Retur                                         

Bestyrelsesmøde

11.01.2017

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

   Karrebæksminde Fiskeri- og Bymuseum 

 

   Bestyrelsesmøde

   onsdag den 11. januar 2017

   kl. 15 – 17 på MUSEET

                                                                                                                                   11.01.2017

    Referat

 

   Til stede: Inge, Knud, Peter, Willy, Alfred, Sonja, Grethe og Palle.

   Afbud fra Merete.

 

1.     Godkendelse af referat fra sidste møde

Godkendt.

 

2.     Økonomi, medlemstal og elforbrug

Kontoen udviser 76.923,47 kr. (skuret er betalt).

Kassebeholdning på 1.415,00 kr.

Sonja uddelte udkast til budget 2017, som behandles på næste møde.

Ejendomsvurderingen for Materielhuset er 945.000 kr.

Der er p.t. 237 medlemmer, heraf 13 nye, 224 har p.t. betalt.

 

I 2016 er der brugt 8.814 kr. til el.

 

3.     Bygningen

Alle skemalagte opgaver er udført.

Den ny varmepumpe kan faktisk varme hele 1.salen op, når dørene står åbne.

Der mangler kun en kasse omkring den ny varmepumpes udendørs indsug.

Kassen er planlagt til at ligne et hyttefad. Enten finder vi et originalt hyttefad, men hvor? Eller der bygges en kopi af et hyttefad, som tjæres sort.

 

4.     Evaluering af julemarked

Bestyrelsen er tilfreds med årets bordopstilling.

Bestyrelsen er tilfreds med det flotte fremmøde.

Fine billeder af Julemanden lægges på hjemmesiden.

Vedrørende juletræ overvejer vi selv at købe det til næste år, idet Erhvervsforeningen har fremsendt en faktura på 500 kr. for et miserabelt juletræ, der måtte suppleres med indborede grene.

Julemarkedet gav et samlet overskud på ca. 4.000 kr., hvilket vurderes at være et rigtig godt resultat.

  

5.     Bankospil

Inges tjekliste blev gennemgået punkt for punkt.

Alle opgaver blev fordelt, alt synes klart til 25. februar.

Vi mødes på dagen kl. 16.45 på Smålandshavet.

Sonja har tegnet kontrakt med Smålandshavet. Hun står for lotterisedler (5 for 20 kr.). Hun og Palle står for billetsalget. Der er 120 billetter til salg á 200 kr.

Alfred sørger for at tegne sponsorater. Han skaffer 17 hovedpræmier, 32 sidegevinster og 30 lotterigevinster.

Grethe sælger lotterisedler. Grethe og Knud er opråbere og husker at nævne sponsorerne.

Willy og Merete kontrollerer plader og udleverer præmier.

Palle sælger ekstra bankoplader á 10 kr.

Inge står for pressemeddelelse, byder velkommen og står for takkebreve til sponsorerne.

Vi trækker lotteri-vindernumrene før selve aftenen.

 

6.     Hjemmesiden lodsen.dk

Der er almindelig forvirring over, hvem der egentlig har rettighederne og pligterne omkring hjemmesiden lodsen.dk. Willy råder over en ældre kopi, som indgår i vor hjemmeside. Thomas har overtaget Ole Nørgaards pc med indhold, han råder dermed over en nyere udgave af lodsen.dk, som han har fået fra Ole Nørgaards enke. Måske udvider han den med historier fra perioden 2000-2017, måske ikke.

Willy fortsætter ufortrødent med at passe vor udgave i den foreliggende form, som slutter omkring 2000.

Det viser sig, at Willy afholder udgiften til webhotellet med 145 kr. pr. år. Han betragter det som et sponsorat til museet. Vi takker.

 

7.     Projektor

Palle havde projektoren med. Den er købt og betalt med 3.004 kr.

 

8.     Udstillingsgruppen / afhentning af effekter hos Gert Vestergård

Udstillingsgruppen holder møde onsdag 8. februar kl. 15 i Museet.

Gruppen består af Inge, Palle, Sonja, Willy, Merete (hvis hun vil) og Knud.

 

Willy og Alfred henter de resterende lanterner hos Gert og aftaler selv afhentning med ham.

 

9.     Næste møder

Udstillingsgruppen 08.02.2017 kl. 15 i Museet

Banko-aften 25.02.2017på Smålandshavet

Bestyrelsen 08.03.2017 kl. 15 i Museet

 

10.  Eventuelt

Lokalrådet vil gerne holde møde i Museet den 2. tirsdag i hver måned kl. 19 – 21.30, de bedes melde til Knud, som åbner.

Willy retter hjemmesiden, udstillere og foreninger betaler 750 kr. i stedet for 500 kr.

 

Referat ved Palle Birk