6.1.1897
Lods N.Sørensen's enke, Karrebæksminde
omtales, ifbm. opkrævning af skat.
Lods Larsen, Karrebæksminde, omtales ifmb.
opkrævning af skat.
8.1.1897
Skonnertbrig "Anna".
Ifølge modtaget telegram er skonnertbrig "Anna" af Karrebæksminde,
ført af Kaptejn Albertzen, igaar ankommet til Fovey i England. Alt
vel ombord.
11.1.1897
"Susaa" som fredsforstyrrer.
I disse dage have fiskerne i Karrebæk det
ikke godt. Fredsforstyrren er ingen andre end damperen "Susaa". Denne holder
nemlig en renden aaben paa fjorden, da der endnu ligger et kulskib
hernede, hvis kul skal prammes til Næstved.
Fiskerne kunne som følge deraf ikke fra
Karrebæk komme ud til de sædvanlige steder, hvor de pleje at
fiske. Naar de naa et lille stykke ud fra land og ere i den saglige tro,
at nu er renden tilfrosset, har "Susaa", lige været der og gjort
ulykker. Saa kunne fiskerne staa og kikke over paa den anden side af renden
til det forjættede; Men over kunne de ikke komme. De maa derfor først
gaa til Karrebæksminde over til Enø, for derfra ad isen at
komme ud til deres bestemmelsessted.
Fiskerne have saaledes et godt stykke at gaa,
meget længere end de pleje, for at fange det par fisk der ere at
faa paa denne aarstid, og det er blot for en rendes skyld.
Forhaabentlig har "Susaa" snart gjort sin sidste
rejse herned, saaledes at renden nu kan fryse til og fiskerne blive fri
for denne extramotion; dette var jo vanskeligt, da det ikke er noget misundeværdigt
og behageligt liv at være fisker, særlig naar der saa kommer
saadanne besværligheder til.
(døgnets temp.: minus 3¼ gr. C.)
12.1.1897
Alt vel.
Ifølge igaar modtaget telegram er damperen
"Anglia" af dampskibsselskabet "Union" i Kjøbenhavn, ført
af Kaptejn C.Erichsen af Karrebæksminde, i søndags eftermiddag
ankommen til Rotterdam. Alt vel ombord.
18.1.1897
Vor fremtidshavn.
Havnebygmester Møller (København)
forelagde igaar for havneudvalget og det af byraadet særligt nedsatte
udvalg to planer til en ny havn i Karrebæksminde, beregnet paa skibe
med 18 fods dybtgaaende og paa at kunne sættes i forbindelse med
en jernbane. Udgifterne herved ville blive henholdsvis 586.000 kr. for
en større havn og 357.000 kr. for en mindre. Yderligere planer forberedes.
3.2.1897
Aalestagning.
Hver morgen kl. 4 drage Karrebæk fiskere
ud over isen ad Knudshoved til, hvor de stange aal om dagen. Det er en
lang vej, de have at gaa morgen og aften, henved 4 mil (den danske mil
fra 1863 svarer til 1 mil = 7,538 kilometer x 4 mil = 30 km.) og føret
er jo tungt i sne paa isen. Udbyttet af fangsten staar desværre i
reglen heller ikke i forhold til anstrengelserne, idet der kun stanges
gjennemsnitlig 8 pd. aal om dagen.
9.2.1897
Hvad er Karrebæksminde nu !
Hvad er Karrebæksminde egentlig nu! Ikke
ret meget! For en snes aar siden var Karrebæksminde den tredie største
udførselshavn her i Danmark, hvad sæd angik; nu udskibes der
maaske kun 3 à 4 ladninger om aaret. Tidligere udskibedes der ligeledes
kreaturer, og tømmer flaadedes inde fra landet herned via Susaa,
for ligeledes at udskibes herfra - alt det er nu kun en saga.
Men hvem ved, maaske har Karrebæksminde
dog en fremtid for sig. Ingeniør Schouboe, medhjælper hos
havnebygmester Møller, København, har i disse dage foretaget
pejling hernede i anledning af anlæget af en havn med nordlig indsejling,
og bliver der bygget en ny havn, er det den første begyndelse til
en fremtid for Karrebæksminde. Naar havnen bliver udvidet, vil der
blive mere trafik, og- maaske kommer der ogsaa en bane.
For et par aar eller tre siden var der en kommandør
hernede for at undersøge, hvorledes pladsen var, og om den egnede
sig til troppeudskibning. Da talen faldt paa bane og havn, udtalte kommandøren,
at naar først havnen bliver udvidet, skulle der nok komme en bane,
nu faar man jo se, hvorledes det vil gaa. Karrebæksminde er maaske
bestemt til at skulle faa militær betydning.
5.4.1897
Det nybyggede skib
Det nybyggede skib løb sa af stabelen
igaar eftermiddags i Karrebæksminde. Det fik navnet "Ellen". Det
var et smukt syn; flot og nydelig laa skibet paa vandet, saa skibsbygmester
Hermansen havde ære af sit arbejde. Skibet gjorde et godt og solidt
indtryk, som de andre skibe, som skibsbygmester Hermansen har bygget.
Flere hundrede mennesker overværede afløbningen,
deriblandt flere fra Næstved. I aftes holdtes der saa løbegilde
for alle dem, som havde været behjælpelig med skibets bygning
og som havde hjulpet til ved afløbningen.
23.4.1897
Fra havnen
I disse dage er der rigtig liv i havnen hernede
i Karrebæksminde, skrives der til os: Det ene skib kommer efter det
andet, saavel
damp- som sejlskibe. Alt dette er jo meget godt,
da det giver en hel del mennesker noget at bestille. Det kniber imidlertid
med at faa skibene udlossede, grundet paa prammangel, da trafikken er blevet
lidt større en daglig brug. Udlosningen har derfor kun gaaet temmelig
langsomt, men forhaabenlig bliver der snart saadanne forandringer, at en
prammangel ikke kan indtræffe.
5.5.1897
Alt vel
Ifølge modtaget telegram er skonnerten
"Lauritz" af Karrebæksminde, ført af kaptejn P.O.Mortensen,
igaar ankommen til Grenaa, med alt vel ombord.
15.5.1897
Fiskerikontrollen
Igaar formiddags kl. 10 ankrede kanonbaaden "Hauch"
op paa rheden og lettede igjen kl henad 2 om eftermiddagen, efter at have
inspiceret journalførerne for fiskeriet ved Karrebæksminde,
Karrebæk og Appenæs.
28.5.1897
"Susaa"
"Susaa" gaar paa søndag lysttur
til Bornakke skov med afgang fra Næstved kl. 1 og kl 4 og fra Bornakke
kl 2½ og kl 8.
"Susaa" kan tage ca. 100 mennesker pr. gang paa
udflugtsturene.
31.5.1897
Hvad var meningen
I aftes da damperen ("Susaa" ?) passerede Gaunø,
saaes en mand svømme i fjorden fuldt paaklædt, med hat, kravetøj
og andet tilhørende. At han var faldet i vandet, saa det tilsyneladende
ikke ud til, idet en baad, bemandet med 3 à 4 mand, opholdt sig
lige der i nærheden uden at forsøge paa, at hjælpe manden
op. Var det et væddemaal ?
20.7.1897
Spektakler og tyveri i Karrebæksminde
I de sidste dage har der været noget uroligt
nede i Karrebæksminde. Der ligger en del svenske sejlfartøjer
i havnen, og nogle søfolk som ere ombord paa disse, lave en del
spektakel, synger og skriger op.
Forleden aften "tampede" de hinanden af ombord
paa en af skuderne. I søndags aftes eller nat gik nogle af de svenske
søfolk omkring i de forskjellige haver og molstrerede, hvad de fandt
for godt. I en have rystede de frugten af en del træer og i en anden
have trampede de en hel del blomster ned.
Det var nu ønskeligt om disse fredsforstyrrer
kunne blive nappet og faa en ordentlig afklapsning.
24.7.1897
Havnespørgsmaalet
Næstved byraad og havneudvalgsmedlemmer
udenfor raadet foretog i formiddags, pr. vogn en tur til Karrebæksminde,
idet dog d`hrr. Sommer, N.Hansen, Dr. Hansen, Fester og H.Olsen være
forhindrede i at give møde.
Havnebygmester Møller af Kjøbenhavn
gjennemgik paa "aastedet" de udarbejede tegninger, havnens udvidelse vedvørende,
og paapegede de forskjellige paatænkte forandringer.
Efter at man derpaa havde styrket sig ved en
bid mad, gik turen tilbage til Næstved, der aller kl 11 have det
ganske raad inden sine grænser.
Det forventes ikke, at havnespørgsmaalet
vil foreligge til offentlig behandling for byraadet før tidligt
i septembermødet, men saa kan sagen antagelig ogsaa ventes
at ville foreligge.
20.8.1897
Alt vel
Ifølge modtaget telegram i dag er skonnertbrig
"Katrine" af Karrebæksminde ført af kaptejn L.S.Hansen, ankommen
til Allinge
rhed, med alt vel ombord.
20.10.1897
Havne- og banespørgsmaalet
Et forlydende vil for ganske sikkert vide, at
spørgsmaalene om en uddybning osv. af Karrebæksminde havn
samt om evnt. anlæg af en jernbane, Karrebæksminde-Næstved,
ville
komme til at foreligge til behandling i Næstved byraads ordinære
novembermøde, efter at byraadets medlemmer sammen med Karrebæksminde
sogneraads medlemmer have drøftet de udarbejdede overslag ved et
møde her i byen i mandags.
Skulde forlydendet have ret, vil det blive et
interresant møde.
22.10.1897
Havne- og banespørgsmaalet
Havne- og banespørgsmaalet vil alligevel
trods det sikre forlydende først komme for i byraadet i decembermødet.
I novembermødet maa raadet nøjes med at drøfte de
mange nye gode projekter.
26.10.1897
Hvad sømænd maa døje
En norsk galease, der i disse dage losser træ
ved havnen i Næstved, havde haft en ualmindelig haard overrejse fra
Norge hertil. Galeasen, som er bemandet med kun to mand, plejede at gjøre
overrejsen paa ca. 4 dage, men denne gang var den 4 uger under vejs, grundet
paa storm og modvind. Den maatte saaledes søge nødhavn og
ankre op der i 12 dage, og skjønt den derfra to gange forsøgte
at gaa til søs, blev den stadig drevet tilbage.
Naar man tænker paa, hvad det vil sige
at være 4 uger om at snegle den samme vej, som man med god vind kunde
sejle paa 4 dage, og samtidig kæmpe mod en oprørt sø
baade dage og nætter, kun to mand til at skiftes, saa forstaar man
hvilken taalmodighed og jernnatur en sømand maa være i besiddelse
af, for at kunne varetage sit kald.
