2003  © Ole Nørgaard
L
 
 

la:	Los Angeles, Letter of Authority or Appointment
Laber:	Svag vind, af tysk: labber=slap    eng.: Light wind
Laber kuling:	Betyder egentlig, kraftløs. Kuling i aftagende
Labsalve:	Vedligeholde riggen med tjære el. maling. Dette arbejde foretoges før i tiden med klud i hånden, deraf navnet.
LAFTA:	Latin America Free Trade Association
Lade/lasteport:   Lademærke:	En port agter og for, nede ved vandet, saa de coffardiskibe, som fare med trælast; igjennem disse porte indtages og udtages de træer, planker og bjelker, hvormed et saadant skib er ladet. Et ved lov paabudt mærke paa skibssiden for at angive den dybeste vandlinie, hvortil skibet maa laste. Det er anbragt i forskellig højde for sommer el. vinterfart, indskrænket fart el. atlanterhavsfart.
lakes:	Great Lakes (USA/Canada) DE Store Søer
Landbrise:	Efter solnedgang afkøles landjorden hurtigere end vandet. Deved fremkommer en let brise fra land og et stykke ud på havet, hvis der ikke blæser en kraftigere vind.
Landgier:	Saaledes kaldes de gier, hvormed et skib krænges eller overhives, naar det skal kjølhales eller gjøres rent under vandet.
Landlov: Lane meter:	Skibsmandskabets tilladelse til at gå i land, naar fartøjet ligger i havn. A method of measuring the space capacity of ro/ro ships whereby each unit of space (linear meter) is represented by an area of deck 1.0 meter in lenght x 2.0 meters in width.
Langhalse:	Smaa snegle, der sætter sig paa skibets bund, især hvis denne ikke er kobberforhudet; fra disse snegle voxe i nogle maaneder flere tommer lange trevler, der meget sinke skibets seilads. En træhud kan, naar skibet ikke kjølhales aarligt, af langhalse fortæres i den grad, saa den ser ud som en bikage.
Langsent:   Langsplejsning:	Planker af fyrretræ, der trækkes langskibs udenpå fastspanterne for at holde disse, efter de er rejst. Sammenføjning af to rebstykker, således at denne kan gå gennem en blok
Lanterner:	Navigationslys     eng.: Navigation lights
Lapsalve:	Besmøre noget med tjære eller andet som bruges til beskyttelse af wire/tovværk mod vind og vejr. Som lapsalve bruges tjære, steenkulstjære, en blanding af linolie og tyk terpentin. Finsk tjære, saften fra birketræer, udvundet i en mile (ovn). se også Labsalve.
Laring:	Gammelt udtryk for svag vind, d.s.s. laber, se dette.
LASH:     Lastelinie:	Lighter Aboard Ship, er baseret på, at hele lægtere transporteres ombord i skibet. Dette system er især anvendeligt, hvor for- og eftertransport af ladningen kan foregå med lægtere. f.eks. i bagland med et udviklet flodsystem- og kanalsystem. se også under BACAT. Oprindeligt ipfundet/indført af Samuel Plimsoll, Enland. Se: Lademærke
Lastetønde:	Et mål i vægt af 2000 pund (pund à 500 gr.)
Lashar: Lask:	(indisk) Fyrbøder el. matros på et skib Tømmersamling
lat:	Latitude
laycan:	Laydays/cancelling
Lavere:	At krydse; betyder egentlig at vinde luv, af hollandsk loveren.
Lavt:	Ikke for lavt, eller ikke lavere. Kommando til roret om ikke at komme længere fra vinden.
LB:	LangBølge
lbp:	Lenght between perpendiculars
lc:	Laycan, Last Cargo
L/c:	Letter of Credit
lcl:	Less than full containerload
lcl/fcl:	More than one shipper/one consignee
lcm:	Least common multiple
LCU:	Landing Craft Utility
ld:	Load
L.D.D:	Forkortelse (Lazy, Drunk and Disorderly) anført i søfolks papirer ved afmønstring, evnt. i søfartsbog, især udenlandske, se også V.G.
l&d:	Loss and Damage
ldg:	Loading
League: Leasing:	gl. eng. sømil: 5.565 meter, el. eng. vejmaal: 3 km., el. British miles: 4.828 meter, el. London miles: 4.572 meter. En lejeaftale med en aftalt mindste lejetid, hvormed en erhvervsdrivende skaffer sig skibe, maskiner og inventar. Lejeren benævnes Lessee, mens udlejeren benævnes Lessor.
