En beretning om en af de sidste havnevægtere i Karrebæksminde.

]]]]]]]
Hans Frederik Carlsen, ca. 1910                                       Havnevægter Carlsen`s  Morgenstjerne (det meste af skaftet mangler)

Havnen i Karrebæksminde blev etableret i starten af 1800-tallet, ibrugtaget omkring 1812. Før denne tid var der i området hvor byen nu ligger, kun åbne vidder, bestående af græs og sylt (speciel græsart modstandsdygtig over for saltgus, men et godt ernæringsmiddel for kvæg). Store dele af  nuværende Karrebæksminde og Lungshave blev kun anvendt til afgræsning.

Efterhånden som skibsanløbene stiger, begynder byen så småt at skyde op. I begyndelsen brugte man den lokale arbejdskraft, fiskere og landbrugere fra Karrebæk og opland. Myndighedspersonerne blev i starten udsendt fra Næstved.

Grundloven kom i 1849, det gav det danske folk nogle nye muligheder. Mange havde hørt om den nye havn der var ved at komme godt igang og folk med relation til det maritime miljø strømmede til.
Een af dem der kom til området, var styrmand Carlsen fra Marstal, han var ud af en stor sømandslægt på Ærø.

Styrmand Christen Hansen Carlsen, har sandsynligvis været i Karrebæksminde med skib da han træffer sin udkårne,  Johanne Marie Iversen fra Karrebæk Vesterhave.
Styrmand Carlsen flyttede til Karrebæksminde i 1872, hvor han bliver gift med Johanne, de slår sig ned i et lejet hus i Karrebæksminde, tæt ved havnen. Der hvor Spar-købmanden ligger (Brosvinget 28) lå en 3-4 stråtækte huse, i folkemunde blev denne plet kaldt: Paradiset.
Her i paradiset føder Johanne 7 børn, een dør efter få år, de andre børn, 5 drenge og en pige får senere i livet deres gerning i forbindelse med det maritime miljø.
Den førstefødte kom til verden den 8. Januar 1873, senere døbt: Hans Frederik Carlsen.

Hans vokser op med havnens pulserende liv lige uden for vinduerne, faderen sejler som styrmand på de store Fanø-skibe, han har sikkert fortalt sin families gerning på søen samt nogle beretninger fra de store have, når han selv var hjemme.
Hans Fr. Carlsen bliver konfirmeret i 1887, som 14 årig mønstre han første gang på "Kiana" af Marstal, måske et fartøj tilhørende Carlsens familie på Ærø. De følgende 2-3 år sejler han med andre skibe fra Marstal, Svendborg og Karrebæksminde. I år 1900 får han hyre på en af de store sejlere fra Fanø, nemlig "Else" hvor han i 13 måneder sejlede som letmatros. I 1891 mønstre han nu ud på udenlandske skibe over en længere årrække, familien i Karrebæksminde hører kun meget lidt til ham de næste 8-10 år. Han sejler verdenshavene tynde ombord i skibe fra Tyskland, England og Frankrig.
I 1895 er det ved at gå galt for matros Carlsen, han er ombord på den engelske, 4-mastet Bark, "Culoman" af Liverpool, på vej rundt Cap Horn, kommer de ind i et af de frygtede uvejr. De prøver alt for at bjerge sig selv, top og bramstænger knækker, man får rigget nogle sejl til for at bjerge sig bedst muligt. Uvejret fortsætter i dagevis, fokkemasten  knækker lige over dækket, går ud over styrbord side og tager noget af skanseklædningen med sig, man kæmper for at frigøre masten, der hænger i stag og vanter medens masten hamrer ind i skibssiden, der kan afstedkomme lækage på skroget. Stormens rasen har blæst sejlene ud af ligene, man kæmper for at holde skibet flydende. På et tidspunkt flover vinden af og faren for denne gang er drevet over, man har søgte nødhavn.

Hvad der senere skete med "Columan" vides ikke, men allerede året efter, i 1896, er Carlsen ombord i den franske havrebark ved navn "Federcion" af Nantes, forholdene og kosten ombord er elendig, så han rømmer under skibets ophold i Australien, Carlsen har åbenbart fået nok af livet til søs for en periode, han finder job på en større farm derude.