4.12.1897
Lys over Karrebæksminde
Der skrives til os:
I disse dage lader udvalget for "Karrebæksmindes
belysning" en liste gaa omkring mellem beboerne i Karrebæksminde
for at se, om man kan faa saa meget tegnet at man kan faa et par lygter
op hernede, som kan lyse lidt op i det ægyptiske mørke
som til hverdag hersker hernede, naar det da ikke netop er maaneskin. Det
viser sig, som naturligt er, at der er stor stemning herfor, og der er
allerede tegnet over 40 kr., og de 50 naas vist sagtens. Belysningsspørgsmaalet
er saaledes næsten afgjort, saafremt Sorø amtsraad, som man
har skrevet til desangaaende, giver tilladelse til at opstille lygterne
paa vejen, som fører igjennem Karrebæksminde, og det nægter
amtsraadet jo næppe.
Naar havnevæsenet nu vilde sætte
et par lygter op ude paa havnepladsen, hvad der jo højeligt trænger
til, saa fik man belysning over det hele, forhaabentlig følger havnevæsenet
Karrebæksmindes exempel.
8.12.1897
Vingerne blæste af
Igaard formmidags skete der et uheld i Karrebæk,
idet et par af vingerne paa Karrebæk mølle blæste af.
Heldigvis kom ingen til skade. Det er paa en uheldig tid af aaret, at møllen
mistede vingerne, da det nu er den aller travleste tid med kornmalingen.
9.12.1897
Indbyggertallet
Indbyggertallet i Næstved kommune: 6090,
aaret førvar tallet: 5706 personer.
10.12.1897
Uheldige "Senator"
I mandags eftermiddag ankrede damperen "Senator"
fra Brevik op paa Karrebæksminde rhed. Damperen ligger for dybt til
strax at komme i havn, skulde derfor først lettes paa rheden, inden
den kunne komme ind i havnen; men endnu igaar havde man ikke begyndt at
losse paa damperen, da det stadigvæk har blæst saa meget, at
det har været umuligt at have pramme paa siden af damperen.
Ventetiden gaar først ud over rederiet,
hvem det ikke koster saa faa skillinger hver dag damperen ligger stille,
nok et par hundrede kroner dagligt. Dernæst gaar det ud over arbejdsfolkene,
som skulle losse damperen, idet disse gaa og vente paa, at det skal blive
stille vejr, saa de kunde begynde losningen, og imens ikke kunne gaa til
noget andet arbejde. Hvad arbejdsfolkene ellers kunne tjene paa 3 dage
ere de paa den maade mindst 8 dage om foruden at de gaa og spilde en hel
mængde tid.
"Senator" har været her tidligere, og da
havde den ogsaa uheld med sig, idet den nemlig først af en fejltagelse
løb til Kerteminde
og derved spildte en dag.
13.12.1897
Fiskerne drøfte forholdene
Igaar eftermiddags afholdt fiskerne fra Appenæs,
Karrebæk og Karrebæksminde et møde paa Badehotellet
i Karrebæksminde angaaende de fortvivlede fiskeforhold i Susaaen
og paa fjorden. Det er meningen, at der skal anlægges en proces mod
Maglemølle papirfabrik i Næstved for overtrædelse af
§ 52 i fiskeriloven af 5. april 1888 hvori der staar, at det forbydes
at udlade giftige stoffer i vandet, som kunde have skadelig indflydelse
paa fiskeriet. I aar har det været rent galt med dødeligheden
blandt fiskene; man har næsten dagligt set i tusindvis af døde
fiske drive ned ad strømmen i Susaaen. Det er ikke alene rimder,
brasen aborre, skaller og gjedder, der har maatte lade livet; men sidste
aar døde der ogsaa en mængde aal for en fiskehandler i Appenæs,
som havde sine aal gaaende i en del hyttefade, og sligt har aldrig været
tilfældet, før papirfabrikken kom igang, for snart 25 aar
siden.
15.12.1897
Karrebæksminde havn
Karrebæksminde havn har i denne tid livlig
trafik. I forrige uge laa der 5 à 6 smaa sejlskibe i havnen. Disse
ere nu blevne afløste
af 4 dampere, og det er saa vidt vides første
gang, at Karrebæksminde havn har huset hele 4 dampere paa een gang.
Endnu i denne maaned venter man et par dampere
samt 2 store sejlskibe og et par mindre skibe hertil, men saa kan sæsonen
vel ogsaa betragtes som sluttet for i vinter.
Af de 4 dampere som ligge i havnen ere de 3 lastede
med træmasse til Maglemølle.
Grundet paa de mage lossede skibe er der nu prammangel,
hvorfor den sidste ankomne damper med træmasse maa losse sin last
iland ligesom kuldamperen ogsaa grundet prammangel maatte losse det sidste
af lasten iland.
dec. 1897
Det største sejlskib
Det største skib nogen sinde har været
i Karrebæksminde ankrede igaard eftermiddags op paa rheden. Skibets
navn er
"Parro", det er en bark, hjemmehørende
i Risør (Norge).
Skibet stikker 17 fod, saa det maa saa godt som
losse hele lasten paa rheden.
Næstved Tidende - Sydsjællands Folkeblab :
Fredag 28. august 1868:
BARROT
KUL
Forventes til Karrebæksminde i de nærmeste dage. Bestillinger
modtages af Magasinbestyrer PedeOlsen i
Karrebæksminde og C.M. Wittusen i Nestved. Pris 2 Rb. pr. td. (ca.
4.- kr. pr. tønde).
Onsdag 16. september 1868
Barrot
kul
Kan idag (sidste dag) erholdes fra pram ved aaen.
Frit tilført 2 Rb. pr. td.
C.M. Wittusen
Onsdag 21. oktober 1868
Skibsefterretning
I søndags formiddag ankom til København fra New Castle, Briggen
"Peter" af Karrebæksminde. Kaptajn Møller
; den har ifølge Dagens Nyheder, ved Anholt havt et sammenstød
med et ukendt skib og taget betydelig skade paa
bougen og paa den ene side.
Fredag 27. november 1868
Kvalt
ved kuldamp
En prammand fandtes i onsdags morgen liggende død i lukafet i en
heri havnen liggend pram. Trods de ved tilkaldt
lægehjælp anstillede forholdsregler lykkedes det ikke at kalde
den ved kuldamp (kulilte) kvalte tilbage til livet.
Lørdag 28. november 1868
Undertegnet tillader sig herved at underrette den ærede befolkning
i Karrebæksminde og Omegn om, at jeg fra
idag besørger al maling, som vil mig forundes, samt levering fra
mit bageri godt rugbrød, sigtebrød og hvede
-
kager til de billigste priser; Tillige er jeg stedse forsynet
med gryn og mel til forhandling.
Enhver der vil forunde mig søgning skal blive overbevist om, at
de bedste varer og de billigste priser skal være
tilstede. Sæd tages til bytning og skibsbrød
vil kunne erholdes.
Anbefalende mig til de ærede beboere tegner jeg mig
Ærbødigst
Chr. Bønnelykke
Karrebæksminde
mølle, den 25de november 1868
27.
Januar 1869
Paatænkt
telegrafanlæg fra Nestved over Karrebæksminde til Bidserup.
Efter et forlydende agtes i nær fremtid oprettet et aktieselskab,
der vil søge bevilling paa anlæg og drift af en
telegrafledning, der skulde forbinde Ladepladserne Karrebæksminde
og Bidserup med Stattelegrafstationen i
Nestved.
5. februar 1869
Maskerade
Lørdagen den 11. februar afholdes en maskerade i Karrebæksmindes
Gæstgivergaard. Begyndelsen skeer
kl. 6 og demaskeringen foregaar kl. 11, efter hvilken tid ballet
fortsættes. Entreen 1 Rd. for en herre, 3 Ms.
for en dame, 2 Ms. for børn.
Garderobe vil indtræffe dagen forud.
L. Hansen B.
Bjørup
6. februar 1869
Masker, samt Guld- og sølvbaand faaes hos.
Fritz Lillelund
22. marts 1869
Karrebæksminde
Forsynet med alt til skrædderfaget henhørende
- til forestaaende sommersaison - tjener mine ærede
Landboere til behagelig underretning.
J. Jørgensen
Fredag 10 januar 1913:
Den ny damper, der skal sejle mellem Næstved og København,
ventes at blive
sat i gang til marts.
Onsdag 26 marts 1913:
Den ny fragtdamper, der skal gå i fart mellem Næstved og København,
ankommer til byen i løbet af en halv snes dage. Den skal føres
af Kaptajn
Christensen. Damperens Ekspeditør, Kr. Adelørn, har allerede
for nogen tid
siden taget ophold i Næstved.
Tirsdag 18 februar 1913:
En skonnert paa grund ved Knudshoved.
En lille tysk skonnert, hvor har indlagt motorkraft, og som har ballastet
til Bornholm, løb i lørdags
aftes som følge af stærk taage paa grund ved Knudshoved. Skonnerten,
der er til dels ny, stod paa
kun 4 fod vand.
Søndag morgen, da taagen var lettet og det blev klart vejr, fik
fiskerne fra Karrebæksminde øje paa
skonnerten. De sejlede i et antal af 10 personer skonnerten til hjælp,
og kaptajnen modtog straks hjælpen.
Først søndag aften ved 11-tiden lykkedes det at faa skonnerten
af grunden. Som bjærgeløn fik de
udbetalt 1000 kr.
Onsdag 26 Februar 1913:
Onsdag middag kom kufskibet "Altair" til Næstved havn. Det er den
første sejler, som i 1913 er løbet ind
i Næstved havn. "Altair", som er hjemmehørende i Hamborg,
har en ladning af 1400 sække kunstgødning
til købmænd Huus, og kommer fra Rendsborg.
Mandag 10 marts 1913:
En ny pram til Næstved havnevæsen holdes der mandag licitation
over. Der var indkommet 4 tilbud, hvoraf
det laveste fra Rasmussen og Nielsen, Nykøbing Falster, paa 5000
kr. antages.
De andre 3 tilbud var: Julius Flindt, Køge: 5565 kr., L.Larsen,
Køge: 5600 kr. og M.Jacobsen, Karrebæksminde
5650 kr.
Torsdag 27 marts 1913:
Den ny fragtdamper. Efter hvad der oplyses os, kommer den ny fragtdamper
først til Næstved i slutningen af april og vil først
komme i brug til maj.
Efter kontrakten skulle den have begyndt farten 1. april, men da de maskiner,
der skal indsættes i skibet, endnu ikke er i orden, kan sejladsen
ikke
påbegyndes foreløbig.
Tirsdag den 8. april 1913:
"Fiskeriforeningen for Karrebæk Fjord med
tilstødende vand", holdt søndag eftermiddag generalforsamling
paa Karrebæksminde Badehotel, hvor foreningens regnskab oplæstes
og godkendtes.
Der dannedes en hjælpekasse under foreningen,
og til at bestyre denne vedtages det at vælge 3 af bestyrelsens medlemmer
senere, som det vedtages at bevilge 100 kr. for i aar af Fiskeriforeningens
midler til hjælpekassen.
Til udsættelse af geddeyngel i fjorden
bevilges 100 kr.
Til Dansk Fiskeriforenings generalforsamling
vedtages at sende 2 repræsentanter, nemlig fiskerne Søren
Sørensen, Karrebæksminde, og Oluf Olsen, Karrebæk.
