Retur

Kanalen


Kanalen


























































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































Kanalen

Kølhaling af sejlskib i baggrunden


1
Parti fra kanalen med både sejlskibe og dampskibe.
Toldhuset nu "Pandekagehuset"

2
Havnen, Longshave 1918, bemærk
skolebygning (1914-1924)


3
Forrest i billedet ses et norsk sejlskib med
høj rejsning på besøg i 1918

4
Parti af Lungshave.
Badehus og den gamle mølle

5
Man kan af billedet danne sig et indtryk af det travle liv,
som udfoldedes ombord og på kajerne,
når skibene lossede eller lastede. Der kunne ofte være
 mange flere skibe liggende i havnen, mens de ventede
på losning eller lastning, eller ventede
på rigtigt vejr og vind. En række af bygningerne ved havnen
 er let genkendelige. Det store pakhus og kroen f. eks.
Skibenes laster af varer blev omladet i Karrebæksminde
 og med pramme sejlet til Næstved. Denne transport foregik
ved stagning, håndkraft. Først i 1891
blev der stillet foreslag om, at byrådet erhvervede
en bugserdampbåd.
Foreslaget blev vedtaget og man købte damperen "Suså",
men omladning i Karrebæksminde var stadig nødvendig
 her i 1908-1910.
Omladningen gav arbejde til mange i Karrebæksminde,
og trafikken var fra århundredeskiftet i stærk vækst.
I 1900 befordredes der f. eks. 28.00 tons,
men dette tal var i 1920 steget til 105.000 tons.
Den besværlige omladning og pramfart forsvandt
 med indvielsen af kanalen til Næstved i 1938

6
Slæbebåden "Suså" med pramme
efter sig.

7
Slæbebåden "Suså" med pramme
efter sig.

8
Kajen som den så ud i 1906

9

På dette billede fra havnen i Karrebæksminde i 1909
dominerer sejlskibene,
mens damperen losser kul med i prammen.


10












En stille dag på kajen

11
Varer transporteres med hest og vogn.

12
13
Sjællandssiden havnen, Kbm

14
Sjællandsside, trælastning i pram


15
Fiskekuttere, Ålekvaser i Kbm. Toldkontoret

16

Kluddekogeren  på kajen. Pramme trækkes
 igennem kanalen ca. 1906


16a
Båd søsætning 1891

17
Mennesker på kajen betragter den nye jolle

18

19
Maleri af kanalen og møllen.
Malet af Blaske


20
Luftfoto af kanalen med alle prammene.
Den gamle bro ved "Gammel Brovej".
Bemærk til højre hvidt garnhus
tilhørende fisker Henrik Petersen, Karrebæk

21
Den lille pige er Augusta, søster til Carl Martens

22

Dragoner i kanalen, ved kakaofabrikken

23
Havnen med slæbebåden Suså


24
Dette billede fra 1918 viser,
at der var stor travlhed i Karrebæksminde.
Adskillige dampere ligger
på reden og venter på at losse,
sådan som det sker med det forreste skib,
S/S Queen Alexandra der losser sin last ad  slidsker i to pramme.




25






Gammel kanal og Martens lade med møllen i baggrunden


26
Lastbilen Betty på tværs. 1950.
Igang med lossearbejde

27
Lossearbejde i gang



28
Havnen ca. 1930. Der losses varer over i pramme,
som skal bugseres til Næstved. Denne trafik
ophørte efter anlæggelsen af kanalhavnen i 1930'erne


29

30
To dampere har lagt til ved bolværket i Karrebæksminde 1906


31











Ukendte både ankommer

32










Torpedobådene i Karrebæksminde 1912
33
Torpedobåde under manøvre i kanalen


34
Skib på bedding hos skibsbygger Magnus Jacobsen.

35
Også på Longshavesiden havde mange
fiskerbåde deres hjemsted. Ca. 1916.

36

Pramdragerne blev i sin tid afløst af slæbebåde.
I stedet for at arbejdsmænd stagede prammene
 ind til Næstved, blev arbejdet overtaget  af slæbebåde.
Også den gang kostede teknologisk udvikling arbejdspladser

37
Forrest i billedet ses et norsk sejlskib
med høj rejsning på besøg i 1918

38
Fest inde på kajen.
Sikkert fiskerkapsejladsen ?


39
Parti fra kanalen med bro nr. 3.
Før 1938.

40

Forrest åledrivkvasen "Minerva".
Det sorte hus i baggrunden er i dag
"Martens Fiskerestaurant".
Bygningerne i baggrunden er "Kakaofabrikken"
og Vistusens pakhus

