Næstved Jernbeton-skibsbyggeri


Værftet lå på den østlige Suså-bred, i Aaderup ved Næstved

I efteråret 1916 fremkommer der et spørgsmål om transport af stenmaterialer fra halvøen Fed i Præstø fjord, til brug for bl.a. Præstø Amts vejvæsen, blev det af ejeren af stenlejet Baron Otto Reedtz-Thott, taget under overvejelse at oprette en fast forbindelse ad søvejen  mellem et punkt på vestsiden af Fed, et stykke nord for Fedgaard og Præstø havn, og da der netop på den tid ret ofte i bladene blev skrevet om de norske Jernbetonprambygninger, foreslog jeg (Jensen Løvstrand) Baronen at lade bygge et sådant fartøj med indlagt motor, tilpasset efter dybdeforholdene i den del af fjorden, hvor transporten skulle foregå, og lastede indtil 25 tons sten.
Da jeg imidlertid ikke kendte noget skibsbyggeri, hvor jeg kunne tænke mig sådant et fartøj udført, blev det nødvendigt først at anlægge et sådant, hvilket jeg antog bedst kunne gøres i forbindelse et cementstøberi, hvor der i forvejen fandtes øvede folk, og hvor det nødvendige grusmateriale forefandtes. Et sådant velegnet sted fandt jeg ved Susåen, 3 km. syd for Næstved, hvor parcelist Christoffer Jensen i mange år havde drevet cementstøberi på sin ejendom, og hvor der fandtes fortrinligt betongrus.
Med det formåk for øje først at bygge den omtalte pram til Baron Reedtz-Thott og derefter at udføre andre lignende opgaver dannedes nu et Interessentskab, bestående af 5 medlemmer, nemlig Christoffer Jensen og hans søn, gårdejer Martin Jensen, Cementvarerfabrikant Nielsen, Faxe Ladeplads, Entreprenør Christensen, Nakskov og undertegnede (Løvstrand Jensen).
Det viste sig nu straks, at det ikke var så¨ligetil at bygge et sådant fartøj eller rettere at opnå Ret til at sejle med det, hvorfor jeg henvendte mig til Professor Hansen ved Polyteknisk Læreanstalt og bad ham anvise mig en skibskonstruktør, der ikke var fremmed for jernbeton.
Professoren  foreslog da Fabriksingeniør i Marinen V.V.Parsøe, der tidligere havde været ved en lignende opgave, nemlig en
28 tons slæbepram, der for 5 à 6 år siden var bygget af  2. Ingeniørdirektions 3. Bygningsdistrikt på Kvintus efter beregning
af nu afdøde Kaptajn Møhl. Ingeniør Parsøe var villig til at påtage sig Konstruktionen af fartøjet, og for yderligere at være sikker på et godt resultat anmodede jeg Ingeniør Johs. Møllmann om at beregne jernbetonskroget.
D`hrr. gik straks igang med arbejdet, og vi fik da også et efter vor mening tilfredsstillende resultat frem, men imidlertid var autoriteterne også blevne opmærksomme på denne nye skibsbygningsmåde, vistnok ved forslag fra anden side, hvorfor vort projekt måtte til undersøgelse for en kommission, nedsat af Handelsministeriet, og det viste sig da imod forventning, at kommissionen krævede forstærkninger på flere forskellige punkter: navnlig krævedes en minimumspladetykkelse på 8 cm. ( der
dog senere reduceres til 7 cm.) samt en forstærkning af bundstokkene, således at disse kunne tåle at hele lasten anbragtes hvilende langs en enkelt  linie midtskib, tværs på bundstokkene. Da vi havde tænkt os en pladetykkelse på 5 cm. gav navnlig fordringen om de 7 cm. pladetykkelse anledning til, at egenvægten steg ret betydeligt, hvilket var særlig uheldigt på grund af det pågældende farvands ringe dybde. Imidlertid opnåedes dog godkendelse af en konstruktion, således at fartøjet fik tilladelse til at sejle i Præstø fjord, ligesom Lloyd`s Register også anerkendte konstruktionen.
( Der bygges nu to jernbeton-pramme, en stor og en lille).
Imidlertid udvidedes værftet, der hidtil havde bestået af en 3-løbet afløbsbedding og en mindre værkstedsbygning, med en betydelig større bygning, med dampmaskineanlæg, båndsav, svedekasse etc., og på beddingen påbegyndtes bygningen af en 115 à 120 tons slæbelægter, hvilket var det højeste man på dette tidspunkt mente at burde gå til. Denne lægter byggede Interessentskabet for egen regning og allerede i denne anledning tænkte vi på at søge fremmed kapital interesseret: men nu begyndte der herhjemme at blive interesse for virkelig søgående fartøjer af Jernbeton, og for så ikke at komme i 2.række ved løsningen af denne opgave besluttedes kapitaludvidelsen, der nu er tilendebragt, idet der er dannet et aktieselskab med en fuldt indbetalt aktiekapital på 200.000 kr. og hvori de oprindelige Interessenter og Rederiet Duen  i København er hovedaktionær, idet disse 2 selskaber tilsammen overtog halvdelen af aktiekapitalen.
Værftet bliver istand til at bygge 2 stk. 200 t.dw. og 1 stk. 300 t.dw. fartøjer samtidig, og da bygningen foregår ret hurtigt, forventes mindst 6 fartøjer at kunne fuldføres om året. Endvidere har man planer om bygning af en jernbeton-flydedok.
Foråret 1918 påbegyndtes et 300 t.dw. sejl- og motorfartøj til rederiet "Duen", og dermed er straks grænsen nået for størrelsen af kølfartøjer der kan bygges på værftet, idet der kun er 2,2 m. ( 7 fod) vand i åen.
Man har anset forholdet mellem skibsstørrelsen og den forholdsvis beskedne aktiekapital for passende og forventer, at der i en årrække vil blive tilstrækkelig efterspørgsel efter skibe også af denne størrelse.
Imidlertid  har Næstved byraad nylig vedtaget en bevilling til forundersøgelse i anledning af en påtænkt større uddybning af Susåen, således at der nu er udsigt til at få en ret stor vanddybde fra værftet.
Skibsbyggeriet, hvis driftbestyrer er Aage Christensen, drives stadig sammen cementstøberiet, der som hidtil forestås af Christoffer Jensen.
Den merkantile ledelse er overdraget Skibsrederen Brødr. Bartholdy, København.
Aktieselskabets bestyrelse består af overretssagfører Svenning Larsen (fmd.) og Rentier Roger Hamann, København, Fabrikant Nielsen, Faxe Ladeplads, købmand Huus (næstfmd.) og amtsvejinspektør Jensen Løvstrand, Næstved.
Som selskabets rådgivende Ingeniører fungere stadig d`hrr. Parsøe og Møllmann, der ved aktieselskabets dannelse knyttedes fast til selskabet.

Ovennævnte er skrevet af Jensen Løvstrand, i bladet "Ingeniøren"  nr. 22, den 18 marts 1918.