Til fiskeriskolen i Snoghøj bevilges 15
kr., ligeledes vedtages det, at bestyrelsen skal udarbejde et udkast til
omordning af foreningens love og fremlægge det for en generalforsamling.
Med hensyn til den aarlige kapsejlads vedtages
det at holde denne i aar paa bugten ved Karrebæksminde, med efterfølgende
fest i hotellets have. Det nærmere herunder vil være at vedtage
paa en ekstra generalforsamling, som afholdes sidst i maj maaned.
Derefter foretages valg af bestyrelsesmedlemmer.
Nyvalgt blev fiskerne Peter Petersen og August Petersen af Karrebæksminde,
Chr. Jørgensen af Karrebæk og Poul Hansen, Abbenæs.
Til revisor valgtes fisker Søren Sørensen,
Karrebæksminde.
Til at opbevare foreningens taljer og blokke
etc., valgtes styrmand B.Nielsen, Karrebæksminde.
Ved et senere afholdt bestyrelsesmøde,
valgtes til formand Fisker Edvard Sørensen, Karrebæksminde,
og til næstformand fisker Ludvig Sørensen, Karrebæk.
(Ekstraordinær generalforsamling blev afholdt 1. juni 1913, kilde: Næstved Tidende 2.juni 1913)
Fredag 25 april 1913:
Damperen "Næstved". Fra Frederikshavn meddeles os, at den ny fragtdamper,
der skal gå i fragtfart på København - Næstved,
har fået navnet: NÆSTVED.
Skibet ligger smukt på vandet. Dets længde er 100 fod, bredden
19 fod, og dets
ladeevne ved 6 fods dybgående er 105 tons.
Tirsdag 3. juni 1913:
Dampskibet "Næstved". Mange af de interesserede i den ny
dampskibsforbindelse København - Næstved spørger med
forundring, hvad
grunden kan være til, at den ene måned efter den anden går,
uden af den nævnte
forbindelse kommer i stand.
Efter hvad vi erfarer er årsagen til denne fortjeneste følgende:
Damperen bygges
på Frederikshavns Skibsværft og Flydedok, og værftet
skulle efter kontrakten
levere båden færdig den 1. april d.a.
Maskinen og kedlen blev bygget på tyske specialfabrikker, men desværre
kunne
det Pladeværk, som skulle levere pladerne til kedlen, ikke overholde
de fastsatte
leveringstider, og følgen var, at kedlen først kom til Frederikshavn
d. 2. maj,
medens maskinen var ankommet nogle dage før.
Kedlen blev nu straks indsat i skibet og monteringen af maskinen begyndte;
men
næppe var arbejdet halvvejs fuldført, før værftet
for ca. 2 uger siden kom i
betalingsvanskeligheder, hvorefter et kreditorudvalg blev nedsat.
For at fremtvinge en så stor dækning af sit tilgodehavende
som mulig, kaldte
Maskinfabrikken nu sin montør tilbage, ligesom fabrikken tilbageholdte
for -
skellige uundværlige maskindele, og siden da er tiden gået
med forhandlinger
med fabrikken.
Takket være de betydelige ofre, som Værftets bankforbindelse,
firmaet D.B.
Adler & Co., har bragt, er disse underhandlinger nu ført til
en heldig afslutning,
og maskinfabrikken har under en dagmulkt (dagbøder) forpligtigtet
sig til i løbet
af 12 dage at montere maskine og kedel færdig.
Da det meste af arbejdet er fuldført, kan denne frist forventelig
overholdes,
hvorefter baaden straks sættes i fart.
Et lyspunkt er der ved sagen, og det er, at alle, som har set båden,
mener, at det
er et udmærket fartøj, og at værftet på en aldeles
glimrende måde kar løst den
opgave, der har været stillet det: at bygge en damper med saa ringe
dybgaaende.
Baaden bygges efter Bureau Veritas` første Devision.
Lørdag 7 juni 1913:
Dampskibet "Næstved" ankommer med sin første last fra København
torsdag
19 juni.
Onsdag 18 juni 1913:
Damperen "Næstved" paa prøvetur.
Den ny skruedamper "Næstved", der skal gaa i fast rute mellem Næstved
og
København (Nyhavn), foretog tirsdag eftermiddag en prøvetur
fra værftet i
Frederikshavn, hvor den er bygget.
Det er den første damper, der er bygget paa værftet og Flydedokken
i
Frederikshavn.
Den er som bekendt bygget for regning Axel F.L.Petersen, København
(Axel
Petersen var barnefødt i Næstved).
Prøveturen faldt ud til saavel den ombordværende Reders som
Assurandørens
tilfredshed. Den ny damper maaler 140,27 brt., 67,06 nrt. og har en længde
af
98,5 fod (ca.31 m.) bredde 18,6 fod (ca. 5,85 m.) og dybgang 7,7 fod (ca.
2,40m.), den er forsynet med en Compoundmaskine af 98 indic. h.p. og er
bygget til Veritas højeste klasse.
Torsdag ankommer den ny damper til Næstved. I denne damperens første
tur
op ad Susaaen vil deltage Havneudvalgets medlemmer, Repræsentanter
for
Næstved Handelsforening, Garanterne, Pressen med flere indbudte.
Damperens ankomst til Næstved ventes at blive ved 12-tiden.
Torsdag den 19 juni 1913:
Den ny Næstved-damper kom ikke til Næstved torsdag, saaledes
som
bestemmelsen havde været. Damperen afsejlede tirsdag aften fra Fredrikshavn,
hvor den er bygget, for onsdag at indtage last i København og onsdag
aften for
første gang at sejle til Næstved.
Men onsdag morgen, da damperen befandt sig ud for Kullen (S), løb
skibets
aksel varm, og det var ikke muligt at faa maskineriet i gang igen.
Fiskeriinspektionsdamperen, som var i nærheden, tog den saa paa slæb
og
bugserede den ind til København, hvortil den paa denne maade naaede
kl. 7 om
aftenen.
Da maskineriet stadig ikke var kommet i orden, maatte rejsen til Næstved
opgives, og der blev indledt forhandling med Skibsværfterne om snarest
at faa
damperen til reparation. Men et par dage vil der sikkert gaa, inden damperen
vil
være sejlklar, mente den montør, der var med om bord fra værftet
i
Frederikshavn.
Det var et meget beklageligt uheld, der saaledes ramte den ny damper, endnu
inden den rigtig var kommet i gang. I København laa ellers anmeldt
fuld last til
damperens første Næstvedtur.
Det gods, som det hastede med, maatte nu dirigeres over land, men største
delen af det var afsenderen dog saa imødekommende at lade vente,
til damperen
atter er klar.
Den paatænkte indvielse af damperen, som skulle være foregaaet
under
sejladsen torsdag formiddag fra Karrebæksminde til Næstved,
gik ogsaa i
vasken, og torsdag morgem maatte der sendes bud til alle dem, der var indbudt
til at deltage i turen.
Forhaabentlig skal dette uheld ikke tages som noget varsel for den ny
dampskibsrute - men en skuffelse blev det for alle dem, der
torsdag havde
glædet sig til at se den ny damper pløje Susaaen.
Fredag 20 juni 1913:
Damperen "Næstved" blev torsdag bragt i dok i København og
før midt i næste
uge tør man ikke vente den til Næstved.
Lørdag 21 juni 1913:
Den ny dampers Reder Axel F.L.Petersen, meddeler os, at damperen nu er
taget i dok og vil blive nøje undersøgt. Man mener, at der
rimeligvis foreligger en
fejl, enten fra Skibsværftet eller Maskinfabrikkens side og for fremtidig
saa vidt
muligt at undgaa flere kalamiteter, har man foretrukket nu straks at faa
hele
maskineriet grundig gennemgaaet, selv om der derved gaar et par dage mere,
inden damperen kommer i regelmæssig drift.
Fredag 27 juni 1913:
Damperen "Næstved" ventes nu til Næstved paa torsdag. Den laster
i Nyhavn
onsdag og afgaar derfra onsdag aften.
Mandag 30 juni 1913:
Den ny damper "Næstved" ankom mandag middag kl. 12 til Næstved.
Men det skete ikke, uden at den af uheld hidtil forfulgte damper endnu
engang
havde spillet sin Rheder og mange andre et slemt puds. Paa turen hertil
gik den
nemlig paa grund mellem Nyord og Viemoseskoven.
Damperen blev hurtigere end ventet færdig med reparationen paa værftet,
og da
den var sejlklar lørdag, og den samtidig kunne faa en last majs
at sejle med til
forskellige Næstvedkøbmænd, besluttede Rhederen at lade
den gaa en ekstratur
til Næstved, inden den ordinære fart begynder paa onsdag.
Lørdag aften sejlede damperen saa fra København og i Næstved
sendte man
paany indbydelse ud til en prøvetur søndag middag.
Søndag middag var der imidlertid ikke kommet nogen damper, men derimod
besked om, at den laa paa grund.
Det var paa de saakaldte "Græsøer" ved Nyord, ret ud for Viemoseskoven,
at
damperen var blevet hængende.
Oprindelig var det kaptajnens hensigt at sejle uden om Møn. Men
da vejret
søndag morgen var ualmindeligt klart, besluttede han at spare omvejen
og gaa
gennem Bøgestrømmen og Ulfsund. Bøgestrømmens
smalle farvand blev ogsaa
flot klaret, men ved 4-tiden, da damperen gik med fuld fart, løb
den paa grund,
da man havde taget fejl af en kost.
Der er farvand paa begge sider af "Græsøerne", men kun den
ene er afmærket,
og heraf lod man sig vildlede.
Det var lige paa en spids af grunden, damperen sad fast. En halv skibslængde
ude var der vand nok. Men det viste sig umuligt at komme los ved egen hjælp.
Man maatte rekvirere en Svitzerbjergningsdamper til hjælp fra København.
Den kom til stede søndag aften og tog "Næstved" af grunden
med det samme.
Man ankrede saa op paa Nyord Rhed, hvor en dykker undersøgte skibet;
da
undersøgelsen viste, der ikke var nogen form for skade, fortsatte
turen mandag
morgen kl. 4.
Kl. 9 var damperen i Karrebæksminde, kl. 11 sejlede den videre, og
kl 12:10
lagde den endelig til ved bolværket i Næstved havn.
Da den ny damper, smykket med flag fra ræling til mastetop, gled
ind i havnen,
efter at have meldt sin ankomst ved tre stød i signalfløjten,
gjorde den et helt
stort og imponerende indtryk.
Inde i Nyhavn fylder damperen ikke ret meget ved siden af sine store kolleger,
men i Susaaen fylder den, og i sammenligning med de store dampere, der
hidtil
har pløjet Susaaen, er den en hel kæmpe.
Den fylder paa det nærmeste hele Susaaen i bredden, og kan lige akkurart
manøvrere op ad den. I havnen, hvor den rager flere alen (een alen,
ca. 63 cm.)
op over bolværket, er der lige plads til, at den kan vende.
