Byens melodier

Hyldest til Karrebæksminde mm.

Følgende sange, melodier mv. er tildelt byen, Karrebæksminde:

1.    Sange ved fiskernes kapsejlads 1905 , i Karrebæksminde.

2.    Sange ved fiskernes kapsejlads 1908 , i Karrebæksminde.

3.    " Karrebæksmindevals"  (den gl.) af O.Hoffmann, tekst: Olof Jørgensen (1932)

4.    "Karrebæksmindevisen" af  Børge Cornelius (tekst) 1932

5.    " Karrebæksmindevals"  (den nye) Tekst og musik af Wilhelm  Schiller, 1973

6.    "Møllen i Karrebæk"  af Arnold Ditlevsen

7.    "Broen ved Enø"  Bjarne Nilsson, tekst: Anni Pedersen

8.    "Hyldest til Fiskeriforeningens årlige kapsejlads"  af Poul Ebbe Nielsen
 
 

(1) Fiskernes kapsejlads 1905 :
     Søndagen den 9de  Juli 1905
Mel.: Danmark, dejligst vang og vænge

Her, hvor Mindehavnen ligger ud til Smaalands bugt,
Her vi starte vil, og vinde vores Pris saa smukt.
Ung og gammel, stor og lille baad fra dæk til Top vi ville
Klæde i med sejl saa snille for at Prisen finde.

Du, som ej maa Prisen vinde, tab ej Modet dit,
Næste aar. saafremt vi finde Festen kan staa stik,
Med nyt Mod og oprejst Pande vi jer ser i Mindet lande,
For at feste, for at vinde Prisen her i Mindet.

Tak til Eder, som os moret har med Kapsejladsens !
Tak til den, der sad ved roret, styret baaden bravt !
Tak til den, der passet skødet ! Tak til den, der laa og nølet !
Tak til alle vi nu kalde, fest vi nu vil holde !
 

(2) Fiskernes kapsejlads 1908:
     Søndag den 12. Juli 1908
Mel.: Vaarens budskab

Nu for fjerde Aar vi eder kalder
For at se paa vores Kapsejlads.
Sø og "Mindet" vi med sejl og stander
Smykket har; tro mig, der bliver spas,
Thi pokalerne de skal forvares.
Ved vor kappestrid paa salten sø.
Kæmp for æren, saa den højt bevares.
Da du bliver æret af din mø.

Se, hvor baaden kruser søens vove,
Se, hvor sejlet spejler sig i vand,
Se, hvor flaget sig for vinden tove,
Se, hvor rask og flink vor fiskermand
Retter sejlet efter friske vinde,
Skifter roret kvikt og højden ta`r-
Ingenting af tid der er at spilde,
Naar man værner om en ting saa rar

Vores budskab, læg jer det paa sinde,
Vær velmødt hver gammel og hver ung,
Mand og kvinde her i vores "Minde".
Luk kun flittigt op for Eders pung,
Saa vor fest i Dag den maa give
Evne til vor Ager at besaa.
Mange fisk vi da vil faa i live,
Mange tak af Eder vi vil faa.

(3) Karrebæksminde-vals
    Musik: Oscar Hoffmann, Skibhusvej 10, Odense (1932)
    Tekst: Olaf Jørgensen

Kom nu og dans en vals
En rigtig gyngende vals
Tag pigen ømt min ven
Hun gir dig et kys igen
Ja dans kun blidt den lille vals
og tryk et kys på hendes hals
Vi danser i den kun sangene bort
så alt kan blive godt.
Syng blot med min gamle ven
når vi spiller den igen
for vi elsker valsens toner ved Karrebæksminde strand
lad det klinge højt i sky
lad det klinge ud på ny
Derfor syng kun med min gamle ven,
nu spiller vi den igen.

(4) Karrebæksmindevisen  1932
    Til pauserne ved Dirt-Track løbene på Lungshave

    Mel.: Maggi dille, Maggi dille ....