Prospekt for værftet i Aaderup

Naar anlæget udvides ved, at endnu en byggebedding gøres til afløbsbedding, saaledes at man raader over 2 af disse, kan der præsteres det dobbelte arbejde, idet der saa kan bygges 6 jernbetonfartøjer fra 100 - 300 tons størrelse dw. eller ialt en tonnage af 1200 tons.
I dette anlæg vil komme til at staa følgende beløb:
Købesum for Christoffer Jensens ejendom............................................................................ kr.  30.000
Skibsbyggeriet  ...................................................................................................................  "    73.625
Bygning af afløbsbedding nr. 2 og forlængelse af afløbet nr. 1 samt udgravning  ....................   "      6.000
Overdækning af begge beddinger   .....................................................................................    "   16.000
Forskellig værktøj   ............................................................................................................   "     5.217
Yderligere forøgelse af raamateriale lager   ..........................................................................   "   35.000
Løbende driftsudgifter og kassebeholdning   ........................................................................   "   34.158
                                                                                           Nødvendig kapital ..........   kr.200.000

Ved ovennævnte kapitalanbringelse kan antagelig fortjenes:
1. Overskud paa Christoffer Jensens ejendom: Rørvæv, rør- og Murstensfabrikation har i de senere aar givet et netto-overskud af ca. 3500 kr.
2. Produktion af 6 stk 200 tons d.w. regnet som middeltal, giver følgende tal for et 200 tons fartøj, hvortil medgaar:

23 tons jern à 600 kr.  ...................................................................................................... kr. 18.800
400 sække cement à 10 kr.   ............................................................................................  "     4.000
Grus incl. kørsel   .............................................................................................................  "     1.200
Træmaterialer   ................................................................................................................  "      5.000
Beslag    ..........................................................................................................................  "      2.000
Rig og udrustning   ...........................................................................................................  "      9.000
Arbejdsløn   ....................................................................................................................  "    14.000
Værktøj, forsikring og uforudsete udgifter   ......................................................................  "      1.000
                                                                                                                                          kr. 50.000
eller ca. 250 kr. pr. tons d.w.

Salgsprisen for jernbetonfartøjer uden maskine ligger omkring 335 - 350 kr. pr. tons d.w., der, naar man gaar ud fra laveste salgspris, giver en avance paa 85 kr. pr. tons d.w., altsaa for 1200 tons  102.000 kr.

Overskud paa Christoffer Jensens ejendom i fabrikation   .................................................  kr.    3.500
1200 tons d.w. à 85 kr.  .................................................................................................   "   102.000
                                                                                                                                          kr.105.500    105.500

Driftsudgifterne sættes til:
6% rente af aktiekapitalen 200.000 kr.  ...........................................................................  kr.  12.000
12½% rente af anlægssummen  52,250  ..........................................................................  "       6.250
Lønninger og kontorudgifter  ...........................................................................................   "     16.000
Brand- og ulykkesforsikring  ...........................................................................................   "       2.000
6% svind og forringelse af raamaterialer   ........................................................................   "       3.000
Eventuelt prisfald paa markedet samt mulig tab ved stigning  af arbejdsløn, skatter og
andre udgifter, 20 % af 105.500    ...................................................................................  "      21.000
Tantieme til direktører og bestyrelse ca.   ......................................................................... "        6.000
                                                                                                                                                66.250    66.250
                                                                                                                                                               39.250
Henlæggelse til reservefond  10%   .....................................................................................................      3.350
                                                                                                                               kr. ......   35.900
At udbetale til aktionærerne ca. 17½%

Næstved Jernbeton Skibsbyggeri

Den 30 november 1917 er stiftet et aktieselskab med følgende formaal:
a) Virksomhed med hensyn til bygning af jernbetonskibe;
b) Virksomhed med hensyn til bygning og reparation af træskibe
c) Fortsættelse og udvikling af den af Parcelist Christoffer Jensen hidtil paa ejendommen i Aaderup drevne Virksomhed
    med Betonstøberi og rørvævsfabrik.

Det er hensigten med hensyn til betonskibe at fremstille 2 eller 3 standardtyper, antagelig en type paa 200 tons og en type paa 300 tons, og med hensyn til betonstøberiet er det hensigten at udvikle og udvide dette under moderne former.
De angivne Standartyper kan bygges paa Værftet i Aaderup, men det er hensigten at søge erhvervet en plads i Karrebæksminde for eventuelt større opgaver.
Selskabet har antaget som raadgivende Ingeniør d`hrr. Ingeniørerne ved Orlogsværftet V.V.Parsøe og Ingeniør cand. polyt. J.Møllmann, henholdsvis som skibskyndig og jernbetonkyndig Ingeniør.
Selskabets daglige ledelse vil blive forestaaet af værftets hidtidige leder, hr. Driftsbestyrer Aage Christensen.
Aktieselskabet overtager saavel det nuværende værft som den paabegyndte Nybygning og har desuden bestilling paa et 350 ts. sejl- og motorfartøj, der paabegyndes saa snart som muligt.
 Af den paatænkte aktiekapital, kr. 200.000, er tegnet kr. 120.000, og resten udbydes i aktier à kr. 1000.
I tilfælde af overtegning forbeholdes reduktion af det paa denne maade udbudte beløb.
Under henvisning til medfølgende Prospekt indbydes til tegning, der kan finde sted hos medundertegnede Bestyrelsesmedlemmer samt paa nedenstaaende blanket inden den 20. december 1918. (skal nok være 1917, o.n.)
Indbetaling sker med Halvdelen den 1.januar 1918 og restbeløbet den 1. marts 1918.

Underskrevet af:

Valdemar  Huus                                            Jensen Løvstrand                                                        N.P.Nielsen
Købmand                                                        Amtsvejinspektør                                                           Fabrikant
Næstved                                                         Næstved                                                                        Faxe Ladeplads
 

                            Svenning Larsen                                                        Roger Hamann
                            Overretssagfører                                                           Rentier
                            København                                                                   København
 
 



 

Næstved Jernbeton-Skibsbyggeri    1918 - 1921


30. november 1917

Den 30. november 1917 er stiftet et Aktieselskab med følgende formaal:

a) Virksomhed med hensyn til bygning af jernbetonskibe;
b) Virksomhed med hensyn til bygning og reparation af træskibe
c) Fortsættelse og udvikling af den Parcelist Christoffer Jensen hidtil paa ejendommen matr.nr. 10b og 13k  m.fl. af Aaderup
    drevne virksomhed med betonstøberi og rørvævsfabrik.
 

Hovedkontor:
                     Brødrene Bartholdy
                     Ny Toldbodgade 26, flyttede senere til nr. 11
                     København

Det er hensigten med hensyn til betonskibe at fremstille 2 eller 3 standardtyper, antagelig en type paa 200 tons og en type paa 350 tons, om med hensyn til betonstøberiet er det hensigten at udvikle og udvide dette under moderne former.
Værftet tilbyder senere følgende typer:
                                                          ca. 200/300 tons dw. motorskonnert og motorskibe
                                                          ca. 125/300 tons dw. søgaaende lægtere og splitpramme
                                                          ca.          20 tons dw. pramme

Værftes ledelse i begyndelsen var driftsbestyrer Aage Christensen, cementstøberiet drives videre under ledelse af den tidligere ejer, Christoffer Jensen og dennes søn.
Den merkantile ledelse bestaar af Rederifirmaet Brdr. Bartholdy, Ny Toldbodgade 11, København, som saaledes bliver værftets hovedkontor.

De angivne standardtyper kan bygges paa værftet i Aaderup, men det er hensigten at søge at erhverve en plads i Karrebæksminde for eventuelle større opgaver.
Aktieselskabet overtager saavel det nuværende værft som den paabegyndte nybygning (lille pram) og har desuden bestilling paa et 350 ts. sejl- og motorfartøj, der paabegyndes saa snart som muligt. Hovedaktionærerne er interessenterne i det nuværende Interessentsakb samt Rederiet "Duen" i København.
Af den paatænkte Aktiekapital kr. 200.000 , er tegnet 120.000 kr, og resten udbydes underhaanden i aktier à kr. 1000.

April 1917
Bue & øxeskaft.
Ved udgravningen til værftets beddingsanlæg, findes en bue, 185 cm. lang og et øxeskaft i mosebredden, ca. 1,5 m. under jordoverfladen. Genstandende menes at stamme fra jernalderen.

