Retur                                         

Bestyrelsesmøde

07.01.2020

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Karrebæksminde Fiskeri- og Bymuseum 

 

                                                                                                                                   08.01.2020  

 

Bestyrelsesmøde tirsdag 7. januar 2020 

kl. 13 – 15 i Museet 

 

Referat

 

Til stede: Inge, Merete, Frank, Ralph, Inge-Lise, Willy, Peter, Sonja og Palle

 

1. Godkendelse af referat fra møde 20.11.2019

Godkendt.

 

2. Økonomi og medlemstal

    

Kassebeholdning 1.219 kr.

Bankstatus 105.742,45 kr.

    

Medlemmer, som p.t. har betalt: 173 (der overvejes en rykker).

 

     Sonja har lukket vor girokonto, som overhovedet ikke blev brugt i 2019, men som kostede 150 kr. blot for at være til rådighed. Bestyrelsen var indforstået med dispositionen.

    

Sonja kunne på forhånd afsløre, at der i 2019-regskabet vil optræde et overskud på ca. 18.000 mod de budgetterede 3.500 kr. i overskud. En glædelig nyhed i vintermørket!

 

På næste møde præsenteres dels regnskab 2019, dels budget 2021. 

 

3. Bygningen (og samlingen)

     Der er i december 2019 brugt 264 KW (mod 806 KW i december året før).

 

     Håndværkergruppen indleder forårssæsonen 2020 onsdag 8. januar.

 

     Der har været problemer med el i december, Alfred har afsløret ophavet: en transformer, som skal skiftes, han leder efter en brugt transformer.

     Lyskæden på vort juletræ er defekt, en ledning er brudt. Der skal formodentlig investeres i en ny lyskæde til næste års juletræ. Håndværkergruppen ser på problemet.

 

     I øvrigt går Kaj og Håndværkergruppen i gang med to projekter:

·       smakkejollen

·       hjulene til vor netvogn

 

     Bestyrelsen drøftede et par genstande, som er indleveret til samlingen på foreløbig basis:

    

Dels det udrangerede urværk til fyret på Omø, som vi tog imod sidste år, men som geografisk er på kanten af vort indsamlingsområde. Efter at have vendt situationen erkendte bestyrelsen, at vi ikke har reel interesse i dette urværk, som ikke er koblet til noget ur og derfor ikke vil bidrage til udstillingen for den almindelige gæst. Vi ser her bort fra de få fyrtårnsnørder. Inge fortæller giveren, at vi returnerer værket med tak for velviljen.

 

Derefter drøftede vi maskintelegrafen, som vi fik af samme giver sidste eller forrige år. Kreativiteten blomstrede på denne milde vinterdag og endte med et forslag om, at der bygges en sokkel (da vi mangler den originale), hvorefter man kobler telegrafen til lyden af en motor, fx Hundested-motoren, således at børn kan betjene maskintelegrafen og høre reaktionen direkte.

Maskintelegrafer havde deres storhedstid fra ca. 1800 til ca. 1950 og findes i dag kun i brug på veteranskibe.

 

Endelig drøftede vi de gamle navne, som en tidligere bestyrelse har knyttet til vore lokaler på 1. sal: Bødestuen (det store lokale mod vest) og Skipperstuen (det lille mødelokale mod øst) på hver side af foredragssalen midt i huset. Inge efterlyste skilte til dørene. Der var forslag om at kontakte John Møller eller makkerparret Erik og Peter (som har arbejdet med Karrebæk Mølle-modellen). I begge tilfælde er det Sonja, som har den direkte kontakt, og hun foretager sig det fornødne.

 

Vi drøftede derefter tidligere forslag om at pakke varmepumperne på husets ydervæg mod nord ind i et hyttefad eller lignende. Bestyrelsen endte med at foreslå, at der bygges et diskret halvtag, måske med stråtag, over pumperne, en opgave for Håndværkergruppen.

 

Til sidst erfarede bestyrelsen, at de defekte lysstofarmaturer i foredragssalen er udskiftet med et par billige, midlertidige armaturer, så der nu er fuldt lys igen, medens vi arbejder på en permanent løsning af belysningsproblemet i salen. 

 

4. Bankospil

 

Vi opererer med max. 150 deltagere á 230 kr. pr. billet (34.500 kr.).

Billetprisen dækker menu, kaffe, 3 bankoplader og musik.

 

Sonja har kontakt med 3F vedrørende arrangementet, menuen og priserne.

Ralph, Sonja, Inge og Merete arbejder med bordplanen, som bestemmer bordopstillingen v. 3F.

