Retur                                         

Bestyrelsesmøde

29.05.2019

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                                                 

 

                                                      Karrebæksminde Fiskeri- og Bymuseum

                                                                                                     30. maj 2019 

          Referat

 

          Bestyrelsesmøde

          onsdag 29. maj 2019

          kl. 14-15 på Museet 

 

          Til stede: Inge, Peter, Sonja, Merete og Palle samt Willy og Frank 

 

1.     Godkendelse af referat fra konstituerende møde 07.05.2019

Godkendt.

 

2.     Økonomi og medlemstal

          Kassebeholdning                                                                                        1.000 kr.

          Konto, status                                                                                       97.843,75 kr.

          Medlemstal p. t.                                                                                                 272

 

3.     Bygningen og el

Håndværkergruppen holder fri 5. juni og har sidste arbejdsdag 20. juni før ferien.

Willy slår græsset hen over sommeren

Elforbruget er stort set lige som elforbruget i samme måned sidste år.

 

4.     Retningslinier for udstillere

Godkendt.

Retningslinjerne hænges op i køkkenet og uddeles til udstillerne.

I køkkenet stilles vor skruemaskine og de skruer, som vi leverer til udstillernes ophængninger.

Ligeledes de powerstrips, som udstillerne skal bruge, hvis de vil hænge noget op. Powerstrips betales med kostprisen af udstillerne - eller de medbringer selv powerstrips.

 

5.     Sommerudstilling

Vagtplanen er uddelt. Vi bytter vagter indbyrdes, hvis det bliver nødvendigt.

Sonja uddelte læg med nødvendige papirer til vagterne.

Vi bad Håndværkergruppen ved Willy om at udskifte den sorte plade, som nu blænder vinduet i nordsiden, med en tynd, hvidmalet finerplade, som illuderer hvidkalket tavl i bindingsværket. Willy sørger for det fornødne.

Foredrag:

Palle holder foredrag 19. juni, Inge og Merete (småkager) hjælper.

Lars Rostgaard holder foredrag 29. juni, Palle, Sonja (småkager) og Merete hjælper.

 

6.     Arbejdsgruppe vedr. revision af foreningens vedtægter

          Gruppen blev sammensat og består af Inge, Palle og Frank.

          Gruppen holder sit første møde 3. september kl. 13 i Museet.

 

7.     Næste bestyrelsesmøde

          Afholdes 25. juni kl. 14 i Museet

 

8.     Eventuelt

 

Frank påtog sig fremover at skaffe brød til møderne, bilag til Sonja eller i kassen.

 

Willy beklagede at måtte fortælle, at vor hjemmeside midlertidigt var nede. Han ville tage kontakt til rette vedkommende lige efter mødet for at få den op at køre igen.

 

Frank tilbød Museet et flisebillede af Næstveds byvåben, udført som led i Skills 2019. Vi takkede nej, da byvåbenet vil signalere et kommunalt tilhørsforhold, som ikke eksisterer.

 

Palle og Inge er gået i gang med at udforme den længe savnede hvervefolder, som laves sammen med Martin, Visuel Grafisk.

 

Samme gruppe udformer et længe savnet visitkort, som bestyrelsens medlemmer får til uddeling ved passende lejligheder.

 

Inge har modtaget invitation til et møde på Smålandshavet om den fremtidige havstignings indvirken på Vesterhavesiden i Karrebæksminde. Inge, Peter og Palle deltager. Inge tilmelder. Mødet afholdes 3. juni kl. 16. 

 

Peter havde medbragt 2 stykker flint fra bondestenalder (ca. 3.900 – 1.800 f.0), som hans far angiveligt har fundet ved møllebakken bag Enø Fiskehus.

 

Det ældste stykke er en 6,6 cm lang, tresidet pilespids af type D2, som er ca. 4.200 år gammel. De tresidede pilespidser knyttes til det såkaldte fangstfolk, jægere på havet og kysten (grubekeramisk kultur ca. 2.300-2.000 f.0) som har levet side om side med bønderne i den østdanske enkeltgravskultur og klokkebægerkultur (ca. 2.800-2.000 f.0). De seneste århundreders parløb mellem bønderne i Karrebæk og fiskerne i Karrebæk og Karrebæksminde har gamle rødder!

 

Det andet stykke er en 17,5 cm lang, komplet såkaldt madkniv af type A (med ret afskåret grebende) fra dolktid (ca. 2.400-1.800 f.0). Den er dermed ca. 4.000 år gammel. Man ved ikke præcis, hvad disse madknive har været brugt til. På Fyn har man fundet en med et påsat, fint udskåret endestykke af ben. Et gravfund viser, at de har været båret i bæltet som en kniv. Men i modsætning til de spidse flintdolke er madknivene butsnudede!

De to flintredskaber stammer naturligvis fra en tid, da Kanalen var fjern fremtid. De er dermed fundet på halvøen Longshave mellem fjorden og bugten og kan oprindelig være tabt - eller måske have ligget i grave, som ikke er fundet i øvrigt i dette område.

 

De to udsøgte flintredskaber finder plads i udstillingen.  

  

            Referat ved Palle Birk