Retur

Dibbern

Næstved Tidende, Lørdagspotpourri lørdag 16.01.1965
(muligvis skrevet af redaktør Aage Randrup Frederiksen)

Dibbern-fiskerne i Karrebæksminde

Flygtede fra tysk militærtjeneste og slog sig ned i Karrebæksminde, hvorfra de eksporterede saltet fisk til Spanien og røgede sild til Vestindien

En læser i Karrebæksminde har i anledning af et par nylig i Næstved Tidende bragte gamle billeder fra Karrebæksminde overladt os dette fotografi, som menes at hidrøre fra (atten)firserne. Huset ligger endnu på hovedgaden (Alleen 22) i Karrebæksminde – om end i noget moderniseret skikkelse – og vil være kendt af mange af ferie- og badebyens gæster. Det er et af dem, der er med til at vedligeholde hyggen og idyllen i fiskerlejet, men det har tillige sin egen historie.

Personerne er – set fra højre – slagtermester Julius Møller, en på egnen dengang meget kendt person – og hans kone og datter. Videre sejlmager Carl Andersen – for en sådan havde man også i Karrebæksminde i sejlskibenes tid – og skomagermester P. Andersen. Når billedet tidsfæstes til firserne, er det ud fra træerne i bygaden. De har vokset sig noget større og har også voldt visse kvaler, men de fleste af dem har dog overlevet alle onde anslag og står der endnu (i 1965).

Og så til historien med huset. Læg mærke til dets karakteristiske gavlparti – en ”afvalmet gavl” hedder det vistnok i fagsproget. Andre huse i Karrebæksminde har samme gavlparti og kan føres tilbage til slægten Dibbern, der i sin tid udfoldede en livlig byggeaktivitet i fiskerbyen.

1 1840’erne holdt to-tre brødre Dibbern deres indtog i Karrebæksminde. De var sildefiskere og hjemmehørende i Eckernförde, men det huede dem ikke at skulle i tysk militærtjeneste, og derfor udvandrede de til Danmark og slog sig ned i Karrebæksminde. Det var dygtige og driftige folk, som på mange måder kom til at præge stedet og udviklingen. De havde så lidt til overs for deres herkomst, at de fordanskede slægtsnavnet til Dibbert. Senere gik deres efterkommere dog tilbage til den gamle form Dibbern.

I Karrebæksminde var Dibbern-fiskerne de første, der hos Rosenfeldt Gods sikrede sig ålegårdsrettigheder på Knudshoved. De fiskede også ferskvandsfisk på fjorden, hvor der dengang var en rig bestand af gedder, aborrer, brasen og rimter, og solgte fangsten til tyske opkøbere, der kom hertil med deres kvaser. De havde sildesalteri i laden ved gæstgivergården (Kroen) og eget bødkerværksted, hvor sildetønderne blev forfærdiget, og de havde et større røgeri. Storkøbmanden Suhr (Det Suhrske Legat) var en stor kunde hos Dibbern-brødrene. Han købte saltet fisk fra Karrebæksminde til Spanien og fik i stedet lasten fyldt op med vin til Danmark. Helt til de dansk-vestindiske øer Sct. Croix og Sct. Thomas rakte handelsforbindelserne fra Karrebæksminde. Fra det Dibbernske røgeri eksporteredes røgede sild til Vestindien. Hvordan de smagte efter den lange rejse, forlyder der intet om. Formentlig har sildene fået en god gang salt, inden de gik afsted, men man har lov at tro, at smagte de ikke de danske embedsmænd og de mange andre danske derude helt som det, man ellers forstår ved røgede sild, er sildekasserne fra Karrebæksminde alligevel blevet modtaget som kærkommen hilsen fra hjemlandet dér langt borte på den anden side kloden.

Mens andre gamle fiskerslægter i ”Mindet” fortsat trives og skyder nye skud, er der ikke flere af slægten Dibbern tilbage i Karrebæksminde.