Østerflakkebjerg  Herred  - Karrebek  Pastorat

    Sognet Karrebek har 4 Landsbyer og 1 Hovedgaard.
 
 
 

Priviligerede hartkorn, Ager og Eng	113 Tdr.	7 Skpr.	0 Fdkr.	1 Alb.
Skovskyld	003 Tdr.	-	2 Fdkr.	2 Alb.
Upriviligeret hartkorn, Ager og Eng	354 Tdr.	3 Skpr.	3 Fdkr.	9/10 Alb
Skovskyld	008 Tdr.	5 Skpr.	2 Fdkr.	2 Alb.
Den sammenlagte Hartkorn	480 Tdr.	1 Skpr.	-	2  9/10 Alb.

    Areal 4528 Tdr. Land geometrisk maal. Højeste Hart 14, laveste 10.  Endeel af det anførte areal er skov. Hartkornets forhold til tdr. land  1 : 9.

    Folkemængden 861. Antallets forhold til tdr. land  1 : 5.
Taksationen til pantheftelsen i Sølv for Jordene  231,413 Rbd., for Tienderne  4,857 Rbd. brandassurancesummen for bygningerne 122,350 Rbd. Sølv.
    Det anførte sammenlagte Hartkorn, hvoraf 354 Tdr. 3 Skpr. 3 Fdkr.  9/10 Alb.  ere tiendepligtige, er fordeelt saaledes:
 

Complet Hovedgaard	110 Tdr.	7 Skpr.	0 Fdkr.	0 Alb.
Præstegaarden	012 Tdr.	-	1 Fdkr.	2 Alb.
Selveiergods	043 Tdr.	3 Skpr.	2 Fdkr.	1 Alb.
Hoveriefrit Fæstegods	153 Tdr.	4 Skpr.	-	1 Alb.
Hoveriegjørende Fæstegods	160 Tdr.	2 Skpr.	-	1 9/10 Alb.
-	480 Tdr.	1 Skpr.	-	2  9/10 Alb.

    I Sognet er, foruden Præstegaarden, Skolerne og Hovedgaarden, 1 Eiendomsgaard, 1 Eiendomsboelsted, 2 Eiendomshuse uden jord, 33 Fæstegaarde, 1 Fæsteboelsted, 49 Fæstehuse med Jordlod og 4 Fæstehuse uden Jordlod.
    Sognet er højtliggende, og er mod Syden og for endeel tillige mod Østen omgivet af Stranden. Klimatet er derfor koldt og ofte taaget.
    Hovedkarakteren af Jordenes Grundbestanddele er ogsaa i dette Sogn sandet Leermergel, og navlig i Byerne Karrebekstorp, Gumperup (Klinteby) og Eenøe. Endskjønt Sognet i Almindelighed er bakket har det dog nogle jævnside Jorder, der trænger til Gravning, men som ofte forsømmes.
    De nyere og bedre Agerredskaber ere kun lidet kjendte af Bønderne. Fireheste-ploven er meest i brug. Kun meget Enkelte have i den senere Tid begyndt at bruge Svingploven.
    Den almindelige Drivtsplan er følgende: 1) Heelbrak, 2) gjødet Vintersæd, 3) Rug, 4) Bælgsæd, 5) Byg, 6) Havre udlagt med kløver, hvile i 4 Aar. Kartofler er nylig begyndt at dyrkes. Der sørges for reen saaesæd.

    Udsæd og Fold i jævngode Aar er angivet saaledes:
Udsæd:
Hvede 113 tdr., Fold 8;  Rug 276 Tdr., Fold 8; Byg 654 Tdr., Fold 8; Havre 328 Tdr., Fold 7; Bælgsæd 350 Tdr., Fold 5; Kartofler 100 Tdr., Fold 8; Saaet 197 lpd. kløverfrøe; Vinterraps i 10 Tdr., Høstet 80 Tdr. Frøe; Hør i 15 Tdr. Land, avlet 33 Tdr. Frøe og uheglet Hør 124 lpd.;  Kommen høstet 10 tdr.  4 Skpr.; Humle avlet 22 lpd.