Ledefyr: Leding:       Lejder:	2 fyr overet, som holdes over èt, for at lede gennem snævre løb o.l. Betegnelse for værnepligtige i Danmark i Middelalderen. Riget var inddelt Skipæn, der stillede et skib, og disse igen i havne, der stillede en bevæbnet mand. Leding afløstes efterhånden af Ledingsskat, mens herremændene blev skattefri mod Ledingspligt. En tovstige med runde stokke eller brædder som trin, hænges ud over skibssiden naar man skal gaa ombord.
Lemmergatter:	Langskibs huller i bundstokkene for at give fri fart for Bilvandet (af  gat=hul og engelsk Lumber, svært tømmer), det samme som sandspor.
Lempejern:	Almindelig ballastjern, der ligge saa de nemt kunne flyttes, og som bruges til at rette paa styrlastigheden, naar forbrug af vand og proviant har forandret den.
Lempekjelder:	Rummer, hvori lempejernene ligger.
LES:	Land Earth Station
Lejder:	Klyverlejder, jagerlejder, stængestagslejder m.m. tov el. wire hvorpå noget kan hejses op eller ned, især de trekantede sejl mellem masterne og mellem fokkemast  og bovspryd med klyver- og jagerbom.     eng.: Stay
Lejder:	Trappe, stige ombord på et skib.     eng.: Ladder
Lempe:	Flytte, især kul, ballast el. last.
Lente:	se toplente
Let:	Et skib er Let, når det ikke er på grund el. fortøjet, se også Lette.  eng.: Aweigh, underway.
Letmatros:	En sømand, der er kendt med arbejdet i et sejlskib, men ikke fuldt uddannet matros.
Lette:	Underforstået lette anker, hale ankeret op, bruges i søretten om et skib, der har kastet fortøjningerne eller kommet fri af grunden.
Levang(er):	Det samme som en gulvskrubbe, og til samme brug. (Hollandsk oprindelse)
Levang:	Et slags pølse, der i ældre tider befæstedes om undermasten tæt under rakken, for at stoppe raaen, om borgen springer.
Levang:	Det ældre navn på en løibom
Leve:	Blafre, om et sejl der ikke står fuldt.   eng.: Shiver
LF:	Low Frequency
lh:	Lower Hold
LIBA:	Lloyds Insurance Brokers Association
Lidsline: Lieue:	Trækkes gennem en række huller i et sejl, enten for at løbe rundt om mast eller andet rundholt eller rebning omkring det oprullede sejl. gl. fransk distancemaal, een Marine Lieue = 5555,67 meter.
lifo:	Liner In Free Out, Last In First Out
Lift ON/Lift Off, LO/LO:	Lastning og losning ved hjælp af kraner eller andet løfteudstyr, i modsætning til, at godset køres ombord som Roll On/Roll Off-skibene.
Lig:	Kant af sejl, som regel forstærket med påsyet reb, underlig, overlig, agterlig, mastelig, osv. Ordet lig er sproglig i slægt med latinske: ligare, at binde. eng.: Leech, boltrope
Ligge:                         Liggedage:	Ligge an = kurs på kompasset Ligge på næsen/hælen (røven)= ligge for dybt for/agter Ligge på ret køl = uden slagside Ligge på svaj = at ligge til ankers Ligge på svaj = at ligge til ankers eller i bøje Ligge strømret = at have strømmen ret forind uanset vindretning Ligge vindret = at have vinden ret forind uanset strøm eng.: Heading, course be down by the head/the stern on even keel be at anchor, be mored be tide-rode be wind-rode Den tid som skibsføreren er pligtig til at holde skibet rede til lastning el. losning uden godtgørelse, idet betalingen for liggedage er indesluttet i den stipulerede fragt. Til liggedage medregnes det ophold, som foraarsages ved skibets forhaling til anden laste/losseplads.
Lime:	(jysk) Kost til farvandsafmærkning
Line:	Tovværk under 12 mm i diameter.   eng.: line
Liniedåb:	Løjer i anledning af skibets passage af ækvator. De personer, som ikke tidligere havde passeret ækvator, blev døbt og måtte ofte give et traktement for ikke at få for hård behandling ved optagelsecermonierne. Sejladsen i stillebæltet ved ækvator kunne godt gå på nerverne i et sejlskib, hvorfor afveksling var nyttig.
