Om øen ENØ ved Karrebæksminde

Enø hører til i Karrebæk sogn, tidligere under Øster  Flakkebjerg Herred i Sorø amt, i slutningen af 1960-erne bliver dette ændret, Enø hører nu til i Karrebæk sogn, der nu ligger i Storstrøms amt.
Øen tilhørte, som alle mindre småøer, Kronen og var allerede 1231 bebygget, sagtens på grund af det ret betydelige fiskeri i Karrebæk fjord og øverige øen omgivende vande; den frakom Kronen tilligemed Karrebæk o.fl. byer, da den tilligemed disse pantsattes af Kong Erik Menved til Drost Peder Nielsen Hessel (Hoseøl) i 1293, men kom dog atter tilbage til Kronen 1356, da hr. Iver Nielsen (Rosenkrantz) pantsatte den til Kong Valdemar Atterdag tilligemed mere Gods for 200 lødig Mark sølv; Rosenkrantz havde fået øen med sin husfrue, Margrethe. Imidlertid forblev den dog ikke længe under Kronen, da Dronning Margrethe skænkede den med flere byer i Karrebæk sogn, som hun lagde under Saltø Slot - erhvervet 1386 af Grev Ernst af Gleichen - og gav slot og gods til Bisp Peder Jensen Lodehat i Roskilde, for en sjælemesse over hendes Fader og broder, hvilken skulle holdes ved Trefoldigheds Alter i Roskilde. Efter et Landstingsvidne af 1492 havde øen " i over 30 aar og mere" ligget til Saltø slot på Domkirkens vegne, ligesom det på Flakkebjerg Herredsting 1487 og 1501 bevidnes, at Øen tilligemed Karrebæk, Gumperup (Klinteby) Karrebækstorp og Lindisgaard - den senere Lundegaard - har været et frit Birk under Saltø slot fra Arilds tid.
Ved Reformationen kom øen tilbage til Kronen igen, men hørte fremdeles under Kronens Lensgaard Saltø, indtil Geheimeraad Knud Thott købte den af Brigader Numsen, den 18 maj 1693. Øen havde da 8 gårde og 3 huse.
Ved opmålingen den 26. juni 1682 af Konduktørerne Løjtnant Husum, Ptuel og Harder Høegh havde øen samme antal gårde og huse samt en mølle, liggende ved indsejlingen "Mindet". Dens tilliggende deltes i de 3 marker: Skibsmarken, Østermarken og Nørremarken.
Af Aase eller marker forekommer: Halsminde, nu Karrebæksminde/Mindet eller indsejlingen til fjorden mellem Enø og Karrebæk, Egemoseaas, hvor der i gamle dage må have været skov, "Dravet" eller "Draugsbjerg", hvor fiskerne tral vaad i land ligesom ved "Støflestade" på Enø spids eller Overdrevet, på kortet over Gaunø af 1747 kaldet "Kragholmen".
Til øen kunne efter Engtakseringen 1682 høstes i alle marker 40 læs godt hø og 30 læs Mosefoder eller "syltehø".
Af skov har der næppe været megen, da havldelen af Gjerselet til lukningen af byens gjerder måtte købes.
Til Enø hørte 1489 den lille ø Kragholm, hvorefter Kragholmsstrømmen har navn, nu Enø spids eller Overdrev; den havde tidligere tilhørt Henning Olsen Godv på Svendstrupgaard i Vejlø sogn, men 1489 tages der Sognevidne ved Karrebæk kirke på, at øen har ligget "ukæret og uildet" (ufordret) i 12 år til Saltø slot.
1682 nævnes i Markbøgerne under Svendstrup, en ø der i fjorden med fortrinlig græsgang og ikke så ringe udstrækning, der kaldes Egholm, denne er nu helt bortskyllet.
Efter matriklen af 1688 havde øen 43 tdr. 2 Skpr. 2 Fdkr. 2 Alb.  Ager og engs Htk; efter matriklen af 1844 udgør dette 42 Tdr. 7 Skpr. 3 Fdkr 2,25 Alb.
Ved Enø`s  opmåling til Udskiftningen, som skete år 1800, ved Landinspektør N.H.Munch, udgjorde øens areal lidt over 502 Tdr. land, hvoraf efter Jordebogen af 1834 var tillagt byens 8 gårde 346 Tdr. land, husene 32 Tdr. land, og ca. 120 Tdr. land var Overdrev og bruges til græsning.
Byen havde år 1800: 8 gårde og 5 huse, 1825: samme antal gårde, men nu 7 huse, 1850: 10 huse, hvis beboere væsentligst ernærede sig ved fiskeri, men senere er bebyggelsen taget stærkt til, så husene antal i år 1900 udgjorde, ca. 20.
Samtlige byens gårde er solgt til Selvejendom efter Baroniet erholdte kgl. Bevilling af 11. august 1852, husene væsentligst til arvefæste; det sidste hus solgtes 1867 til arvefæste for 500 rdl. Arealet var godt 4½ Tdr. land med 2 Skpr. Hartkorn.
I begyndelsen af 1900-tallet, begyndte man at stykke ud til mindre ejendomme, senere jordstykker for sommerfolket, først lejede man jorden ( større områder på Enø er stadig "kun" udlejet), senere, ca. 1950-erne begyndte man at udstykke større områder,  til fritid/sommerhusbebyggelse. Størsteparten af Enø er i dag (1999) udlagt til sommerhusbebyggelse.
 

Retur til  forsiden