Torsdag 17. juni 1918
Næstved Jernbeton-skibsbyggeri.
Bestyrelsen har konstitueret sig med Overretssagfører Svenning-Larsen, København som formand og købmand Vald. Huus, Næstved som næstformand. (Vald.Huus indvalgt i Næstved Diskontobank`s bestyrelse i 1917).
Kontrolkomitè: Fabrikant L.B.Nielsen, Faxe Ladeplads og Amtsvejinspektør Løvstrand-Jensen, Næstved.
Efter generalforsamlingen og i løbet af onsdagen tegnedes endnu en del aktier, saa der kun er en lille rest tilbage.

Fredag 8. februar 1918
Næstved Jernbeton-skibsbyggeri.
Aktiekapitalen 200.000 kr. til Næstved jernbetonskibsværft, er nu fuldt tegnet, de 50.000 kr. er tegnet i København og resten 150.000 kr. i Næstved og omegn.
Der indløber stadig ny bestillinger og forespørgelser om bygning af jernbetonskibe saavel fra ind som udland. Selv i en saa stad som Trieste har man opmærksomheden hæftet paa det ny skibsværft og har i de sidste dage søgt at komme i forbindelse med det.

Tirsdag 30. juli 1918
Strejken paa værftet.
Paa onsdag afholdes et nyt møde i arbejdsgiverforeningen i København i anledning af arbejdsmandsstrejken paa Næstved jernbeton-skibsbyggeri.

Fredag 2. august 1918
Strejken paa skibsværftet endt.
Onsdag eftermiddag afholdtes i arbejdsgiverforeningen i København et møde mellem de interesserede parter angaaende arbejdsmandsstrejken paa jernbeton-skibsværftet i Aaderup.
Der naaedes ved forhandling til et resultat, hvorefter konflikten bilagdes, og strejken ophævedes, saaledes at arbejdet genoptages straks paa nærmere aftalte vilkaar.
Arbejderne ventes at gaa i arbejde fradag morgen.

Onsdag 6.november 1918
Næstved Skibsbyggeri.
Det andet ny skib løber af stabelen, (stor pram).
Onsdag lader Næstved skibsbyggeri fra sit værft ved Susaaen, sit andet skib løbe af stabelen. Det første var en pram, der skulle sejle nogle sten fra Fed (Feddet) til Præstø; det andet er ligeledes en pram, der lader (laster) 120 tons, og som, efter at den onsdag er gledet ud i sit rette element, foreløbig skal fragte en ladning sten for Præstø Amts vejvæsen til Præstø.
Det tredie ny fartøj, der bygges paa værftet, bliver en sejl og motorskonnert, der laster 350 tons. Den er allerede halvfærdig.
Nr. 4 og 5 bliver ligeledes skonnerter af samme type og samme størrelse som den førnævnte. Alle disse tre skonnerter udføres paa bestilling af Dampskibsselskabet "Oregon" i København. (reder brd. Bartholdy).
Der arbejdes med fuld kraft paa værftet; saa snart pram nr. 2 er sat i vandet, vil værftet tage fat paa den anden skonnert, saaledes at der stadig er et par skibe under bygning.

Fradag 8. november 1918
Næstved jernbeton-skibsbyggeri.
Det er hændt før, at et nyt skib, parat til at løbe af stabelen, har nægtet at følge det for begivenheden fastsatte program.
"Niels Juel" som i sommeren inde paa Burmeister & Wain skulle forlade sit leje paa det tørre, lod Kongen (Chr.X), Dronningen og hele den festforsamling vente i timevis i en næsten tropisk varme, forinden den skal i søen for første gang; noget lignende er hændt tidligere. For saa vidt var der intet bemærkelsesværdigt i, at Næstveds ny skibsbyggeri`s fartøj nr. 2 i onsdag
saa nogenlunde blev staaende, hvor den stod, uden hensyn til, at den efter programmet skulle være løbet af stabelen kl 2. Slige
uheld kan ingen assurere sig imod.
Men til trods for den mindre programmæssige stabelafløbning havde sikkert flere gæster udbytte af besøget paa skibsværftet, som til daglig er "lukket land", besøgende har ingen adgang uden særlig tilladelse af værftets ledelse, og desuden er det arbejde, der udføres her, paa sit omraade noget nyt. Jernbeton, anvendt i skibsbygningen, er en industri, der har fremtiden for sig. Derom er der næppe tvivl. Rent umiddelbart studser man ved den kendsgerning, at en kolos som den, der her stod færdig til at løbe i vandet, skulle kunne opfylde den lov, der gælder for flydende legemer, sammensvejst og støbt som den er af jern og beton.
Elegant er en saadan jernbeton-pram just ikke. Der er ikke meget for øjet. Til gengæld er den solid. Hvad den mangler i den ene henseende, har den i den anden. Naar træprammene forlængst har maattet bukke under for regn og raad, stød og slag, vil jernbetonprammen kunne hæve stillingen i brugbar stand.
Den har desuden den fordel, at den ikke kræver synderlig vedligeholdelse; usandsynlig er det derfor ikke, at f.eks. Næstved havnevæsen tid efter anden vil lade sine 85 tons træpramme i bugsertrafikken erstatte af betonpramme. Vel at mærke, hvis bugsertrafikken bibeholdes. Viser de grundige undersøgelser, naar de engang er afsluttet, at kanalplanen kan gennemføres for 3 à 4 mill. kr., saaledes som enkelte sagkyndige paa forhaande vil mene, bliver forholdet et andet. Da vil dampere med 20 eller 22 fods dybgaaende gaa direkte til Næstved havn, losse og lade (laste) ved havnekajen, og da vil bugsertrafikken, som den nu drives, selvsagt falde bort.
Men forundersøgelserne er ikke afsluttet endnu, og før de er tilendebragte, tager man ikke endelig stilling til kanalprojektet.
Derfor tilbage til skibsværftet ved Aaderup.
Tæt ved den færdigbyggede pram rager et højt skelet op, indenfor hvilket man blandt tusinder af jernstænger opdager den første del af skelettet til den første af de 3 halvfjerde hundrede tons motorskonnert til selskabet "Oregon".
Man venter, at disse 3 skonnerter, naar de engang bliver færdige, vil bidrage til at fæstne det ny værfts ry og bringe navnet "Næstved jernbeton-skibsbyggeri" ud til fjerne strande, der, hvor den ny pram, som i onsdag stod alt for fast paa sit underlag, aldrig naar ud.

Fredag 6. december 1918
Næstved Jernbetonskibsværft.
Næstved jernbetonskibsværft afholdte torsdag eftermiddag paa hotel "Vinhuset" en ekstraordinær generalforsamling til behandling af et af bestyrelsen stillet forslag om en udvidelse af aktiekapitalen med kr. 100.000.
Efter en længere diskusion, dels om forholdene paa værftet og dels om, hvorvidt de ny aktier skulle tegnes som almindelige eller præferenceaktier vedtages det ensstemmigt at foretage den foreslaaede udvidelse og saa vidt muligt tegne dem som almindelige aktier, pa generalforsamlingen tegnedes 63.000 kr.

