Karantænehuset

Karantænehusene i Karrebæksminde

Opført som "Arbejderbolig med Epidemiværelser", år 1884.

1: Karantænehuset Luftfoto: 1980 2: Barakken

I året 1837 udstedte kong Frederik den VI i sin landsfaderlige nåde en bevilling til gavn for de vindskibelige købmænd i Næstved. Det var et dokument, som tilsikrede dem ret og lejlighed til at oplægge visse varer i magasinbygninger i Karrebæksminde ved Longshavekanalen, som var blevet taget i brug i 1814.

Det var atter ved at blive gode tider i det lille kongerige, hvis indbyggertal nærmede sig 1.350.000. Navnlig var der kommet gang i såvel kornproduktion som handel med korn. På få år var prisen på en tønde byg steget fra 4,53 til 7 rdl. Derfor kunne ingen vel undre sig over, at også jordpriserne var stærkt stigende. Omregnet i vor tids mønt steg prisen på en tdl. fra ca. 1000 kr. i 1830 til ca. 2600 kr. i 1845.
Der var altså muligheder for lønnende investeringer, og da man i 1840 fik vedtaget loven om de såkaldte "Læbælter", der sikrede byernes købmænd mod konkurrence, tøvede tidens pengemagnater ikke med at få sat gang i udviklingen af Karrebæksminde.
På det areal, som bærer matr. nr. 60 (hele Longshave-halvøen) tilhørte Saltø gods, var på ca. 100 tdr. I 1805 overgik området, som arvefæste, til Næstved Havnekommission. Næstved havnevæsen købte området i 1921, ved arvefæstelovens ophør.
Dele af området blev blev udlejet som arvefæste, bl. a. til nogle af Købmændene fra Næstved, der opførte flere kornmagasiner
i Karrebæksminde, det første kornmagasin blev opført af Konsul, Skibsreder m.m. C.M.Witussen (nuværende "Kabyssen"), herefter fulgte Saltø gods med "Kakaomøllen", Alleen 47, Kornhandler Hans Jakobsen med Alleen 41, uden for bygrænsen opførte Skibsreder Erik Albertsen kornpakhus, nuværende Karrebækvej 993.

Man nøjedes ikke med dette. Man ønskede også at fragte sit eget gods på egen køl, og derfor udviklede Karrebæksminde sig til en rigtig skipperby. Søens folk indrettede sig i de huse, som opførtes langs kanalen og den vinkelrette bygade med Elme -
træer.
Der opførtes et slæbested, hvor man kunne søsætte nybygninger, en kalkbrændeovn blev bygget, mv. På værftet byggede man bl.a. quaser, jagter, galeaser og skonnerter, som i det følgende halve århundrede besejlede store dele af europa.
Kontakten med oversøiske havne samt skibe af fremmed nationalitet, indebar imidlertid risiko for, at skibenes mandskaber hjembragte epidemiske sygdomme. Disse landesoter frygtedes med god grund, hvad enten det drejede sig om koleraen, den gule feber,pest eller koppesygen. Derfor måtte de ansvarlige myndigheder sørge for, at der blev opført en såkaldt Karantænestation hvor syge- eller folk, der kunne mistænkes for at være smittebærere, kunne anbringes under isolation.
At Karrebæksminde på et tidligt tidspunkt havde visse faciliteter til rådighed, i tilfælde af smittefarlige sygdomme, fremgår af en ansøgning fra en enke i Karrebæk.

Karanatænehus # 1
citat
10 August 1855
Fra Enken *Ane Palle i Karrebek var indkommet en begjæring om for en billig betaling at erholde det saakaldte Bødkerhuus ved Karrebæksminde i Leie, da dette huus imidlertid var bestemt til at indlægge Cholera Patienter og den leie hun kunne erlægge ikke var af betydelighed haver man ikke at kunne gaa ind herpaa.
citat slut.
Den nøjagtige placering kendes ikke, bygningen har tilhørt Næstved havnekommission og kan have ligget blandt den første klynge af huse, kaldet: "Paradiset" (området syd for Sparkøbmanden i Brosvinget).

Karanatænehus # 2
Skibstrafikken på Karrebæksminde havn havde ikke et omfang, der berettigede til en større karantænestation eller afdeling, som kendtes fra større søfartsbyer, derfor blev det besluttet at opfører et kombineret hus, kaldet Arbejderboligen med Epidemiværelser. På grund af en evnt. smittefare, blev den kombinerede Arbejder/Epidemibygning lagt lidt uden for Karrebæksminde by.
"Arbejderboligen" blev sendt ud i licitation i foråret 1884, bygningen blev tegnet af Arkitekt Wilsbech. Næstved Havneudvalg antager et bud fra Tømrermester Cornelius der ville bygge for en pris af 4.283 kr., arbejdet starter i Marts måned og "Arbejderboligen med Epidemiværelser" afleveres/overdrages til Næstved Havneudvalg, den 10. juli 1884.
Tømrermester Cornelius udgravede og satte en brønd, 8 alen (ca. 5 meter) øst for huset, inden afleveringen i 1884.