Livet på farmen har nok ikke lige været en sejlskibsmatros ønskejob, allerede samme år er han atter i vante omgivelser, nemlig de store sejlskibe.
Omkring 1899 kommer Carlsen atter til Karrebæksminde, han er 26 år gl. og bliver straks sendt til aftjening af sin værnepligt, der aftjenes i marinen, han er bl.a. ombord i "Beskyteren" i 6 måneder. Efter sin militærtjeneste sejler han lidt i nord/østersø-farten.
Efter mange år i de store sejlskibe på verdenshavene, møder han en pige som får ham til at gå iland. Det var Hansigne Iversen fra Hyllinge, hun havde der en lille Trikotageforretning.
Matros Hans Fr. Carlsen har sikkert sparet noget sammen igennem årene, for i 1903 køber han ejendommen Alleen 42, senere er han ejere af "Madam Thygesen" og "Tordenskjold", disse fartøjer var registreret som Stenfiskefartøjer, men blev primært anvendt til oprensning af åen, havnen i Næstved mv., bl.a. etableringen af den nye dæmning fra Lungshave til Enø, der erstattede en gammel faldefærdig træbro.

]

Hans Fr. Carlsen havde sin daglige gang hos Havnevæsenet i Karrebæksminde og Næstved. Da havnevæsenet så i 1916 opslår stillingen som ny havnevægter, var Hans et godt bud og blev ansat pr. 15. juni 1916, han kendte jo havnen og dens områder fra barnsben, han kendte søfolkenes optræden under land.

Jobbet som havnevægter i Karrebæksminde var ikke særlig lukrativ, i februar 1886 opsiger havnevægter Rasmus Nielsen sin stilling som havnevægter i Karrebæksminde, ved udgangen af marts 1886.
Havneudvalget slår den ledige stilling op i de lokale aviser, man tilbyder følgende løn, mm.:
Pengeløn 288 kr. aarligt (deraf havnevæsen 168 kr. og toldvæsen 120 kr.)
Fri bolig
Nogle beklædningsgjenstande
evnt. eet aarligt gratiale af Havnekassen

Lønnen har sikkert ikke trukket mange ansøgere, den. 13 jan. 1893 fremgår det:
løn forhøjelse af 4 kr. pr. maaned, under forbehold af Arbejdsministeriets Approbation og af, at Toldvæsenet yder ham et tillæg af 2 kr. pr. md., saaledes at hans hele pengeløn bliver 30 kr. maanedlig.

Jobbet som Havnevægter bestod i, at se efter Havnens oplagringspladser samt sørge for ro og orden, under tilsyn af Havnefoged Christensen. Arbejdstiden var fra kl. 22:00 til kl. 06:00 morgen. Mod et tillæg fra Toldvæsenet holdt han også øje med skibe der anløb havnen om natten. Jobbet som havnevægter har givet en fast hyre, hans job som hjælpelods og indtægterne ved hans små stenfiskefartøjer i lokalområdet fortsatte han med ved siden af vægterjobbet.
I juni 1916 blev Hans Fr. Carlsen ansat som havnevægter på følgende vilkår:
800 kr. i løn årligt
36 kr. årligt for pasning af fyrlygten
50 kr. årligt, i stedet for en kappe
162 kr. årligt fra Toldvæsenet
Fribolig (værdi ca. 100 kr.)
Arbejdstiden 22:00 - 06:00
Ret til een frinat pr. måned
Een af Hans Carlsens sønner, Richard S.Carlsen har fortalt,  når denne frinat skulle holdes, blev han som barn sendt op over marken til Karrebæk, for at underrette Arbejdsmand Jørgensen, der var stor som et hus, at han skulle afløse den og den nat.
Angående friboligen, ønskede Carlsen ikke at gøre brug af denne ret, idet han allerede boede i Alleen 42, et hus der var større og nyere, derfor ansøgte han Havneudvalget om at han måtte udleje sin fribolig. Dette blev bevilget, dog mod at Carlsen skulle vedligeholde lejligheden samt at Havneudvalget skulle godkende lejerne, lejerne Magasinforvalter Niels Peter Jensen og hustru blev godkendt og de flyttede ind i vægterens fribolig.

