2003  © Ole Nørgaard
M
 
 

MACOR:	Tidligere McGregor, salg/service af vandtætte lukkemidler, herunder luger, bovporte osv.
MAGDA:	København Havn`s  nye (mar. 1997) containerkran
Magermand:	Et navn, som sømanden undertiden giver foremærse-bugline, og blokken paa bougsprydsæselhoved, hvorigjennem denne bugline farer, kalder han da Magermandsblokken.
Mahle:	Saaledes kaldes de vinkler, som skibsbyggeren deels erholder fra skibets udslagning (skibssidens krumning) og som han i forbindelse med skabelonerne benyttes ved  tilhugningen af skibets speil, spanter og krumme center, deels senere tager, naar bygningen er trukket i center, til brug ved alle forskellige arbeider, som endnu staae tilbage at udføre. De almindeligeste mahle ere: spantemahle, edkrumsmahle, kantemahle, springmahle, waterpasmahle og lodmahle.
Mahlbræt:	Er et bræt af omtrent 2 fods længde og af lidt større brede end sidehugningen af det træ, hvis mahle skal sættes der paa.
Mahlhugge:	At Mahlhugge et træ er ved hugning at danne det efter de erholdte mahle, men dette arbeide kan ikke foretages, uden at træet tillige er skabelonhugget; hvor der altsaa tales om mahlhugningen maa skabelonhugningen antages at blive udført i forbindelse hermed.
Mahlkant:	Er den kant af træ til hvis figur ingen skabelon haves, men som maa bestemmes ved hjelp af mahlene og den skabelon, som haves til figuren af træet modstaaende kant. Mahlkanten er altsaa modsat den kant, hvortil der gjøres skabelon.
Malmskib:	Bulkskib specielt konstrueret til føring af tungere malmtyper. Det har derfor ringe kubik i lastrummene, som er smalle, kort og høje, for at få et behageligere skib, som ikke er stift i søgang, og som ikke har hele lasten koncentreret lavt nede i lastrummene. Dette opnås ved at indbygge store ballasttanke i hele skibets højde, således at man egentligt får dobbelte skibssider (double skin). eng.: Bulk carrier
MAMA:	Maintenance Management, vedligeholdelsesprogram for maskiner fremstillet af Wärtsilä NSD.  se også under MP2.
MAMS-system:	Mobil AMOS Maintenance System, computerbaseret informations- og vedligeholdelsessystem, udviklet af Mobil Oil og firmaet SpecTec.
MAMS:	Mobil Amos Maintenance System, system til olieanalyser.
Mane:	d.s.s. at vise, mane lodline er at vise lodlinen langs skibssiden udenbords.
MarAd:	Maritime Administration. US kontor for statistik og analyse.
Mare Liberum:	Grundsætningen for Havenes Frihed, udformet af den hollandske statsmand Huig de Groot (også kendt som Hugo Grotius) i år 1609.
Maris:	Maritime Informations Society
MARIS:	Maritime Information Systems, VTS overvågning udført af RACAL Norway og Litton Marine i Norge, især rundt olieplatforme i Nordsøen.
Maritim:	Vedrørende havet eller søfarten
Marmering:	Et af tjæret seildug syet kort rør, hvorigjennem vand ledes, et saadant rør spigres f.eks. omkring pumpehullet paa de træpumper, som ingen tud have, den kaldes da Pumpemarmering.
Maroon:	Betegnelse for en sømand, der som straf blev efterladt på en øde ø. Også betegnelse på bortløbne negerslaver i Vestindien.
MARPOL:	International Convention for the Prevention og Pollution fron Ships.
Marsim:	Maritime Simulator
"Martha":	s/s "Martha", det Blå Danmarks kultfilm, "Martha" var skibets filmnavn, skibet var bygget som s/s "Aslaug", tilhørende rederiet Torm, bygget hos B&W i 1927.
Mandehul:	Åbning til tank, kedel etc., hvorigennem en mand kan komme ind.  eng.: Manhole
Mane:	At flytte, f.eks. en trosse for el. agterover.   eng.: Pass
Mare Clausum:	Lukket hav, indhav lukket for fremmede skibe.
Mare Liberum:	Frit hav, princippet om havenes frihed.
