Der har i gennem tiderne været en form for
Paketfart (rutefart) i mellem Næstved/Karrebæksminde og større
handelshavne/byer i den umiddelbare nærhed.
En form for Paketfart opstod i mellem Hansestæderne
og Næstved, senere også Karrebæksminde. Det var især
salt fra Lübeck og andre "købsmandsvarer" man fik fra den store
verden, især fra Lübeck.
Da man omkring 1815 havde fået gang i brændetransporten,
fra Karrebæksminde til København, var det nærliggende
at tage returvarer med fra København, enten til Næstved eller
Karrebæksminde.
Efterhånden som Karrebæminde begynder
at vokse, omkring 1850, stiger skibstrafikken også. Mange af "nybyggerne"
i Karrebæksminde, bl.a. Erichsen, Sørensen og Hansen, havde
egne skibe i søen, de etablerede sig med hyppige rejser i mellem
Næstved/Karrebæksminde og København (Nyhavn og Børskajen),
man havde efterhånden en fast paketfart, med faste afgangsdage. Man
tog alle former for stykgods med sig, andre sejlede tom fra København,
ned til Fakse Ladeplads, for at tage kalksten med til Karrebæksminde
("Chr. Sørens havn") hvor man selv brændte sin kalk.
Efterhånden som byerne voksede, indsatte man omkring 1915 maskindrevne paketbåde, herunder "Næstved".
Som det fremgår af teksten under "Næstved", har turene ikke altid været behagelige. Man skal tænke på, at datidens skibe ikke havde styrehus, man var udsat for det til tider barske vejr, altid klar til at "vende" i de snævre farvande med utallige grunde, mange af grundene dårligt afmærket.
Rejsen fra Karrebæksminde til København,
via Bøgestrømmen, var ca. 80 sømil (1 sømil
= 1852 m.), havde man en god fart på skibet, var man vel oppe på
ca. 6 knob/timen, så gik det fint hele vejen, ja så kunne man
gøre turen på ca. 13 timer.
Først styrede man efter Knudshoved/Venegrundene,
efter at være klar af Knudshoved Rev gik det mod Storstrømmen,
herefter nordover mod Kalvestrømmen, nord af Farø til Ulvsund.
Umiddelbart efter fik man lods ombord (brugte man ikke lodsen skulle der
betales alligevel), skibet blev så hjulpet i gennem grundene ved
Kindvig Hage og Vestnæs på Nyord, videre op i gennem Bøgestrømmen
med de mange skiftende grunde, da Bøgestrømmen var passeret,
kvitterede man lodsen og rejsen fortsatte op forbi Stevns til København.
Før 1820-erne, kunne man sejle igennem
Ulvshaleløbet, men dette løb sandene til.
Man kunne også undgå Lodstvangen ved Bøgestrømmen, ved at gå gennem Grønsund, men her lurede ved udsejlingen flere grunde, bl.a. Flæskegrund og Tolkegrundene, der ud over kunne man møde en kontrær vind/dønning, afstand fra Karrebæksminde til København, via Grønsund, var ca. 95 sm., ca. 16 timers sejlads i gunstig vind mv.
Ruten fra Karrebæksminde til København, via Storebælt, var på ca. 160 sm., med ca. 6 kn./t. tog rejsen ca. 27 timer.
Efterhånden som jernbanen/vejnettet blev
udbygget, kom der hård konkurence på fragt af gods, som nævnt
satte man maskindrevne skibe ind, nogle gik endda København-Karrebæksminde/Næstved
via Korsør, for at øge godsmængden, andre via Koster,
Masnedsund.
Man forsøgte at åbne nogle paketruter
i mellem Næstved/Karrebæksminde til bl.a. Odense og Århus,
men omkring 1930-40 ebber disse ruter ud, hvorefter man kun sporadisk ser
skibe med stykgodsladninger i Næstved/Karrebæksminde.
Til gengæld voksede skibstrafikken med papirmasse, kul, træ osv., men Paketfarten var hermed slut.
citat fra NÆSTVED AVIS, den 13. november 1858
I onsdag løb en lille skonnert "De To Søstre", paa ca. 800 tønder af stabelen i Karrebæksminde. Den tilhører d`herrer Skibsredere, Skibsbygmester Lars Hansen og Kaptajn Christian Sørensen, og den er bestemt til at være Københavnsfarer, direkte fra Næstved by.
citat slut
Citat fra Næstved Tidende, 27 Juli 1922:
Motorpaketten "Pioneren" brændt
Besætningen reddet.