Liniefart:	Betegnelse for regelmæssig trafik på bestemte havne. Eng.: Line-service
Liniekonference: Linieskib:	Linierederier i fart på samme rute, som i samarbejde regulere trafikudbud, fragtrater mv. Tremastet fuldrigget krigsskib med 2 lukkede batterier og tillige med kanoner på øverste dæk.
Liner Terms:	De vilkår, under hvilke linierederierne transporterede gods, og hvorunder rederiet står for alle lastning- og losseomkostninger, skibets havneudgifter osv.
LISCO:	Lithuanian Shipping Company
LITTON MARINE:	Amerikansk Concern med hovedsæde i Charlotteville, Virginia, der i 1997 opkøber: Sperry Marine, C.Plath og Decca Marine, for at blive et verdensomspændende center for alt indenfor elektroniske Maritime hjælpemidler.
Livanker:	Stort reserveanker
Liverpooler: Liverpool house:	Hurtig vask af kun ansigt og hænder Dækshus indrettet til beboelse.
Liverpool pancake: Livholt:	øgenavn for beskøjt, se dette.     Også kladet: pantiles = tagsten Svær dæksplanke, der sammen med vaterbordet forener dækket med skibssiden og danner overgangen mellem dæksplankerne og inderklædningen.
lkg&bkg:	Leakage and Breakage
LKL:	Langeland-Kiel Linien
LKT:	Lauritzen Kosan Tankers
ll:	Load Lines, Long Lenghts
LLL:	Low Location Light, lysstriber langs dørk, skot, bruges ved evakuering af passagere i fly/skibe, se også under IES.
LLMC:	Limitation of Liability for Maritime Claims
LLP:	Lloyds of London Press, udgiver Ports of the World (håndbog).
lmc:	Lloyds Machinery Certificate
LMS:	Laursen Marine Surveyors, dansk firma i Ebeltoft
lmt:	Local Mean Time
LNG:	Liquefied Natural Gas
loa:	Lenght overall, Letter of Appointment.
loh:	Loss of hire
loi:	Letter of Indemnity
Lodde:	Måle vanddybde med et lod, se også tællelod.   eng.: Sound by help of lead
Lodebaille:	Et af lister balliedannet kar med aabninger i bunden, i denne baille opskyder sømanden lodninen, for at den kan være klar, naar den atter skal bruges.
Lods: Lodsflag:	Kaldes en kendt mand, hvis bestilling er at bringe skibe ind/ud af havne. (fra Dansk Søeordbog). Dansk flag med hvid kant, el. Internationale flag P T (1911) Idag anvendes signal G: Jeg ønsker lods. Når lodsen er ombord, sættes signalflag H: Jeg har lods ombord.
Lodse et skib:	Det er at bringe det igennem et for de ombordværende ubekendt sted.
Lodslejder:	Tovværkslejder med trætrin til brug når lodsen skal til/fra borde.  eng.:  Pilot ladder
Lodskud:	Vanddybden, samt bundens beskaffenhed efter den i talgen på loddets ende siddende prøve.
Lodsvæsen:	Kaldes alt hvad der angår lodseriet og består i gode anordninger for lodserne, oplyste folk som har kundskab om det farvand de vil lodse på og dygtige både for disse folk at møde skibe i søen med.
LOF:	London Overseas Freightgroup
LOF:	Lloyds Open Form
LOF90:	Lloyds Open Form (bjærgningskontrakt).
Log:	Instrument, hvorved skibets fart gennem vandet måles. Der skelnes imellem Håndloggen, Loggemaskinen eller den såkaldte Patentlog. Loggen menes opfundet af englænderen Lock, ca. 1570.
Logge:	Måle skibets fart ved hjælp af log, fartmåler i sømil.   Eng.:  Log
Logge:	At trække en sømand i hyren.
Logbog:	Et navn til skibets journal eller dagbog ført af kaptajnen. Heri indføres blandt andet, hvor lang tid man har sejlet på forskellige kurser og med hvor stor fart, således at man der ud fra kan skønne over skibets position, daglige begivenheder m.m.
Logger:	Hollandsk Sejltrawlertype, flere ombygget til kystfragtskibe.
LOOP:	Louisiana Offshore Oil Port
LNG Carrier:	Liquified Natural Gas Carrier, tankskib til transport af flydende naturgas.