Tirsdag 31. december 1918
Næstved jernbeton-skibsbyggeri.
A/S Næstved Jernbeton- og skibsbyggeri holdt mandag en ekstraordinær generalforsamling paa "Vinhuset" i Næstved. Formanden overretssagfører Svenning-Larsen bød velkommen, hvorefter bogtrykker R.B.Christensen valgtes til ordfører.
Aktiekapitaludvidelsen.
Formanden gjorde derefter kortelig rede for den kort før jul afholdte generalforsamling, hvor det var vedtaget at udvide selskabets aktiekapital med 100.000 kr. hvor der straks blev tegnet for 63.000 kr., resten af de 100.000 kr. blev imidleretid
ikke tegnet.
Forholdet er derefter det, at der fra København er lovet tegnet 60.000 kr. preferenceaktier, mod at der tegnes 40.000 kr. i Næstved, ligeledes som præferenceaktier.
Dette menes at være sikret, og man ønsker nu lovene ændret i overensstemmelse hermed.
Udvidelsen af aktiekapitalen med 100.000 kr. præferenceaktier vedtoges enstemmigt.
Bestyrelsen stillede forslag om, at indehaverne af præferenceaktier faar dobbelt stemmeret og forlods 7% udbytte, medens resten af overskuddet, - 15 % til tantieme ændres til udtrækning af præferenceaktierne. 1/5 hvert aar, til kurs 105, inden der udbetales udbytte til de alm. aktier.
Dette forslag vedtoges enstemmigt.
Lovændringen.
Desuden vedtoges en række ændringer i selskabets vedtægter for at bringe det i overensstemmelse med den nye aktielov.

Den tekniske ledelse.
Glarmester F.A.Pedersen kritiserede selskabets tekniske ledelse og ønskede nærmere oplysninger herom. Formanden oplyste, at fra selskabets start havde ingeniørerne Parsøe og Møllmann haft den tekniske ledelse, men dette ophører til 1. januar 1919
efter venskabelig overenskomst. De har sikkert gjort deres bedste, men opgaverne har været større end de havde tænkt, og arbejdet har derfor varet længere end beregnet og var ikke forløbet til selskabets tilfredshed.
F.A.Pedersen kritiserede yderligere den tekniske ledelse og beklagede, at man med en saadan ledelse havde turdet paabegynde saa store arbejder. I fremtiden burde man ikke paatage sig større opgaver, end man kunne løfte. Det var et ordsprog paa egnen, hvorledes der lavedes om og om igen paa værftet. Man skulle have nøjedes med at bygge pramme foreløbig.
Skibsreder Bartholdy gav Pedersen ret i meget, men hævdede, at det ikke for tiden kunne betale sig at bygge pramme.
Derefter sluttede generalforsamlingen.

Lørdag 29.marts 1919
Næstved jernbeton-skibsbyggeri.
Ude paa skibsværftet ved Susaaen er arbejdet fortsat vinteren igennem uden afbrydelse. En styrke paa ca. 30 mand er dagligt i arbejde og snart vil værftets tredie baad kunne løbe af stabelen. Hele jernkonstruktionen er paa det nærmeste færdig. Om en halv snes dage begynder støbningen og hen i maj venter man at kunne søsætte den 350 tond store baad, hvis navn bliver Abbednæs fra beddingen ud i Susaaen og derfra videre til dens ny ejer, Dampskibsselskabet "Oregon" i København.
Vi havde i torsdag lejlighed til paa nært hold at se den ny interessante virksomhed, som i løbet af det sidste aars tid er vokset op ude paa Kristoffer Jensens mark i Aaderup, umiddelbart ved Susaaen. Ledelsen af denne virksomhed er for 5 maaneder siden overtaget af ingeniør Rostgaard, som i 23 aar har haft lejlighed til at uddanne sig i sit fag paa store værfter i udlandet, han har haft ansættelse ved, saavel i Amerika som Frankrig, Tyskland og Skotland.
Alt tyder paa, at Næstved jern- og betonskibsbyggeri i Kr. Rostgaard har faaet en driftleder, der med sin betydelige indsigt og erfaring i dette specielle fag - han er indehaver af 10 danske patenter vedrørende jernbetonskibsbygning - vil være i stand til at føre det ny værft ud over de "børnesygdomme" der uundgaaeligt melder sig overalt, hvor der skal brydes nye veje - ikke alene ud over begyndervanskelighederne, men ogsaa frem til den pl
ads i solen, som et velfunderet og velledet foretagende har krav paa.
Vi entre den mere end halvfærdige "Abbednæs", i hvis skrog der er anbragt ca. 52 tons jernstænger bøjede og sammensvejste til et eneste stort net, der danner det samlede skelet, omkring hvilket betonen i nær fremtid skal støbes. Naar "Abbednæs" er færdig fra værftet, gaar den videre til Nordhavnsværftet i København, hvor den skal monteres, bl.a. med en motor paa 80 hestes kraft.

Naar "Abbednæs" hen i maj maaned er færdig til at afgaa til værftet, tager man for alvor fat paa det næste skib, et træskib paa 350 tons, hvis navn bliver Basnæs og kølen er allerede lagt og stævnen til "Basnæs" rejst. Den skal være af den saakaldte "Svendborg-type" med tre master og en 80 hk. motor. Ligesom "Abbednæs" er "Basnæs" bestilt af Dampskibsselskabet "Oregon". Den skal løbe af stabelen hen i august maaned, siger Kr. Rostgaard.
Endelig har "Oregon" bestilt en tredie baad, der ligesom "Abbednæs" skal være en 350 tons jernbetonbaad og forventes at kunne løbe af stabelen til nytaar.
Som det fremgaar heraf, er det meningen, at der skal være fart i arbejdet i det kommende foraar, sommeren og efteraaret, og desuden har man planer om betydelige udvidelser af driften; bl.a. skal værftet i nær fremtid have sit eget savværk, som foruden værftets eget arbejde skal save alt det tømmer, et par Københavnske trælastfirmaer henter hjem fra sydsjælland. I forvejen har værftet sit eget smedeværksted, et cementstøberi, et rørvæveri, eget vandværk etc.
Naar de tre baade til "Oregon" er færdige, har vi i ordre 10 fiskebaade paa 40 - 60 tons til Island, oplyser driftbestyrer Rostgaard, saa man forstaar, at foreløbig vil værftet ikke mangle arbejde.
Der er tegn paa, at det ny værft allerede er rask paa vej henimod sin plads i solen.

Tirsdag 1. april 1919
Næstved jernbeton-skibsbyggeri.
Næstved jernbeton-skibsbyggeri afholdte mandag generalforsamling under ledelse af bogtrykker R.B.Christensen. Skibsreder Bartholdy aflagde beretning og fremlagde regnskabet, der viste et underskud paa 94.000 kr., væsentlig fremkommet ved underskud paa første betonskib og prisfald paa materialer.
Til medlem af bedriften genvalgtes Amtsvejinspektør Jensen-Løvstrand og overretssagfører Svenning-Larsen, og til stedfortræende Sogneraadsformand Hansen, Øverup, og købmand L.B.Olsen.
Nærmere referat i næste nr.

30.september 1919
"Abbednæs" løb af stabelen.
Endelig i søndags lykkedes det at faa det store jernbetonskib af stabelen paa skibsværftet i Aaderup. Begivenheden fandt sted ved 7-tiden og forløb uden mindste uheld (*). Kolossen ligger fint paa vandet. Som bekendt er fartøjet bygget for regning for rederiaktieselskabet "Oregon" i København. Det er paa 350 tons og bærer navnet "Abbednæs".

