Retur                                                                                                                              

 

Generalforsamling

2016

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

 

 

Generalforsamling  2016

 

Karrebæksminde Fiskeri- og Bymuseum 

                                                                                                                                    11.05.2016

  Referat

 Ordinær generalforsamling

 

tirsdag den 10. maj 2016

afholdt i Museumsbygningen med deltagelse af i alt 23 personer.

 

1.     Valg af dirigent.

Søren Knudsen blev valgt og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt.

 

2.     Valg af stemmetællere.

Punktet blev udsat, til det evt. blev aktuelt, hvilket det ikke blev.

 

3.     Formandens beretning, se bilag

Beretningen blev godkendt.

 

4.     Regnskabsaflæggelse

Kassereren gennemgik regnskabet.

Foreningen har p.t. 265 medlemmer.

Regnskabet udviser et underskud for året på 41.155,58 kr., forårsaget primært af udgifter til de sidste ombygningsarbejder i overetage og værksted, og derefter en egenkapital på 56.286,16 kr.

Regnskabet blev godkendt.

 

5.     Behandling af indkomne forslag.

Der var ikke indkommet forslag.

 

6.     Godkendelse af budget

Kassereren gennemgik budgettet, der balancerer på 64.500 kr. med et lille overskud på 1.200 kr. Budgettet blev godkendt.

 

7.     Fastsættelse af kontingent.

Uændret kontingent blev godkendt.

Bestyrelsen fik af de tilstedeværende foreninger carte blanche til at overveje at sætte betalingen for foreninger op fra 500 til 750 kr. til næste år og derefter yderligere op til 1000 kr. året efter.

 

8.     Valg af formand for 2 år

Inge Eriksen blev genvalgt med applaus.

 

9.     Valg af kasserer

Sonja Hansen fortsætter i sit andet valgår.

 

10.  Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter

Knud Martens og Alfred Olsen blev valgt for en 2-årig periode.

Peter Kristiansen blev valgt for 1 år.

Willy Christiansen og Merete Lorentzen blev valg som suppleanter for 1 år.

Alle med applaus.

 

11.  Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant.

Dorthe Rosenkrantz og Ralph Asmund blev valgt som revisorer for 1 år.

Bente Madsen blev valgt som revisorsuppleant for 1 år.

Alle med applaus.

 

Eventuelt.

Inge Eriksen takkede de afgående bestyrelsesmedlemmer Robert Westh og Bodil Rasmussen for deres store indsats gennem henholdsvis 13 og mange år.

Hver fik applaus og 2 flasker rødvin.

 

Tommy Martens fortalte om et nyt busmuseum, som efter hans mening kan blive en samarbejdspartner.

 

Palle fortalte om stiftelsen af Karrebæk Møllelaug, som er planlagt til 24. maj, og den kommende restaurering af Karrebæk Mølle.

 

En meget fin model af møllen, udført af nu afdøde modelbygger Rosenkvist og Erik Hansen, blev udstillet ved generalforsamlingen. Det er tanken at inkorporere den i sommerens ny udstilling.

 

Formanden takkede dirigenten og overlod ham 2 flasker rødvin.

 

 

 

 

Referat ved sekretær Palle Birk Hansen

 

Bilag

Formandens beretning

 

Indledning:

Da jeg for et år siden sagde ja til at være formand for museet, var jeg ikke klar over, at der var så stor interesse for bygningen og museet, men det er en rar følelse.

Aktiviteter:

I dag er der 13 foreninger udover museets bestyrelse, der bruger lokalerne til bestyrelsesmøder. Vi havde åbent i 8 uger sommeren 2015. De i alt 21 udstillere, udsmykkede museet og holdt åbent alle dage fra 13-18. Der kom ca. 3.500 besøgende. Der blev endvidere holdt foredrag af Helle Jessen om Næstved Havn og Ladeplads. Vi samarbejdede med turistfører Henning Jensen, der hver tirsdag aften kom med et antal besøgende, der fik husets historie ved bestyrelsen. Så sent som i formiddags, har vi haft besøg af en skoleklasse, der skulle lære om fiskeriets historie. Sådan noget ved jeg jo intet om, jeg har jo kun fisket amasetter på Grønland, men det gik.

Vi holdt også julemarked en weekend i november. Der kom desværre ikke så mange ved sidste julemarked, idet vi desværre ramte en dag, hvor der blev holdt bankospil i nabobygningen.

Vi har traditionen tro af holdt bankospil på 3F med stor tilslutning og gode sponsorer. Det gav et overskud på ca. 16.000 kr., hvilket er flot.

 Michael og Gert stod for underholdningen, hvilket de også gjorde til julemarkedet. Vi kan vist kalde dem vores ”husorkester”.

Vi har deltaget i HØSTMARKED i Præstegården med salg af bøger.

Sommerudstillingen er blevet evalueret af udstillerne. De er generelt godt tilfredse med lokalerne. Der er dog behov for yderligere belysning, hvorfor vi har søgt Sjællandske om midler til dette. Der var også ønske om yderligere skiltning. Det kan være lidt svært at finde os. Vi har derfor søgt kommunen om vejvisningsskilt, opsat ved Kludekogeren. Dette er blevet lovet, så nu venter vi kun på effektuering. Vi har indkøbt 2 beachflag, der vil blive placeret ved indkørsel til museet.