Mare nostrum:	Vort hav, Romernes og Fasisternes betegnelse for Middelhavet.
Mareograf:	Instrument der registrerer vandstand i have og søer.
Marina:	eng. ord for en lystbådhavn
MARINA:	De Filipinske Søfartsmyndigheder.
Marstallersoda:   Marstallersuppe:	Marstallersoda består af vandblandet sand eller grus. Vedligeholdelse/rengøring af træværk på ældre skibe, især fra Marstal/Ærø, vasket og skrubbet med et stykke sejldug og vandblandet sand og grus. Vand hvori flæsk har kogt, vandet blev tilsat hvad man havde ved hånden, f.eks. saltede el. tørrede grøntsager, lidt byggryn, melboller og evnt. et par svedsker, til sidst blev der tilsat små flæsketerninger.
Martinsanker:	Skibsanker med bevægelige flige
MAS:	Marinestation
Mask:	Maskine
Mastesmør:	Gammelt uspiseligt smør, der bruges til smørelse, f.eks. stængerne, for at rakken kan vandre villigere.
Masut:	En blanding af olierester til smøring af stålplader, dæk o.l. (rusthindring), opfundet i rederiet Marius Nielsen (1930-erne), rederiet fik øgenavnet: Masut-Line
Mat Strut Ses:	Advanced Materials and Design Procedures for Large Size Surface Effect Ships. (Europæisk forskningsprojekt vedr. hurtige transportmuligheder til søs).
Mast:	Masten står med sin fod i mastesporet i kølsvinet, går gennem huller fiskene i de forskellige dæk og har til forstøtning på sin top, til siderne og agterefter vant og forefter stag. I tremastede skibe kaldes den forreste mast for fokkemasten, den midtereste stormast og den agtereste mesan el. krydsmast. Er der kun to master, kaldes den højeste for stormasten, uanset dens placering. I firemastede skibe, klades de to agtereste for 1. og 2.mesanmast.
Masteballie:	Et kar, dannet som en ballie uden hugger (håndtag), det har enten en tougkant paa hver side, eller en stoppe i midten af bunden; en saadan ballie sættes over topåpen paa hver mast i de skibe, som ligge i oplæg, dog især over toppene paa de sammenlagte master, for at regnvand ikke skal trænge ind i samlingen.
Mastefedt:	Mast og stænger smøres med fedt for at ræer og gafler kan glide let, se også under mastesmør.
Mastefisk:	Den deel af fisken i et skibs dæk, hvori hullerne til masterne udskjæres.
Mastefod:	Beslag på kølsvin el. dæk, hvori masten står.
Mastekiler:	Hullerne for masterne udskjæres stedse større i fisken end diameteren af den mast, som skal staae deri, men naar vant og stag ere fatte, udfyldes dette spillerum imellem masten og fisken med kiler af fyrretræ, hvilke kaldes mastekiler, og have et hoved, der forbyder dem at falde igjennem, naar masten bevæger sig under seiladsen, fordi det hviler paa krandsen, som er omkring hullet.
Mastekrandse:	Ere krandse af træ, der spigres paa dækket, omkring mastehullerne, for at det vand, som ved spuling eller paa anden maade løber langs dækket ikke skal løbe ned i skibet; paa mastekrandsene staae hovederne af mastekilerne.
Mastekraver:	Disse ere syede af maler el. tjæret seildug og surrede tæt til masterne ved dækket, for at det vand, som løber langs masten ikke skal løbe ned i sporet (mastesporet); den nederste deel af mastekraven er indrettet til at brede ud over mastekilerne og mastekrandsen og spigres i dækket, for at forhindre, at vandet løber ned ved masterne.
Mastetræer:	Ere runde, linierette fyrrestammer, hvis omkreds i roden er 17 palm (een Palm= 7,85 cm.) og derover, og til denne førlighed ikke mindre end 80 fod lange (ca. 25 meter); af saadanne træer forfærdiges master, samt saadanne stænger eller ræer, hvortil træerne efter deres dimensioner ere passende. De træer, som ere kortere, kaldes skjødningstømmer, og de der have mindre førlighed kaldes spirer.