41

42
Motiv af bro ne.3,
da bro nr. 4 var under opbygning

43
Ved Broen med møllen i baggrunden

44

45
Beddingen bag kakaofabrikken

46
Pigerne i det fine søndagstøj mødes ved kanalen

47
Husene i Alleen set fra kanalen

48
Parti fra kanalen hvor "Rotteøen" senere bliver afskåret



49
Her er "Rotteøen" afskåret

50
Skibsbyggeri, skib Knudsskov 1932


51
Sejlskib kæmper sig igennem bro nr. 3
Ca. 1905

52
Billede af bro nr. 3

53
Her åbner bro nr. 3 for nogle sejlskibe.
Ogaå den gang var der kø, når broen var åben.

54
Bedding/ophalerplads ved købmand Kæssel.

55

56
Familien samlet på båden ?

57
Kanalen set fra pladsen hvor
det senere "Fiskehuset Enø" ligger.


58
Kanalen med Kakaofabrikken i baggrunden

59
Udsigt til fjorden og møllen.

60
Kanalen med bro nr. 3

61

62
Rotteøen er gravet fri.

63
Pramme med papirmasse 1935-1938


64
Slæbebåden Suså


65
Maleri af Essendrop ved Svenskerkajen


66

Tjærelad

Tjæreladet var et nødvendigt redskab for bundgarnsfiskerne,

når bundgarnene skulle tjæres mod råd og svamp.

Selve tjæringen foregik i en stor gryde indmuret

over en nedgravet ovn.

Man hentede den tykke stenkulstjære på gasværket

og varmede den op i tjæregryden, så den blev letflydende.

For at få de tjæretunge garn, især de store vod og bundgarn

op på tjæreladet brugte man en håndtrukken garnvinde,

der var anbragt over tjæreladet -

en lang skråtstillet tremmebakke af træ.

Herfra løb den overskydende tjære så tilbage i gryden.

Efter afdrypning blev garnene kørt til stejlepladsen

og hængt op eller bredt ud på engen eller en stubmark.

Det var et slidsomt arbejde at tjære garn –

ofte uden handsker. Man brugte sæltran for at få tjæren af huden.

 