Kan i høre, hvad jeg siger
der er mange søde piger,
og de bader nu ved Karrebæksminde strand
først de sopper lidt i vandet,
så til sidst man ser ej andet,
end et lille bitte hoved sødt fra land.

De har charme, de har ynde,
men det gælder kun de tynde,
for de tykke, de ser jammerlige ud,
når de vader over sandet
på en ilsom flugt til vandet,
er det et uhyggeligt syn, ja det ved gud.

Karrebæksminde, du er herlig,
og du gør det ej besværlig
for os mandfolk at få kvinderne at se,
nogle nøgne, andre med tøj på,
nogle rene, andre med møg på,
Karrebæksminde, landets paradis måske.

Lad os få lidt mere charme,
det er det, der gør os varme,
det er det, der sætter liv og så humør,
lad os få de lækre pakker,
åh, så yndige og vakre,
lad os nyde dem i al fordragelighed.

Når de har været i vandet,
så er der jo et og andet,
de skal gøre, før de er dem selv igen,
nogle ryster lidt med maven,
andre tørrer sig i bagen,
men så senere til Dirt-track ta`r de`hen.

(5) Karrebæksmindevals
    Tekst og melodi:  Wilhelm Schiller, Karrebæksminde
 

Wilhelm Schiller, Karrebæksminde, den 6.juli 2002

Ved Smålandshavet`s kyster
vi ved et sted så smukt,
en liden plet på kortet
så tæt ved Enø bugt.
Der har vi gode minder,
vi har kanal og havn
og spø`r kun til en fiskermand,
han hvisker byens navn:
:/: Kar`bæksminde, Kar`bæksminde
du er fiskerlejet-
ved den smukke fjord:/:

I byen langs kanalen
hvor livets travlhed gror,
man ser så stolte skibe,
hvor lodsen er ombord.
Med kurs mod fremmed` lande
de sejler ud mod vest,
om nogen vil - et tankespil,
jeg tor dog her er bedst.

Når efteråret blegner,
når storme sætter ind,
når månen mørk sig tegner,
når skumsprøjt glatter kind,
så vil den stoute fisker,
om skæbnen er ham huld,
på havet stå - fra garnet få
sin dam så fyldt med guld.
:/: Kar`bæksminde, Kar`bæksminde,
du er fiskerlejet -
ved den gamle fjord :/:


 
 

(6)  Møllen i Karrebæk

Tekst: Arnold Ditlevsen


1. Gamle stolte, vindomsuste kæmpe,
    arret, vejrbidt du paa bakken staar,
    Tidens tand var skarp, tog ej med lempe
    du blev træt af lange arbejdsaar.
 
2. Gennem disse aar har du troligt
    slidt fra tidlig gry til silde kvæld
    selv ved nat, naar alt var tyst og roligt,
    hørte jeg din kværn og sejlets smæld.
 
3. Naar din ven, Kong Blæst, i al sin vælde
    nød sin magt og pustede sig op,
    sled du som en trofast arbejdsfælle
    saa det knaged` i din gamle krop.
 
4. Stille, tavse staar nu dine kværne
    fredlyst er du - Mølle kun af navn;
    aldrig mere nogen sædekærne
    knuges i din gamle, trætte favn.
 
5. Som et Gravens kors staar dine vinger
    pegende mod himmelhvælvet op -
    de en fredens, stille hilsen bringer
    fra din hvilehøj paa bakkens top.
 
6. Jeg som barn har hørt din travle knirken
    Kværnens knurren - dine vingers sus
    blande sig med sang fra landsbykirken
    Klokkemalmets klang og orgelbrus.
 
7. Og naar dødens engel sætter tegnet
    paa min pande - jeg i muld er lagt,
    vil hos mig du trofaste staa ved hegnet
    i den sidste, mørke Nattevagt.
 
8. Gamle Mølle ! Orme i dig gnave.
    Ogsaa du en dag til støvet naar;
    du som vartegn staar ved dødens have
    om det liv, der smuldrer og forgaar.
 

Tilbage til oversigt