Matros:	Fuldt udlært menig sømand. Før disse blev organiseret i fagforening beroede dette på forhyringsagenternes og kaptajnens skøn. matros fra fransk: matelot, matenot, motumantar = madbrødre.
mb: MB:	Mellem bølge, Medium wave Merchant broker
mb:	Milibar, se hPa
mbt:	Motorblocks Turning
MCC:	Master Control Center
MCD:	Maritimt Center Danmark, maritim museumsforening, Svendborg.
MCI:	Mærsk Container Industri
MCL:	Melbridge Container Line
mco:	Maximum Continuos Output
MCS:	Meteo Consult Scandinavia, privat firma der sælger meteorologiske oplysninger til den maritime verden, etableret 1998.
MCTS:	Maritime Computer and Technical Services
m/d:	Months after date, Malicius damage
MDAP:	Mutual Defence Assistance Programme (våbenhjælp).
mdo:	Marine Diesel Oil
mdse:	Merchandise
mdwt:	Metric Tons Dead Weight
mech:	Mechanical
Meginhufr:	Essingen på et vikingeskib, se essing
Mellemdæk:	Et el. flere dæk under hoveddækket.   eng.: Tween deck
Memac:	Elektronisk maskinovervågning
MEPC:	Marine Environment Protecion Committee, under IMO
Merlespiger:	Pren til at åbne tovværk og wire med under splejsning. De findes både af træ (pren) og metal. Til vejrs bruges merlespiger forsynet med rebstrop til at sætte om håndleddet. Et "tabt" merlespiger kunne være en alvorlig advarsel til en for skrap styrmand.     eng.: Marline spike
Mersig:	Merchantships Signalbook
Messe:	Befalingsmændenes spiserum om bord (1919), senere spise og opholdsrum for hver sin gruppe ombord. Officersmessen, matrosmessen osv.  Spiserum, egentlig de fra køkkenet sendte madretter. eng.: Mess
MF:	Medium Frequency, Mellem Bølge
m/f:	MotorFærge
MFAG:	Medical First Aid Guide
MCS:	Monitoring and Control System
MCWW:	Maritime Conveyance World Wide
ME: Mellemstævn:	Maritime Engineering, Oslo Det midterste stykke træ i stævnen, hvor denne er bygget op af flere stykker.
memo:	Memorandum
MERSAR:	Merchant Ship Search and Rescue Manual
Mesan:	Mesanmast, den agtereste, mindre mast bærende mesanen, et gaffelsejl.
MES-system:	Means of Rescue, især om "tørskoet" evakuering.
messrs:	Messiurs, Gentlemen, Sirs
mfg:	Manufacturing
MFMS:	Marine Fluid Management System, overvågning af flydende laster
mfrs:	Manufactures
mg/r:	Managing/manager
MGO:	Marine GasOil
mgt:	Management
MGT:	Manila Grain Terminal
mh:	Main Hatch
mhe:	Materials Handling Equipment
MHV:	MarineHjemmeVærnet
MICT:	Manila International Container Terminal, se også ATI-terminal
MIF:	Maritime Industries Forum
mhws:	Mean High Water Spring Tides
mic:	Man in Charge
min:	Minute, Minimum
mil:	Sømandssprogets mil er en sømil = 1852 meter = eet storcirkelminut. Skibets fart måles i knob, hvilket er det samme som sømil.
MISC:	Malaysian International Shipping Company, containerrederi
Misvisning:	Vinklen mellem den retvisende nord-sydlinie og den retning et kompas nord-sydlinie vil indtage, når det kun er påvirket af jordmagnetisme. eng.: Magnetic variation
MIT:	Manzanillo International Terminal, containerterminal i Panama
miti:	Ministry, International Trade and Industry (japan).
MITS:	Maritime Informations Teknologi
mkt:	Market
mld:	Moulded
MLOG:	Forkortelse for søværnets mobile baseenhed på 30-40 lastbiler
mlws:	Mean Low Water Spring Tides
m/m:	Minimum/Maximum
MMF:	MaskinMesternes Forening
MMM:	Mærsk Mc-Kinney Møller
MMPC:	Motorship Marine Propulsion Conference
MMS:	Marine Management Systems, samarbejde med ABS via Windows program til FleetWorks.