I eftersommeren 1916 opstod der en mindre kontrovers i mellem Carlsen og Havneudvalget, Carlsen havde været syg nogle dage og han havde indkaldt sin afløser, for disse 4 dage det drejede sig om, havde Carlsen udbetalt sin afløser 12 kr. og dem ville han gerne have refunderet af Havnekassen, fra forhandlingsprotokollen står der:
Det vedtoges at yde Havnevægter Carlsen en refusion paa 12 kr., som han havde udlagt til Reservægter Jørgensen, der havde afløst under Carlsens sygdom 13-16 september 1916, dog saaledes at hans normale frinat for september fradrages.
Men tilføjer dog, at udvalget formentlig ikke vil kunne se sig i stand til at yde erstatning under sygdom paadraget under hans Lodstjeneste eller andet arbejde, som han paatager sig udenfor Havnevæsenets tjeneste.

Jobbet som havnevægter har ikke bare været almindelig rundering i havnens område ved nattetid, der var tider hvor havnen var fyldt med skibe, af flere forskellige nationaliteter. Det hændte ofte at søfolkene så skulle på kro, med hvad deraf følger.
Efter mange års hårdt fysisk arbejde på sejlskibene, havde vægter Carlsen en størrelse og fysik der ikke var at spøge med.
De ældre i Karrebæksminde kan berette, at Carlsen ikke som Havnefoged Christensen brugte knippel for at vise/sætte sig i respekt, tøjle uregerlige sømænd, men blot tog fat i to uromagere, med een i hver hånd klaskede to sømænd mod hinanden, hvor efter de faldt til jorden og sneg sig ombord uden yderligere ballade.
Alligevel var der på et tidspunkt, en lang ranglet svensk sømand, der på ingen måde viste respekt for Carlsen, tvært imod løb han omkring i sin kæfert, med ordene: du kan kysse mig i rø... (på svensk), skæbnen stod ikke svenken bi, for pludseligt faldt han over sine lange ben og Carlsen fik hurtigt fat i ham, dog uden svenskerens opfordring om kysseriet, fik han alligevel en velfortjent afklapsning. (på hjemmesiden under: Næstved Avis, 17 august 1922, kan man læse om en anden batalje om sømænds landlov i Karrebæksminde).

Da Lods Bønnelycke i Karrebæksminde, får flere og flere sygedage, bliver Havnevægter Carlsen ansat som hjælpelods.
Han passer stadig sit job som Havnevægter.
Carlsen havde ikke nogen nautisk eksamen, men blev godkendt som hjælpelods af Direktoratet.
Lodsens opgave var på dette tidspunkt, at assistere skibenes kaptajner, især ind til Karrebæksminde og for de mindre/små skibes vedkommende, op til Næstved. Under 1.verdenskrig blev der også brug for lodserne i de åbne farvande, hvor man fulgte ruterne igennem de udlagte søminer.
Kort efter 1.verdenskrigs ophør i 1918, skal Carlsen lodse et svensk skib, fra Karrebæksminde til København via Grønsund.
Rejsen går godt indtil man når op i området ved Køge bugt. En mine fra afspærringen ved Køge har revet sig løs, den rammer den svenske damper midtskib, skibet brækker over i 2 dele og synker straks. 7 personer omkommer og 3 bliver reddet, det er 1.mesterens kone, skibets kaptajn og lods Carlsen.
De bliver hurtigt bjærget af en af Søværnets patruljefartøjer, de bliver ført til København og indlagt på hospital. Carlsen kommer hurtigt på benene igen og kommer tilbage til Karrebæksminde.
Denne mineeksplosion ved Køge bugt sætter en brat stopper for Carlsens videre færden til søs, han afstår fra at lodse fartøjer i de åbne farvande fremover. Da lods Bønnelycke i 1917 afgår ved døden, ansættes en ny eksamineret lods (P.L.Petersen) og efterfølgende hjælpelodsninger fra Carlsen side, er kun de midre fartøjer der skal til Næstved, op over fjorden og Susåen.