Efter ankomsten til Næstved hilste vi paa damperens kaptajn, hr.
Christensen.
Han havde som matros og styrmand faret hele verden rundt, men ønsker
nu at
slaa sig til ro i de hjemlige farvande.
Han var selvfølgelig ked af de uheld, der har tilstødt damperen
til at begynde
med, men roste ellers sit skib som et godt og manøvredygtigt skib.
Mandskabet om bord bestaar foruden kaptajnen af en styrmand, 3 matroser
og
2 mand ved maskinen. Denne er paa ca. 100 hestes kraft.
Ved damperens ankomst til Næstved var der et par hundrede mennesker
paa
havnepladsen, og i løbet af dagen var der en mængde mennesker
ombord for at
se den.
Den afsejler herfra torsdag middag til København, for derpaa at
tiltræde sin
første ordinære tur onsdag aften.
Paa given foranledning skal vi oplyse, at damperen kun er indrettet til
godstrafik,
og ikke medtager passagere.
Torsdag 3. juli 1913:
Damperen "Næstved" ankom torsdag formiddag til Næstved efter
at have udført
sin første ordinære tur aldeles planmæssig.
Lørdag 19 juli 1913:
Havnetaksterne for damperen "Næstved".
Handelsforeningens formand, købmand Huus og Folketingsmand Andreasen
havde, efter opfordring af Byraadet, Havneudvalget og Handelsforeningen,
Audiens hos Trafikminister Hasling-Jørgensen i torsdag for at henstille,
at
brotaksterne maatte blive nedsat for dampskibet "Næstved" under hensyn
til, at
skibet sejler i fast rutefart. En saadan nedsættelse har Ministeriet
tidligere givet
tilladelse til andre steder. Taksterne i Næstved er i det hele højere
end i andre
byer; men da der sa godt som ingen skibsfart har været direkte til
Næstved
havn, har det hidtil ikke mærkedes synderligt.
Den ny damper antages derimod at ville faa en gennemsnitlig belastning
af ca.
100 tons pr. gang i hver retning. Efter de nugældende takster ville
bropengene
løbe op til over 20.000 kr., et beløb, som selskabet umuligt
kan udrede.
Af hensyn til konkurencen med Statsbanerne har Trafikministeriet imidlertid
været mindre imødekommende hidtil, men Trafikminister Hassing-Jørgensen
lovede dog at tage sagen under velvilig overvejelse. (Taksterne blev nedsat).
Onsdag 23 juli 1913:
Damperen "Næstved" gjorde nogle knuder til at begynde med, og dette
bevirkede bl.a. at prøvesejladsen, hvortil der et par gange blev
udsendt
indbydelse, ikke blev til noget.
I stedet herfor havde skibets Rheder hr. Axel F.L. Petersen, til i tirsdag
indbudt
Havneudvalgets medlemmer, Repræsentanter for Næstved Handelsstand,
Told-
væsenet, Pressen o.fl. til at sejle en lille tur med den ny damper.
Selskabet gik ombord i dampskibet i Næstved havn tirsdag eftermiddag
og
sejlede turen med til Karrebæksminde. Denne sejltur skulle imidlertid
forfølges af
uheld lige til det sidste. Nu var der ikke noget i vejen med skibet. Det
har, siden
det kom rigtig i gang, sejlet sine ture fuldstændig regelmæssig,
og det gjorde det
ogsaa paa denne tur sin pligt støt og sikkert, men det regnede under
hele turen,
saa den var nær ved at gaa "i vasken" bogstavelig talt.
I bedre vejr vil sejladsen ad aaen og fjorden med den ny damper ellers
være en
fornøjelig og smuk tur, idet man fra damperens høje kommandobro
har et langt
videre udsyn over landskabet end fra de baade, der ellers befarer Susaaen.
Men den ny damper er jo iøvrigt ikke beregnet til passagertrafik.
Paa turen gennem fjorden samledes selskabet paa skibets dæk til et
glas
champagne. Skibets rheder Axel Petersen, benyttede her lejligheden til
at takke
for den imødekommenhed, han fra alle sider havde mødt, og
udbragte et Leve
for Næstved by og dens Handelsstand.
Købmand Huus betonede betydningen af en regelmæssig dampskibsforbindelse
mellem Næstved og København, og tillagde den ny damper støtte
saavel fra
Handelstanden som fra Havneudvalgets side, den ny damper og dens Rheder
Leve. Redaktør Vejlø talte for Kaptajn Christensen, oh Axel
Petersen udbragte
et leve for Kbmd. Huus, idet han takkede ham for den hjælp, han som
Hendels-
foreningformand og medlem af havneudvalget havde vist ham ved iværksættelsen
af den ny rute.
Efter at have drukket kaffe i Karrebæksminde, vendte selskabet tilbage
til
Næstved, dels med damperen "Susaa" og dels pr. automobil.
Torsdag 21 august 1913, Annonce:
s/s Næstved
Laster i København onsdag og lørdag til kl. 5, i Næstved
tirsdag og
fredag til kl. 2.
Gods medtages til Karrebæksminde
Vognladningsgods bedes anmeldt.
Edv. Adelørn
Dampskibsexpeditionen, Godhaabsallè 23
Telefon: 563
Mandag 8 september 1913:
Fragtdamperen "Næstved" indkom søndag med den største
ladning, den endnu
havde haft, over 70 tons.
Da det tilmed var lavvandet, kneb det med at passere de mest grunde steder
paa
vejen fra Karrebæksminde til Næstved, ligesom damperen ikke
kunne lægge
helt ind til bolværket.
Da det ellers til de fleste tider kniber med at skaffe last til de to ugentlige
ture,
har rederiet under overvejelse at lade damperen anløbe en anden
Sjællandsk
havn paa turen herned lørdag nat.
Planen byder imidlertid paa adskillige vanskeligheder, da losningen og
ladningen
saa skulle foregaa i den paagældende havn om søndagen.
Torsdag 30 oktober 1913:
Damperen "Næstved".
Den tidligere omtalte udvidelse af damperen "Næstved" s rute vil
nu finde sted i
de nærmeste dage, idet der er truffet en ordning, saaledes at damperen
paa den
ene tur kan medtage fragt til Korsør. De to ugentlige ture mellem
Næstved og
København vil blive opretholdt uforandret, idet besørgelsen
af den ny tur vil ske
paa den maade, at damperen anløber Korsør om søndagen,
losser og laster
tidlig mandag morgen og er i Næstved mandag middag, hvor der ved
lidt
forceret arbejde bliver tid nok til losningen og indladningen inden afgang
tirsdag
eftermiddag.
Tirsdag 4. november 1913:
Dampskibet "Næstved"s rute vil som følge af den ny Korsør-forbindelse
alligevel
blive noget forandret. Skibet vil fremtidig afgaa fra København
mandag og
torsdag aften, fra Korsør fredag middag og fra Næstved onsdag
og lørdag
eftermiddag.
Mandag 10. november 1913:
Havnen og damperen "Næstved".
Midt i denne uge bliver fragtdamperens store skur, der har sin foreløbige
plads
ved siden af Gasværket, paa ruller transporteret hen til damperens
fremtidige
anlægsplads ved det nye bolværk. Her - som flere andre steder
i havnen - er der
imidlertid saa ringe vanddybde, at damperen ikke kan komme ind til bolværket,
hvorfor der i disse dage bliver foretaget nogle nødvendige opmudringsarbejder.
Tirsdag 11. november 1913:
Havnepladsen
I det lukkede Byraadsmøde mandag, vedtog Byraadet at leje havnen
det ønskede areal af
Fattiggaardens jord, for 400 kr. aarlig.
26. november 1913, annonce:
s/s Næstved
Laster i København mandag og torsdag til kl. 5
I korsør (til Næstved) fredag formiddag.
I Næstved onsdag og lørdag til kl. 12
Edv. Adelørn
Dampskibsexpeditionen, Godhaabsallè 23
Telefon: 563 Næstved
Onsdag 10. december 1913:
Damperen "Næstved" er nu ophørt med at anløbe Korsør,
da det havde sine
vanskeligheder med at gøre turene planmæssigt, uden at der
skulle losses og
lades om natten. Dette foraarsagede saa betydelige ekstraomkostninger,
at turen
ikke kunne betale sig, og man har derfor foretrukket at indstille den.
Lørdag 13 december 1913:
Damperen "Næstved"
Det har taget en brat ende med de forventninger, der næredes til
den ny søværts
forbindelse mellem Næstved og København. Til at begynde med
saa det hele
meget lovende ud, men der var i virkeligheden mange vanskeligheder at over
-
vinde, og det var maaske ogsaa lykkedes, hvis rederen havde været
i besiddelse
af den tilstrækkelige driftkapital. Dette var imidlertid ikke tilfældet,
og nogle for-
handlinger, der har været ført med den Næstvedske Handelsstand
om yderligere
støtte, er i disse dage bristede.
Da damperen lørdag forlod Næstved havn, var det derfor dens
sidste rejse - i
hvert fald foreløbig.
Der er imidlertid haab om, at forbindelsen kan opretholdes under andre
former,
idet en del af byens købmænd efter forlydende agter at danne
et Aktieselskab
med det formaal at købe damperen, saafremt den kan faas til en rimelig
pris.
Det synes ogsaa at være den eneste fornuftige løsning paa
spørgsmaalet. En by
af Næstveds størrelse med en talrig og driftig Handelsstand
bør ikke opgive et
foretagende, der i længden vil være til gavn for hele byens
næringsliv - og
naturligvis i første række til gavn for den egentlige Købmandsstand
selv.
Mandag 15. december 1913:
Aarhus-ruten
Den tidligere omtale ugentlige søvejs-forbindelse mellem Aarhus
og Næstved vil nu blive iværksat
fra begyndelsen af næste maaned. Det er speditør Ishøj
i Aarhus, som etablere ruten, og den vil blive udført
af motorskibet "Ellen", som hidtil har løbet i fart paa Odense.
Gennem Næstved byraad vil der i de nærmeste dage blive indsendt
et andragende til Ministeriet med
anmodning om en nedsættelse i havneafgifterne i samme omfang, som
blev "Næstved" til del.
Tirsdag 16. december 1913:
Damperen "Næstved"
"Sydsjællands Socialdemokrat" er bleven nervøs, fordi nærværende
blad
(Næstved Tidende) i lørdags bragte meddelsen om, at "Næstved"s
fart var
indstillet foreløbig.
Hr. Andreasen havde i sin egenskab af Havneudvalgsmedlem allerede længe
anet noget derom, men havde efter henstilling undladt at omtale det.
Vi kan betro bladet, at vi ogsaa i nogen tid har været vidende om
forholdet, men
vi har ikke omtalt det, for ikke at skade en mulig ordning.
I lørdags var det imidlertid afgjort, at Rederen ikke kunne klare
skærene, saa
damperen allerede fra den dag maatte indstille sine ture, og vi fandt det
derfor
naturligt at avertere offentligheden om forholdene, for at ingen skulle
løbe an paa
at modtage gods fra damperen om tirsdagen.