MMS:	Mathisen Maritime Service, Long Beach USA, ejer: Palle B. Mathisen
MMSI:	Maritime Mobile Service Identity, forskellige Coast Guards muligheder for at identificere skibe via VHF samt skibes GMDSS-nummer. Automatisk polling sker via bl.a. GMDSS Internationale nød/kaldekanal 70, samt alm. VHF.
moa:	Memorandum of Agreement
MOB:	Man Over Board(båd)
mod:	Ministry of Defence
MOG:	Mærsk Olie & Gas
moh:	Medical Officer and Health
mol:	More or Less
MOL:	Mitsui Osk Line, Japansk linierederi
molchopt:	More or less charters option
molco:	More or less charteres option
moloo:	More or less owners option
mom:	Moment
mop:	Muriate of potash
Morild:   Moring:	Kaldes det fænomen, at de øverste lag af havvandet ved mørkets indtræden viser sig lysende, naar de er i bevægelse. Skyldes tilstedeværelsen i vandet af selvlysende organismer, plankton. Svirvelbøjle, anvendes ved ankring med to ankre for at forhindre tørn i kæderne. eng.: Mooring swivel
Morse:	Morsealfabetet opfundet af amerikaneren Samuel Finley Breese Morse, (1791 - 1872). Første telegram sendt via Morse (1844), gik fra Washington til Baltimore.
Morsealfabetet:	A: . -   ( jeg har dykker ude hold godt klar langsom fart) B: - . . .   (Jeg laster/losser/transporterer farligt gods) C: - . - .   (ja, bekræftende) D: - . .   (hold klar af mig; har vanskeligt ved at manøvrere) E: .   (jeg drejer til styrbord) F: . . - .   (jeg er ikke manøvredygtig; sæt dem i forbindelse med mig) G: - - .   (Jeg ønsker lods, fra fiskeskib: jeg bjærger mine redskaber) H: . . . .   (jeg har lods ombord) I: . .   (jeg drejer til bagbord) J: . - - -   (jeg er i brand og har farligt gods ombord. Hold godt klar af mig) K: - . -   (jeg ønsker at komme i forbindelse med dem) L: . - . .   (stop deres skib øjeblikkeligt) M: - -   (mit skib ligger stoppet uden at gøre fart gennem vandet) N: - .   (nej, nægtende (må kun afgives med flag/lyd)) O: - - -   (mand over bord) P: . - - .   (under land: alle mand ombord, skibet skal afgå. Til søs: Jeg                  ønsker lods. Fiskeskibe: mine redskaber har fast i bunden) Q: - - . -   (Mit skib er smittefrit, jeg anmoder om fri praktik med land) R: . - . S: . . .   (min maskine går bak) T: -      (hold klar af mig, jeg er beskæftiget med parfiskeri) U: . . -   (de stævner mod fare) V: . . . -      (jeg behøver hjælp) W: . - -    (jeg behøver lægehjælp) X: - . . -    (afbryd deres forehavende og giv agt på mine signaler) Y: - . - -    (jeg driver for mit anker) Z: - - . .    (jeg ønsker slæbebåd. Fra fiskeskib: jeg sætter mine redskaber) 1: . - - - - 2: . . - - - 3: . . . - -  4:. . . . - 5: . . . . . 6: - . . . . 7: - - . . . 8: - - - . . 9: - - - - . 0: - - - - -
mos:	Months
MOT:	Ministry of Transport (now Department of Transport), or monthly overtime
MP2:	Vedligeholdelsesprogram for Wärtsiläs maskiner, videreudvikling af MAMA, se dette.
mph:	Miles per hour
MOU:	Memorandum of Understanding, se også PSC.
MOVA:	Mobil vedligeholdelses afdeling, bruges af søværnet i Danmark
mpp:	Multipurpose
m/r:	Mates receipt
MR:	Medium Range, bruges om tankskibstyper, se også LR
MRCC:	Maritime Rescue Coordination Center
MRD:	Minerydningsdrone, fjernstyrede småfartøjer til søminerydning.