I perioder er Hans Fr. Carlsen afløser på havnevæsenets bugserbåd "Susaa", der er beskæftiget med at slæbe pramme i mellem Karrebæksminde - Næstved og vice versa. Normalt havde man 2 pramme efter bugserbåden, der så havde hver sin rorsmand. Begrebet med større indsats på forskellige områder er ikke et nyt begreb, Stadsingeniør Frandsen i Næstved, fik udvirket at prammene skulle dødlastes, og ved slæbning af tomme pramme, kun man til tider have tre efter bugserbåden, stadig med hver sin rorsmand. Hans Carlsens søn, Richard, "havde vand i træskoene", så han kom ofte med som ekstra rorsmand på de lange slæb.

Da Carlsen kommer godt op i 50-års alderen, begynder han at få problemer med stendannelser i urinvejene, han bliver indlagt på Rigshospitalet i København, hvor han bliver opereret for sin lidelse.
Han kommer atter hjem og efter endt sygeleje genoptager han sit job som havnevægter. Efter få år begynder urinvejs problemerne igen, så han bliver atter indlagt på rigshospitalet for at gennemgå en tilsvarende operation som tidligere.
På trods af det liv Carlsen havde gennemgået, med storme, minesprængning mv., så var der een ting han var meget skræmt over for, og det var operationer. Hans Frederik Carlsen døde den 28 februar 1936, på vej ned til operationsstuen på Rigs-
hospitalet i Københan.
Den 2. marts 1936 begraves Hans Fr. Carlsen, fra Karrebæk kirke.

Havnevægter, Hjælpelods, Stenfisker og sejlskibssømand Hans Frederik Carlsen efterlod sig hustru og fire voksne børn.

På trods af, at man i "Mindet" sagde, at Carlsen havde hænder som kulskovle og fingre tykke som medisterpølser, efter det hårde slid i fald og braser, så mestrede han det fineste modelskibsbyggeri, billedrammmer, en model af Karrebæk kirke, ca. 1 meter i højden, i hvert vindue var et billede af forskellige præster, der havde virket ved kirken. Denne kirke ønskes der oplysninger om, skulle du ligge inde med oplysninger, modtages de med tak !
Fra Hans Carlsens hånd er bl.a. skoleskibet "København" (er i Marineforeningen i Næstved), "Prins Valdemar" (udlånt af Næstved museum til Toldmuseet i København).
Hans fremstillede også mindre modeller, af de skibe han selv havde sejlet med, hvert år havde han gerne udsat en model som præmie ved Fiskernes årlige kapsejlads. En mindre model af  skoleskibet "København" ejes i dag af  en af Carlsens børnebørn, bosidende i Gelsted, se foto th.
 

]
Fotoramme                                                                                      Skoleskibet "København"
 
 

Foruden modelbyggeriet, var han ferm til at tegne, alle de skibe han havde sejlet med, var tegnet ned i de mindste detaljer, for hvert skib var anført med årstal og perioden ombord, det blev til 22 forskellige fartøjer.
To tegninger viser "Culoman"s  hårdtvejrsskader under stormen ved Cap Horn i 1891.
Endvidere er der en lokalitet ved havnen i Karrebæksminde, de lokale kalder for: Carlsens strand, det er det lille strand område der ligger vest for KAD-bygningen, hvor man idag opfører en ny marina og boligbebyggelse (sep. 2001).
På denne strand færdes Carlsen ofte, han har måske fundet lidt ro her og funderet lidt over sit liv, med udsyn over Karrebæksmindebugten, der reelt fører ud til de store verdenshave han havde pløjet.