(*)
Fra et maritimt fagblad er følgende oplyst:
 Skibet led ved afløbningen et meget alvorligt havari, idet beddingen sank, hvorved skibet halvvejs kæntrede og blev hængende i mosen ved aaens bred. Herved borede 5-6 pæle sig op i skibsbunden; til alt held gik de dog kun gennem dobbeltbundens nederste bundplade; beskadigelserne viste sig endda at være af ganske lokal natur, idet stødets kraft var blevet opfanget af armeringsjernene, hvilket som det var at vente, havde bøjet sig uden at knække. Efter med noget besvær at være blevet bragt flot, blev skibet slæbt til København og sat i dok paa "Flydedokken". Her blev bundskaderne repareret, idet den beskadigede beton fjernedes, armeringsjernene blev rettede ud og ny beton indstøbt. Reparationstiden varede inklusive hærdningstiden, 8 dage og kostede efter ejerens opgivelse ca. 3.000 kr., dokleje indbefattet. Rederen, hr. kaptajn Bartholdy, har overfor mig udtalt, at et jernskib, dersom det havde faaet den medfart, betonskibet led, ville have krævet langt mere omfattende og kostbare reparationer, idet bundstokkene ville være blevet bøjet og have krævet fornyelse.
Tilfældet er ligesom de tidligere nævnte eksempler fra Norge et bevis paa betonskibes større modstandskraft imod beskadigelser, og det godtgør endvidere, at det er berettiget at paastaa, at reparationer paa betonskibe let og billigt lader sig udføre.

citat slut.
 

Tirsdag 21. oktober 1919
Betonskibet paa grund i kanalen ved Karrebæksminde, Pramtrafikken standset.
Det ny betonskib "Abbednæs" der nylig er blevet færdig fra betonskibsværftet, benyttede i lørdags et rigeligt højvande til at komme ud gennem Karrebæk-fjorden.  Under normal vandstand vil den nemlig have vanskeligt herved, da den stikker 9¾ fod og der i kanalen ud gennem fjorden ikke kan regnes med at være mere end 7 fod. (ca. 2,1 m.).
Det gik godt, lige til man naaede broen i Karrebæksminde. Lige ovenfor broen gik betonbaaden paa grund lørdag aften og har ikke siden været til at faa af.
Dampbaaden "Enø" og "Særimner" fra Masnedsund, der skulle have slæbt betonskibet til København, har forsøgt at hale det af grunden, men hidtil uden held.
Man har laant en del materiel fra Svitzers bjergningsselskab, men enden paa det bliver maaske, at man kommer til at faa en af dette selskabs bjergningsdampere til at tage affære.
Ret længe skulle denne grundstødning være, kanalen er nemlig stoppet for al pramtrafik herved, og dette er saa meget uheldigere, som man netop for tiden losser kul baade til gasværket og Maglemølle.

Onsdag 22. oktober 1919
Gennem broen.
Mandag nat lykkedes det ved højvande og fortsat hivning at faa betonskibet halet igennem broen ved Karrebæksminde.
Men ogsaa paa den anden siden af broen tager den bunden i kanalen og stod tirsdag middag fast ca. 100 m. fra broen.
Her er havnen imidlertid saa bred, saa trafikken er genoptaget, og foriøvrigt er det nu kun et tidsspørgsmaal, naar "Abbednæs" kommer helt ud i havnen og paa dybt vand.
("Abbenæs" blev leveret sent, da der om sommeren var 3 måneders strejke hos jernarbejderne).

Torsdag 23. oktober 1919
Betonskibet "Abbednæs" kom onsdag flot og blev slæbt ind i Karrebæksminde havn, hvorfra turen nu gaar til København.

Onsdag 17. marts 1920
A/S Næstved JernbetonSkibsværft.
A/S Næstved JernbetonSkibsværft holder generalforsamling d. 30 ds. paa hotel "Vinhuset".

Onsdag 31. marts 1920
Næstved Jernbeton-Skibsbyggeri.
Næstved Jernbeton-skibsbyggeri holdt tirsdag generalforsamling paa "Vinhuset". Amtsvejsinspektør Løvstrand aflagde beretning, og oplyste bl.a., at et cementskib nu var færdigbygget. ("Abbednæs").
Paa grund af forskellige forhold blev regnskabsaflæggelsen og valg af bestyrelse udsat til senere, dog ikke senere end 1.august.
Til revisor nyvalgtes bogholder Christiansen, Købstædernes Brandforsikring.
Udenfor dagsordenen behandles et af glarmester J.A.Pedersen stillet forslag, om at undersøgelse af den mod Dampskibsselskabet "Oregon" afsluttede kontrakt om bygning af et betonskib og et træskib.
Et udvalg til at undersøge sagen nedsattes og kom til at bestaa af glarmester J.A.Petersen, bogtrykker Christensen, Riddergade og købmand Tang Koch.

Tirsdag 12. oktober 1920
Næstved jernbeton-skibsbyggeri.
Næstved jernbeton-skibsbyggeri holdt tirsdag ekstraordinær generalforsamling paa hotel "Vinhuset". Der var mødt godt en snes aktionærer.
Formanden, overretssagfører Svenning-Larsen, København, bød velkommen.
Gaardejer Rs. Petersen, Sipperup Østergaard, valgtes til ordstyrer, takkede for valget og konstaterede generalforsamlingen lovlige indvarsel.
Formanden redegjorde for generalforsamlingen i marts. Regnskabet var den gang udarbejdet meget forhastet, og vi fik da udsættelse med dets aflæggelse.
Der foreligger nu et ændret driftsregnskab og statusopgørelse pr. 1. januar 1920, udarbejdet af Forvaltnings- og Revisionsinstituttet.

Regnskab.
Regnskabet udviser derefter følgende hovedposter:
Udgifter:  Saldo fra forrige aar 94.102 kr., udgifter paa beton II   281 kr., diverse driftudgifter 13.968 kr., administration
               34.543 kr., tab paa tørvemosen 440 kr., tab paa nybygning III ("Abbednæs") 35.767 kr., materialelageret 3.930 kr.,
               afskrevet paa startkonto 1.816 kr.

Indtægter:
               Cementstøberiet driftkonto  9.710 kr., rørvæveriet 3.049 kr., grusgraven 21 kr., avance ved reparation 1.627 kr.,
               forhøjelse af diverse bygningers bogførte værdi 90.696 kr., underskud 91.183 kr.

Formanden fortsætter: Paa sidste generalforsamling nedsattes et tre-mandsudvalg som skulle undersøge mellemværendet mellem "Oregon" og selskabet vedrørende nybygning nr. 3 ("Abbenæs"). Denne stod værftet i 221.000 kr., mens den kontraherende pris kun var 105.000 kr. Ved forhandling med "Oregon" var det lykkedes at faa dette til at forøge prisen, saa tabet paa nybygning III kun blev ca. 35.000 kr. og det var endda ikke givet, det blev til noget virkelig tab. Pengene blev foreløbig staaende og skulle forrentes med 5%.
Glarmester J.A.Pedersen, Næstved: Naar vi er kommet til dette udmærkede resultat, skyldes det ikke mindst imødekommenhed fra bestyrelsen, ved den sidste generalforsamling bad jeg bestyrelsen at gaa. Det beklager jeg nu. Bestyrelsen har intet at bebrejde sig. Bliver regnskabet nu forkastet, falder "Oregon"s tilbud bort. Vi har udsigt til ogsaa at bygge de sidste 35.000 kr. af. Jeg anbefaler regnskabets godkendelse.
Regnskabet godkendtes derefter enstemmigt.
Om bestyrelsesvalg og selskabets udsigter førtes en længere forhandling, der kl 4¾ endte med, at den nuværende bestyrelse
fungere sammen med 3-mandsudvalget til 1. januar 1921.