Kreaturhold i Februar 1838:
Hestens Antal 308; heraf 50 plage og føl. Af føllene er 1 af forædlet Race. Antallets forhold til Td. land  1 : 15
Kvægets Antal 830; heraf 36 Tyre og Stude, og Unghøveder 226. Antallets forhold til Td.land 1 : 5.
Faarenes Antal 720 med Faar, Lam, Vædre og Geder. Antallets forhold til Td.land 1 : 6.
Svinenes Antal 305 med store svin og grise. Antallets forhold til Td.land  1 : 15.
Bistader 38 og optaget 23 Stader i Aaret 1837.

    Sommerstaldfodring finder ikke sted. Der holdes ikke over Markfred (friholde markerne for div. kreaturer)  og Hegnets  Vedligeholdelse forsømmes for det meste. I havedyrkning gjøres ingen fremgang. Den qvindelige huusflid bliver ikke forsømt.
    Sognet har mangel paa Tørv, og smaae skovanlæg finde ikke sted, men brænde kan tilkjøbes fra Saltøes Skove. I dette Sogn er et Overdrev ved Karrebeksminde paa 80 tdr. land, hvorigjennem den Danneskjoldske Kanal er gravet. Underlaget er Gruus og Smaasten. En stor deel er begroet med Lyng og Mos. Dog gives paa dette Overdrev det saakaldte Syltgræs, der her, ligesom i almindelighed, er meget nærende for køerne, som ved at fortære det give feed melk.
    Paa Eenøe findes ligeledes et Overdrev paa 70 til 80 Tdr. land, der blot benyttes til græsning, da ogsaa Underlaget bestaaer af gruus og smaasten.
    Kornvarene sælges for det meste til Skippere, som komme til Karrebeksminde.
    Saavel Gaardmænd som Huusmænd have en Binæringsvei i Fiskerie. Især fiskes Aborre, Torsk og Sild, der finde god afsætning deels paa stedet og deels i de nærmeste Kjøbstæder. Huusmænd finde tillige god Fortjeneste ved Losning og Ladning af Skibe ved Karrebeksminde.

    I Karrebek Sogn ligger Saltøe, complet hovedgaard, der staaer for følgende hartkorn:
 
 

a) Priviligeret hartkorn Ager og Eng	101 tdr.	6 skpr.	2 fdkr.	2 alb.
Skovskyld	003 tdr.	0	2 fdkr.	2 alb
-	104 Tdr.	7 skpr.	1 Fdkr.	1 Alb.
b) Matriculeret Kirke- og Tiende-hartkorn:
Karrebeks Kirketiende	036 tdr.	5 skpr.	0 fdkr.	0 alb.
Bøndergods, Ager og Eng	401 tdr.	5 skpr.	2 fdkr.	2½ alb.
Mølleskyld	005 tdr.	-	-	-
-	444 Tdr.	2 Skpr.	2 Fdkr.	2½ Alb.

    Det anførte Ager og Engs samt Skovskylds hartkorn hviler paa et Areal af 833 Tdr. land geometrisk maal til taksten 14.
Af det anførte Areal udgjør Agerland: 500 Tdr. land, Eng: 20 Tdr. land, Tørvemose: 25 Tdr. land, Skov: 288 Tdr. land, ialt 883 Tdr. land.

    Agerlandet er indeelti 10 Marker, og Drivtsplanen følgende:
1) Havre i grønjord, 2) Vinterraps, 3) Rug eller hvede efter Jordenes Beskaffenhed, 4) Byg, 5) Bælgsæd, 6) Rug eller Byg udlagt med kløver, hvile i 4 Aar. Kartofler lægges kun i 10 tdr. land, fordi det er vanskeligt at faa dem optagne.