Bordplanen lægges fredag 21. februar kl. 13.30 i Museet.

 

Der er behov for sponsorer, som til sammen kan levere min. 78 gevinster:

16 hovedpræmier

32 sidegevinster

30 lottogevinster

Bestyrelsen gennemgik Alfreds liste over tidligere sponsorer og fordelte navnene, så alle medlemmer har påtaget sig at kontakte et antal sponsorer. Vi udvidede listen med en række nye navne. Listen vedhæftes dette referat.

Gevinsterne indsamles af dem, der har kontakt med sponsorerne, og leveres i Museet senest lørdag 22. februar kl. 10, meget gerne allerede om fredagen, så de kan fragtes samlet til 3F.

 

Palle udarbejder en introduktionsskrivelse, som alle kan medbringe, når de kontakter sponsorer.

(Palle og Inge gør den længe planlagte introduktionsfolder færdig hos Visuel Grafisk, så den også kan medbringes. Forventet trykning i uge 3.)

Palle udarbejder en plakat, som kan opsættes i butikker i lokalområdet.

Palle udarbejder en pressemeddelelse.

Willy lægger materialet på vor hjemmeside.

Inge lægger materialet på Facebook.

 

Musik: Inge har aftalt med Jens Olsen, at han optræder sammen med to kolleger og en sangerinde på samme vilkår som sidste år, dvs. 6 flasker god rødvin pr. mand, i alt 4x6 = 24 flasker, Palle køber ind.

 

Willy tjekker spilleplader og brikker.

Sonja indkøber amerikansk lotteri, 250 poser á 6 lodder, som sælges for 25 kr. pr. pose.

 

Indgangen åbnes kl. 17.30 og bemandes af Sonja, Ralph og Peter.

Inge byder velkommen før spisningen.

Sonja sælger ekstra bankoplader á 10 kr. før spillet.

Frank er opråber og Palle passer brikkerne under bankospillet.

Willy og Ralph tjekker vinderpladerne og gevinsterne under spillet. 

Under bankospillet og i pausen sælger Inge, Inge-Lise og Peter øl, vand og vin.

Efter bankospillet overtager vi alle i fællesskab efter tur salget af øl, vand og vin.

 

Priserne er 25 kr. for øl, 20 kr. for vand, 165 kr. for vin.

Vi holder tal på solgte enheder ved at samle kapsler og propper.

 

Husk at dække 3F’s MobilePay-nummer, når vi overtager salget.

Husk samtidig at afdække vort eget MobilePay-nummer.

 

Tidsplan:

17.30        dørene åbnes

18             spisning

19.15        klargøring til banko

19.30        bankospil

20.15        kort pause

21             musikken er klar

01 senest  vi lukker 

 

5. Sommerudstilling

     Inge har lagt programmet for 14 uger, vagtplan følger senere.    

    

Inge, Palle og Sonja står for en introduktionsaften for alle udstillere, hvor vi oplyser om de generelle betingelser for deltagelse. Dato følger senere. Vi tilstræber, at Vestrummet er frit pågældende aften.

    

Alle bedes tænke over forslag til kioskvarer i den kommende sommer.

 

     Under udstillingsperioden vil Thomas Hansen (og Knud Martens?) holde foredrag onsdag 8. juli kl. 19-21.  

 

6. Næste møder

     Ordinært bestyrelsesmøde tirsdag 25. februar kl. 13 i Museet.

     På dagsordenen er bl.a. regnskab 2019 og budget 2021.

    

Generalforsamling 2020 holdes tirsdag 28. april kl. 19 i Museets foredragssal.

     Søren Knudsen er villig til at lade sig vælge som dirigent.

     Bestyrelsen foreslår vedtægtsændringer.

 

     Inge havde 3 vagter til fordeling:

     9. januar kl. 16.45, Fiskeriforeningen                                           Willy

     14. januar kl. 18.45, Lokalrådet                                                    Peter

28. januar kl. 18.45, Grundejerforeningen Mikkelhøj                   Peter

 

7. Eventuelt

     Under dette punkt meddelte Inge, at hun ikke ønsker genvalg, når hun er på valg på næste generalforsamling. Hun trækker sig samtidig helt fra bestyrelsen. Inge mener, det efter hendes 5 år som formand er tid til et generationsskifte på posten. Efter bestyrelsens reaktion at dømme er hun ene med den opfattelse, men vi accepterer naturligvis hendes afgørelse.

     Situationen medfører, at der skal findes en ny kandidat til formandsposten jf. vedtægternes § 4, stk. 4, pkt. 8 Valg af formand. 

 

Referat ved Palle Birk Hansen