Onsdag aften 13. oktober 1920
Jernbeton-Skibsværftets generalforsamling.
Jernbeton-skibsværftets generalforsamling paa hotel "Vinhuset" tirsdag eftermiddag havde som sidste punkt paa dagsordenen bestyrelsesvalg. Det viste sig imidlertid, at dette gav anledning til en længere forhandling, under hvilken der oplystes adskilligt af interesse om selskabets fremtidudsigter.
Af bestyrelsen afgik efter tur købmand Vald. Huus, Næstved, og rentier Roger Hamann, København. Formanden ville foreslaa, at de tidligere omtale 3-mandsudvalg, bogtrykker Christensen, glarmester Pedersen og isenkræmmer Tang Koch, indtraadte i bestyrelsen. Han ville saa selv afgaa sammen med de tidligere nævnte herrer. - Det var bedst, at lokalkendte folk nu kom til.
Bogtrykker Christensen ville ikke. I løbet af ganske kort tid maa vi holde inde. Det behøves der ikke en ny bestyrelse til.
Glarmester Pedersen sluttede sig hertil.
Formanden var lidt forbavset over denne skarpe afvisning. Han havde haft det indtryk af, at d`hrr., ikke var saa helt uvillige.
Christensen: Sker der ikke et lille mirakel, kan vi ikke klare det længere end til december termin. Ingen kan fortænke os i, at vi vægre os under disse forhold.
Generalforsamlingen blev nu udsat i tre kvarter, i hvilken der forhandledes privat. Enighed blev der dog ikke opnået. 3-mandsudvalget krævede som betingelse for at indtræde, at der fra de to Københavnske herres side skulle stilles 10.000 kr. til raadighed. Formanden og hr. Roger Hamann ville ikke gøre dette ubetinget. Dog nok mod, at der fra Næstved blev tegnet aktier i et partsrederi, som skulle lade bygge et mindre skib til besørgelse af trælastfarten etc. paa Næstved og Vordingborg.
Bogtrykker Christensen: Det er ganske ejendommeligt, at et værft, der staar os i henved ½ mill. kr., skal gaa i staa, fordi der mangler 10.000 kr. i driftkapital. - Vi kan imidlertid ikke gaa paa hovedet i vandet med aabne øjne.
Ordstyren: Vil overretssagføreren svarer?
Overretssagfører Svenning-Larsen: Ja, jeg ved knapt, hvad der, skal svares. - Kan generalforsamlingen ikke rette en indtrængende henstilling til de tre herrer om at tage fat ?
Ordstyren: Ret megen indsigt har jeg ikke i det, men jeg vil betragte det som et lyspunkt, om vi faar bestrelsen hermed.
Glarmester Pedersen: Kan ikke udvalget og den nuværende bestyrelse fungere sammen til 1. januar 1921 ?
Overretssagfører Svenning-Larsen: Det er jo altid en udvej, men ikke den bedste.
Skibsreder Bartholdy, København: Kan vi ikke tegne de penge her ? Jeg vil tegne mig for 2.000 kr. af de 9.000 kr. præferenceaktier.
Overretssagfører Svenning-Larsen: Inklusive hr. Bartholdy`s tegning kan vi i København strække os til at tegne 4.500 kr.
Restsummen lod sig ikke tegne, og efter endnu nogen tids forhandling enedes man om at lade den nuværende bestyrelse og udvalget fungere til 1. januar 1921, saaledes at det bliver udvalget, der faar det daglige tilsyn med driften.
Dermed sluttede generalforsamlingen.

Fredag 10. december 1920
Næstved skibsværft standser arbejdet.
Næstved Jernbeton-skibsværft har for tiden et skib under bygning til Rhederiselskabet "Oregon", men da "Oregon" i disse  dage har meddelt, at det ser sig nødsaget til at standse sine udbetalinger, har Næstved skibsværft fra fredag maatte indstille arbejdet paa "Oregon"s nye skib ("Basnæs") og indtil videre afskedige de arbejdere, henved en snes, der var beskæftiget ved skibsbygningen. Hvornaar værftet atter vil genoptage arbejdet, vides der intet om.
Et forlydende vil iøvrigt vide, at samtlige værfter i landet vil blive nødsaget til straks ind i det nye aar at standse arbejdet. Forhaabentlig vil dette forlydende vise sig ikke at være rigtigt.

Lørdag aften 11. december 1920
Næstved skibsværft og "Oregon".

Et dementi.
"Ritzaus Bureau" havde udsendt en meddelse om at arbejdet paa Næstved Jernbeton-skibsbyggeri er, saaledes som vi meddelte i forr.nr., standset, og at aarsagen til standsningen var den, at selskabet "Oregon", der har bestilt det skibsværftet for tiden har under bygning, havde standset sine udbetalinger.
Bureauet har derefter lørdag morgen udsendt følgende:

Dementi
Bestyrelsen for dampskibsselskabet "Oregon" dementere kategorisk, at der - som nævnt i meddelsen om afskedigelserne ved Næstved jernbeton-skibsbyggeri - er indtraadt betalingsstandsning ved dampskibsselskabet "Oregon".
Vi har spurgt en af Næstved skibsbyggeri ledende mænd, hvorledes det forholder sig med denne meddelse og dementiet, og vedkommende svarer: at skibsværftet, som meddelt, har standset arbejdet, og at aarsagen til denne standsning var den, at "Oregon", paa hvis skib der arbejdes, havde standset sine udbetalinger til værftet. Det er en kendsgerning, tilføjer vor hjemmels
mand, som ikke lader sig bortforklarer.
Senere meddelse.
Lørdag middag har "Oregon" udsendt følgende nærmere oplysninger:
Bestyrelsen for Dampskibsselskabet "Oregon" erklærer, at de om selskabets udspredte meddelser hidrører fra, at selskabet har standset udbetalingerne til en i Aaderup iøvrigt næsten færdig nybygning, et 4000 tons træskib, (skal være 400 tons).
Udbetalingen standsede, fordi der, allerede paa grund af konjunkturforholdene var udbetalt væsentlig udover den vedtagne kontraktsum.
Selskabet har, bortset fra ovennævnte, ingen nybygningskontrakter.

Tirsdag 29. marts 1921
Næstved Jernbeton-skibsbyggeri.
Næstved jernbeton-skibsbyggeri holdt tirsdag eftermiddag generalforsamling paa hotel "Vinhuset". Fabrikant Nielsen, Faxe Ladeplads, aflagde beretning, omtalte standsningen i december og meddelte, at cementstøberiet for 1921 var lejet ud.
Amtsvejinspektør Jensen-Løvstrand aflagde regnskabet.
Af bestyrelsen afgik købmand Huus, Næstved, rentier Hamann og overretssagfører Svenning-Larsen, begge København. Efter en længere forhandling genvalgtes Købm. Huus og nyvalgtes glarmester J.A.Pedersen og bogtrykker Christensen, Næstved.
Nærmere referat imorgen.

Onsdag aften 30. marts 1921
Næstved jernbeton-skibsbyggeri.
Næstved jernbeton-skibsbyggeri holdt, som kort omtalt, tirsdag eftermiddag generalforsamling paa hotel "Vinhuset". Der var mødt 14 aktionærer.
Grd. Rs. Petersen, Sipperup Østergaard, valgtes til ordstyrer. Fabrikant Nielsen, Faxe Ladeplads aflagde beretning:
Grunden til standsningen december f.A. (forrige Anno) var, som bekendt, at der ikke af rederiet sendtes os flere penge. Vi forsøgte at forpagte skibsværftet ud og fik ogsaa en del billetter, men nogen overenskomst er ikke sluttet.
Glarmester J.A.Pedersen, Næstved, har lejet cementstøberiet og rørvæveriet for 1921. Hr. Pedersen bød en saadan leje, at vi ikke kunne forsvare at sige nej.
I løbet af det sidste aar er der paa skibsbyggeriets omraade indtraadt en svingning af et omfang, som vist aldrig er set tidligere, fra svimlende højkonjunktur til en bølgedal, hvis dybde ingen havde kunnet ane.
Vi haaber med tiden at kunne faa værftet i gang igen som reparationsværft. Vore forpligtigelser hviler jo paa en enkel haand og vil næppe for øjeblikket blive gjort effektive. Aktiekapitalen maa i dette øjeblik uværgelig siges at være tabt. Men vi mener alligevel ikke at kunne anbefale likvidation, der blot vil medføre yderligere omkostninger uden at medføre fordele.