"Epidemiværelserne" stod til rådighed for Præstø Amt, fra amtet og kommunen modtog havnevæsenet henholdsvis 100 og 50 kr. i årlig husleje. Epidemiafdelingen blev lejet ud til boligsøgende men skulle straks forlades hvis patienter skulle i karantæne.
Een enkelt gang har bygningen huset en patient med en smittefarlig sygdom, en person fra Karrebæk var indlagt med den smittefarlige sygdom kopper, det var i 1898. Hvad der skete med patienten står hen i det uvisse, men Præstø amt og Næstved Havnekommission havde en brevveksling, om hvem der skulle betale for desinfektion af Epidemiværelset.
Den 24 september 1898 falder der så en afgørelse:
citat
Den overordentlige Sundhedscommission skal for brugen af Epidemilocalet ved koppesygdommen betale til Havnevæsenet 50 kr., samt for Disenfection af localerne betale 81,20 kr.
citat slut

Arbejder- og Epidemihuset var indrettet med 2 lejligheder, begge skulle straks rømmes i tilfælde af epidemiudbrud.
Den ene gang hvor bygningen blev anvendt som karantænestation, var som nævnt i 1898, begge Lejere måtte straks fraflytte bygningen. Lejerne den gang var Fisker Sørensen og Bødker Petersen, begge fik 25 kr. i erstaning for det afbrudte lejemål !

Afskrift af de første lejekontrakter:

Lejekontrakt

hvorved Næstved Havneudvalg bortlejer en Beboelseslejlighed m.v. i den nyopførte Arbejder - (og Epidemibygning) i Karrebæksminde, til Fisker Søren Sørensen.

Lejeren overdrage`s til Brug og Afbenyttelse i Lejetiden:
1.
Lejligheden i bemeldte Bygning`s nordre Ende, bestaaende af 2de. Stuer med limfarvede Vægge og hvidtede Lofter, begge forsynede med Kakkelovn, Kjøkken med hvidtede Vægge, Komfur, Jernvask, Træbord, Tinræk og Trappe til Loftet, Spisekammer med hvidtede Vægge og faste Hylder, samt Hoved- og Kjøkkenforstue fælles med Stedets anden Lejlighed.
Endvidere det over Lejligheden værende Loftsrum.
2.
Benyttelsen af et lille, afpælet Havestykke, samt Adgang til Stedets med Ræk forsynede Brønd, der er uden Pumpe.
Det bemærkes, at samtlige Døre og Vinduer i Lejligheden ere oliemalede. Havestykket`s Indhegning er Udlejeren uvedkommende, men skal, forsaavidt den anbringes af Lejeren, være anstændig, dog sættes strax et Ræk om gaard og Have af Udvalget.

Lejligheden maa kun benyttes til Beboelse for Lejeren med sin Husstand; Fremleje og Fremlaan af det Lejede eller Dele deraf er forbudt.

Lejeren skal holde det Lejede forsvarligt vedlige i Lejetiden, saavidt det Indvendige angaaar og han skal aflevere samme ved Lejemaalets Ophør i velholdt Stand, under Hensyn til Slid og Ælde, med hele Ruder og Nøgler til alle Døre. Lejeren maa ikke foretage nogen Forandring ved Lokalerne.
Han skal ufortøvet underrette Udvalget om Mangler ved den udvendige Vedligeholdelse paa Tag og Fag.

Lejemaalet begynder og regnes fra dette Aars Oktober Flyttedag og vedvarer indtil det fra en af Siderne opsiges med lovligt Fjerdingsaars Varsel til en af de ordinære halvaarlige Flyttedage; men dog med det Undtagelsesforbehold, at Lejligheden paa Grund af et indtræffende Sygdomstilfælde skal tages i Brug som Epidemilokale; thi Lejeren skal da paa Udvalgets eller Myndighedernes Forlangende strax fraflytte og fravige det Lejede og Lejemaalet er dermed hævet. I saadant Tilfælde godtgjøres Lejeren en forholdsvis Del af den forud erlagte halvaarlige Leje.

Lejen er akkorderet til 60 Kr., skriver Tredsindstyve Kroner aarligt. Lejen skal betales halvaarsvis forud. Sker dette ikke prompte paa Forfaldsdagen til Havnevæsenets Kasserer i Næstved, har Lejeren forbrudt sin Ret efter Kontrakten og han er da pligtig til, om Udvalget fordrer det, strax under Lovens Tvang at fraflytte og ryddeliggjøre det Lejede og aflevere det i kontraktmæssig Stand, samt til samtidig med Fraflytningen eller Udsættelsen at betale Lejen til den Flyttedag, hvortil Kontrakten da er opsagt eller med lovligt Fjerdingsaars Varsel kunde opsiges.