Onsdag Aften ved 6-Tiden, da Motorpaketten "Pioneren", som sejler i
Fart mellem Næstved og København, befandt sig ud for Stevns,
skete der en Eksplosion i Maskinrummet.
Ilden greb hurtig om sig, og da Besætningen, der bestod af 4
Mand, hurtig indsaa det haabeløse i Forsøg paa at slukke
Ilden, gik den fra Borde og blev kort efter optaget af Paketten "Christian"
fra Bandholm.
"Pioneren", der havde en Last paa 10 Tons Papir til København
fra Magle Mølle, brændte fuldstændig.
Besætningen blev ved 9-Tiden i Aftes landsat i København.
"Pioneren" har ½ Aars Tid sejlet i Rutefart mellem Næstved
og København og var Onsdag afsejlet fra Næstved. Baaden ejedes
af Brdr. Nielsen, Bandholm, og førtes af Kaptajn Sander Nielsen.
Citat slut.
Citat fra Næstved Tidende, 1. august 1922
"Pioner"ens Brand
I Sø- og Handels retten
blev der i Gaar afgivet Forklaring i Anledning af Motorsejleren
"Pioneren"s Brand paa Havet ud for Stevns. Hele Skibets Besætning,
4 Mand, var mødt.
Kaptajn Nielsen forklarede:
"Pioneren" gik for fulde Sejl, da Masten knækkede. Kaptajnen
mener dog ikke at have presset Skibet, da han saa flere andre Skibe, der
ogsaa førte fulde Sejl. Mastebruddet var godt 1 Fod over Dækket,
og Aarsagen mente han maatte tilskrives Skibets Slingring i den haarde
Sø i Forbindelse med, at det ene Vant i Forvejen var Sprunget.
Kaptajnen løb straks efter ned i Motorrummet for at faa Motoren,
der var afkølet og slaaet fra skruen, sat i Gang for Skibets Manøvrings
Skyld. Han tændte Motorens 2 Blæselamper, der var anbragt paa
deres Plads. Kort efter løb han op paa Dækket for at hjælpe
til med at faa Skibet klar af den itubrækkede Mast. Denne hang ud
over Skibets Styrbordsside og huggede haardt i Lønning og Skansedæk,
saaledes at Skibet begyndte at tage Vand ind.
Kaptajnen antager, at de to Blæselamper er rystet ud af deres
Plads under Skibets voldsomme Arbejde i Søen og derved har foranlediget
Eksplosionen. Han erklærede at være bekendt med, at han ikke
maatte forlade Motorrummet, naar Lamperne var tændt, men tilføjede,
at der var overhængende Fare for selve Skibet. saalænge Mast
og Rig hængte udenbords.
Hans Broder, Matros Hj. Nielsen, forklarer, at han har raabt til Broderen
om at komme til Hjælp paa Fordækket, hvor den øvrige
Besætning ikke alane kunde frigøre Skibet for Vraget af Masten
m.m.
Der gik mellem 10 og 20 Minutter, inden Eksplosionen i Motorrummet
fandt sted. Straks da Ilden brød ud, blev der amvendt et Ildslukningsapparat
og dænget Vand ned i Motorrummet, men intet hjalp. Efter at Besætningen
havde forladt Skibet, slog Flammerne ud paa alle Kanter som efter flere
nye Eksplosioner ombord.
Man har ikke senere hørt noget om Vraget, der antagelig er sunket.
Citat slut
-
Næstved Tidende 1927:
citat
Skibsreder Ishøj, Aarhus, overvejer at oprette en regelmæssig
fragtskibsrute mellem Aarhus og Næstved. Skibsrederen har søgt
Næstved Byraad om nedsættelse af de for Næstved havn
gældende takster, og Byraadet har vedtaget havneudvalgets indstilling
om nedsættelse af skibs- og vareafgiften med 50 pct.
citat slut
Citat fra Næstved Tidende:
NÆSTVED TIDENDE 27 Maj 1936
Det smukke finske Dampskib "MIRA", der skal gaa
i rutefart fra Næstved (Karrebæksminde) til Lübeck, indkom
i morges kl. 5 til Karrebæksminde for at losse en last til De Forenede
Papirfabrikker.