Regnskabet.
Amtsvejinspektør Jensen-Løvstrand aflagde regnskabet.
Paa driftregnskabets udgiftsside var de største poster: 50 % afskrivning paa værftets ejendele m.v. 135.449 kr., administr-
tionsudgifter 20.537 kr., afskrevet paa startkonto 1.816 kr., udgifter ved nybygning IV ("Basnæs") 276.200 kr., tab paa
materialelageret 50.154 kr., tab ved cementstøberiets drift 8.063 kr.
Indtægter:
Indbetalt paa nybygning IV ("Basnæs") 180.000 kr., rørvæveriets drift 1.690 kr., underskud 414.186 kr.
Status udviser, at værftes ejendele og anlæg efter nedskrivning, vurderes til 150.058 kr., aktiekapitalen er 290.000 kr., deraf 90.000 kr. præferenceaktier.
I Diskontobanken haves en kassekredit paa 81.731 kr. og mod laan og kaution er optaget et laan paa 40.000 kr.
Hr. J.L.(Løvstrand-Jensen) omtalte de  vanskeligheder, som selskabet har haft med at faa en revisor, og som var skyld i, at regnskabet var blevet saa sent færdig.

Fabrikant Nielsen, Faxe Ladeplads, var glad for den betydelige nedskrivning. Den er endda for lille. Glarmester J.A.Pedersen, Næstved: Hvor meget materiale kan "Oregon" disponere over til skibets færdiggørelse. Hvor længe maa nybygningen blive staaende ?
Overretssagfører Svenning-Larsen, København: Skibet maa blive liggende til 1. april, efter den tid er vi berettiget til at tage pladsleje.
Fabrikant Nielsen, Faxe Ladeplads, redegjorde for overenskomsten med "Oregon" med hensyn til skibets færdiggørelse.
Ordstyreren: Hvor meget giver glarmester Petersen i leje ?  Fabrikant Nielsen, Faxe Ladeplads: 5.000 kr. for 1921. Jeg tror ikke, hr. Pedersen spinder guld ved den kontrakt. Vi kunne ikke faa mere ud af den historie.
Sogneraadsformand Anders Hansen, Øverup: Hvordan vil det hele stille sig, hvis vi likviderer ?
Glarmester Pedersen, Næstved: Det hører en mulig fremtid til.
Af bestyrelsen afgik: Rentier Hamann, København, købmand V.Huus, Næstved og overretssagfører Svenning-Larsen, København. Isenkræmmer Tang Koch, Næstved, foreslog, at den gamle bestyrelse fortsatte. Den hæfter for den kassekredit, vi her, og en ny bestyrelse ville derfor kun komme til at arbejde for den gamle.
Fabrikant Nielsen, Faxe Ladeplads, gjorde rede for forholdet til "Oregon". Dette selskab staar nu selv overfor vanskeligheder, og vi vil ikke gaa for stærkt i rette med det, men vi har hernede været prøveklud og har været mærket heraf. - Jeg vil tiltræde hr. Tang Koch`s forslag. Vi 5 bestyrelsesmedlemmer er jo dem, der først og fremmest er interesserede.
Der førtes derefter en længere forhandling om bestyrelsens stilling. Der stilles fra aktionærside ved bogtrykker Christensen, Næstved, et forslag sigtende til at gøre ogsaa aktionærerne interesserede i at arbejde med paa afviklingen af gælden. Den nuværende bestyrelse mente ikke at kunne gaa med hertil, uden at i hvert fald renterne af kassekreditten paa 80.000 kr. (8%) forud var sikret.
Glarmester Pedersen blev opfordret til at  indtræde i bestyrelsen, men ville kun gøre dette mod at hans forpagtningskontrakt blev ophævet. Han ville ikke udsætte sig for at komme i en skæv stilling, ved baade at være lejer og bestyrelsesmedlem.
Overretssagfører Svenning-Larsen syntes ikke, bestyrelsen kunne løse hr. P.
Ordstyreren udtrykte sin forbavelse over, at bestyrelsen havde lejet cementstøberiet ud, holdt aktionærerne, holdt aktionærerne osv., uden at spørge aktionærerne. Men NAAR det var sket - og tal. fandt at kontrakten var gunstig for selskabet - saa maatte bestyrelsen ogsaa, navnlig naar den faar generalforsamlingens billigelse, kunne løse hr. P.
Efter yderligere drøftelse naaede man til enighed om en ordning, hvorefter kassekredittens renter forlods udredes af det ev. overskud, og glarmester P. løses fra sin kontrakt mod at drive støberiet for værftets regning.
Paa basis af denne ordning indvilgede d`hrr. glarmester Pedersen og bogtrykker Christensen i at indtræde i bestyrelsen. De nyvalgtes derefter. Genvalgt blev kbm. Huus, til suppleanter valgtes Fabrikant Jeppesen og isenkræmmer Tang Koch og til revisor Lærer Nielsen, Menstrup.
Derefter hævedes generalforsamlingen.

Alle daterede afsnit, ovenfor, er afskrift fra Næstved`s Aviser.
 

Her følger citat fra jubilæumsbogen Næstved Diskontobank 1946 :

Citat

Selskabet (værftet) likvideres 1925, var konstateret et tab paa 250.000 kr., udover aktiekapitalen, banken led ingen tab, idet bestyrelsen var i stand til at indfri deres forpligtigelser, omend der gik adskillige år før den endelige afvikling.

Værftet opnåede en kassekredit på 80.000 kr. kautioneret af værftets bestyrelse. Senere kom en prioritetsgæld på 40.000 kr.

Første regnskabsår:
                              1918   Underskud på .................................................................   94.000 kr.
                              1919   Mindre overskud  ......................
                              1920  Underskud på   ................................................................ 323.000 kr.
                              1921  Første 2 mdr. voksede underskuddet med 34.000 kr., hvorfefter værftet lukkede.
 

Citat slut.
 
 

Nybygninger fra Næstved jernbeton-skibsbyggeri:
 
 
Bygg.nr. Skibsnavn Byggeår Type Materiale Lastevne Reder
1.* "Beton I" 1917 Pram m. motor jernbeton 22 tons Otto Reedtz-Thott
2.** "Beton II" 1918 Pram u. motor jernbeton 120 tons Værftet/"Oregon"
3.*** "Abbednæs" 1919 Skonnert m. 80 hk. motor jernbeton 260 tons "Oregon" København
4.**** "Basnæs" 1921 Skonnert m. 80 hk. motor Eg 380 tons "Oregon" København
5. ej bygget - - - - "Oregon" København
"Beton II"  call sign: NWHP

Dimensioner:
Byggenr. Længde Bredde Dybde Dybgang brt. nrt. Lastevne Motor
1. 14,5 m. 4,33 m. 1,57 m. 1,00 m. - - 22 t.dw. ja
2. 24,0 m. 6,00 m. 2,45 m. 1,85 m. 88 88 ca. 120 t. dw. nej
3. 37,06 m.o.a. 7,54 m. 4,34 m. 3,38 m. 235,0 150,0 260 t. dw.  80 hk. Bolinder (6 kn.)
4. 34,5 m. 7,6 m. 4,2 m. ca. 3,2 m. 253,05 224,75 380 t. dw. 80 hk. Bolinder (6 kn.)

