I året 1837 udstedte kong Frederik den VI i sin landsfaderlige nåde en bevilling til gavn for de vindskibelige købmænd i Næstved. Det var et dokument, som tilsikrede dem ret og lejlighed til at oplægge visse varer i magasinbygninger i Karrebæksminde ved Longshavekanalen, som var blevet taget i brug i 1814.
Det var atter ved at blive gode tider i det lille
kongerige, hvis indbyggertal nærmede sig 1.350.000. Navnlig var der
kommet gang i såvel kornproduktion som handel med korn. På
få år var prisen på en tønde byg steget fra 4,53
til 7 rdl. Derfor kunne ingen vel undre sig over, at også jordpriserne
var stærkt stigende. Omregnet i vor tids mønt steg prisen
på en tdl. fra ca. 1000 kr. i 1830 til ca. 2600 kr. i 1845.
Der var altså muligheder for lønnende
investeringer, og da man i 1840 fik vedtaget loven om de såkaldte
"Læbælter", der sikrede byernes købmænd mod konkurrence,
tøvede tidens pengemagnater ikke med at få sat gang i udviklingen
af Karrebæksminde.
På det areal, som bærer matr. nr.
60 (hele Longshave-halvøen) tilhørte Saltø gods,
var på ca. 100 tdr. I 1805 overgik området, som arvefæste,
til Næstved Havnekommission. Næstved havnevæsen købte
området i 1921, ved arvefæstelovens ophør.
Dele af området blev blev udlejet som arvefæste,
bl. a. til nogle af Købmændene fra Næstved, der opførte
flere kornmagasiner
i Karrebæksminde, det første kornmagasin
blev opført af Konsul, Skibsreder m.m. C.M.Witussen (nuværende
"Kabyssen"), herefter fulgte Saltø gods med "Kakaomøllen",
Alleen 47, Kornhandler Hans Jakobsen med Alleen 41, uden for bygrænsen
opførte Skibsreder Erik Albertsen kornpakhus, nuværende Karrebækvej
993.
Man nøjedes ikke med dette. Man ønskede
også at fragte sit eget gods på egen køl, og derfor
udviklede Karrebæksminde sig til en rigtig skipperby. Søens
folk indrettede sig i de huse, som opførtes langs kanalen og den
vinkelrette bygade med Elme -
træer.
Der opførtes et slæbested, hvor
man kunne søsætte nybygninger, en kalkbrændeovn
blev bygget, mv. På værftet byggede man bl.a. quaser, jagter,
galeaser og skonnerter, som i det følgende halve århundrede
besejlede store dele af europa.
Kontakten med oversøiske havne samt skibe
af fremmed nationalitet, indebar imidlertid risiko for, at skibenes mandskaber
hjembragte epidemiske sygdomme. Disse landesoter frygtedes med god
grund, hvad enten det drejede sig om koleraen, den gule feber,pest eller
koppesygen. Derfor måtte de ansvarlige myndigheder sørge for,
at der blev opført en såkaldt Karantænestation hvor
syge- eller folk, der kunne mistænkes for at være smittebærere,
kunne anbringes under isolation.
At Karrebæksminde på et tidligt tidspunkt
havde visse faciliteter til rådighed, i tilfælde af smittefarlige
sygdomme, fremgår af en ansøgning fra en enke i Karrebæk.
Karanatænehus # 1
citat
10 August 1855
Fra Enken *Ane
Palle i Karrebek var indkommet en begjæring om for en billig betaling
at erholde det saakaldte Bødkerhuus ved Karrebæksminde i Leie,
da dette huus imidlertid var bestemt til at indlægge Cholera Patienter
og den leie hun kunne erlægge ikke var af betydelighed haver man
ikke at kunne gaa ind herpaa.
citat slut.
Den nøjagtige placering kendes ikke, bygningen
har tilhørt Næstved havnekommission og kan have ligget blandt
den første klynge af huse, kaldet: "Paradiset" (området syd
for Sparkøbmanden i Brosvinget).
Karanatænehus # 2
Skibstrafikken på Karrebæksminde
havn havde ikke et omfang, der berettigede til en større karantænestation
eller afdeling, som kendtes fra større søfartsbyer, derfor
blev det besluttet at opfører et kombineret hus, kaldet Arbejderboligen
med Epidemiværelser. På grund af en evnt. smittefare, blev
den kombinerede Arbejder/Epidemibygning lagt lidt uden for Karrebæksminde
by.
"Arbejderboligen" blev sendt ud i licitation
i foråret 1884, bygningen blev tegnet af Arkitekt Wilsbech. Næstved
Havneudvalg antager et bud fra Tømrermester Cornelius der ville
bygge for en pris af 4.283 kr., arbejdet starter i Marts måned og
"Arbejderboligen med Epidemiværelser" afleveres/overdrages til Næstved
Havneudvalg, den 10. juli 1884.
Tømrermester Cornelius udgravede og satte
en brønd, 8 alen (ca. 5 meter) øst for huset, inden afleveringen
i 1884.
"Epidemiværelserne" stod til rådighed
for Præstø Amt, fra amtet og kommunen modtog havnevæsenet
henholdsvis 100 og 50 kr. i årlig husleje. Epidemiafdelingen blev
lejet ud til boligsøgende men skulle straks forlades hvis patienter
skulle i karantæne.