Mægler Karl Em. Hansen, Karrebæksminde
oplyser, at skibet i morgen formiddag starter paa sin første rejse
i ruten: Næstved - Lübeck.
Der har været mange forespørgelser
om køjeplads, men man venter dog ikke større tilslutning
til den første tur, hvor afgangen bliver lidt uregelmæssig.
"MIRA" sejler herfra i morgen tidlig og vil knap
10 timer senere være i den gamle Hansestad, hvorfra der er gode forbindelser
til de større Tyske byer.
Fra næste rejse falder afgangen noget senere.
"Mira" er et smukt indrettet skib.
citat slut
citat fra NÆSTVED TIDENDE Maj 1936
Annonce
Fast rutefart: Karrebæksminde - Lübeck,
med Finske Dampskib "MIRA", via Skibsmægler Karl Emil
Hansen, Karrebæksminde.
Karrebæksminde - Lübeck:
1. klasse
22 kr.
3. klasse (køje) 12½ kr.
Afgang hver 14. dag.
citat slut
citat fra Næstved Tidende, Fredag 3. juli
1936:
Fragtrute Næstved - Hamburg
a/s Dansk Partrederi, København, aabner
fredag den 10. juli en stykgodsrute Næstved-Hamborg. Foreløbig
indsættes det 200 tons staalmotorskib "Bygholm" paa ruten, men naar
havnen er færdig, indsættes en 600 tons baad paa ruten.
"Bygholm" afsejler fra Næstved hver fredag
og fra Hamborg hver tirsdag.
Firmaets repræsentant i Næstved er
skibsfører Dam Hansen, Amtmandsgade.
citat slut
citat fra Næstved Tidende, 17. juli 1936:
Hamborg-ruten har god tilslutning.
I eftermiddags afgik m.s. "Birkholm" paa sin
3. tur til Hamborg. I den korte tid, ruten har bestaaet, har den uanset
Handelsvanskelighederne kunnet glæde sig over stigende tilslutning,
baade til og fra Hamborg, bl.a. er der til Turen fra Hamborg paa tirsdag
indtegnet en del gods.
I betragtning af den korte tid, Ruten har været
aaben, er resultatet nogenlunde, og man har i øjeblikket haab om,
at den kommende tid vil bringe en del ny stykgodsfragt, baade fra Næstved
til Hamborg og omvendt.
citat slut
Danmarks Skibsliste 1939 (Flagbogen) oplyser følgende:
OUTW (J 353) "Bygholm" ex.: "Guldborgland",
"Asta", "Rigsø", "Pioneer", "Alfa", "Guldborgland"
Galease, staal, 3 BH, motor 113 hk., Bygget ved Københavns
Flydedok og Skibsværft 1900, ombygget 1911.
Vandballast: FPT 8, Tons dw.: 134. dims.: loa 96,9 feet,
br.: 17,9 feet, db.: 6,7 feet
Reg. tons under maalingsdæk: 99, Brutto tons: 129,
fradrag af mask.rum: 41, Folkerum 26. Reg. netto: 63
Rederi/Hjemsted: a/s Dansk Paketrederi, ved V.F.C.Steen og K.H.Tuxen,
København
Skibets hjemsted: Horsens
citat slut fra "Flagbogen"
Ansøgning til Næstved Havneudvalg:
Kaptajn Hansen, ex. styrmand paa s/s "Rise", nu fører af m.s "Nathalia" af Næstved, brt. 181, nrt. 127, søger om lodsfritagelse (grænsen for lodspligt var 150 brt.), idet skibet skal indsættes i paketfart: Næstved-Odense-Aarhus.
Ansøgning sendt 4 maj 1940
(resultat ukendt).
Fra før 2. verdenskrig, til langt op i
1960-erne, var der regelmæssig export af levende dyr, fra Næstved/Karrebæksminde
til Nordtykse havne.
Især m.s. "Ida Clausen", "Sven Clausen",
"Else Priva", "Charlotte Priva" og "Cremona", var hyppige gæster.
Tilbage til oversigten