Næstved
Tidende, Onsdag den 17. Juni 1936:
Højesteretsdom
i Fiskerisagen.
Fisker
R. Martens maa bøde 2224 kr.
Højesteret har i Dag afsagt Dom i en Sag, som af Fisker
H.P.Frølich, Masnedsund, var anlagt mod Fisker Robert Martens,
Karrebæksminde. I Sagen, som var forberedt ved Retten i
Vordingborg, krævedes Martens dømt efter Loven om Saltvands -
fiskeri for forsætlig Overtrædelse af Loven. Frølich krævede
sin Modpart dømt til at betale en Erstatning paa 2400 kr.,
subsidiært et mindre Beløb efter Rettens skøn.
Fisker Frølich hævdede, at han havde lidt
Tab ved, at Martens havde anbragt sine Garn for tæt ved hans
Bundgarn.
Østre Landsret gav Frølich Medhold og dømte
Martens til at betale en Bøde paa 200 kr. og at betale Frølich
1500 kr. og Sagens Omkostninger med 200 kr.
Fisker Martens appellerede til Højesteret,
som stadfæstede Landsrettens Dom og desuden dømte ham til at
betale Sagens Omkostninger ved Højesteret og Godtgørelse, 324
kr., til HRS. Bruun.
citat
slut
Næstved
Tidende, 3. August 1936:
Fiskeriet
ligger stille.
Fiskeriet paa Karrebæksmindebugten har den
sidste Tid været sløjt, og efterhaanden har de fleste Fiskere
indstillet, da hver eneste Tur gav mindre Fangst end Driften
af Baadmotorer m.v. kostede. Mange af Fiskerne har i Stedet
taget Arbejde paa "Gymp" (*), der nu arbejder med 3-Holds
Skift.
De enkelte Fiskere, som fortsætter
Fiskeriet, fisker hovedsagelig skrubber.
citat
slut
(*)
"Gymp" var en hollandsk Spandgraver (uddybningsmaskine) der
udgravede sejløbet / kanalen, i 1936-37.
Fisker-familien
Dibbern
I
1840 flytter de første af Dibbert-slægten til Karrebæksminde,
det er Mølleren Carl Frederik Dibbert og hans hustru Kirstine
Dibbert, de får arvefæste (lejemål) på arealet: Ved Broen 6
(Karrebæksminde bageri) og Ved Broen 5 (fiskehuset Enø), hvor
han opfører henholdsvis et bageri og en vejrmølle. Mølleren må
have fortalt sin familie, om de muligheder der var på stedet.
I 1848 kom endnu en Slesviger
til Karrebæksminde, det var den 22 årige fiskeskipper Henning
Ditlev Ernst Dibbert, idet han ikke ønskede at deltage i den
truende 3 årskrig (1848-50) i mellem Slesvig-Holsten/Preussen
og Danmark. Senere fulgte mere af Dibbert-slægten til byen.
Henning Dibbert "fordanskede" sit efternavn
til: Dibbern, han kom fra den lille fiskeflække, Eckernförde i
Slesvig, han var dygtig og fremsynet mand. Straks han kom til
Karrebæksminde, lejede han fiskeretten på store arealer, hvor
han brugte sine moderne fiskeredskaber.
De lokale husmænd fra Karrebæk, der også
drev et mindre fiskeri især med ruser, lærte hurtigt kunsten
af Dibbern, som må anses for at være den første der drev
fiskeriet til noget stort.
I 1851 får han fæste (lejemål) på matr. nr.
298, det vi i dag kender som Ved Broen nr. 2a ( is/grill-bar),
her bygger han et større hus, samt indretter et røgeri. Det
går godt for Dibbern, han har en del folk i arbjde. De røgede
fisk, hovedsageligt sild, eksporteres bl.a. til de Dansk
Vestindiske øer og nedsaltede fisk til Spanien.
Henning Dibbern lejede en stor del af Longshave, hvor jorden
bl.a. blev gødet med fisk, idet fangsterne ind imellem var
større end hvad der kunne afsættes. Hvad der ikke kunne
eksporteres, blev solgt lokalt eller på markedet i de større
Købstæder, herunder Næstved.
Dibbern-familien spillede en større og større rolle i
bysamfundet, de stod bag byggeriet af stadig eksisterende
huse, alle opført i Flensburger-sten og let kendelige på deres
halvt afvalmede tagrykke.
Der findes ikke flere efterkommere af Dibbern-slægten, den
sidste Dibbert døde engang i 1930-erne, en frøken !
