Fra Middelfart indløb nedenstående ikke mindre opsigtsvækkende oplysninger:
-
En galioth forhen stået for
12½ læst
nu 20 læster
-
En galioth forhen stået for
10½ læst
nu 16 læster
-
En galioth forhen stået for
10 læst
nu 15 læster
-
En liden jagt forhen stået for
1½ læst
nu 2½ læster
-
En liden jagt forhen stået for
2 læst
nu 4 læster
-
En galioth, bygget,målt, brendt 1730
nu 14 læster
Alt tyder på, at man fra Middelfart indtil
da havde modereret med betydeligt mere end en sjettedel. Eksemplet er det
mest
ekstreme, der er fundet øst for Grenen,
men det skal erindres, at der fra slutresultatet skal fradrages netop den
sjettedel for at få, hvad skibsmåleren i København ville
være fremkommet til. Kalkulere man med dette, bliver resultatet for
de 5 sammenlign-
elige skibe tilsammen 48 læster og ikke
57½.
Undervurderingen af skibene i Middefart lå
således på 31,5 %. Når dette overhovedet kunne
lade sig gøre, må det skyldes, at ikke så få skibe,
f.eks. i Norges-fart ikke på noget tidspunkt har været i København.
Dette forklarer mangelen på målebreve i
Aalborg og andre steder med hyppig forbindelse
nordpå.
Endnu mere nød man på Jyllands vestkyst
godt af den lange afstand til København. I Ringkøbing nærmede
fremgangsmåden sig
det overordentlig frække. Først
foretog man målinger - "De Freede" sattes til 15 læster og
"Haabet" til 16, men så syntes man at kunne skønne, at de
på grund af alder, slitage etc, alligevel kunne sættes noget
lavere. Dette meddelte den samlede magistrat til skibmåleren og man
fandt det passende, at fartøjerne kunne være henholdsvis 10
og 13 læster. Der blev ikke opgivet aktuelle mål som begrundelse
for denne procedure !
End værre i Hjørring tolddistrikt.
I 1737 forklarer en tolder dèr, at skibsmåling, det havde
han aldrig før hørt om, hvorefter han
måtte eftermåle et par fartøjer
i Blokhus. Myndighederne fik efterhånden et godt øje til det
nordvestjyske og i nabodistriktet Thisted kom det senere i århundredet
til en sag, som kun kan skyldes, at tolderen simplethen i længere
tid må have undladt enhver form for efterlevelse af påbudet
om måling. En eftermåling af Laurs Sands skude på Thorup
strand gav mere end en fordobling - før sat til 4½ læst,
i 1751 forhøjet til 9¾ læst. Herefter rullede sagen,
kontrolmålinger iværksattes af samtlige distriktets fartøjer
ved Thorup strand, Tranum og Klitmøller samt også i Hjørring
tolddistrikt.
Sjettedelsmoderationen forstyrrede imidlertid
også her, for man kunne jo ikke lade kontrolmålingerne stå
ved magt uden uretfærdige virkninger, så måleresultaterne
indsendes til København, hvor skibsmåleren så regulerede
nedad. Sjettedelmode-
rationen pr. korrespondance. Nettoresultatet
blev for 25 sammenlignelige fartøjer en stigning på knap 28
%. Konklusionen på alt dette må være, at jo længere
væk fra hovedstaden, des mindre kan man fæste lid til måleenheden
kommercelæst - i det
mindste i tiden til over midten af århundredet.
Kommercelæsten udmærkede sig ellers
ved at være defineret ens perioden igennem og blev målt på
samme måde. Først i 1825
ophæves sjettedelsmoderationen og 5 år
efter kom en ny og forbedret målemetode. - Hvor længe reformen
af 1726 havde gunstige virkninger, er svært at vurdere. Som så
mange andre administative tiltag - f.eks. indkaldelse af årlige skibslister
- havde den sikkert kun virkning for en tid. Stadige indskærpelser
af nødvendigheden af kontrol med målebreve fra den senere
del af århundredet kan ikke tolkes som andet end godtgørelse
af, at der på dette felt til stadighed har været visse muligheder
for initiativrige skippere, omend skibsmålerens kontrol med tolderens
beregninger må have sat visse grænser for, hvad disse kunne
komme afsted med uden at bringes i knibe, som toldbetjentene i Thisted
i 1750-erne.
At en del sportelindtægter (gebyrer) fulgte
læstetallene kunne pege hen imod en økonomisk interesse for
høje læsteangivelser fra tolderens side, men mange andre forhold
kan have trukket den anden vej.
Endelig skal om kommercelæsten understreges,
at den havde indbyggede svagheder. Når beregningen kun foretoges
på grundlag af et længdemål, tre breddemål på
dækket, hvortil tre dybdemål, havde følgelig selve skrogets
form kun indvirken på
resultatet. I samtiden forekom da også
klager over, at meget fladbundede, fyldige fartøjer slap relativt
langt billigere end de mere "skarpe".
Forholdet vil have betydning, hvis skibsbygningen
og handelsflådens typesammesætning ændredes væsentligt
det 18. århundrede igennem.
Eksempler på måling af forskellige
skibsstørrelser:
| "Fortuna"
af Odense |
"Lindormen"
af Mariager |
"Chatharine"
af Grenå |
"Laurs Sands"
af Thorup strand |
|
| skibstype | Skib | Krejert | Skude | Skude |
| længde | 60' 2'' | 57'10'' | 45'3'' | 44'6'' |
| br.midt | 16'8'' | 16'9'' | 15'5'' | 13'4'' |
| br. for | 17'1'' | 16'3'' | 15' | 13'8'' |
| br. agter | 14'9'' | 15'6'' | 14' | 12'5'' |
| dybde midt. | 7'6'' | 7'9'' | 7' | 5'5'' |
| dybde for | 7'10'' | 7'10'' | 7'4'' | 5'5'' |
| dybde agter | 8'6'' | 8'3'' | 7'6'' | 5'4'' |
| Målt | ||||
| år 1716 | 21 læster | - | - | - |
| år 1720 | - | - | 12½ læster | - |
| år 1740 | - | 19 læster | - | - |
| år 1743 | 21 læster | 19 læster | 12½ læster | - |
| år 1754 | - | - | - | 4½ læst, senere ændret til
9¾ læst, moderet til 8½ læst, efter Sjettedelmoderationen |
anm:
jfr. generelt Anders Monrad Møller:
Skibsmålingen i Danmark 1632 - 1867, H
& S årbog 1974, side 16-47. Den der gengivne formel er fejlagtig.
For et skib med to hele dæk skal den eksklusive omregning til kmcl.
og sjettedelmoderationen rettelig være som følger. Een Amsterdamfod
=
28,3133 cm.:
L x(B1 + B2 + B3) x (D1 + D2 + D3) + (H1 + H2 + H3) x 3
3
3
3 x 4
242½
Kilde: "Fra Hjulskibenes dage" 1919, side 133
Kilder:
"Fra Galeoth til Galease" af Anders
Monrad Møller
Gyldendals fremmedordbog
Politikkens betydnings ordbog
Ole Nørgaard
Tilbage til oversigt