    Forpagteren har merglet 40 tdr. land. Svingploven benyttes lun lidet, men Erstirpatoren bruges til Sædens nedpløjning. Paa Gaarden bruges Tærske- og hakkemaskine
    Kvægbesætningen bestaaer af 150 malkekøer, foruden Unghøveder. Racen er sjællandsk, svensk og jydsk. Hollænderie er indført, men intet S(?)æserie. Gaarden drives ved hoverie.
    Det anførte var Gaardens Drivt og besætning i Forpagter Budholz`s  Tid, som nu er død.
    I Generalkrigscommissair Dr. Neergaards beskrivelse over Østerflakkebjerg Herred findes følgende Beretning om Saltøe og dens Eiere.
    I de ældste Tider har Saltøe været et befæstet slot og kaldtes dengang Solte. Dronning Margrethe skal have eiet Saltøe Slot i det 14de Aarhundrede og skjenket det for Sjelemesse til Biskop Peder Jensen i Roeskilde, og forblev det under flere af de følgende Biskopper henlagt til Biskopbordet. Efter Reformationens Indførelse tilfaldt det Kronen. Siden gav Christian den Fjerde det til sin søn Grev Valdemar, der solgte det til Corfits Ulfeldt. Ved hans fald kom det igjen til Kongen, der overdrog det til Generallieutenant Hans von Uhlefeld. Denne solgte det til Otto Povisk. Siden har det tilhørt Geheimeraad Knud Thott til Gaunø, Generalmajor Math. Numsen, Overkammerherre Carl von Plessen, der ved Testamente, under Fideicommis, efterlod Saltøe og 6 andre Hovedgaarde, Gunderslevholm, Kastrup, Førslevgaard, Fuglebjerggaard, Harrestedgaard og Fogedbyegaard til sin broders, Christian von Plessens, 7 børn og børnebørn. Saltøes nuværende eier er Scheel-Plessen, Kammerherre og Greve til Sierhagen (ved Oldenburg i Tyskland), Saltøe og Harrested.

    Karrebeks Pastorat har 3 Landsbyeskoler, hvori tilsammen undervises aarlig 136 skolebørn. Skolevæsenet har en aarlig Indtægt af 122 Rbd., men tillige en Gjeld stor 500 Rbd. Skoledistricternes aarlige Udgivter til Skolevæsenet i penge og naturalier anslaaede til penge udgjøre 594 Rbd.   Alt er beregnet efter 5 aars gjennemsnit.
    Fattigvæsenet har et Legat, stort 175 Rbd. Sølv, og et Fattighuus, hvori 4 faste Almisselemmer ere indlagte. Udenfor Fattighuset forsørges endvidere 19 faste Almisselemmer og 3 Trængende erholde temporair Understøttelse.  Communens aarlige udgivt til Fattigvæsenet i Penge og Naturalier anslaaede til Penge udgjør 292 Rbd.  Alt beregnet efter 5 Aars Gjennemsnit.

Kilde: Bidrag til Kundskab om de danske Provinsers nærværende Tilstand, i oeconomisk henseende.  1840
(side 260 - 264)  (direkte afskrift / stavemåde).

På side 57 i ovennævnte bog står følgende:
    Den Tjenestekarl og Tjenestepige, der er skikkelig i opførsel og flittig og troe i Arbeidet, kan altid faae Tjeneste, thi der er paa de fleste Steder mere mangel paa, end Overflødighed af, Tjenestefolk. Naar derfor Dagleiere og Tjenestefolk, der ere sunde og friske, ikke have arbeide eller tjeneste, saa kan man med temmelig Vished være overbevist om, at Skylden er deres egen. Hvad Daglønnen angaaer, da er den meget forskjellig i de forskjellige egne.
    Som Middeltal kan maaskee antages:  Først i Sommeren faaes kosten og 16 skilling dagligt, i Høstens tid kosten og 24 skilling dagligt.
    I Kjøbstæderne er Betalingen høiere. Gravning i foraaret af grøvter betales favneviis. Gives kosten er betalingen i Penge mindre og uden kosten høiere. Dette arbeide giver god fortjeneste. Tærskning betales for det meste med kosten og hver 20de. skæppe af hvad slags sæd, der tærskes.

------------
Pengene:
1 Rbd. er lig med 6 Mark og 1 Mark er lig 16 skilling. Omregnet vil een skilling være knapt 2 øre.
En dagløn ( ca. 24 skilling), med kost, vil give et gennemsnit på ca. 50 øre ( året er 1840).
Omkring 1840 kostede rugbrød ca. 3 sk. pr. pund, ost ca. 7 sk./pund, brændevin ca. 11 sk./liter, flæsk ca. 12 sk./pundet.

Hartkorn:
En tønde hartkorn opdeles i 8 skæpper af 4 fjerdingkar af 3 album. Bruges ved opgørlese af jordens bonitet/frugtbarhed.
 
 
 

Tilbage til  oversigten