Offentliggørelsen paa dette tidspunkt kunne under ingen omstændigheder
gribe
forstyrrende ind i den paatænkte nyordning, snarere kunne det tænkes
at bidrage
til at oparbejde en stemning for rutens bibeholdelse.
Naar "Sydsjællands Socialdemokrat" synes at mene noget andet, og
naar bladet
i denne sammenhæng falder over den tidligere minister for Offentlige
arbejder,
skal vi ikke tage det for andet eller mere, end det er: et udslag af daarlig
lune og
for byens ve og vel en slags "omsorg", hvilken sidste dag i dette tilfælde
er saa
hul i ryggen, at den meget let lader sig gennemskue.
Tirsdag 23. december 1913:
Trafikken paa Susaa, vi har modtaget følgende:
I anledning af den i den senere tid ret uregelmæssige drift af pramdriften paa Susaa henstilles det til rette vedkommende at drage omsorg for, at bugseringen af prammene til Magle Mølle og til de andre havnepladser ved Næstved efter mere ligelig, end i de sidste par uger, da prammene til Magle Mølle har maattet vente, saa havnearbejderne der ikke har haft tilstrækkeligt arbejde, skønt der har været pramladninger nok til papirfabrikken.
En arbejder
Lørdag 14. marts 1914, annonce:
Damperen "Næstved"s pakhus
Paa Næstved havneplads er snarest mulig til salg paa billige vilkaar.
Liebhavere bedes henvende sig til
Axel Petersen
Karl Johansgade 13
København
Damperen "Næstved" af Næstved, sælges til Riga i Letland, den 23 marts 1914.
Lørdag den 21 marts 1914:
En motorskonnert "Karen" hjemmehørende paa Fejø, der tidligere har sejlet paa Bandholm, indkom fredag eftermiddag i Næstved havn med stykgods fra København, og det er meningen, skonnerten vil genoptage den rute, damperen "Næstved" maatte opgive.
4. marts 1922
Gasværket faar kul
Damperen der sad fast 3 uger, stoppet ind ved
Helsingør.
Damperen "Jamara", der var paa vej til Karebæksminde
med 750 Tons kul til Næstved Gasværk, sad fast i isen ved Svenskekysten
i 3 uger. Nu er den for et par dage siden sluppet ind til Helsingør,
hvorfra kullene gaar til Næstved pr. bane. Denne banerejse fordyrere
kullene med 11-12 kr. pr. Ton.
Foriøvrigt faar vi kun de 500 tons. Godt
20 vognladninger er kommet. Ca. 250 tons laante vi i isperioden af andre,
og nu er tilbagebetalingens stund slaaet.
Torsdag den 27. juli 1922:
Styrtet ned fra Masten
Torsdag Morgen skete der i Havnen en Ulykke,
som let kunde have faaet alvorlige følger. Bedstemand Marius Jørgensen
paa Sejleren "Anna" af Egernsund, Fører Kaptajn Johansen, der havde
udlosset en Ladning Cement til Købmand Ravn, mistede, da han skulde
ordne noget Tovværk i Masten, pludselig sit Tag og faldt paa Hovedet
ned paa Dækket.
Ved Faldet paadrog han sig en Hjernerystelse
og blev i Røde Kors-Bilen ført til Amtssygehuset.
Ved Middagstid var hans Tilstand bedret noget;
han var nu og da ved Bevidsthed, og da han ingen kvæstelser har paadraget
sig, menes det, at han ret snart vil komme over det farlige Fald.
Den Tilskadekomne er Søn af Arbejdsmand J.; Jyllandsvej, Næstved.
Tirsdag den 1. august 1922:
I Bedring
Marius Jørgensen, der Torsdag Morgen i Næstved Havn faldt
ned fra Masten paa Sejleren "Anna", er nu i god Bedring.
Det ventes, at han kan forlade Sygehuset om nogle Dage.
Torsdag den 17. august 1922:
En større "Landgang" i Karebæksminde
- og dens følger.
Onsdag Aften ved 9-Tiden fandt der i Karebæksminde et grimt Optrin
Sted, idet nogle Sveske Søfolk fik Besærkergang. De to Sømænd,
en Matros og Kokken fra det svenske Motorskib "Cirius", havde nogen Tid
siddet ved Bordene udenfor Konditor Petersens og indtaget et Par Pilsnere
foruden en Flaske Akvavit, som de selv havde medbragt. Da de blev berusede,
nægtede Hr. Petersen at servere for dem, men her over blev de aldeles
rasende. Først knuste de Glas og Flasker, slog Ruderne ind og forsøgte
til sidst at slaa Stolene i Stykker.
Havnefoged Christensen var imidlertid kommet til Stede; men han formaaede
ikke at bringe ro over de rasende Sømænd, der nu fik støtte
af en halv snes Sømænd fra de andre Skibe i Havnen.
Havnefogeden maatte derfor søge ind i Huset, men nu kastede
Søfolkene Sten og bl.a. en Kniv ind gennem Vinduet, dog uden at
ramme nogen af de tilstedeværende.
Efter en Tids Forløb trak Søfolkene sig tilbage, og Havnefogeden
alarmerede Politiet i Næstved. Den ene af Sømændene
blev anholdt, hvorimod Kaptajnen paa "Cirius" nægtede at udlevere
den anden.
Torsdag Formiddag kom han paa andre Tanker, og Politiet fik udleveret
Urostifteren. De to Hovedmænd for Optøjerne sidder nu anholdt
i Næstved. Torsdag vilde de blive fremstillet i Retten.
-
Skelskør:
Havnen:
Galease "Marie" er indkommet med Kul fra Karrebæksminde til Kommunen.
Fredag den 18. august 1922:
Søfolkene fra Karebæksminde,
der forleden gjorde Karebæksminde usikker, var i Gaar fremstillet
i Retten, hvor de optraadte anderledes rolige og spage.
De vedtog hver en Bøde paa 100 kr., ligesom de i Forening skal
betale Erstatning til Konditor Axel Petersen, Fiskeeksportøren,
Enkefru Emilie Martens og Havnefoged Christensen, ialt 185 kr.
Kaptajnen paa Motorskibet, med hvilket de var forhyret, udløste
ved Betaling den ene, medens den anden straks gik til Afsoning, og vil,
naar han kommer ud, blive sendt til Sverige af Statspolitiet.
--
For 10 kr.
Ved 10-Tiden i Aftes stod en Del unge Mennesker ved Store Bro i Lille-Næstved
og diskuterede Vejr- og Strømforhold. Den i Lygteskinnet gemytlige
blinkende Susaa maa have virket særlig bedaarende paa de unge Mennesker,
thi pludselig spørger den ene: "Hvem tør springe i Aaen fra
Broen ?"
"Jeg gør'et for 10 kr. ! " svarede en anden.
"Svart !! lyder det i Kor fra de øvrige, og i Løbet
af et Øjeblik er 10 kr. samlet sammen.
Den modige klatrede i fuld Paaklædning op paa Rækværket;
saa lyder et Plask, og det unge Menneske er forsvundet i Susaaens graagrønne
Vande. Straks efter kommer han igen til Syne og svømmer i Land.
De ti krøllede Enkronesedler var tjent.
Lørdag 3. Februar 1923
Styrtet i Aaen
Lørdag Formiddag skete der ved det ny Kajanlæg ved Gasværket
et Uheld, som nær kunde have faaet alvorlige følger.
Gasværkets Køretøj kom kørende helt ude
ved Kanten, da Jorden pludeslig skred, og Heste og Vogn styrtede ud i aaen.
Heldigvis er der ikke saa dybt, men Kusken, Poul Hansen, fik dog et
koldt Bad. Han blev i forkommen Tilstand bragt i Land og ført til
sit Hjem.
Med noget Besvær lykkedes det at faa Hestene og Vognen bragt
i Land.
Onsdag 21. februar 1923:
Dødsfald
En af Næstvedegnens Veteraner fra sidste Krig, Slagter og Vognmand
Hans Bagger, Karrebæksminde, er død efter nogen Tids Svaghed.
Hans Bagger deltog som Marinesoldat i Krigen 1864, fra hvilken Tid han
selv i sin høje Alder kunde opfriske mange Minder. Han var alle
Dage en meget virksom og flittig Mand. Utallige er de Ture, han har gjort
paa Fragtvognen mellem Karrebæksminde og Næstved; han havde
et godt Helbred, og han blev paa sin Post, saalænge Kræfterne
slog til.
Først da Bagger var omkring de 80, begyndte han at trække
sig tilbage fra det strengeste Arbejde. Bagger blev nær ved 86 Aar
gl.
Torsdag 22. Marts 1923:
Kvalt af Os i sit lukaf
Som meddelt i Gaar er Kertemindefisker Christian Dibbert, som laa med
sin Baad og fiskede ved Fynshoved, Tirsdag fundet død i sit Lukaf,
kvalt af Os (kulilte, red.) fra et Primusapparat.
Christian Dibbert, der var en Søn af Skomagermester Edvard Dibbert,
Karrebæksminde, blev 30 Aar gl.; han efterlader sig Hustru og 1 barn.
Foruden Christian Dibbert laa i lukaf'et ogsaa et ungt Menneske, der
ligeledes var stærkt angreben af Osen, men i sidste Øjeblik
vaagnede han og blev saaledes reddet fra Døden.
Denne sørgelige Efterretning om Christian Dibberts Død
var et haardt Slag ikke alene for hans efterladte Hustru, men ogsaa for
hans Forældre i Karrebæksminde; ikke mindst, fordi det havde
været Hensigten, at Chr. Dibbert fra 1. Maj skulde være flyttet
til Karrebæksminde.
7. November 1923
Færdselen paa Storebro
Vi har modtaget følgende:
Herude paa landet er der fremdeles delte Meninger om, hvad der
forstaaes ved det ord, der er malet paa skiltet ved Storebro: "FORBIKØRSEL".
I daglig Tale forstaar vi herude ved dette Udtryk Forbukørsel bagfra.
Passerer derimod to Køretøjer i hver sin Retning, siger vi,
at de mødes. Men hvad skal der forstaaes ved Ordet: "Forbikørsel"
paa Storebro ?
X
Vi har forelagt ovenstaaende Spørgsmaal til Politimesteren,
der svarer: Ved "Forbikørsel" skal forstaaes saavel Forbikørsel
bagfra som forfra. Man kører i begge Tilfælde forbi hinanden.
Og Broen er saa smal, at det har været nødvendigt at gribe
regulerende ind i Færdselen paa dette Sted.
Liv ved havnen
Foraaret mærkes nu ogsaa i Karrebæksminde Havn, idet der
er kommet god Fart i Trafiken. En del Sejlere ligger under Losning, og
man venter en af de første Dage en Damper med Kul til Købmand
Olsen-Birksted.
