Retur                                         

Bestyrelsesmøde

08.06.2016

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Karrebæksminde Fiskeri- og Bymuseum

                                                                                                                                                                     09.06.2016

 Referat

 

Bestyrelsesmøde

onsdag den 8. juni 2016

kl. 15 - 17 på Museet

  

Til stede: Inge, Merete, Alfred, Sonja, Peter, Willy, Knud og Palle

  

1.     Godkendelse af referat fra sidste møde

Generalforsamling og konstituerende møde 10. maj 2016.

Peter hedder Christiansen, hvilket nu er rettet. Godkendt.

 

2.     Økonomi og medlemstal

Vi har nu 268 medlemmer.

Vor konto udviser en status på 73.445 kr. plus en kassebeholdning på 600 kr.

Vi har fået 1.396 kr. retur fra vor forsikring i Tryg.

De nye æsker med netsynk er færdige. En æske med folder og synk i pose sælges for 100 kr. De første 4 æsker er allerede solgt!

Vi har indgået aftale om fast pris på forbrugt el.

 

3.     Bygningen/ energi/prioritering

Håndværkergruppen mødes én gang mere i denne sæson og derefter igen til efteråret.

Tak for gruppens store indsats! Takket være den er Veststuen nu færdig som møderum.

Følgende opgaver prioriteres:

Knud smører vinduernes kit med linolie, så vinduerne senere kan males.

Skabslåger i køkkenet skal males.

Der skal bygges et skab til indbygning af ovne i køkken.

Der skal opsættes skuffesektioner i værkstedet.

Vi besluttede at udskyde den tidligere vedtagne investering i et skur eller en container til brug som magasin, idet værkstedet kan rumme det fornødne for indeværende. Dermed spares de 6.000 kr., som var afsat til formålet.

 

4.     Sommerudstilling /salg af effekter

Vi gennemgik proceduren for sommerudstillingen, og Sonja uddelte læg med relevante papirer til de vagthavende bestyrelsesmedlemmer.

Den grundlæggende åbningstid er 13 – 18. Udstillerne kan udvide denne tid, som de har lyst og kan aftale med de respektive bagvagter.

Alle vagter har fået lister over de effekter, som udstillerne kan sælge for Museet – ved siden af egne værker.

Helle Jessen holder foredrag med selvvalgt emne i Salen onsdag 13. juni kl. 19.

Vi spørger Birgit Ditlevsen, om hun vil holde et foredrag om L. A. Ring i Salen eksempelvis onsdag 10.08.

Indgang til foredrag koster 50 kr.

Der er problemer med fjernsynet, som ikke fungerer optimalt til visning af vore film.

 

5.     Opsamling fra generalforsamlingen

Vi vedtog at hæve foreningers betaling fra 500 til 750 kr. fra 2017 at regne jf. beslutning på generalforsamlingen. Betalingen øges yderligere til 1000 kr. fra 2018 at regne.

 

6.     Affald/rengøring

Vi har indgået affaldsordning for sommerkvartalet. Prisen bliver ca. 3-400 kr.

Vi nedsatte et rengøringsudvalg omfattende Merete, Sonja og Inge. Udvalget har ret til at opfordre andre til at deltage i arbejdet.

Der blev aftalt rengøringsdag den 15. juni kl. 9. Alle er velkomne!

 

7.     Udstillingsudvalget

Formanden pointerede, at udstillingen er udvalgets ansvar. Udvalget beslutter, hvad der skal udstilles, og hvad der skal magasineres. Hovedsigtet med forårets indsats har været at skabe en overskuelig, æstetisk og velordnet udstilling. Andre år kan andet udstilles.

Processen har afsløret visse lakuner i samlingerne, så vi nu kan gå målrettet efter manglende genstande.

Vi besluttede at investere de under pkt. 3 nævnte 6.000 kr. i lys i den ny udstilling. Kassereren fastslog, at det ikke vælter økonomien, om prisen bliver fx 7.000 kr. – hellere det og så få det rigtige udstyr. Palle påtog sig at undersøge markedet og få resultatet godkendt ved formand og kasserer inden for de skitserede rammer. Målet er at kunne vise en ny og godt belyst udstilling ved åbningen den 18. juni!

Vi vedtog, at opgaven med at lave en beskyttende ramme omkring modellen af Karrebæk Mølle overlades til det nystiftede Karrebæk Møllelaug.

Et lille underudvalg (Inge, Willy og Palle) mødes 9. juni kl. 13 for at udvælge 4 gamle fotografier til motiv på 4 dækkeservietter, som vi får trykt i fornuftigt oplag hos VISUEL Grafisk. Dækkeservietterne skal sælges fra skranken.

 

8.     Tekster til billederne på hjemmesiden

Willy lovede at lægge de oplysninger, som han allerede har, ind under de respektive billeder. Derefter kan vi efterlyse yderligere oplysninger ikke mindst på personer på billederne.

 

9.     Næste møde

afholdes 24. august kl. 15 – 17 i Museet.

 

10.  Eventuelt

Inge orienterede om, at Næstved Kommunes Tekniske Forvaltning afholder orienterende borgermøde den 16. juni kl. 19 i Bethesda.

 

Referat ved sekretær Palle