Log Carrier:	Skib indrettet specielt til transport af træstammer.
LO-LO:	Lift On - Lift OFF, Load-On/Load Off
long:	Longitude
lpg:	Liquefied Petroleum Gas
Longtons:	1 longtons = 2240 lbs. = 1016 kg.
LORAN:	Long Range Navigation
Losse:	At udtage last af skibet.   eng.: Unload, discharge
Loss of hire: LOW:	Forsikringsform som dækker rederiets tidstab i forbindelse med havari. Last open water
Loxodrom:	Krum linie på jordoverfladen. Et skibs kurs er en Loxodrum, hvis det sejler med konstant kompasvisning, kaldes også for en kompaslinie.
LPG:	se lpg.
Lloyd:	Verdens største skibsforsikringsselskab er Lloyds of London, stiftet i 1688 og opkaldt efter Edward Lloyd, der ejede den meget populærer kaffebar, hvor redere og forsikringsagenter holdt til og indgik deres aftaler. Lloyd var en driftig forretningsmand, der forstod værdien af at sætte kaffebarens rygter og informationer i system, hvilket førte til publikationen af Lloyds List. De forbedrede informationer gjorde det lettere at vurdere faren ved de enkelte skibstransporter, hvilket fik spilleglade velhavere til at påtage sig risikoen for disse mod et vederlag. Aftalen gjordes gældende ved at skrive under på en police. Deraf navnet Underwriters.
LPG-Carrier:	Liquified Petroleum Gas-Carrier, tankskib til transport af flydende gas under tryk eller nedkølet eller  kombination heraf.
LPL:	Lauritzen Pacific Line
LR:	Lloyds Register
LR:	Lauritzen Reefers
LRC:	Certifikat til betjening af maritime MF-, HF- og VHF-anlæg
LRF:	LodsReguleringsFonden
LR-Klassen:	Betegnelse på B&W-bygget olietankere, Long Range
lrg:	Large
l&r:	Lake & Rail
LSC: LSD:	Live Stock Carrier Lashed Secured Dunnaged
ls, lps:	Lumpsum
LSM:	Lloyds Ship Manager. (britisk tidskrift).
LSM: LT:	Landing Ship Medium Liner terms
Ludder:	Bestaar af fiin bomuld, som udtrækkes i tykke væger, sammendreies lidet og koges et øieblik i 1,5 pot fransk brændeviin, hvori er opløst 5 lod meelkrud og 2,5 lod salpeter. Efter at være tørret inddrysses ludderen med meelkrud. Ludderen bruges ved flere leiligheder i artilleriet som antændelsesmiddel; ex. til granaters og bombers brandrør, samt i almindelige fængrør.
Luftpudefartøj:	Et fartøj, der anvender en luftpude til at holde skroget fri af vandoverfladen. Luftpuden opretholdes ved hjælp af et skørt omkring fartøjets bund. Længde 7 - 60 meter, fart 27 - 65 knob, rækkevidde 300 sømil.   Eng.: Hoovercraft
Luffe:	Hollandsk, Styre nærmere til vindøjet (vindretningen), se også  Luve
Luft:	Vind, der er ikke meget luft, det lufter lidt
Luftplanker:	Ere hele ranger (længder) foringsplanker (sidegarnering), der kune udtages, for at skaffe luft til skibets tømmer.
Luge:	Åbning i skibets dæk, ned til lastrummet.
Lukaf,Lugar:	Boligrum til mandskabet, af spansk lugar, plads, rum. Oprindelig betegnelse for en afdeling på et skibs dæk, omgivet af sejldug, stemt for yngre officere der endnu ikke havde krav på et kammer.
Lugejern:	En jernstang over lugen, hvormed den ved en hængelaas kan aflukkes.
Lumber-Carrier:	Skib til transport af tømmer.
Lutter, Levanger:	Børste el. skrubbe fremstillet af korte riskoste, til rengøring af skibsbunden i gl. dage, var skånsom overfor kalfatring(beg i bunden.
Luttre et skib:	Rengøring af skibsbunden med lutter el. levanger.
Luv:	Luv side af skibet er den, som vender mod vinden, modsat læ side. At luve op (luffe) er at dreje skibet nærmere mod vindens retning. Det sker ved at dreje roret mod luv side (og rorpinden mod læ). hollandsk: loef, nedertysk: luuv
Luvart:	Den side der vender mod vinden, d.s.s. Luv, det modsatte af læ. Hollandsk: loefwaart    eng.: Windward
Luve:	At bringe skibet op/tæt til vinden.   eng.: Luff (up).