Medlemstal:

Vi har d.d. 265 medlemmer herunder 13 foreningsmedlemskaber.

Bestyrelsesarbejdet:

Vi har holdt 8 bestyrelsesmøder og et antal udvalgsmøder.

Bygningen:

Vi har opsagt en lejekontrakt med Næstved Havn. Det drejer sig om en lille grund på 23 m2 på Longshave, som Næstved Havn tidligere havde sponsoreret os,. Der var et lille blikskur, som vi havde arvet, men som vi ikke brugte.

De flittige håndværkere har i årets løb lagt gulv i det rum vi opholder os i nu, og jeg tror, at der om ca. 1 uge også er gulv i rummet i Vestfløjen, også kaldet BØDESTUEN. Når dette er færdigt, vil det blive et stort plus for de mange foreninger, der bruger huset. Det  indrettes som et mødelokale.

Brandmyndigheder har besigtiget lokalerne på 1. sal og vi må være op til max 50 personer.

Værkstedet i stueetagen er blevet isoleret, og der er isat en ekstra dør. Istandsættelsen nærmer sig kraftigt sin afslutning, men der vil også fremover være brug for FLITTIGE og FRIVILLIGE HÆNDER. Huset skal jo ikke forfalde, men vedligeholdes. OG vi har mange opgaver af mindre karakter.

IT:

Willy – vores webmaster – holder hjemmesiden ajour på bedste vis, og vi anbefaler alle at kigge ind på

www.kbm-museum.dk  Museets facebook er lukket ned.  

Vi er meget interesserede i, at alle medlemmer oplyser deres mailadresser, så vi kan kommunikere denne vej. Museets mail er info@kbm-museum.dk 

Mærk Næstved har oprettet ny hjemmeside, hvor vi vil annoncere museets kommende aktiviteter.

Kommende aktiviteter:

Vi deltager i Blå Flag-dag 4. juni kl. 10-12 ved at åbne museet.

I år holder vi åbent fra den 18. juni til 20. august, i alt 9 uger, hvor skiftende kunsthåndværkere udstiller en uge af gangen. Det bliver en meget vekslende udstilling, der omhandler maleri, træsnit, keramik, fotokunst og vævning. I år har vi udover vores bog, kort, T-shirt og cap, også salg af dækkeservietter og SYNK, der er fabrikeret hos Kahlers Keramiske fabrik. Overskuddet af salget går ubeskåret til vedligeholdelse af museet.

Vi har lavet en ny udstilling i stueetagen, og vi håber med denne, at kunne fortælle historier og vise interessante effekter.

Vi deltager i høstmarked i Præstegården den 10. september.

Vi holder julemarked den 19-20. november, i tidsrummet 10-16 efter ønske fra stadeholderne.

Vi afholder bankospil den 25. februar 2017 traditionen tro på Smålandshavet.

Tak:

 Til slut vil jeg takke de mange sponsorer. Både dem der donerer til vores bankospil, men også de håndværksmestre og handlende, der i løbet af året har doneret materialer og andet til gavn for museet. Stor tak skal lyde til jer. Også stor tak for alle de effekter, der løbende vil blive brugt i udstillinger, som museet modtager.

Der skal også lyde en stor tak til de frivillige håndværkere, der troligt kommer hver onsdag formiddag og arbejder på huset. Det er en fornøjelse at arbejde sammen med jer.

Til bestyrelsen skal lyde en tak for et godt samarbejde og de mange ideer og en aktiv indsats i bestyrelsen. Vi siger i år farvel til 2 bestyrelsesmedlemmer, nemlig Robert Westh og Bodil Rasmussen, der begge har ydet en stor indsats.

 

 

Inge Eriksen


 

 

Karrebæksminde Fiskeri- og Bymuseum

 

 

Referat

 

Konstituerende bestyrelsesmøde 10. maj 2016

afholdt i forlængelse af den ordinære generalforsamling.

 

 

Til stede:

Inge, Sonja, Grethe, Knud, Willy, Alfred, Peter og Palle.

 

 

1.     Valg af næstformand

Alfred Olsen blev valgt som næstformand.

 

Bestyrelsens poster er derefter fordelt således:

Formand                 Inge Eriksen

Næstformand          Alfred Olsen

Kasserer                 Sonja Hansen

Sekretær                 Palle Birk

Medlem                  Grethe Munk

Medlem                  Knud Martens

Medlem                  Peter Kristiansen

Suppleant               Willy Christiansen

Suppleant               Merete Lorentzen

 

Suppleanterne deltager i bestyrelsesmøderne.

 

2.     Fordeling af vagterne i de 9 sommeruger med udstillinger fra 18. juni til 19. august.

De 7 af vagtugerne blev fordelt på dette møde.

Hver vagtuge går fra lørdag til fredag i tidsrummet 13 – 18, eventuelt 11 – 18.

Bestyrelsesmedlemmet åbner og lukker og er bagvagt for pågældende udstiller.

 

3.     Rengøring og affaldsordning

Der udarbejdes et vagtskema over rengøring.

Inge undersøger de muligheder, vi har for at få en rimelig affaldsordning i de perioder, hvor der produceres affald i Museet.

 

4.     Næste møder

Fastlagt til tirsdag 8. juni kl. 15-17 i Museet.

 

Udstillingsudvalget mødes onsdag 18. maj kl. 15 – 17.

 

 

Referat ved Palle Birk