Een enkelt gang har bygningen huset en patient
med en smittefarlig sygdom, en person fra Karrebæk var indlagt med
den smittefarlige sygdom kopper, det var i 1898. Hvad der skete med patienten
står hen i det uvisse, men Præstø amt og Næstved
Havnekommission havde en brevveksling, om hvem der skulle betale for desinfektion
af Epidemiværelset.
Den 24 september 1898 falder der så en
afgørelse:
citat
Den overordentlige Sundhedscommission skal
for brugen af Epidemilocalet ved koppesygdommen betale til Havnevæsenet
50 kr., samt for Disenfection af localerne betale 81,20 kr.
citat slut
Arbejder- og Epidemihuset var indrettet med 2
lejligheder, begge skulle straks rømmes i tilfælde af epidemiudbrud.
Den ene gang hvor bygningen blev anvendt som
karantænestation, var som nævnt i 1898, begge Lejere måtte
straks fraflytte bygningen. Lejerne den gang var Fisker Sørensen
og Bødker Petersen, begge fik 25 kr. i erstaning for det afbrudte
lejemål !
Afskrift af de første lejekontrakter:
Lejekontrakt
hvorved Næstved Havneudvalg bortlejer en Beboelseslejlighed m.v. i den nyopførte Arbejder - (og Epidemibygning) i Karrebæksminde, til Fisker Søren Sørensen.
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Saaledes indgaaet, bekræftes denne Kontrakt herved med vore Underskrifter.
Karrebæksminde d. 20. Oktober 1884
citat slut
I § 2 fremgår det, at fremleje og fremlån er
forbudt, i 1915 beboes den nordlige lejlighed af Fikser N.P.Nielsen, han
ansøger Havnekommissionen om at udlånes sin lejlighed i 2
måneder, til Konditor Søeborg i Næstved, dette blev
bevilget 2 år i træk.
Fisker Nielsen har sandsynligvis været på fiskeri et andet
sted i landet, evnt. boet i fiskefartøjet i de nævnte 2 måneder.
Den sydlige lejlighed blev udlejet til Bødker Theodor Petersen,
på samme betingelser og husleje, dog fik Bødkeren tilladelse
til at benytte Lighuset på sydsiden af bygningen, til værksted.
Denne kontrakt blev også underskrevet d. 20. oktober 1884.
Bødker Petersen og hans familie beboede deres lejlighed, indtil
de blev sagt op til d. 1. november 1931. Bødkerens kone, Maren Petersen
er enke i 1927, idet kontrakten får tilføjet, at loftet udgår
af lejemålet, unden nedsættelse af huslejen.
Da Maren Petersen flytter, overgår lejemålet til "Børnenes
Vel".
Forud for disse opsigelser kan følgende læses i Havnens
protokol:
citat
Skrivelse fra Havneingeniøren af 17.12.1926 angaaende Lejernes
Standpunkt til at Epidemihuset i Karrebæksminde eventuelt stilles
til Raadighed for "Børnenes Vel" til ophold for børn i et
par Sommermaaneder.
Det vedtages at opsige Fisker N.P.Nielsen den ham i Epidemihuset
lejet lejlighed til den 1. maj 1927 - Lejligheden og hele loftet
udlejse derefter til Selskabet "Børnenes Vel" hele aaret,
for en aarlig leje af 100 kr.
Istandsættelse af Lejligheden og indretning af denne og loftets
brug for børnene bliver Havnevæsenet uvedkommende, ligesom
den fremtidige vedligeholdelse paahviler lejeren.
I Epidemitilfælde er selskabet pligtig til straks at fraflytte
det lejede.
Skriver Enkefrue Petersen, der ogsaa bor i Epidemiejendommen, ikke
være villig til at afstaa sin del af loftet uden vederlag, vil hun
være at opsige til Fraflytning 1. maj 1927, hvorefter "Børnenes
Vel" ogsaa overtager hendes lejemaal mod en leje af 60 kr. aarlig.
citat slut
Man mener ikke, at lighuset har været anvendt til sit formål, ud over Bødkerværksted, skulle der senere være indrettet retirader i denne bygning.
1918 indlægges der en vandledning, tilsluttet Karrebæksminde Vandværk
På et tidspunkt har bygningen været
anvendt til Husvildebolig.
Den 1. maj 1932 udlejer Næstved havneudvalg bygningen, til "Børnenes
Vel", for en årlig leje af 50.- kr.
Ved oktoberstormen i 1967 ophørte funktionen
som feriekoloni, idet nabobygningen "Barakken" der tjente som sovesal,
brød sammen i stormen.
Næstved sejlklub optog forhandlinger med
Næstved kommune, der henviste til havneudvalget, hvor byens borgmester
Svend Hansen også var udvalgsformand, med henblik på et lejemål
af bygningerne.
Næstved sejlklub købte herefter
den røde "Barak" og istandsatte denne. Der blev indgået et
lejemål for "Karantænebygningen"
i mellem Næstved havn (kommune) og Næstved
sejlklub, indtil byens udvikling eventuelt kræver en ændring
af lejemålet.
I 1975 indretter Næstved sejlklub så "Karantænehuset" med toilet og badefaciliteter. Endvidere indrettes der cafeteria i bygningen.
*
Ane Margrethe Palle, født Larsdatter,
enke efter Peter Jørgen Palle af Karrebæk. Ane Palle dør
9. maj 1874, 70 år gammel.
retur til oversigten