Luvgerrig:	Et skibs tendens til uden rorpåvirkning at gå tættere til vinden.  eng.: Carry weather helm.
lst:	Local Standard Time
lta:	Long Term Agreement
ltbends:	Liner Terms Both Ends
ltge:	Lighterage
lts:	Laytime Saved
Luntevageren: lt.v:	Ombord på skibene, et lille træhus foret med jernblik, hvor skibets altid tændte lunte opbevaredes. LightVessel
lw: LW:	Low water Long Wave
lwm:	Low Water Mark
lwost:	Low-water ordinary Spring Tide
lwr:	Lower
LYCN: LYRA: Lystønde:	Laycan = Layday Cancelling Date Lyngby Radio Store sømærker, paa oversiden forsynet med et stillads, i hvilket en stedsebrændende lanterne samt enten en klokke el. fløjte er anbragt.
Læ: Læddiken:	Læ side, vender bort fra vinden Lille rum i skibskisten, ca. 10 x 15 cm. med klaplåg, til opbevaring af sømandens småting, f.eks. pibe, bibel osv.
Læg:	Fladt, lavvandet
Læger:	Det samme ord som lav (oldnordisk logr,  eng.: low, svensk: låg. Ikke lægere !  Kommando til roret: Ikke lavere
Læggerser:	Et stort vand fustage som indeholder 6 tønder vand. Bruges i gl. tid til opbevaring af vand.
Lægter:	Fladbundet pram.
Lækage:	Læk, utærhed, hul i skibet/Fartøjet. eng.:  Leak
Længde-Examen:	En skjærpet styrmands-examen, hvortil udfordres kundskab i længde-observationer og deres beregning. Længdeeksamen = styrmandseksamen, 2.del, se også under Bredde- eksamen=styrmandseksamen, 1.del, ca. 1850-erne.
Længde PP:	Længde mellem Perpendikulærerne, foreste perpendikulær er en lodret linie hvor stævnen møder vandlinien. Agterste perpendikulær er en lodret linie gennem rorstammen.
Længe:	En lang tovstrop til at hejse fadegods om bord i
Lænse:	Ved hjælp af pumper at tømme en last el. tank for dens indhold. Løbe for vejret. Lænse for takkel og tov (uden sejl) vil sige, at man tager sø/vind agterind. eng.: Discharge, bail out (tømme en jolle) Run before the wind.   Scud under bare poles.
Lænseport:	Åbning i skanseklædningen (eller lønningen) hvorigennem vand på dækket kan løbe ud. En lem hindre vand i at løbe ind udefra.
Læsejl:	Firesidet sejl, som sattes uden for råsejlene. De brugtes med vinden mere eller mindre agten ind. Læsejl gik af brug i løbet af anden halvdel af 1800-årene.
Læst:	Mål som skibe beregnes efter, den tages efter 4000 pund, skibet ammes derefter hvor mange læster det kan føre. se også Commercelæster.
Løb:	Snævert farvand
Løbende gods:	De bevægelige tovværk, wirer og kæder i et skibs rigning, modsat den faststående del.
Løber:	Den tovende, som der skal hales i, f.eks. gieløber, losseløber osv.
Løj:	Doven, lad.  Vinden løjer af
Løjbom:	Stang af træ eller jern, hvorpå stagfokkens eller bomsejlsskødet kan løbe fra side til side af skibet. eng.: Horse, deckhorse
Løje: Løftingen:	Vinden løjer af, aftager Vikingehøvdingens plads i agterskibet.
Løjert:	Strop el. øje, som indsyes i liget på et sejl, hvori forskellige tov gøres fast. Også de ringe ved hvilke f.eks. stagsejl glider op og ned ad stag eller stander.
Lønning:	Rækværk eller fortsættelse af skibssiden over dækket. Overkant af skanseklædning eng.: Rail on top of the bulwark.
Løse:	Hal ind det løse ! Kommando om at hale netop så meget ind af et tov, trosse, at man, uden at hale det tot (stift) kan holde det klart.
Låring:	Rundingen på hver side af agterstævnen og lige foran denne.   eng.: Quater

Tilbage til maritim ordliste