Lejeren maa ikke holde Fjerkræ eller have større Beholdning af Brænde eller tunge Gjenstande henliggende paa Loftet. Der maa ikke hugges Brænde i Lokalerne i Vaaningshuset. Komfur og Kakkelovne skulle stadig holdes tilbørligt rensede.

Saafremt Arbejder- og Epidemibygningen maatte overgaa i Næstved Kommune`s Besiddelse, overgaa samtlige Havneudvalgets Forpligtigelser og Rettigheder efter denne Kontrakt til Byraadet.

Saaledes indgaaet, bekræftes denne Kontrakt herved med vore Underskrifter.

Karrebæksminde d. 20. Oktober 1884

citat slut
I § 2 fremgår det, at fremleje og fremlån er forbudt, i 1915 beboes den nordlige lejlighed af Fikser N.P.Nielsen, han ansøger Havnekommissionen om at udlånes sin lejlighed i 2 måneder, til Konditor Søeborg i Næstved, dette blev bevilget 2 år i træk.
Fisker Nielsen har sandsynligvis været på fiskeri et andet sted i landet, evnt. boet i fiskefartøjet i de nævnte 2 måneder.

Den sydlige lejlighed blev udlejet til Bødker Theodor Petersen, på samme betingelser og husleje, dog fik Bødkeren tilladelse til at benytte Lighuset på sydsiden af bygningen, til værksted.
Denne kontrakt blev også underskrevet d. 20. oktober 1884.
Bødker Petersen og hans familie beboede deres lejlighed, indtil de blev sagt op til d. 1. november 1931. Bødkerens kone, Maren Petersen er enke i 1927, idet kontrakten får tilføjet, at loftet udgår af lejemålet, unden nedsættelse af huslejen.
Da Maren Petersen flytter, overgår lejemålet til "Børnenes Vel".

Forud for disse opsigelser kan følgende læses i Havnens protokol:
citat
Skrivelse fra Havneingeniøren af 17.12.1926 angaaende Lejernes Standpunkt til at Epidemihuset i Karrebæksminde eventuelt stilles til Raadighed for "Børnenes Vel" til ophold for børn i et par Sommermaaneder.
Det vedtages at opsige Fisker N.P.Nielsen den ham i Epidemihuset lejet lejlighed til den 1. maj 1927 - Lejligheden og hele loftet udlejse derefter til Selskabet "Børnenes Vel" hele aaret, for en aarlig leje af 100 kr.
Istandsættelse af Lejligheden og indretning af denne og loftets brug for børnene bliver Havnevæsenet uvedkommende, ligesom den fremtidige vedligeholdelse paahviler lejeren.
I Epidemitilfælde er selskabet pligtig til straks at fraflytte det lejede.
Skriver Enkefrue Petersen, der ogsaa bor i Epidemiejendommen, ikke være villig til at afstaa sin del af loftet uden vederlag, vil hun være at opsige til Fraflytning 1. maj 1927, hvorefter "Børnenes Vel" ogsaa overtager hendes lejemaal mod en leje af 60 kr. aarlig.
citat slut

Man mener ikke, at lighuset har været anvendt til sit formål, ud over Bødkerværksted, skulle der senere være indrettet retirader i denne bygning.

1918 indlægges der en vandledning, tilsluttet Karrebæksminde Vandværk

På et tidspunkt har bygningen været anvendt til Husvildebolig.
Den 1. maj 1932 udlejer Næstved havneudvalg bygningen, til "Børnenes Vel", for en årlig leje af 50.- kr.
Ved oktoberstormen i 1967 ophørte funktionen som feriekoloni, idet nabobygningen "Barakken" der tjente som sovesal, brød sammen i stormen.

Næstved sejlklub optog forhandlinger med Næstved kommune, der henviste til havneudvalget, hvor byens borgmester Svend Hansen også var udvalgsformand, med henblik på et lejemål af bygningerne.
Næstved sejlklub købte herefter den røde "Barak" og istandsatte denne. Der blev indgået et lejemål for "Karantænebygningen"
i mellem Næstved havn (kommune) og Næstved sejlklub, indtil byens udvikling eventuelt kræver en ændring af lejemålet.

I 1975 indretter Næstved sejlklub så "Karantænehuset" med toilet og badefaciliteter. Endvidere indrettes der cafeteria i bygningen.

*
Ane Margrethe Palle, født Larsdatter, enke efter Peter Jørgen Palle af Karrebæk. Ane Palle dør 9. maj 1874, 70 år gammel.

retur til oversigten