67
Baggers rutebil er på vej Lungshave


68

69

70
Joller langs kanalen.
Alleen ses i baggrunden

71
Lodsbåden med fuld bemanding

72
Lystsejler på vej mod fjorden

73
Billede af Lungshave. Møllen er væk.
I baggrunden ses Karantænehuset.

74
Parti af kanalen før 1924.
Bemærk ubebygget kanalside

75
Kanalet set fra stedet, hvor den nye bro mskal bygges

76
Kanalen med Ved Broen i baggrunden

77
Ved Broen med græsskrænter ned til kanalen

78
Både på "Svenskersiden".
I baggrunden Ditlevsens Fiskehus
og ved siden af Martens Fiskererstaurant
.

79
Pram fortøjret "Ved Broen".

80
Kanalen set fra "Svenskersiden"

81
Til venstre ses ophalerpladsen
for Magnus Jacobsens skibsværft

82
Hele kanalen fotograferet fra den gamle mølle

83
Kanalen med mange fiskerbåde siden Ved Broen.
I baggrunden er møllen væk.

84
Kanalen med både på begge sider


85

86

87

88
Bådbroer ud for "den grønne Plads"

89
Maleri af Pakhuse langs kanalen

90
Bro nr. 3 over kanalen

91
Fiskerkuttere i Kbm


92
Turistbåden fra Næstved lægger til Ved Broen.
Det lille hus på modsatte side er i dag
vokset til Kanalkroen

93


Turistbåden fra Næstved lægger til Ved Broen

94
Turistbåden fra Næstved lægger til Ved Broen

95
Turistbåden fra Næstved lægger til Ved Broen

96
Turistbåden fra Næstved lægger til Ved Broen

97
Slæbebåden Enø trækker pramme ind til Næstved.
Her er møllen væk og man ser Karantænehuset.

98
Vintermotiv over kanalen

99

100
Der fandtes mange joller til fjordfiskeri i Karrebæksminde

101

102
Turistbåden på vej ind til Næstved

103
Motiv af bådene fortøjret til broerne..
Det hvide hus i baggrunden er i dag Kanalkroen

104
Bro 3 og mølle


105
Motiv af Ved Broen

106
Fiskerbåde på begge sider af kanalen

107
Luftfoto over kanalen.
Bemærk de bare marker i baggrunden.
i dag Kokhaven, Mikkelhøj og Rønhaveparkvej

108
Ophalerbedding og spil til højre.
Hvidt hus i baggrunder er i dag sejlklubben

109
En stille dag ved kanalen.
Enø Bageri ses til venstre.

110
Broen åbner for et sejlskib

111
En enkelt fiskerbåd er hjemme.

112

Slæbebåden Enø til kajs ved ophalerbeddingen

113

114
Fredelig dag langs kanalen

115
Gangbro ud til svømmebasinet

116
Joller langs kajen

117
Slæbebåden Enø på vej ud med en pram på slæb

118
En coaster på vej ud gennem broen

119
En hollandsk "Kuf" på vej ind gannem broen


120
Polsk kuldanper på vej ud


121
en galease på vej i kanalen

122
Stille dag ved kanalen

123
Lokale folk i ders fine søndagstøj.

124
Switzer slæbebåd på besøg i Karrebæksminde.
I baggrunden ses Karantænehuset

125
Bro 3 ved lavvande

126
Slæbebåd med pram på vej ud
127
Tomme broer.
Lodsbåden i baggrunden

128
Fiskerbåde fortøjret med husene
langs Alleen i baggrunden


129
Fisker Ernst Sørensen tjekker trosser
ved højvande. Frysehuset i baggrunden



130
Kanalen med frysehuset/Kanalkroen

131
Skrænterne op mod Alleen

132
Skrænterne op med Ved Broen

133
Fiskerbåde ud for "Den grønne Plads"

134
Kapsejlads på fjorden


135
Flagene er oppe Ved Broen

136

En fiskerbåd på vej hjem med dagens fangst.
Enø Bageri i baggrunden


137
Ophalerpladsen ud for havnekontoret.
Til højre Brohjørnet

138
"Den finske Ambassade", "Pandekagehuset og ?

139





Polsk kuldamper på vej ud.assisteret af slæbebåden Enø

140

Fragtskib assisteret af Enø

141
Fiskerbådene langs kanalen
med en"Tipi" i forgrunden

142

En kutter er sunket.
Bliver hævet af uddybningsfartøj fra Næstved

143

En kutter er sunket.
Bliver hævet af uddybningsfartøj fra Næstved


144

Fiskerbådene langs kanalen set fra broen.

145

Fiskerbådene langs kanalen set fra broen.

146
Hyttefade placeret på engen ved De Høje Træer
1997



147
Slæbebåden Suså passerer broen med skorstenen lagt ned.

148
En smakkejolle fortøjret neden for Alleen

149
Maleri af stemningen ved kanalen.


150
14.11.1956 skrev Næstved Tidende:

En af Nordeuropas største

ålekvaser Pieta Gertruiede .

Skibsfører Jan Bondema

(kaldet Hollænder Jan )

Opkøber ål i Karrebæksminde til eksport

'fra før 2. verdenskrig  og sluttede sidst 1950'erne

Ålene eksporteredes til Middelhavet


151
Den lokale flåde er her søsat..
I baggrunden ses Kokgården og
magasinerne på Karrebækvej.
I midten var der beboelse af fiskereksportør Carl Martens,
I dag er der lejligheder

152
Skoleskibet "Danmark"

153

154
Fiskerbådene langs kanal ud for "Den grønne Plads".
Det hvide redskabsskur tilhørte Ernst Sørensen og Carl Sørensen søn af Jørgen Sørensen.
Skuret er i dag Antikhandel.
155
Fisker Ernst Sørensen Posthusdvej.


156
Polsk kuldamper er på vej ud efter
 at have losset kul til papirfabrikken i Næstved


157
Polsk kuldamper er på vej ud efter
 at have losset kul til papirfabrikken i Næstved

158
Polsk kuldamper er på vej ud efter
 at have losset kul til papirfabrikken i Næstved

159

160


Luftfoto af hele kanalen,
"Rotteøen" ses i forgrunden.
Næstved Sejlklub har etableret en weekend bro.


161
Stranden på Vesterhavesiden.
Nederst til højre ligger Søfronten i dag.



162
Den gamle mole.
Få sommerhuse helt ned til stranden

163
Den nye mole. Se svømmebasinet
inden for molen.
Her lærte skoleelever fra Næstved at svømme.

164
Teltlejren ses midt i billedet

165
Her ses også svømmebasinet
helt forneden til venstre

166

Teltlejren med Folkeferie i baggrunden

167
Ikke megen aktivitet i ´kanalen

168
Havnen omkring 1952-1953.
Bil i lodsgården er Frede Knudsens DKW

169
Her er Brosvinget og Karrebækvej
i baggrunden

170
En enkel af de gamle pramme er stadig bevaret

171
Bro og kanal i sommersol


172
Til venstre er Søfronten endnu ikke bygget.
Til højre er Næstved Sejlklubs Yderhavn etableret.

173
Flere broer er nu bygget i Inderhavnen.

174
Kanalen med svømmebasinet.


175
"Smålandshavet/3F" er bygget

176
"Smålandshavet/3F" fylder godt i lansskabet


177
Her ses Lungshave ud til dæmningen,
 hvor Enø starter

178
Her ses første og anden gennemgravning af Rotteøen

179


Her ses både Søfronten og Smålandshavet/3F

180



181
Kanalen ved Karrebaeksminde ca. 1899


182
Søndag formiddag ved Karrebæksminde ladeplads
ved broen over kanalen.


183
Stejler ved kanalen

184

Kanalen med Rotteøen i baggrunden

185

Ophalerpladsen ved broen

186

Kanalen med Den grønne plads i baggrunden

187

Ophalerpladsen ved broen


188

Ophalerpladsen ved broen
Ca. 1980

189

Kongeskibet abkommer i 1938
Passerer Wittussens pakhus,'
Senere "Kabyssen"

190