Kakaofabrikken i Karrebæksminde

©
Ejendommen belliggende Alleen 47, blev opført i 1854 af baron Scheel-Plessen på Saltø gods, som kornmagasin.
Karrebæksminde var den anden største udskibsningshavn af kornprodukter i Danmark, store dele af det sydlige sjælland var kornskattekammeret, driftige handelsmænd opførte 5 kornpakhuse i Karrebæksminde.

Senere ændre tiderne sig, behovet for kornmagasinerne mindskes og finder anvendelse til andre formål. En del af korn - magasinet der ligger ved Alleen 47 (kakaofabrikken) var under 1.verdenskrig (1914-18) indrettet til en militær forlægning.
En kolonne soldater fra Næstved var indkvateret i magasinet, medens man patruljerede langs kysten. Om vinteren var det koldt i magasinet, man var nød til at opvarme den del af loftet hvor soldaterne var indkvateret, en skorsten og varmeovn blev opført, denne ene skorsten ses stadig på den sydlige tagryg.

Senere anvendes magasinet til lagerbygning. Umiddelbart efter 2.verdenskrig (1940-45) indrettes der kortvarigt en kludeskofabrik i magasinet. Efter 2. verdenskrig var der mangel på næsten alt,  gamle nedslidte cykeldæk dannede sålen samt overdelen af groft klædestof var hoveddelene i et par nye kludesko.

I 1954 startede den driftige købmand, kulhandler m.m.m., Carl Severinsen, en kakaofabrik. Senere blev kakaofabrikken solgt til A.H.R. Mortensen, København.
Fabrikken indførte kakaoskaller fra Tyskland, der havde importeret fra vestafrika, fra chokoladefirmaet Galle & Jessen købte man kakaoaffaldet og ren chokolade fra Holland.
Skallerne blev malet til pulver, iblandet ren chokolade, farve mv. og ud kom et produkt man kaldte: Kakao. Størsteparten of produktionen gik til Irak og Iran, kun en begrænset del gik til hjemmemarkedet.
Alle råvarer som færdige produkter kom til og fra fabrikken via lastbil, skibe blev ikke anvendt i forbindelse med kakao - produktionen, selv om fabrikken lå ud til havnen.
På fabrikken var til stadighed ansat 4 personer, i spidsbelastninger tog man gerne 2 - 4 løsarbejdere ind.
Da fabrikken startede i 1954, ansattes arbejdsmand Erland Pedersen der hurtigt blev driftleder, han sluttede sit virke på kakaofabrikken efter 35 år, da produktionen blev indstillet i 1989.
Umiddelbart efter blev bygningen overtaget af Hans Jørgensen, Enø, der ombyggede det gamle kornmagasin / kakaofabrik til 3 ejerlejligheder og forretningslokaler.

Byens øvrige kornmagasiner ændredes også med tiden, bl.a. til skibsprovianteringshandel, cafeteria, restauration, opbevaring af fiskernes garn/redskaber, tømrervirksomhed, lagerformål etc.
 

Tilbage til  oversigten