Retur                                         

Bestyrelsesmøde

19.10.2016

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  

Karrebæksminde Fiskeri- og Bymuseum

                                                                                                                                   20.10.2018 

 

Bestyrelsesmøde

Fredag 19. oktober 2018

kl. 16 -17.30 på Museet

 

Referat 

Til stede: Inge, Sonja, Merete, Alfred, Peter og Palle samt Willy og Frank. 

 

1. Godkendelse af referat fra møde 27.09.2018

Godkendt.

 

2. Økonomi

     Status: 77.983,30 kr., kassebeholdning 500 kr. plus ugens indkomster

Medlemstal 293.

Elforbrugets status afventer næste møde.

 

3. Bygningen

     Vi diskuterede adgang for kørestole og endte med at mene, at kørestole uden større problemer kan komme frem til døren ind til den faste udstilling. Vi undlader derfor at arbejde videre med en idé om at lægge fliser langs eller vinkelret på bygningen.

     Taget rummer problemer, idet spurvene trækker strå. Værre er hullerne under taget, som bør lukkes. Håndværkerne tager sig af problemet.

 

4. Julearrangement

     Bestyrelsen diskuterede situationen vedrørende 25. november. Inge har fundet ud af, at vi i år kan få heste med familien Cruckov, hvilket er aftalt. Frank undersøger, om vi kan formå Musikskolen til at stille op med musik og eventuelt et lille kor. Æresmedlem Knud tænder juletræet. Alfred sørger for juletræet. Alfred spørger Steffen, om han vil agere julemand. 3F sponserer 24 l juleglögg, Frank henter 22.11. – husk mandler og rosiner! Vi køber selv gulerødder og pebernødder. Willy bringer plakaten up to date med relevante oplysninger om arrangementet. Afhængigt af Musikskolens tilbagemelding kan der blive tale om at pynte op i Vestrummet, så vi kan få det i brug mellem kl. 14 og 16. Palle har intet imod at læse julehistorier, forudsat der er børn, som vil lytte..

 

5. Dato for julefrokost

     Fastlagt til mandag 10. december kl. 13. Vi beregner ca. 18 deltagere. Madplanen aftales på næste møde.

 

6. Sortering af billeder v. Sonja

     Vi nedsatte et udvalg, som tager sig af at arbejde med vore billeder, dvs. gennemgå, sortere og bestemme dem. Arbejdet giver nye medlemmer en chance for at få viden om Karrebæksminde og Karrebæk. Resultatet vil kunne udnyttes i næste års jubilæumsudstilling i anledning af husets 210 års jubilæum og foreningens 15 års jubilæum.

Udvalget består af Sonja, Peter, Frank, Inge-Lise, Merete og Palle.

Udvalget mødes første gang tirsdag 30. oktober kl. 13 – ca. 15.

 

7. Næste møder

     Billedudvalget tirsdag 30. oktober kl. 13-15.

Næste bestyrelsesmøde mandag 3. december 2018 kl. 14-16.

     Banko lørdag 23. februar 2019, tilmelding fra 15. januar efter først til mølle-princippet.

     Generalforsamling tirsdag 7. maj 2019 kl. 19.

 

8. Eventuelt

     Sonja medbragte vor privatlivspolitik, dateret 25. maj 2018. Ingen indvendinger mod indholdet. Aktstykket lægges på hjemmesiden efter enkelte smårettelser.

 

     Willy spurgte til næste års efterårsudstilling, og der var bred opbakning til en idé om at gentage dette års succes med en ny, redigeret udstilling. Frank foreslog en udstilling med efterladte værker af Mads Stage, som han har adgang til i kunstnerens hus i Bisserup. Forslagene drøftes i sammenhæng med hele årets udstillingsprogram på næste møde.

 

Vi drøftede i denne sammenhæng på indledende vis spørgsmålet om fast indretning af Vestrummet til vore skiftende udstillinger.

For det første males den ny liste på gavlvæggen hvid, så den falder i ét med væggen. For det andet erstattes den aktuelle jernstang (som er anskaffet til vor smakkejolle) under varmepumpen med en fast hvid træliste. Dermed har vi allerede forbedret ophængningsmulighederne væsentligt.

Dernæst overvejer vi opsætning af et sæt faste vægplader til montering af det, der udstilles.

Man kan vælge standard MDF-plader, som males hvide, hvilket giver fast behov for udspartling og maling.

Eller man kan vælge gennemfarvede sorte MDF-plader, som vil kunne bruges i lange tider uden yderligere indgriben. (Systemet er anvendt på Næstved Museum i mange år med stor glæde af mange kunstnere, af og til efter indledende skepsis over den sorte farve, som imidlertid viser sig at samle fokus om værkerne). Der vil være plads til 10 plader, hver monteret med et par skruer.

Idéen er, at dette er rammerne, som museet tilbyder. Ønsker man andre løsninger, må man selv medbringe det ønskede og efterfølgende aflevere rummet, som vi har indrettet det.

 

Inge annoncerede besøg af grundejerforeningen Mikkelhøj 15. november. Peter tager vagten.

 

 

Referat ved Palle Birk