Lørdag 1. December 1923
En Stranding ved Karebæksminde
Den tyske Sejler "Katarina", Kaptajn Bechmann, Lybæk, som var
paa Rejse fra Kiel til Næstved med Rug til Konsul Smith, kom Torsdag
Eftermiddag under Indsejlingen til Karebæksminde i en ret farlig
Stilling. Den stærke Kuling tvang Skibet ind paa den vestre Bølgebryder,
helt op paa Stensætningen. Karebæksminde - fiskerne, som straks
opdagede Skibets farlige Stilling, kunde paa grund af den urolige Sø
ikke komme derud med deres Baade, men ved Hjælp af Liner lykkedes
det at faa Skibet fri af Bølgebryderen og ind i Kanalen.
Skibet kunde derefter fortsætte til Næstved. Hvorvidt Skib
eller Ladning har taget Skade, véd man endnu ikke.
Lørdag Eftermiddag holdtes Søforhør i Næstved.
Mandag 3. December 1923
"Katarina"s Stranding ved Karebæksminde
I Søforhøret i Lørdags oplyste Kaptajn Bechmann,
at Skibets Baad og Bagbordsskibe (bb-side ?)samt Jollen var blevet stærkt
medtaget ved Strandingen paa den vestre Bølgebryder. Derimod havde
Ladningen ingen Skade taget.
Som Aarsag til Strandingen angav Kaptajnen den stærke Kuling.
Lørdag 29. december 1923
Isforholdende
Karebæksminde Havn kun tilgængelig for
Dampskibe.
Den stærke og vedholdende Frost har over Fjorden lagt en isflade,
der nu er 6 a 8 Tommer tyk.
Havnens Dampere "Enø" og "Susaa" forsøgte hele Dagen
i Gaar at bryde en Rende, saa Transporten fra Karebæksminde til Næstved
kunde opretholdes. Forsøget lykkedes dog ikke, idet de to Dampbaade,
hvoraf den ene udgik fra Karebæksminde, den anden fra Næstved,
ved Mørkets Frembrud var 7-800 Meter fra hinanden.
Forsøgene vil blive gentaget i Dag, og man haaber, at Dampbaadene
vil kunde mødes.
Ved Karebæksminde Havn er Stillingen ret alvorlig. Hele Bugten
er fyldt med Kvadderis, og i en Melding om Isforholdene, som Havnefoged
Christensen afgav i Gaar Eftermiddag, hedder det: Skibsfarten er standset
for Sejl- og Motorskibe; kun tilgængelig for Dampskibe.
Forhaabentlig vil Isen dog ikke ganske lukke Havnen; Thi netop i disse
og de nærmest kommende Dage er der meget at bestille dèr.
2 Kuldampere er netop indkommet i Havnen med Kul til Magle Mølle,
og desuden er indkommet flere Sejlskibe. Yderligere ventes 2 Dampere med
Kul til Gasværket og til Købmand Birksted.
De nye Isbryder; som blev bygget i Fjor til Hjælp for Provinshavnene,
faar vi aabenbart ingen Nytte af, siger en søfartskyndig, vi i Gaar
talte med. Bryderen stikker 21 Fod, men i langt de fleste Havne er Dybden
ikke 20 Fod. Vi faar altsaa ingen Glæde af den, fordi Dybden i Karebæksminde
Havn kun er ca. 18 Fod, og det skønt hvert eneste Skib, som i Tiden
fra 15.December til 15. Marts søger dansk Havn, maa betale 10 øre
pr, Netto Register i Afgift til Isbrydning.
"Isbjørn" skal slet ikke til Provinshavnene.
Efter at ovenstaaende var skrevet, ser vi, at "København" har
talt med Kontorchef Krogh i Handelsministeriet om Sagen, og har faaet følgende
svar:
Det er en Misforstaaelse af Provinshavnene, naar de mener, at "Isbjørn"
skal bryde Isen i Dem. Det er et Arbejde, den slet ikke er beregnet paa.
Dens Bestemmelse er at holde Hovedfarvandene klar, og der er fra 15. December
indført en Isafgift af alle Skibe over en vis Størrelse,
baade uden- og indenlandske, hvilken Afgift gaar til Isbrydning i Hovedfarvendene.
- Saa er det altsaa Meningen, at Havnene maa klare sig selv ?
- Ja, for saavidt, De større Havne har jo selv Isbrydere, og
for de smaa Hanves Vedkommende eksistere der en Aftale mellem Handelsministeriet
og Statsbanerne, hvorefter disse i paakommende Tilfælde stiller Isbrydermateriel
til Raadighed.
Isen brudt.
Ved 1-Tiden i Middags lykkedes det "Susaa" og "Enø" at trænge
igennem Fjordisen, og Sejlrenden er dermed aaben. Paa Grund af den store
Ophobning af Gods i Næstved oh Karebæksminde Havn maa Slæbebaadene
være i Funktion ogsaa i de kommende Helligdage.
Onsdag 10. September 1924
En Stranding
Mandag iagttoges fra Karebæksminde et Skib, der var strandet
tæt ved Svinø. Fiskerne søgte Forbindelse med Skibet,
der viste sig at være den Svenske Galease "Måson", paa Rejse
fra Middelfart til Karlshamn i Ballast.
Skibet stod ret fast paa Revlen i "Torskedybet", hvorfor Svitsers Bjergningsdamper
"Ymer" blev tilkaldt fra Korsør.
Denne kom i Gaar, men kunde ikke gaa saa langt ind, at der kunde opnaaes
Forbindelse; de to Skibsførere enedes saa i Aftes om at tilkalde
en anden af Svitsers Dampere, og denne afsejlede i Aftes fra Helsingør
til Strandingsstedet.
Under den heftige Storm- i Nat og i Dag blev der imidlertid presset
saa store Vandmasser ind i "Torskedybet", at Skibet kom flot og kunde manøvreres
ind i "Torskebugten", hvor det nu rider paa Ankeret.
Stillingen er dog ikke ufarlig, idet man frygter for, at Ankerkættingen
mugligvis kan briste, da Søen er meget urolig. Skulde det ske, er
der alvorlig Fare for Skibet og Besætningen, som er blevet om Bord.
(Torskerevlen/Torskedybet lå vest for Svinø, kilde: fisker
Ove Henriksen, Karrebæksminde)(bruges ej mere).
"Måson" blev bygget i Bidefjord, England, 1877. Bygget som Sailing
trawler. Call sign, 1924: JNPG
Brt.: (1924) 87 brt. - 71 nrt. dw.: 140
dims.: 26,60 m. x 5,95 m., dybg.: 2,64 m.
1947: hugget op, i Sverige.
Kilde: Torsten Hagnéus (S).
3. januar 1928
En haard Tørn
"Susaa", der i Gaar gik ud for at hente en Damper paa Smaalandsfarvandet,
er endnu ikke vendt tilbage.
I Karrebæksminde Havn ventede man i Dagene før Nytaar
en dansk Damper "Niels Møller" med kaolin til Magle Mølle.
Nytaarsaften naaede Damperen frem til Iskanten, men maatte saa opgive
at komme videre.
Stillingen om Bord var kritisk, idet Fødevarerne var sluppet
op, og da Skibet endnu ikke i Gaar Morges kunde naa frem, spadserede Damperens
Styrmand og en Matros over Isen den lange Vej ind til Karrebæksminde
for at hente Proviant. De naaede ogsaa frem og fik Mad med tilbage til
Skibet.
Samtidig forlod Havnevæsenets Damper "Susaa" Karrebæksminde
Havn for at søge at naa frem til den indefrosne Damper. Man haabede
at kunne naa hjem hen paa Aftenen og tog derfor ikke Proviant med, men
Turen viste sig adskilligt vanskeligere end ventet. Tirsdag Eftermiddag,
da disse Linier skrives, har man i Karrebæksminde intet set til de
to Dampere, og "Susaa"s Besætning har saaledes været
uden Mad eller Drikke i over 30 Timer.
Sent paa Eftermiddagen meddeles, at de to Dampere er iagttaget fra
Bisserup paa Vej ind mod Karrebæksminde, men det er tvivlsomt, om
de naar frem før hen paa Aftenen.
3. Januar 1928
"Lillebjørn" paasejlet.
Fra Kolding meddeles:
Den norske Damper "Aslaug", paa Rejse fra Nykøbing F.
til Kolding, maatte paa Grund af stærke Isdannelser i Smaalandsfarvandet
bugseres af Stats-Isbryderen "Lillebjørn".
Ved en pludeselig stærk Isskruning paasejlede "Aslaug"
"Lillebjørn" med stor Kraft.
Begge Damperne fik en Del ovenbords skade, men kunde dog fortsætte
Rejsen.
4.Januar 1928
"Susaa"s Kamp for at befri den indefrosne Damper.
Efter 37 timers Kamp mod Isen naaede de2Dampere i
Nat i Havn. Et smukt Stykke Sømandsarbejde.
Næstved, Onsdag.
Havets Folk har ikke altid gode Dage. De er som ingen andre underkastet
Vindens og Vejrets Luner, og til Tider er det strenge Vilkaar, Havet byder
sine Mænd, ikke blot naar Stormene farer over Havene, men ogsaa som
i denne Tid, hvor Frosten binder Vandene og gør al Sejlads besværlig,
undertiden farlig.
Vi bragte i Gaar en Meddelse om, at Havnevæsenets Damper "Susaa"
i Mandags Formiddag var gaaet ud i Isen for at søge at trænge
frem til Damperen "Poul Møller", der siden Nytaarsdag havde siddet
fast i Isen 6 Sømil vestfor Karebæksminde.
Først i Nat Kl. 12½ - efter 37 Timers Kamp med Isen -
naaede "Susaa" hjem igen, men den havde da ogsaa brudt Vej for den indefrosne
Damper.
Det er et Arbejde, som har vakt Beundring blandt kyndige Folk.
Da "Poul Møller" kom ind i Isen. Hvorfor vilde
"Liullebjørn" ikke hjælpe.
Dampskibet "Poul Møller" tilhører Rederiet "Svenningsen
og Carl", København, og føres af Kaptajn Larsen. Skibet gik
fra Rønne Torsdag Aften med en Ladning Kaolin til Magle Mølle.
Alt gik godt, indtil man naaede "Albuen" (ved Nakskov Fjord), hvor Isen
begyndte at blive tæt; men først ved Raagø begyndte
vanskelighederne.
Kaptajn Larsen fortæller, at Isbryderen "Lillebjørn",
som nu kom forbi med et græsk og et svensk Skib paa Vej til Nykøbing,
prajede "Poul Møller" og opfordrede den til at følge efter,
hvad den ogsaa gjorde.
Ved Vejrø signalerede "Lillebjørn", at den nu gik til
Nykøbing F. og opfordrede "Poul Møller" til at vente.
Senere paa Dagen passerede "Lillebjørn" igen "Poul Møller"
med en engelsk og en norsk Damper. Kaptajn Larsen spurgte, hvornaar Isbryderen
kom igen, men fik blot til Svar: "Nu skal vi se, naar vi kommer tilbage
!"
Nytaarsnat kom "Lillebjørn" igen med en svensk Damper. Fra "Poul
Møller" blev den straks prajet, men "Lillebjørn" fortsatte
sin Sejlads uden at besvare "Poul Møller"s Prajen.