Traditionen med Carlsen-familiens maritime løbebane, ville Hans ikke modsætte sig over for sine egne børn, men han havde lært, at man først skulle have en uddannelse. Nu var der kun een af Hans Carlsens børn, der "havde vand i træskoene" og det var Richard.
Richard ville til søs, det startede med joller i Karrebæksminde havn, men belært af faderen kom han i lære som maskinarbejder på Gamle Maglemølle i Næstved, med besked om, at så kan du uddanne dig til maskinmester på alverdens skibe.
Før han kom i lære som maskinarbejder, havde han haft en byplads (bud) hos cykelsmed Andersen i Alleen. Efter nogen tid havde Richard sparet sammen til sin første cykel, det var en brugt til 10 kr. Nu var det ikke sådan, at man bare kunne cykle med det samme, så med den erfaring eller mangel på samme, satte Richard sig op på cyklen, ud for cykelsmed Andersens værksted, der lå i den nordlige del af Alleen. Alleen har et pænt fald derfra og ned mod kanalen/havnen i Karrebæksminde, men Alleen svinger skarpt mod vest ved skibshandler Petersen, og det var den vej Richard skulle, for at komme hjem til sig selv.
Farten på cyklen var god/erfaringen lille, så Richard endte i tjønehækken ved Skibshandleren, både ham og cykel slap heldig fra turen og en erfaring rigere.
Efterhånden var turene på cyklen ikke så spændende mere, så mange af hans kammerater i "Mindet" var ud af fiskerfamilier, så det var nærliggende at lave en "låne-udveksling" af sin cykel mod en af de andre drenges joller, Richard havde jo "vand i træskoene".
En gang var det ved at gå galt, siger Richard, han roede ud mod kanalen, også kaldet Pramåen, og da hans far dukkede op med slæbebåden "Susaa" med 2 pramme på slæb, på vej til Næstved, lige bag hækken langs kanalen var det for sent, faderen havde set ham i jollen, hvad faderen altid havde advaret ham imod at bruge.
Så Richard var ikke meget værd da faderen kom hjem om aftenen, Richard kunne kun bekræfte, at han havde gjort noget forkert. Faderen kunne godt fornemme at Richard var på hjemmebane i det våde element, så mod forsigtighed kunne "sejleriet" fortsætte, men kun på det lave vand !
På et senere tidspunkt køber Richard en sejljolle, for 200 kr., inkl. i prisen var, at han selv skulle hæve den, den var sejlet på molestenen og sunket. Båden blev hævet og sat istand, med hjælp fra faderen. Utallige timer blev tilbragt på fjorden.
Om vinteren fik Richard bygget sig en isbåd, mast, sejl osv. kunne bruges fra sejljollen. En vinterdag hvor fjorden var frosset til og sikker, skulle isbåden prøves, hans fader var meget interesseret i en tur ligesom den lokale tolder Larsen.
Nu var det skik og brug, at folk der fiskede fra huller de lavede i isen, skulle dynge isstykkerne op i dynger, for at markere hvor hullet var !
Nu ville skæbnen det, at et hul ikke var markeret, og isbåden godt læsset med Hans Carlsen, sønnen Richard ved rorpinden og Tolder Larsen, fløj hen over den isbelagte Karrebæk fjord, farten var god i den friske sydvestenvind. Pludselig fanger den ene skøjte på isbåden, et umarkeret hul i isen, skøjten ryger i hullet og isbåden snurrer hurtigt omkring sig selv, med det resultat, at Richards to passagere kurer på r..  og  albuer hen over isen i stor fart,  ingen kom noget alvorligt til skade ved denne lejlighed.

Richard fortæller, at i hans ungdom i Karrebæksminde var et fast mødested i byen, hvor ungdommen samledes, og det var ved "Gavlen". Stedet er den lille plæne, øst for gavlen i Alleen nr. 31.

Richard blev udlært, og så skulle der sejles, han fik job på et uddybningsfartøj * (spandgraver), hvor han bl.a. var med til udgravninger i Mullerup havn, Assens, Åbenrå og "hullerne" til sænkekasserne ved Storstrømsbroen. Efter 7 år på dette fartøj gik han i land, der blev stiftet familie og Richard fik atter job på Maglemølle, nu på den nye Maglemølle, efter 43 år på Magle Mølles papirfabrikker, gik Richardt på pension i 1975.
Richard Strikkertsen Carlsen, søn af den sidste havnevægter i Karrebæksminde, lever i bedste velgående  (september 2001) 93 år gammel, Richardt har været til stor inspiration og hjælp til at stykke historien om Havnevægteren sammen.

Richard Carlsens barndomshjem, Alleen 42, bliver solgt i 1959, på loftet fandt man senere havnevægterens Morgenstjerne, en sag  man nødig ville stifte bekendtskab med, på loftet fandt man også nogle af Carlsens fotostaffage, ramme, se ovenstående foto`s.
 

*)
Call sign: OXKW, kontrol nr.: M 11. Navn: "Oudewater", uddybningsfartøj, bygget af stål 1927, Oudewater (NL).
dybg.: 6,2 fod, brt.: 52, nrt.: 10,  ejer: Melchior & Voltelen, København

Tilbage til  oversigten

Karrebæksminde den, 21 oktober 2002