Om Havnearbejderforeningen i Karrebæksminde

I perioden omkring 1900-tallet bestod der en forening i Karrebæksminde, ved navnet: "Havnearbejderforeningen for Karrebæksminde og omegn", de fleste af denne forenings medlemmer var fiskere, der kun havde arbejdet ved havnen som en bibeskæftigelse. De følte sig derfor som temmelig "frie mænd", hvilket gav sig udslag på den måde, at de ikke havde ret megen respekt for trufne akkordaftaler.
Det hændte derfor ofte, at de midt under losningen af et eller andet skib fandt ud af, at der måtte kunne "pilles" lidt ved den akkord, som var gældende for den vare, der netop var under losning. Så stoppede de bare uden videre arbejdet og forlangte en eller anden form for højere betaling.
Det gik flere gange endog så vidt, at der f.eks. havde foreligget en sådan situation, og at der ved forhandling var bleven aftalt ny form for betaling for et eller andet tilfælde, så arbejdet var kommen i gang igen, at der så lå besked, når forhandlerne fra Næstved var kommen til Næstved igen, at "nu var arbejderne alligevel ikke tilfredse med den netop trufne aftale" og var gået " i land på ny".
Det er klart, at sådan en tilstand i sig selv var utålelig, og helt utilfredsstillende og - værst af alt - var det ikke til at vide, hvornår sådanne situationer ville indtræffe. Dette medførte bl.a., at hvis sådanne episoder var indtrufne med ret korte mellerum i nogen tid, så fik rederierne naturligvis betænkeligheder, og truede med at forhøje fragterne til Karrebæksminde, fordi de ikke kunne vide, hvor lang tid et skib eventuelt måtte vente, før den slags forhandlinger blev afsluttet.
Forhandlingerne med Havnearbejderforeningen i Karrebæksminde foregik indtil et vist tidspunkt på den måde, at arbejderne og Handelstandens repræsentanter forhandlede for sig og arbejderne og Havnevæsenets repræsentanter for sig, hvilket ofte medførte, at arbejderne "spillede de to andre parter ud mod hinanden".
Det betød tillige, at hver gang, der forekom episoder som ovenfor nævnt, måtte der repræsentanter afsted fra Næstved for både havneudvalg, handelsstandforening og som regel for Maglemølle, da denne jo mest af alle var interesseret i, at forholdene blev ordnet så fornuftigt som muligt og navnlig fordi, der ikke var nogen, som brød sig om at forhandle sager, der berørte fabrikken, selv om de formelt var berettiget til det, da fabrikken var medlem af handelsstandens afdeling for arbejdsgivere ved havnene her.
Det var altså en talstærk repræsentation, der måtte afsted fra Næstved til Karrebæksminde hver gang, der opstod den slags episoder.
Da sådanne optrin engang var forekommet nogle gange med temmelig korte mellerum, fandt man derfor også ud af, at bemyndige formanden for handelstandsforeningen, driftbestyren for Maglemølle og Havneingeniøren til i sådanne tilfælde, at forhandle på disse parters vegne, hvorved deputationen fra Næstved altså indskrænkedes til disse tre.
I tiden umiddelbart efter den 1.verdenskrig skete det imidlertid mere og mere hyppigt, at der forekom den slags uregelmæssigheder, og det hele endte med, at havneingeniøren - som den, der havde den daglige ledelse af pramtrafikken, og som derfor kendte alle enkeltheder i hvert enkelt tilfælde - blev beordret og bemyndiget til på parternes vegne, at søge den slag sager ordnet på bedste måde.
Det var naturligvis ikke nogen nem opgave, og det endte med, at havneingeniøren på et vist tidspunkt følte sig komplet ude af stand til på sædvanlig måde, at klare problemerne. Han foreslog derfor Maglemølle, at man gav ham bemyndigelse til - om nødvendigt, - at beordre skibe med træmasse eller cellulose til at gå til Odense, hvis det ikke var muligt at få en fornuftig aftale på anden måde.
Havneingeniøren fik denne bemyndigelse, og tilfældet ville, at der ganske kort tid efter, skete det, at han blev kaldt til Karrebæksminde en dag, tidlig på formiddagen, fordi der nu igen var noget i vejen med en akkord, så arbejderne truede med at stoppe losningen af et temmelig stort skib, med kul til Maglemølle.
Havneingeniøren kom til Karrebæksminde netop, da arbejderne gik i land for at spise frokost. Havnefoged Christensen fik derved lejlighed til at orientere havneingeniøren om, at der var et par skibe med træmasse på vej, og at det ene rimeligvis meget snart ville komme til syne på bugten.
Da det krav, der blev stillet fra arbejdernes side, var noget helt umuligt, meddelte man derfor, at hvis man ikke kunne nå til en fornuftig aftale, før skibet med træmasse kom i havn, så ville det med det samme få ordre til at vende om og gå til Odense. Denne meddelse blev modtaget med latter, og det faldt ingen ind, at der kunne være alvor bag en sådan tanke.
Man nåede ikke til at få nogen aftale, før skibet kom i havn, og skibet fik altså ordre til at gå til Odense, så skete der imidlertid pludselig noget. Så snart arbejderne så, det var alvor, kom der meget hurtigt en aftale i stand, så skibet kunne blive i Karrebæksminde. Dette viste sig at være en udmærket kur, som ikke senere kom i anvendelse, og i midten af tyverne blev Arbejdsmændenes forening i Karrebæksminde optaget som en afdeling under Dansk Arbejdsmands Forbunds Næstved afd. (SID) hvorefter den slags episoder ikke mere forekom.

