Havnedybder

Næstved / Karrebæksminde

1441                 Næstved havn omtales første gang. I de følgende 150 år omtales havnen ikke.

8.2.1593           Udsendes et Kgl. brev om, at borgmestre og Raad i Næstved havde meddelt Kongen (Chr. IV), at
                         sejladsdybet (Mindegabet) af vinterens haardhed og vejrlig var blevet fyldt med sten og sand.

16.2.1593         Over de næste tre år oprenses Mindegabet.

1736                 Magistraten klager over, at Mindet mere og mere tilsandes, fordi bolværkerne i mange aar havde
                         været ødelagt.

1747                 I Mindegabet maales nu kun 3 fod vand (ca. 90 cm.) mod tidligere 8 - 10 fod vand ( ca. 2,4 - 3,0 m.).

Maj 1757         Jacob Stavanger, udpeget af Admiralitetet, undersøger havneforholdene. Fra Toldgaarden til Lodshuset, i
                        Mindet, var der 3 - 4 fod vand (ca. 0,9 - 1,2 m.).
                        Fra Mindegabet og 150 favne (ca. 280 m.) ud i Smaalandsfarvandet var dybden 3½ - 5 fod (ca.1,0-1,5 m.),
                        og 50 - 60 favne (ca. 95-113 m.) længere ud 5½ - 10 fod vand (ca. 1,6 - 3,0 m.).

26.3.1774       Borgmester Niels Thorup oplyser følgende:
                      For 100 aar siden kunde fartøjer paa 10 fods dybde sejle ind i fjorden, og for 50 aar siden kunde
                       fartøjer paa 5-6 fod dybde sejle op ad aaen til skibsbroen i Næstved; men nu maatte smaa skibe
                      der stak over 3 fod (ca. 0,9 m.) ligge for anker paa reden ved Karrebæksminde 1/8 eller 1/4 mil fra land.

1796              Susaa var blevet saa grundet, at prammene næsten ikke kunne komme fra og til Næstved.

1843              Karrebæksminde havn, dybde  8½ fod (ca. 2,60 m.)

1850             Aaen er nu kun 4 fod dyb (ca. 1,2 m.).

1853             Karrebæksminde havn: 10 fod (ca. 3,1 m.).

5.6.1856       Kommunalbestyrelsen vedtager at aaen og fjorden skal uddybes. Aaen skulle have en bundbredde paa 40 fod
                     (ca. 12 m.) og 7½ fod dyb (ca. 2,3 m.), bundbredden i fjorden skulde være 50 fod (ca. 15 m.) og 7½ fod dyb
                     (ca. 2,3 m.), pris ialt 25.000 rdl. (ca. 50.000 kr.)

1859             Karrebæksminde havn: 10 fod (ca. 3,1 m.).

1857-60       Ingeniørerne Carlè og Kaufmann staar for den vedtagne uddybning af aaen og fjorden. I denne periode anlægger
                    man en træksti langs aaen fra Næstved til Appenæs.

1867            Karrebæksminde havn: 10½ fod (ca. 3,3 m.).

1867            Susaaen og fjord: 7 fod (ca. 2,2 m.).

1871            Næstved havn: 7½ fod (ca. 2,3 m.)
                    Karrebæksminde havn: 12 fod (ca. 3,7 m.).

1873           Næstved havn: 7½ fod (ca. 2,3 m.).
                   Karrebæksminde havn: 12 fod (ca. 3,7 m.).

1879           Næstved havn: 7½ fod (ca. 2,3 m.).
                   Karrebæksminde havn: 12 - 15 fod (ca. 3,7 - 4,7 m.)

1883           Næstved havn: 6- 7½ fod (ca. 1,9 - 2,3 m.).
                   Karrebæksminde havn: 12 - 15 fod (ca. 3,7 - 4,7 m.).

1885          Næstved havn: 6 fod (ca. 1,9 m.).
                  Karrebæksminde havn: 12 fod (ca. 3,7 m.).

1890:         Karrebæksminde havns officielle dybde er 12 fod (ca. 3,7 m.) og at fartøjer der ad Susaaen skal til Næstved
                  ikke kan paaregne større dybde end 6½ fod (ca. 2 m.).

1901          Næstved havn: 7 fod (ca. 2,2 m.).

1900-02     Dybden i Karrebæksminde havn bliver nu 5,8 m.

1935-38     Næstved havn, sejlrenden over fjorden samt Karrebæksminde havn, uddybes til 6,0 meter.

                   Sejlruten fra Smålandsfarvandet til Næstved, via Karrebæksminde/Karrebæk fjord, holdes på 6,0 meters dybde,
                   denne dybde kræver årlige uddybninger/oprensninger, især fra Susåens udløb i Næstved havn. Disse opgaver
                   har følgende fartøjer været beskæftiget med: Petrus, Petrine, Ole, Margrethe Høj og Sirius Høj.
 
 

Tilbage til oversigt