 |
Dette billede fra 1918 viser,
at der var stor travlhed i Karrebæksminde.
Adskillige dampere ligger
på reden og venter på at losse,
sådan som det sker med det forreste skib,
S/S Queen Alexandra der losser sin last ad slidsker
i to pramme.
25
|
 |
Gammel kanal og Martens lade med møllen i baggrunden
26 |
 |
Lastbilen Betty på tværs. 1950.
Igang med lossearbejde
27 |
 |
Lossearbejde i gang
28 |
|
Havnen ca. 1930. Der losses varer over i pramme,
som skal bugseres til Næstved. Denne trafik
ophørte efter anlæggelsen af kanalhavnen i 1930'erne
29
|
|
30
|
 |
To dampere har lagt til ved bolværket i Karrebæksminde
1906
31
|
 |
Ukendte både ankommer
32
|
 |
Torpedobådene i Karrebæksminde 1912
33
|
 |
Torpedobåde under manøvre i kanalen
34 |
 |
Skib på bedding hos skibsbygger Magnus Jacobsen.
35 |
 |
Også på Longshavesiden havde mange
fiskerbåde deres hjemsted. Ca. 1916.
36 |

|
Pramdragerne blev i sin tid afløst af slæbebåde.
I stedet for at arbejdsmænd stagede prammene
ind til Næstved, blev arbejdet overtaget af
slæbebåde.
Også den gang kostede teknologisk udvikling arbejdspladser
37 |
 |
Forrest i billedet ses et norsk sejlskib
med høj rejsning på besøg i 1918
38 |
 |
Fest inde på kajen.
Sikkert fiskerkapsejladsen ?
39 |
 |
Parti fra kanalen med bro nr. 3.
Før 1938.
40 |
 |
Forrest åledrivkvasen "Minerva".
Det sorte hus i baggrunden er i dag
"Martens Fiskerestaurant".
Bygningerne i baggrunden er "Kakaofabrikken"
og Vistusens pakhus
41 |
|
42 |
 |
Motiv af bro ne.3,
da bro nr. 4 var under opbygning
43 |
 |
Ved Broen med møllen i baggrunden
44 |
|
45
|
 |
Beddingen bag kakaofabrikken
46
|
 |
Pigerne i det fine søndagstøj mødes ved kanalen
47 |
 |
Husene i Alleen set fra kanalen
48 |
 |
Parti fra kanalen hvor "Rotteøen" senere bliver afskåret
49 |
 |
Her er "Rotteøen" afskåret
50 |
 |
Skibsbyggeri, skib Knudsskov 1932
51 |
 |
Sejlskib kæmper sig igennem bro nr. 3
Ca. 1905
52 |
 |
Billede af bro nr. 3
53
|
 |
Her åbner bro nr. 3 for nogle sejlskibe.
Ogaå den gang var der kø, når broen var åben.
54
|
 |
Bedding/ophalerplads ved købmand Kæssel.
55 |
|
56 |
 |
Familien samlet på båden ?
57 |
 |
Kanalen set fra pladsen hvor
det senere "Fiskehuset Enø" ligger.
58 |
 |
Kanalen med Kakaofabrikken i baggrunden
59 |
 |
Udsigt til fjorden og møllen.
60 |
 |
Kanalen med bro nr. 3
61 |
|
62 |
 |
Rotteøen er gravet fri.
63 |
 |
Pramme med papirmasse 1935-1938
64 |
 |
Slæbebåden Suså
65 |
 |
Maleri af Essendrop ved Svenskerkajen
66 |
 |
Tjærelad
Tjæreladet
var et nødvendigt redskab for bundgarnsfiskerne,
når
bundgarnene skulle tjæres mod råd og svamp.
Selve
tjæringen foregik i en stor gryde indmuret
over en
nedgravet ovn.
Man
hentede den tykke stenkulstjære på gasværket
og
varmede den op i tjæregryden, så den blev letflydende.
For at få
de tjæretunge garn, især de store vod og bundgarn
op på
tjæreladet brugte man en håndtrukken garnvinde,
der var
anbragt over tjæreladet -
en lang
skråtstillet tremmebakke af træ.
Herfra
løb den overskydende tjære så tilbage i gryden.
Efter
afdrypning blev garnene kørt til stejlepladsen
og hængt
op eller bredt ud på engen eller en stubmark.
Det var
et slidsomt arbejde at tjære garn –
ofte uden
handsker. Man brugte sæltran for at få tjæren af huden.
67 |