*) Pram nr. 1 kan i dag ses grundstød og forladt/afrigget, ca. 200 m. nord for Fed havn, Præstø fjord nordlige del.
    Pram nr. 1 sejlede stenmaterialer (kugleflint) fra Fed havn til Præstø havn, kugleflinten blev eksporteret til mange lande hvor
    det bl.a. blev anvendt i roterende maskiner, hvori emner var placeret for afrensning af kugleflinten der roterede rundt med
    emnerne.  Da man opfandt rustfri stålkugler, blev kugleflinten udskiftet og eksporten ophørte efterhånden.
    Fed havn blev oprindelig anlagt for udskibning af brænde, til Præstø. Se fotos af pram nr. 1, ved slutningen af denne side !

**) Call sign: NWHP  -  Kontrol nr. : M 38, Rederi: a/s Brødrene Bartholdy, København (Danmarks Skibsliste: 1923).

***) 1921 solgt til Sverige, 1925 afrigget/ændret til værkstedspram.

Topsejlskonnert "Abbednæs"

****) 12.1.1920 Nyregistreret, ejer: "Oregon", solgt på beddingen 14.2.1920 til a/s Øxenbjerg skibsværft (ved Carl Engholm) i Svendborg. Dette værft sælger den 22.7.1921 fartøjet til Sverige, som " ikke fuldendt skibsskrog uden rigning og motor", til den Svenske kaptajn Valdemar Olsson og hans broder Josef, der bor i Bergkvara, Sverige. Prisen var 52.500 D.kr.              Valdemar Olsson ejer 105/120 dele og broderen Josef de sidste 15/120 dele. (Josef sælger sine 15/120 dele til Valdemar, da Josef Olsson rejste til Amerika i 1925. Da skibet kom til Sverige fik det nyt navn: "Bleking".
Den 9 jan. 1934 sælges fartøjet til 7 partredere i Lysekil, med Bankkasserer Henry Lundin som hovedreder, skibet får navnet: "Gullmar", samtidig bliver den første motor installeret, en 130 hk. Skandia råoliemotor, 2 cyl./2-takt.
Den 11. marts 1937 sælges fartøjet (pris 49.715 kr.) til 7 partredere i Grebbestad, navnet ændres til "Hafsten". Hovedreder blev Førstestyrmand Josef Fridolf Andersson.
Den 8 maj 1947 sælges fartøjet igen, denne gang til et partrederi i Oskarshamn, med Skibsmægler Olof Leonard Laurell, som
hovedreder.
I 1948 bliver hovedmotoren udskiftet med en: 210 hk. Skandia råoliemotor, 2 cyl./ 2-takt.
I august 1961 sælges "Hafsten" til skipper Robert Saul i Sødertalje for blot 6.500 kr.
I oktober 1966 købes fartøjet af  Entreprenør Alfons Jonsson, Malmø, pris 10.000 kr.
I 1968 slettet fra det Svenske skibsregister, efter at Malmø brandvæsen havde brugt skibet til brandøvelser.
Det skulle stadig være muligt at se rester fra "Basnæs", i Malmø industrihavn !

Under Svensk flag havde "Basnæs" følgende dimensioner:
 
Call sign KDPF, senere ændret til :  SKHU
Brt. 252,72
Nrt. 213,93
loa 34,97 m.
br. 8,44 m.
dbg. 3,43 m.
Dw. 365 på 13`9``
grain 19.000 cub.ft.
Lastluger,  2 a  16`x 12`
Motor (1934)
Motor (1948)
Motor (1961)
130 hk. Skandia Diesel, 2 cyl.
210 hk. Skandia Diesel, 2 cyl.
180 hk. Skandia Diesel, 2 cyl. (brugt fra 1946 "Venus").
Kilde: Svenska seglare och motorseglare, 1951 - Sveriges Skeppslista 1961 - Norske Veritas Skipsregister 1966 samt Torsten Hagnèus, Västre Frölunde, Sverige.

Værftet og rederiet "Oregon" gik begge i betalingsstandsning i 1921. Værftet likvideret 1925.


Verdens første jernbeton-skib:

Lille lægter (pram) bygget i året 1854, i Lambot, Frankrig. Lægteren blev vist samme år på verdensudstillingen i Paris.
Endnu i året 1914 var lægteren i brug.

I Danmark blev der bygget jernbetonskibe flere steder, bl.a. København, Køge og Aaderup ved Næstved.

København`s flydedok:
s.s. "Bartels" bygget 1920, dødvægt: 1800 t., brutto: 1249, netto: 760, egenvægt: 1140 t., længde: 70,63 m., bredde: 11,15 m., sidehøjde: 4,45 m. , byggepris: 1.711.187 kr.
Maskine: T-3-cyl., 550 ihp
Reder/ejer: (1920): a7s D/S Patria, v. T.Nielsen, København.
Skibet er bygget som lastfartøj, senere oplagt og ændret til hotelskib og værkstedspram.
Oplagt ved Söder Mälerstrand i Stockholm siden 1982 som værkstedspram. 1994 solgt til Larvik i Norge.
Umiddelbart efter afg. fra Stockholm, juni 1994, sprang slæbetrossen og prammen tog grunden, en dykkerundersøgelse viste ingen lækager, bugseringen fortsatte, den 30 juni begyndte prammen at tage vand ind og sank på 18 meter vand, tæt ved den gule bøje ved Ölands norra udde (S).


"Bartel" som hotelskib i Stockholm


Codan værftet i Køge:
m.s. "Triton" bygget 1920, dødvægt: 1250 t.. "Triton" forliser allerede i 1921.

Næstved Jernbeton-skibsbyggeri:
1 lille pram
1 stor pram
1 skonnert "Abbednæs"
1 skonnert "Basnæs"
 

Herudover blev der bygget betonskibe i Aalborg og Frederikshavn.

Som nævnt tidligere, startede man betonskibsbyggeri i Frankrig, herefter fulgte Tyskland, England, Danmark, Norge og USA.



Rederiet "Oregon":
Ejerer: Brødrene Bartholdy, København.

Følgende skibe har tilhørt rederiet "Oregon" / "Duen", (listen er ikke komplet !):

NHLG "Ane", 3.m.skonnert, brt/nrt:153/131, bygget Thurø 1895. (Rederiet "Duen")

NMDP "Najaden" 3.m.skonnert, brt/nrt: 179/150, bygget Svendborg 1903 (Rederiet "Duen")

"Abbednæs" se yderligere oplysninger ovenfor. (Rederiet "Oregon")

NRKM "Asnæs" ex. "H.C.Jensen" (bygget Thurøbund 1909, 217 brt., forlist ved Island 1918), (Rederiet "Oregon").

"Basnæs" se yderligere oplysninger ovenfor. (Rederiet "Oregon")

NVFS "Fornæs" ex. "Usken", "Oregon", "Uller", "Samer". (bygget i UK 1890, brt. 729, forlist 1921, nær Cape Lopez),
  (Rederiet "Oregon").

"Grenaa" ex. "Helsingborg" (DFDS) ( Lindholmens, Sverige 1884, brt. 179, pass.fart i Øresund)1923 ophugget i Kiel.     (Rederiet "Oregon")

NVQJ "Lynæs"  ex. "Yrsa" (bygget i Svendborg, Øxenbjerg, 1917, brt.: 324, forlist i Atlanten 1923) 600 tdw, brt.324.
  (Rederiet "Oregon").



Pram nr. 1, Præstø fjord, maj 1999                                                     Pram nr.1, Præstø fjord, agterenden er nærmest.


Pram nr. 1, Præstø fjord, lastrum, fordæk med nedgangsluge til              Pram nr. 1, lastrum og maskinrum agter.
storesrum.
Se også tegning  af  jernbetonpram nr. 1.
 

Tilbage til oversigt