Kilde: Næstved havn i fortid, nutid og Fremtid, skrevet af  Havneingeniør Rasmus Frandsen
 
 

    Imellem Næstved Havneudvalg og Havnearbejderforeningen for Karrebæksminde og Omegn er der vedtaget den nedenfor anførte Overenskomst vedrørende Arbejdet i Karrebæksminde Havn, hvilken Overenskomst Parterne forpligtiger sig til at overholde for alle punkters vedkommende.

1.    Læmpning og Stuvning af følgende Varer fra Damper:
 
 

a	Kul, Kaolin og Gødning	pr. ts.	42 øre
b	Jern, Koks, Briketter og Cinders	pr. ts.	54 øre
c	Træmasse	pr. ts.	56 øre
d	Cement	pr. ts.	66 øre

2.    Læmpning og Stuvning i Pram af følgende Varer fra Sejlskib.
 
 

a	Kul, Kaolin, Gødning, Sæd og Træmasse	pr.ts.	076 øre
b	Jern, Koks, Briketter og Cinders	pr. ts.	100 øre
c	Cement	pr. ts.	066 øre

            I Sejlskibe med Træmasse, hvor Slidsk ikke kan anvendes, betales ekstra 50% (d.v.s. for Tiden 30 øre pr. ts.)

3.    Stuvning i Pram af Trælast,  pr. std.    250 øre

4.   Spuling af Pramme med fejning,  pr. pram  700 øre

5.  Fejning af Pramme, som ikke spules,    pr. pram    400 øre

6.  Naar skibe losser i Yderhavn, betaler Havnevæsenet for  Pramme, som af Lossemandskabet hentes i Inderhavn eller
     Kanal og ligges til skibet,     pr. pram   275 øre

7. For Pramme som af Lossemandskabet slæbes fra skibe, der losser i Yderhavn til Bolværk i Inderhavn eller Kanal,
    betaler Havnevæsenet,   pr. pram   275 øre.

8. For Pramme, som hentes ved lille Havnehoved ved Havnens østlige Ende, betales, pr. pram   500 øre

9. For Pumpning af Pramme betales efter: Timeløn

10. For Overarbejde fra normal Arbejdstids Ophør til kl. 6 aften,  Akkord + 50%

11. For Nat- og Helligdagsarbejde,  Akkord + 100%

12. Store Motorskibe med fuldt gæng i Rummet regnes som Dampskibe.
      Smaa Motorskibe med 1 à 2 mand i Rummet regnes som Sejlskibe.

For alr arbejde for Næstved Havnevæsen - derunder Tjærearbejde ved Bolværker og Pramme, Læmpnings- og Stuv-
ningsarbejder i Pramme, naar det ikke kan henføres til en af de under I nævnte Takstklasser samt for al losning af Pramme i Karrebæksminde Havn - er timelønnen den samme som for lignende arbejde i andre lignende Havne. Timelønnen garanteres ved alle akkorder fra Losningens begyndelse at regne, dog undtages Standsninger, hvorover Arbejdsgiveren ikke er Herre, f.ekspl. daarligt vejr og brud paa lossegrejer.

Normalarbejdstiden er den samme, som gælder i Henhold til Overenskomst mellem Havnearbejderforengen og Importører i Næstved.

Arbejderforeningen stiller for de anførte Takster en saadan Arbejdsstyrke i Prammene, at Styrken til enhver tid kan læmpe eller stuve de kvanta, som losses fra skibet.

Denne Overenskomst gælder fra 1. April 1920 til den af en af Parterne opsiges med 3 maaneders varsel til en 1. April.
Overenskomsten bliver genstand for Regulering til August efter de i Forliget af  3. April vedtagne Regler.
Af alle de i Overenskomsten nævnte Takster betragtes 25% af Akkordsatserne og 25 øre af Timelønnen som værende Dyrtidstillæg.

Citat/afskrift slut

I 1930-erne var det ikke ualmindeligt, at der var 120 havnearbejdere i gang på skibene, i Karrebæksminde. Det hændte, at
4 - 5 større skibe lå i havnen, samtidig med flere mindre "galefutter" både i Næstved og Karrebæksminde. Så havnen har været en stor og vigtig arbejdsplads i området.

Retur til forsiden