- Er det, siger Kaptajn Larsen harmdirrende, Meningen, at danske Isbrydere
skal betjene fremmede Skibe førend vore egne ? "Lillebjørn",
der den første Dag lokkede os ind i Isen, kunde have banet os Vej
til Karebæksminde paa 1½ Time.
I drift
Hen paa Morgenstunden Nytaarsmorgen gik Isen i Drift og Damperen drev
med Isen tværs over Bugten. Endelig Nytaarsmorgen blev Damperen liggende
fast i Isen.
Damperen skulde have været i Karebæksminde Havn Fredag
Aften og havde ikke forsynet sig med store Mængder af Proviant.
I Mandags Morges slap Brød og Kartofler op, og man maatte gøre
Brug af Reservebeholdningerne af Kød o.lign.
Isen skruede voldsomt og det var bidende koldt. Damperen brugte ustandeslig
Dampfløjten for at tilkalde Hjælp, men først Mandag
Eftmd. lød den forjættende Klang af en Dampfløjte.
Det var "Susaa", der var paa Vej. Men der skulde gaa ca. 24 Timer endnu,
før Hjælpen kom.
Om Formiddagen gik Skibets Styrmand og en Matros den lange Vej over
Isen ind til Karebæksminde for at hente Proviant og afgive Meddelelse
til Rederiet. De naaede langt hen paa Aftenen tilbage til Skibet i en forkommen
Tilstand.
"Susaa"s haarde Tørn.
Imens arbejdede "Susaa" sig ud gennem Ismasserne. Damperen forlod Karebæksminde
ved 11½-Tiden; Mandskabet ombord: Havnefoged Christensen, Skibsfører
Carlsen, Maskinmester Kirk og Formand Petersen havde hver taget en Pakke
Smørrebrød med, da de mente, de kunde være hjemme igen
i Løbet af 6 Timer. Det gik imidlertid anderledes.
Trods det, Maskinerne gik med fuld Kraft, kom man kun langsomt fremad.
Isen skruede voldsomt, saa der maatte manøvreres med den yderste
Forsigtighed.
Isskruningerne naaede undertiden en Højde af
3 Meter.
Time efter Time stampede Damperen sig gennem Ismasserne. Der blev hverken
Tid til at spise eller hvile, da man ustandselig maatte være paa
Post overfor Isskruningerne. Ustandselig løs Sirenernes Tuden over
Isørkenen.
Da Maanen ved 3-Tiden forsvandt, blev det saa bælgmørkt,
at ethvert Forsøg paa at trænge videre frem maatte opgives.
De ombordværende fik sig saa en haardt tiltrængt Hvile
indtil Kl. 7½, da man igen tog fat, og endelig efter 18 Timers Kamp
med Ismasserne naaede man frem til "Poul Møller", hvor Besætningen
modtog de raske Redningsmænd med aabne arme.
Efter et lille Hvil brød "Susaa" Isen omkring Damperen
op, og saa begyndte Hjemturen. "Poul Møller" fulgte lige i Susaas
Kølvand, men det gik langsomt fremad.
Mens der ventes
Paa Molen langs Stranden ventede en Menneskeskare, hvoriblandt var
Stadsingeniør Frandsen, Næstved, og Ingeniør Bendix,
Næstved, paa de to Skibe. Timerne sneglede sig af Sted, og Taagen
lukkede for Udsynet. Ude fra Havet lød bragende Skrald fra Isen,
der sprængtes, og Sirenernes Tuden, der besvaredes med Taagehorn
inde fra Land. Molens Blinkfyr tændtes til ingen Nytte, thi Taagen
var saa tæt, at det ikke kunde ses. Ved 10-Tiden blev "Poul Møller"s
Toplanterne synlig, men først kl. 12½ naaede Damperen ind
i den isfyldte Havn.
----
Kampen med de store Ismasser havde været streng; men "Susaa"s
Forsøg paa at komme den nødstedte Damper til Hjælp
var lykkedes. For denne Daad fortjener "Susaa"s Fører og hans kække
Medhjælpere Tak og Anerkendelse.
5.Januar 1928
Isbryderens Opgave.
"Berlingske Tidende" har forelagt de af Kaptajn Larsen, S/S "Poul Møller",
til os fremsatte Udtalelser om Isbryderen "Lillebjørn" for rette
Vedkommende, der imidlertid ikke kendte dette specielle Tilfælde
nærmere, men udtalte, at man først maatte høre, hvad
Føreren af Isbryderen havde at sige, idet der vel maa være
Sandsynlighed for, at Føreren, Kaptajn Pihlkjær-Christensen,
ikke har gjort andet, end hvad han ansaa for rigtigt.
- Skal Isbryderen ikke først og fremmest hjælpe danske
Skibe ? spørger Bladet.
- Instruksen gaar ud paa, at de først skal tage Hensyn til Lasten,
naar denne er bestemt for dansk Havn, enten Skibet saa er dansk eller fremmed.
I Tilfældet med "Poul Møller" mener jeg, at det ligger saaledes,
at Kaptajnen ikke har anmodet Isbryderen om at blive bragt til Karebæksminde,
og at Isbryderens Fører har skønnet, at Skibet kunde klare
sig ved egen Hjælp dér, hvor det laa, men noget bestemt tør
jeg ikke sige, før Føreren er hørt.
6.Januar 1928
Isbryderen "Lillebjørn"
befinder sig nu i Smaalandsfarvandet og ventes i Løbet af Aftenen
eller i Morgen til Karebæksminde for at hjælpe "Poul Møller"
gennem Isen og bane Vej for de to Dampere, som ventes hertil i Løbet
af Søndagen.
Isen paa Bugten er iøvrigt nu sprængt, men kun kraftige
Dampere vil kunne komme gennem den stærke Drivis, og da denne tilmed
mange Steder har dannet store Barrierer, er Sejladsen meget vanskelig.
7.Januar 1928
Isen gaar i Drift.
Karebæksminde Havn er nu tilgængelig for
Dampere og Motorskibe.
Statsisbryderen "Lillebjørn", ført af Kaptajn Pilkjær
Christensen, kom i Gaar Eftermiddags ind i Karebæksminde Havn.
Isen paa Bugten er nu i Drift sydpaa, og Damperen "Poul Møller",
der ventes udlosset i Dag, vil saaledes selv kunne komme ud af Havnen.
"Lillebjørn" er i Formiddags atter gaaet til Søs. Havnen
er nu tilgængelig for Dampskibe og Motorskibe.
Den rissiske Damper paa Vej hertil.
Efter hvad der senere meddeles, er "Lillebjørn" afgaaet til
Farvandene ved Stevns, hvor den russiske Damper "Widzema" - paa Rejse fra
Riga til Karebæksminde - ligger og venter Isbryderhjælp.
"Lillebjørn" meddeler, at den har mødt svære Isdannelser
i Storstrømmen.
9.Januar 1928
Isen kom igen.
"Susaa" og "Enø" paa Isbryderarbejde paa Fjorden.
Isen paa Karebæksminde-Bugten, der som Følge af Vindændringen
i Fredags gik i Drift, vendte i Lørdags Aftes - med den vestlige
Vind - tilbage.
Baade inde ved Land og ude paa Bugten fandt ret stærke Skruninger
Sted. Det lykkedes "Poul Møller" at komme ud af Havnen, forinden
Isen kom igen; derimod har man endnu intet hørt fra den russiske
Damper "Vidzema", som "Lillebjørn" i Lørdags frigjorde i
Storstrømmen.
Havnevæsenets to Dampere, "Susaa" og "Enø", har i Dag,
henholdsvis fra Karebæksminde- og Næstvedsiden, søgt
at bryde Isen paa Fjorden.
Isen er ca. 11 Tm. tyk, og de to Dampere naaede derfor ikke at komme
igennem i Dag. I Morgen haaber man at kunne faa Sejlrenden brudt op.
Den russiske Damper paa Vej.
Ved 3-Tiden hørte man ude fra Bugten en Damper tude. Det drejer
sig formentlig om den ovenanførte russiske Damper, som nu søger
at bane sig Vej gennem Drivisen.
Før ud paa Aftenen kan Damperen ikke ventes i Havn.
11.Januar 1928
Isforholdene
"Vidzema" blev bange for Stormen i Nat og gik
til Korsør. - "Vega" kommet i Havn.
Isforholdene ved Karebæksminde er i Dag lidt bedre, men Farvandet
udenfor Havnen er fremdeles fyldt med Pakis.
Den russiske Damper "Vidzema", som i Gaar løb fast i Isen og
anmodede om Isbryderhjælp forlod i Aftes sin Ankerplads, formentlig
paa Grund af den tiltagende Kuling, og søgte til Korsør.
Isbryderen "Lillebjørn" ankom i Nat til Farvandet og gik i Morges
ind i Karebæksminde Havn. I den Rende, som "Lillebjørn" brød,
kom den finske Damper "Vega" med en Ladning Træmasse til Magle Mølle.
Sejlrenden paa Fjorden aabnet.
Det er i Dag lykkedes "Susaa" og "Enø" at bryde en Rende paa
Fjorden, og Bugseringstrafikken ventes genoptaget i de allernærmeste
Dage.
16.Januar 1928
Hvem har mistet en Dynamolygte ?
Der er stadig nogle af Tyvebandens Koster, som Statspolitiet ikke kan
finde Ejere til, bl.a. er der en Dynamolygte, som skal være stjaalet
i Central bibliotekets Gaard i December, samt en Flæskesteg, stjaalet
fra en Slagtebil, der var henstillet i Grønnegade.
Ejerne kan henvende sig til Statspolitiet.
17.Januar 1928
Motorpaketten "Hansigne" i Drift med Isen.
Paketten "Hansigne" af Næstved kom i Formiddags ind til Karebæksminde
efter flere forskellige Forsøg paa at bryde Isen. "Hansigne" afsejlede
fra Karebæksminde Mandag Formiddag med København som Maal,
men naaede dog ikke længere end til Knudshoved, hvor den blev hængende
i et meget svært Isbælte. som det viste sig umuligt ved egen
Hjælp at komme klar af igen, og da Isen var i Drift vester efter,
maatte "Hansigne" følge med, indtil Isen kl. 3 Tirsdag Morgen slog
en Revne, hvorved Skibet atter kom flot. Kaptajnen satte atter Kursen mod
Karebæksminde, hvortil han ankom Kl. 11 i Formiddags.
Farten var dog ikke forløbet uden Havari. Det viste sig nemlig,
at det ene Skrueblad havde taget Skade i Isen.
Faldet i Havnen
Under Losningen af Damperen "Widzema", som for Tiden ligger i Karebæksminde,
faldt Havnearbejder Emil Larsen i Havnen. Kammeraterne fik dog hurtigt
halet Larsen op igen.
Han begav sig derefter straks til sit Hjem.
"Widzema"s Mandskab arbejder iøvrigt med at paasætte den
nye Skrue i Stedet for den gamle, der blev slaaet i Stykker af Isen paa
Vejen ind til Karebæksminde.