MRV:	Marstal Reparations Værft
ms:	Months after sight, Machinery survey
m/s:	Motor ship
MSA:	Marine Safety Agency, engelsk firma
MSA:	Maritime Safety Authority
MSA:	Merchant Shipping Act
MSC:	Mediteranean Shipping Company
MSC:	Military Sealift Command
MSC:	Marine Safety Commitee, under IMO, møde nr. 64, dec. 1994
MSF:	Mindre Standard Fartøj, typebetegnelse i dansk søværn
MSG:	Mittelstandische Serienschiffbau Desellchaft, samarbejde mellem ni mindre værfter i Tyskland.
MSR:	Maritime Systems Research. Vurdering af Maritime markedsforhold, ejet af A.P.Møller.
MSO:	Masters Standing orders
MSS:	Maersk Supply Service
mst: MSTC:	Measurement. Marine Sience and Technology, Japansk marineingeniørfirma.
mt:	Motortanker, empty, metric ton, mean time
m/t:	Motor tanker
MTB:	Motor Torpedo Båd
MTC:	Maersk Training Center, Svendborg
MTC:	Maritime Transport Committee
mths:	Months
mtl:	Mean Tidal Level
Muffedej:	(ty.) Skonnertbrig, Brigantine
Mugge:	Tinkrus, i hvilket matrosen har sit øl eller te
MUI:	Maritime Union of Indian Officers
Mulje: Multiflex:	Mad (slang) Ro/Ro-Container-Bulk-Stykgods
Multi-purpose:	Anvendelig til mange formål
Muse:	Binde et garn tværs over åbningen af en krog, for at den ikke skal slippe sit greb. eng. Mouse
MUTOGI:	Medarbejder Udvikling Til Olie- og GasIndustrien
mv:	Motorvessel
MW:	Medium Wave
mym:	Mymeter, en tusindedel milimeter
Myndrik:	Tilsynsførende med langfartssejlernes beholdning af vin og øl(tønder)
Mægler:	Betegnelse for virksomheder eller personer som formidler indgåelse af befragtningsaftaler.
Mægler:	Saaledes kaldes stammen, som kranen dreir sig om paa en underkran; hovedtræet der staaer opreist i midten af en mastekran kaldes med samme navn, ligesom ogsaa spilstammen i det enkelte gangspil ofte kaldes en mægler.
Mærkeskib: Mærle:	Vrag afmærkes med mærkeskib, viser 1 sort ballon fra den ene raanok og 2 fra den anden, skal passeres paa den side hvor de 2 balloner hænger. (holl.) Befæste en række halvknuder, mærlestik
Mærlefaldsballier:	Runde el. ottekantede kar, dannede af dreiede stokke og ringe, saadanne tvende ballier haves ved hver mast for deri at kunde opfylde mærsefaldene, naar ræerne ere heiste
Mærsetønde:	En tønde eller kar med linierette staver, bredere for neden end for oven og kun med een bund; en saadan tønde have fyldt ned vand i hvert mærs for at kunde slukke en opkommen ild.
Mærs/Mers:	Platform ved samlingen af de to nederste stykker af en tredelt mast. Ordet er brugt i Danmark siden middelalderen, oprindelig om en mastekurv (til udkig og forsvar). Stammer fra holland mars = kurv, vare, fra latin merces, varer (samme ord som merkantil).
Mærssejl:	Råsejl på den midterste del af en tredelt mast,  fra midten af 1800-årene delte man mærssejlet i et under- og et overmærssejl. Undermærssejlet var det sejl, som blev stående, når de andre sejl var bjerget i hård blæst.
Mærssejlskuling:	Vind passende til, at kun undersejl og begge mærssejl er sat.
Mærsstang:	Den midterste del af en tredelt mast.
Mønstre:	Ansætte styrmænd og den øvrige besætning. Dette blev gjort af kaptajnen, der var ansat af skibets parthavere eller rederen, hvis ikke han selv ejede skibet.  Mønstringen skal efter søloven indføres i en mønstringsprotokol hos en mønstringsmand. Danske sømænd havde tillige på den beskrevne tid selv en søfartsbog, hvori mønstringen indførtes.
Mønstringsrulle:	Fortegnelse over hele skibets besætning
Møskølle:	Træskaft brugt i takkelagen, banke splejsninger, odså anvendt ved nedbankning af værk.
Målebrev:	Skibsdokument der opgiver et skibs tonnage.
Månesejl:	lille råsejl, se: Skøjsel     eng.: skysail

Tilbage til maritim ordliste