19.Januar 1928
Karebæksminde Havn
er nu atter aaben for Trafik med alle fartøjer, idet Østenstormen
har presset Ismasserne til Havs. Motorskibene "Hansigne" og "Fremad" har
ved egen Hjælp kunnet forlade Havnen for at gaa til København
og Korsør.
Ogsaa Pramtrafikken mellem Næstved og Karebæksminde foregaar
nu uhindret, selv om der stadig er en Del Is paa Fjorden.
4. Januar 1935
80 Aar
Fhv. Kaptajn Christen Christensen, Brandtsgade, fylder som Tidligere
omtalt - 80 Aar Mandag 7. Januar. Kaptajn Christensen er født i
Karrebæk, og han kom allerede efter sin Konfirmation til Søs.
Da han var 22 aar gammel, tog han Styrmandseksamen paa Bogø Navigationsskole,
og efter at have taget Eksamen virkede han en tid som Styrmand paa forskellige
Skibe i Udenrigs fart, indtil han i firserne forfremmedes til Skibsfører.
I disse aar havde Christensen sin Familie boende paa Enø.
I 1892 anskaffede Næstved Havn slæbedamperen "Susaa". Der
blev herved tale om en Stilling som Fører, og denne Stilling betroede
man Christensen, som herefter flyttede til Næstved.
Næstved Havnevæsen har sikkert aldrig fortrudt, at det
i sin Tid overdrig Christensen at føre "Susaa". Han var en Solid
og Pligtopfyldende Mand, der altid viste interesse for sin gerning. Og
Christensen blev gammel i Gaarde, i 33 aar førte han "Susaa" gennem
Aaen og Fjordens vande, idet han 1. april 1925 tog sin afsked efter at
være fyldt 70 aar i januar.
Endnu kan Kaptajn Christensen glæde sig ved et godt helbrad og
man ser ham stadig færdes.
Vi ønsker til lykke med de fire snese.
9. Januar 1935
Sygdom Blandt Havnens Tjenestemænd
Havnefoged Christensen, Karrebæksminde, har siden Nytaar maattet
holde sengen, lidende af Bronchitis. Christensen har skræntet en
del de sidste par maaneder, men har dog indtil Nytaar passet sit arbejde.
Naar Christensen faar gennemgaaet sit Sygeleje, vil han lade sig indlægge
paa Sct. Elisabeth hospital i København for at blive underkastet
en behandling.
Under Christensens sygdom bliver hans arbejde som Havnefoged varetaget
af Lods Petersen.
- Ogsaa "Susaa"s Fører, Kaptajn Nielsen, Næstved, er i
disse dage sygemeldt, og under Nielsens sygdom føres "Susaa" af
Peder Christiansen, Karrebæksminde. "Enø" har ogsaa været
i Drift, og den er ført af Hans Carlsen, Karrebæksminde.
23. April 1935
Turistdamperen i havn
Lørdag Aften ankom til Karrebæksminde havn den Turistdamper,
som et Konsortium med Konditor Th. Søeborg i Spidsen har købt
i den hensigt at foretage Turistture til Storstrømsbroen og andre
Seværdige steder i den kommende Sommer.
Damperen der bærer Navnet "Syltholm" gik Mandag middag til Næstved
Havn, hvor den i løbet af Eftermiddagen blev Taget i øjesyn
af mange mennesker, der var paa Tur ved Havnen.
29. April 1935
"Th.Søeborg" sejler fra 1. Maj
Næstved har som Tidligere meddelt faaet en ny Turistbaad, den
største, der endnu har haft hjemsted her. Den har tidligere gaaet
paa Øresund og er købt af Konditor Th. Søeborg, Hjultorvet,
hvis navn baaden har faaet. Fra 1. maj sættes baaden i Fart, og Fartens
fjerneste maal er Strostrømsbroen, hvortil der vil kunne blive en
pæn Tur med en sejltid paa ca. 6 Timer til en pris af 3 kroner per
persona. Baaden skal dog ogsaa bruges til at Trafikere Ruten Næstved
- Karrebæksminde.
Pladsforholdende paa "Svand" har jo ofte vist sig at være for
smaa til at bestride denne sejlads.
"Th. Søeborg" skulde nu gøre det muligt, at ingen forgæves
søger Skibslejlighed til Karrebæksminde gennem den idyliske
aa og Fjord.
Baaden kan nemlig medtage 200 passagerer til Karrebæksminde,
medens den kun maa medtage 170 til Storstrømsbroen.
Baadens Kaptajn er Dam Hansen, der i mange aar sejlede med Paketten
"Hansine" og altsaa har det mest indgaaende kendskab til Farvandet. Med
sine 132 Hk. skyder baaden i Rum sø en fart paa 12 knob, og den
ligger godt paa søen. Den er saaledes meget passende netop til denne
fart.
Talrige Forespørgelser lader ogsaa formode, at der vil blive
god søgning til Baadens Farter til Storstrømsbroen.
29. April 1935
Nyt skib til Passagerfarten Næstved - Karrebæksminde,
Storstrømsbroen m.v.
En vellykket Prøvefart med
m/s "Th. Søeborg"
Med udstillingen og Kanalanlægget for øje har Konditor
Th. Søeborg købt m.s. "Syltholm", der tidl. har befaret Øresund,
til Passagerfart mellem Næstved og Karrebæksminde samt hele
Smaalandsfarvandet, bl.a. Storstrømsbroen.
Motorskibet der har faaet "Th. Søeborg", bliver i disse dage
malet og fikset op, saaledes at det allerede i Maj kan begynde ordinær
sejlads baade i Ruten Næstved - Karrebæksminde, Storstrømsbroen
og for Foreninger. Ved en lille prøvesejlads i Gaar i aaen og paa
Karrebæksmindebugten havde et indbudt selskab lejlighed til at fastslaa
skibet mange gode egenskaber.
"Th.Søeborg" er et rummeligt skib med stor kahytsplads, hvor
der ogsaa er afholdsrestauration.
Paa ture mellem Næstved og Karrebæksminde maa medtages
200 passagere, medens den paa ture i rum sø kun maa medtage 170
passagerer.
Skibet drives af en 132 Hk. Bolinder motor, og i Rum sø er farten
12 knob, en ganske anseelig Fart for en Udflugtsbaad. I aaen er farten
naturligvis betydelig mindre, saa det varer ca. 45 min. at komme til Karrebæksminde
med den.
"Th.Søeborg" er en god, bekvem og Hurtiggaaende baad, som Rederen
nok skal faa glæde og udbytte af, i særdeleshed da priserne
er rimelige, Karrebæksminde Tur-Retur koster 1 krone, Turene til
Storstrømsbroen (der varer 4 timer ) 3 kroner, Tur-Retur.
Den planmæssige sejlads begynder allerede paa Torsdag. Skibet
føres af Skibsfører Dam Hansen.
4. Maj 1935
"Th.Søeborg"
Maatte grundet den pludselige Kulde udsætte sin første
Tur til Storstrømsbroen, men Søndag Eftermiddag kl. 1 startes
der fra Næstved Havn. Baaden medtager ogsaa passagere til Karrebæksminde.
6. Maj 1935
Motorbaaden "Svend"
var Søndag Eftermiddag paa sommerens første Karrebæksmindetur.
Trods det straalende søndagsvejr var passagertallet ikke saa stort,
men de, der var med, fik lejlighed til at konstatere, at den nyistandsatte
Motor virker fortræffeligt. Skønt "Svend" gik fra Næstved
et kvarter senere end "TH", var begge baade samtidig i Karrebæksminde.
18. Maj 1935
18-aarig Stenfisker druknet ved Karrebæksminde,
Faderen forsøgte at redde ham, men faldt selv i vandet.
For øjnene af flere Hundrede Tilskuere forefaldt i Gaar i Karrebæksminde
en Ulykke, der kostede den 18-aarige Stenfisker Werner Larsen fra Nakskov
livet.
Mellem den store Stenfiskerflaade, som for øjeblikket arbejder
for Firmaet Hoffmann & Sønner, Aarhus, er ogsaa Stenfiskerfartøjet
"Engelsborg" af Nakskov, Tilhørende Stenfisker Marius Larsen, Freuchensgade
Nakskov
"Engelsborg" kom i Gaar eftermiddag ved 2-Tiden ind i Havnen. Strømmen
i Kanalen var paa dette Tidspunkt ualmindelig stærk, saa det kneb
med at manøvrere det tungtlastede fartøj op gennem Kanalen.
Pludselig greb Strømmen fat i baaden og førte den over mod
Bropillen, og for ikke at paasejle pillen, gav Marius Larsen Sønnen
Ordre til at lade ankeret gaa, i det samme skete ulykken.
Den tunge ankerkæde greb fat om Werner Larsens fod og rev ham
med ud i Kanalen, hvor han gik til Bunds sammen med kæden.
Faderen sprang straks ned i Fartøjets Pram og begyndte at hale
ankeret op, og et øjeblik efter var Sønnen, der stadig var
indviklet i Ankerkæden igen ovenvande. Marius Larsen halede forsigtigt
Sønnen indenbords, men vægten har været for stor, og
da den unge mand var kommet knapt halvt ind i Prammen, kæntrede denne
og baade Faderen og Søn faldt i vandet.
Sønnen gik til bunds, medens Faderen med Strømmen blev
ført op mod Broen.
To unge mennesker, Thorkild Christiansen, Karrebæksminde, og
en Søn af Skibstømrer Jacobsen, Karrebæksminde, der
havde set kæntringen, var imidlertid sprunget i en baad, der laa
ved Kanalbredden, og de fik hurtigt Stenfisker Marius Larsen bjerget. De
roede saa hen til, hvor Werner Larsen var gaaet ned, og med et Dræg
søgte de efter ham. Han kom meget hurtigt op, men livet var tilsyneladende
udslukt. Der forsøgtes ogsaa med Carbogen-Apparat.
En Officiant, som var mellem Tilskuerne, foretog Oplivningsforsøg
med den druknede og senere forsøgte Dr. Jørgensen, Menstrup,
og Falcks Redningskorps at kalde den forulykkede til live ved kunstig Aandedræt.
Men Arbejdet var forgæves. Livet var udslukt.
I Falcks Ambulance kørtes den unde Mand til Amtssygehuset i
Næstved. Under normale forhold vilde det raske Redningsarbejde utvivlsomt
have givet et godt resultat, men efter det oplystes i Aftes, havde Werner
Larsen svage Lunger, han havde bl.a. været angrabet af Lungebetændelse
2 gange, og det er sikkert grunden til, at Redningsarbejdet var omsonst.
Saasnart ulykken rygtedes, hejste mange af beboerne i Karrebæksminde
Flaget paa halv stang.
Politiassistent Johansen, Fuglebjerg og Politibetjent Stigsgaard foretog
i Gaar undersøgelser og Afhøringer, men efter det oplyste
hører ulykken til de hændelige, saaledes at der ikke kan rejses
bebredelser mod nogen for det skete.
I Formiddags foretoges Ligsyn og derefter førtes den unge Mands
lig hjem til Nakskov.
Tilbage til oversigt